25. feb. 2024

På vej på pension? Behold dine fordele – bliv seniormedlem

Er du stoppet på arbejdsmarkedet, så kan du fortsætte som seniormedlem i fagforeningen. Bevar dine medlemsfordele som billige forsikringer og rabatter på indkøb – og få adgang til aktiviteter og arrangementer i vores seniorklubber og hos Faglige Seniorer.

Senior
Billede til nyheden På vej på pension? Behold dine fordele – bliv seniormedlem
Bliv en del af fællesskabet i seniorklubberne.

Vær opmærksom på, at du ikke automatisk overgår til seniormedlemskab, når du går på folkepension eller førtidspension.

For at blive seniormedlem skal du kontakte medlemsafdelingen på mail: medlem@forbundet.dk

Prisen for medlemskab af seniorklubben er kun 486 kr. om året. Kontingentet bliver betalt halvårligt og er ikke fradragsberettiget.

Medlemskabet er kun muligt, hvis du er stoppet på arbejdsmarkedet. Hvis du stadig arbejder, må du meget gerne kontakte os for at høre mere om de muligheder, du så har.

Som seniormedlem får du en række fordele

  • Tilknytning til dit gamle fag gennem medlemskabet af din afdeling
  • Mulighed for at deltage i aktiviteter i seniorklubben
  • Adgang til en række ydelser og socialrådgivning gennem Faglige Seniorer (www.fagligsenior.dk)
  • Adgang til seniorhåndbogen på Faglige Seniorers hjemmeside

Samtidig beholder du alle dine gamle medlemsfordele

  • 10 % rabat på alle forsikringer i Alka
  • Rabat på shopping og oplevelser gennem Pluskortet
  • Mulighed for medlemskab af Forbrugsforeningen
  • Nyhedsbrev pr. mail

Seniorklubber
Serviceforbundet har 12 seniorklubber fordelt i hele landet. Seniorklubberne arrangerer foredrag, udflugter, virksomhedsbesøg og selskabelige arrangementer.

Læs mere om seniormedlemsskab her

Relaterede nyheder