Du kan stadig have glæde af fagforeningen som senior
- 21/04/22
Du kan stadig have glæde af fagforeningen som senior.

Du vil fortsat være medlem af din afdeling og kunne deltage i de aktiviteter, som seniorklubben arrangerer. Her møder du måske gamle kolleger og får en god snak. Har du mistet din partner, kan det kollegiale samvær være ekstra vigtigt.
Muligheden for seniormedlemskab gælder for dig, der er pensionist, førtidspensionist, er på seniorpension (Arne-pension) eller får Tidlig Pension. Kriteriet er, at du skal have forladt arbejdsmarkedet og som følge af det være udmeldt af a-kassen. Er du på efterløn, kan du endnu ikke blive seniormedlem.
Du er med i Faglige Seniorer og får mange fordele
Hos Faglige Seniorer har du en lang række muligheder og fordele
- Du kan være med i Fordelsklubben og få rigtig gode tilbud på biograffilm, teater, koncerter, festivaler, attraktioner, sportsevents, børnekultur, udstillinger, wellness, rejser og andre kulturoplevelser.
- Faglige Seniorers 6 eksperter kan rådgive dig. Du kan skrive til en advokat, socialrådgiver, boligrådgiver eller forsikringsrådgiver og desuden få rådgivning om testamente og ældrepolitik.
- Du får adgang til seniorhåndbogen på Faglige Seniorers hjemmeside Bestil Seniorhåndbogen 2022 her (fagligsenior.dk)
Du beholder alle dine gamle medlemsfordele
- 10 procent rabat på alle forsikringer i Alka
- Rabat på shopping og oplevelser gennem Pluskortet
- Mulighed for medlemskab af Forbrugsforeningen
- Nyhedsbrev pr. mail
Det skal du betale som pensionist
Prisen for medlemskab af seniorklubben er kun 462 kroner om året. Kontingentet opkræves halvårligt, og du betaler dermed 231 kroner hvert halve år (2022).