Det tiår er selvfølgelig præget af krigen, og de udfordringer, der er med mangel på næsten alt. Oven i alle de trængsler er der også vintrene, som er ekstreme kolde, og det giver graverne en del arbejde med at fyre kirkerne op til især søndagens gudstjeneste.
Netop søndagens arbejde giver stof til en del debat om det rimelige i, at næsten alle begravelser er om søndagen, efter gudstjenesten. Dels for der har de fleste fri, og dels fordi der er kirken varmet op i forvejen.
Ringe løn- og ansættelsesforhold til debat
Gravernes ringe løn- og ansættelsesforhold er også et emne, der fylder rigtigt meget i debatten i bladet. Det gør det jo nok stadig. Ligesom vi mangler, at vores arbejdsgiver menighedsrådet forstår, at det faktisk tager en del tid at holde vores kirkegårde rene for ukrudt.
Det har graver og formand for landsbygraverne formuleret således i et indlæg i bladet i november 1941. Det kunne jo også været skrevet i 2023.
Der er også mange indlæg om det rimelige i, at den gamle graver beholder de gravsteder, som han har fået ind i sin kundekreds, efter sin afgang som graver. Både når graveren går pension eller har fået et andet arbejde. Den nye graver vil derfor ikke få samme mulighed for en rimelig indtjening på kirkegården, hvis den forrige ikke vil slippe kunderne. Derfor kører der en debat om, at den nye graver skal/kunne købe kundekartoteket af den gamle, eller at den gamle graver bare skal aflevere kunderne til den nye graver uden yderlig betaling.
Det er nogle af de forhold, som endelig blev afskaffet ved indgåelse af graveraftalen i 1981. Den løb lige til 2010, hvor der kom overenskomst for gravere, men vi har stadig gavn af den gamle aftale. Det er blandt andet det system til opmåling af arbejdsbyrden på kirkegården, vi stadig skeler til, når der skal findes ud af hvor mange timers arbejde, der er på kirkegården og i kirken.
Få kvindelige gravere
Der er også en artikel om en kvinde på 32 år af Københavnerslank statur, som har overtaget stillingen efter sin afdøde mand. Hun havde dog inden hans død gravet 3 andre grave alene. Hun tog dog hjælp til at grave sin mands grav, men kun fordi der var så meget andet, der skulle laves klar inden begravelsen, hvis hun haft tid ville hun selvfølgelig også grave denne grav, det kan jo ikke nytte, at gøre for meget stads af følelserne, hvis hverdagen er lidt hård mod en.
Der er en del benovelse over, at hun selv forestår gravningen af kirkegårdens grave, ligesom den daglige ringning. Noget vi i dag ikke vil bemærke, da halvdelen af vores kolleger er kvinder. I 1945 da denne artikel blev skrevet, er der 3 kvinder på landsplan, der egenhændigt har stillingen som graver.
Besøger graverkolleger i ferien
I får også lige et lille sjovt indlæg om en ferie i 1949. En graver med hustru tog en tur rundt i det jyske for at besøge kirkegårde og kolleger, hvor de kunne få en snak om deres arbejde ved kirkerne. I dag ville vi nok ikke invitere alle de besøgende graverkolleger på spisning og overnatning uden en nærmere aftale om det.
