Den tætte, mørkegrønne buksbom har i mange år været en velkendt del af danske kirkegårde. Men buksbomhalvmøllet har gjort det stadig vanskeligere at holde planten sund, og i 2026 er problemet blevet særligt omfattende.
En undersøgelse blandt Haveselskabets medlemmer viste i juni, at buksbomhalvmøllet var registreret i mindst 80 af landets 98 kommuner. Haveselskabet har siden oplyst, at medlemmer har gjort næsten 2.000 nye observationer i år.
Problemet er ikke nyt for kirkegårdene. Københavns Universitet beskrev allerede i 2024 buksbomhalvmøllet som et alvorligt skadedyr og fremhævede netop kirkegårde som et af de steder, hvor angrebene kan give store problemer.
Larverne kan afløve hele planten
Det er ikke selve møllet, men larverne, der gør skaden. De æder buksbommens blade og kan ved kraftige angreb også gnave i barken. Resultatet kan være fuldstændig afløvning og i værste fald døde planter.
Buksbomhalvmøllet stammer fra Østasien og blev første gang registreret i Danmark i 2013. Siden har det spredt sig kraftigt.
På kirkegården er udfordringen særlig stor. Her står der ofte mange buksbom tæt sammen, og buksbom kan udgøre lange sammenhængende hække omkring gravsteder. Når de voksne møl findes i omgivelserne, kan nye æg derfor blive lagt på planter, hvor larver tidligere er blevet fjernet.
Københavns Universitet vurderer i en rådgivning fra juni 2026, at manuel fjernelse af larver kan være en tilbagevendende og tidskrævende opgave. Skal metoden have en effekt, er det især vigtigt at finde og fjerne de larver, der har overlevet vinteren, om foråret og senest inden sankthans.
Bekæmpelse kan blive en endeløs opgave
Der findes biologiske bekæmpelsesmidler baseret på bakterien Bacillus thuringiensis. Men det er vigtigt, at gravere og andre professionelle brugere kontrollerer den aktuelle godkendelse og brugsanvisning, før et middel anvendes.
Miljøstyrelsen understreger, at kun bekæmpelsesmidler, som er godkendt af styrelsen, må anvendes i Danmark. Den aktuelle status og godkendte anvendelse skal derfor altid kontrolleres i Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddeldatabase.
Samtidig er spørgsmålet, hvor mange ressourcer kirkegårdene fremover skal bruge på at bevare buksbom. Haveselskabet anbefaler nu at vælge andre planter frem for at fortsætte bekæmpelsen.
Også Danmarks Naturfredningsforening anbefaler at erstatte buksbom. Foreningen peger blandt andet på, at biologiske bekæmpelsesmidler kan påvirke andre sommerfuglelarver, og at buksbom samtidig er udsat for alvorlige svampesygdomme.
Tænk over affaldet fra angrebne planter
Når angrebne buksbom fjernes, er det også vigtigt at tænke på, hvad der sker med plantematerialet.
Københavns Universitet anbefaler opmærksomhed ved både flytning af planter og håndtering af afklippet, angrebet materiale, fordi det kan bidrage til spredningen.
Haveselskabet anbefaler, at du undersøger reglerne hos det lokale affaldsselskab. Håndteringen kan variere fra kommune til kommune afhængigt af, hvor udbredt buksbomhalvmøllet er. Angrebne planter bør derfor ikke automatisk ende sammen med kirkegårdens øvrige haveaffald.
For graverne kan buksbomhalvmøllet betyde en mærkbar ændring af både arbejdsopgaver og kirkegårdens udtryk. Men når gamle buksbomhække skal udskiftes, er der samtidig mulighed for at vælge planter, som passer bedre til fremtidens drift, lokale vækstforhold og den enkelte kirkegårds karakter.
Taks er en oplagt afløser på kirkegården
Heldigvis behøver buksbommens problemer ikke betyde et farvel til de grønne indramninger omkring gravstederne.
Københavns Universitet har undersøgt alternativer til buksbom specifikt som gravstedshække og peger blandt andet på taks som en god mulighed.
Taks tåler kraftig beskæring og kan bryde igen fra ældre, træagtige grene. Den kan holdes tæt og forholdsvis lav og er grøn året rundt.
Sorten Taxus baccata 'Brande' er ifølge Københavns Universitet gennem mange år blevet afprøvet på Brande Kirkegård. Den beskrives som sund, hårdfør, tæt og tolerant over for både skygge og vind.
Almindelig taks er desuden hjemmehørende i Danmark. Der er dog en vigtig ulempe: Plantens nåle, frø og andre plantedele er giftige ved indtagelse. Det bør indgå i vurderingen af, hvor og hvordan planten anvendes.
Flere muligheder end buksbom
Der findes også andre planter, som kan komme i spil, afhængigt af kirkegårdens udtryk, jordbund, lysforhold og behovet for klipning.
Japansk kristtorn har små, stedsegrønne blade og minder visuelt meget om buksbom. Den kan klippes, men bliver ifølge Haveselskabet lidt grovere i grenvæksten med alderen.
Thuja kan bruges til lave, stedsegrønne hække. Den har et andet udtryk end buksbom og er ikke lige så velegnet til alle former for formklipning. Til kugleformede planter peger Haveselskabet blandt andet på sorten 'Danica'.
Bloombux, som er en kompakt rododendron, er udviklet som et alternativ til buksbom. Den har små, stedsegrønne blade, bliver omkring 70 centimeter høj og kan klippes. Den blomstrer desuden i juni.
Almindelig kristtorn, enebær og almindelig efeu er andre stedsegrønne muligheder, som Danmarks Naturfredningsforening fremhæver. Hvor kirkegårdens udtryk tillader en mindre stram beplantning, kan hjemmehørende arter samtidig være med til at skabe mere variation og værdi for biodiversiteten.
Der findes derfor næppe én plante, som skal erstatte buksbom overalt. På nogle kirkegårde vil taks være det oplagte valg til de traditionelle gravstedshække. Andre steder kan angrebene være en anledning til at arbejde med flere arter og et mere varieret plantevalg.
Læs mere
Københavns Universitet, Videntjenesten: Buksbomhalvmøl – et alvorligt skadedyr på en populær kulturplante og Nye arter kan afløse buksbom som gravstedshække.
Københavns Universitet: Bekæmpelse af buksbomhalvmøl, 1. juni 2026.
Haveselskabet: Information om buksbomhalvmøl og alternativer til buksbom, 2026.
Miljøstyrelsen: Bekæmpelsesmiddeldatabasen.
Danmarks Naturfredningsforening: De bedste alternativer til buksbom, 12. juni 2026.
Problemer med egetræsprocessionsspinderen?
Læs også vores artikel om, hvordan du kan beskytte dig mod Larven fra Helvede
