Sundhedsordningen hos Sampension giver adgang til gratis behandling hos blandt andet fysioterapeut og kiropraktor samt adgang til telefonisk psykologrådgivning og misbrugsrådgivning. Det kræver ingen lægehenvisning.
Det betyder samtidig, at overenskomstansatte gravere ikke længere kan få refusion for fysioterapi og kiropraktor, men i stedet skal benytte sundhedsordningen.
En del af pensionsindbetalingen
Prisen for sundhedsordningen betales ud af den månedlige pensionsindbetaling fra arbejdsgiver, og da prisen for forsikringer samtidig nedsættes, påvirker udgiften for langt de fleste ikke størrelsen af pensionen. Så du skal ikke selv have penge op af lommen, når du bruger sundhedsordningen.
Sådan bruger du sundhedsordningen
Ved en tidlig indsats øges chancerne for, at du undgår langvarig sygemelding eller får varige skader.
Ved sygdom leverer Sampension sammen med Dansk Sundhedssikring en helhedsorienteret sundheds- og rådgivningsløsning.
Sundhedsordningen giver hjælp til
- lindring af fysiske smerter
- håndtering af stress, mistrivsel, misbrug m.m.
- henvisning til speciallæge m.m. i det offentlige sundhedsvæsen.
- råd og vejledning om dine muligheder og rettigheder i sundhedsvæsenet, fx behandlingsgaranti eller valg af behandlingssted.