Personalekonsulent skabte problemer: FAKK sikrede Lone den løn, hun havde krav på.

Personalekonsulent skabte problemer: FAKK sikrede Lone den løn, hun havde krav på
Lone Pedersen: ”Det kunne være endt helt galt, hvis ikke FAKK var trådt til” 

Da Lone Pedersen fik nyt job som ledende graver i Strib, var hun begejstret. Men glæden blev hurtigt afløst af usikkerhed, da hendes løn pludselig blev sat langt lavere, end hun og menighedsrådet havde aftalt.

”Jeg troede, alt var klappet og klart,” fortæller Lone. ”Men pludselig vidste jeg ikke, om jeg var købt eller solgt.”

Heldigvis havde Lone FAKK – og det reddede hende fra et forløb, der ellers kunne være endt helt forkert.

 Et løfte, der forsvandt på vejen

Ved jobsamtalen blev lønnen ikke nævnt. Efter FAKK havde sendt menighedsrådets lønudspil til Lone, forhandlede hun med kontaktpersonen, som talte med menighedsrådet. De blev enige om en løn, som svarede til Lones erfaring og ansvar.

Lone har 17 års samlet erfaring. Hun startede i sin tid som gravermedhjælper, blev siden graver og derefter kirkegårdsleder i Sørup, hvor der er fire kirker.
I den nye stilling som ledende graver skulle hun lave det samme, som hun gjorde som kirkegårdsleder: samarbejde med menighedsrådet, gennemføre medarbejderudviklingssamtaler og sygesamtaler, have ansvar for personale, ansætte og opsige i samarbejde med menighedsrådet samt have den daglige ledelse af gravere og ansatte med kirketjeneste.

 ”Jeg kom fra et job som kirkegårdsleder med den samme form for ansvar. Vi aftalte, at jeg skulle ligge øverst i intervallønnen og have mellemste rådighedstillæg, fordi jeg har bisættelser og begravelser, men jeg skulle ikke indgå i vagtplanlægningen med kirketjeneste om søndagen,” siger Lone.

 Alt virkede på plads, og Lone sagde sit tidligere job op i god tid. Men midt i sin sommerferie fik hun et nyt lønudkast, denne gang forfattet af en personalekonsulent, som kom med et lønforslag, der lå adskillige tusinde kroner lavere end aftalen – og langt fra noget, som afspejlede Lones erfaring og nye ansvar.

 ”Personalekonsulenten mente, hun kunne bestemme”

”Jeg blev noget chokeret,” siger Lone. ”Det lønforslag, jeg fik, var lavere end den løn, jeg i sin tid havde som almindelig graver.”

Ifølge personalekonsulenten kunne Lone ikke få mellemste rådighedstillæg, fordi hun ikke havde nok søndagsvagter, og hun havde heller ikke erfaring nok til at ligge i det øverste løninterval.

 Men den opfattelse holder ikke, fastslår John Lykkedal, formand for FAKK:
”Reglerne er klare: Det er menighedsrådet – ikke personalekonsulenten eller provsten – der bestemmer lønnen. FAKK havde særdeles gode argumenter for, at konsulentens rådgivning var forkert. Det blev også slået fast, da sagen blev behandlet i stiftet.”

 Kørte sagen i stiftet – og vandt

Ved en fejl sendte personalekonsulenten sin interne mail direkte til FAKK, som kunne se, hvordan hendes egne beregninger byggede på forkerte forudsætninger.
”Hun havde lavet sit eget skema med opgørelse over, hvornår man kan blive indplaceret på løn, som intet har med vores organisationsaftale at gøre,” siger John Lykkedal. ”Det virker, som om hun troede, hun skulle bestemme – i stedet for at rådgive menighedsrådet.”

På baggrund af sit hjemmelavede skema angav personalekonsulenten, at Lone ikke kunne få mellemste rådighedstillæg, hvis ikke hun havde 10 ud af 12 søndage. Hun mente heller ikke, at Lone havde nok erfaring til den højeste intervalløn.

 ”I vores organisationsaftale er der et krav om minimum to friweekender pr. kvartal, men det er blevet opfattet som standard i stedet for minimum. I dette tilfælde var der en aftale om at kunne holde fri en ekstra lørdag om måneden. Det er helt efter reglerne. Vi må aftale alt, som gør aftaler bedre end organisationsaftalen – til gengæld må der ikke aftales noget, der er ringere,” forklarer John Lykkedal. ”Personalekonsulenter har ikke altid forstand på overenskomster, derfor kan de finde på at sige, at noget aftalt er ’ulovligt’, hvis de ikke forstår reglerne.” 

”Reglerne er sådan, at det er menighedsrådet – og ikke personalekonsulenten eller provsten – der bestemmer,” slår John Lykkedal fast. ”Derfor mente vi, at det her måtte være en principsag i stiftet.” 

FAKK valgte derfor at køre sagen i stiftet, hvor de fik medhold. 

På trods af udfordringerne med lønnen er Lone meget glad for, hvor hun er landet:
”Jeg har fået et dejligt job i Strib. Her går menighedsrådet op i personalet, og man bliver lyttet til. Men uden FAKK var det nok ikke endt sådan.” 

FAKK forhandler løn – og passer på dig

Når man bliver ansat som graver, er det FAKK, der forhandler den endelige løn.
”Det er vigtigt, at medlemmerne altid involverer os og fortæller, hvad der er aftalt med menighedsrådet. Vi kan sikre, at man får noget ud af lønforhandlingen, og at aftaler bliver overholdt,” siger John Lykkedal. 

FAKK oplever desværre, at nogle takker ja til en stilling uden at kræve en lønforhandling, fordi de er bange for at miste jobbet.
”Men vores erfaring er, at det ikke er et problem. Vi forhandler altid med udgangspunkt i erfaring, ansvar og opgaver, og det er helt normalt, at vi kan hæve lønnen med omkring 25.000 kroner om året,” fortæller John Lykkedal. 

Har man for eksempel været medhjælper, arbejder inden for et grønt fag eller har anden relevant erfaring, når man bliver ansat, skal det honoreres. 

Hvis man ikke forhandler, går man ikke kun glip af en lønstigning – man er også med til at presse lønniveauet ned for alle gravere. 

Personalekonsulenter skaber forvirring

FAKK oplever generelt problemer med personalekonsulenter, som fortolker overenskomsterne forkert.

”De har ikke rådgiveransvar, men deres råd kan få store konsekvenser. Vi mener, at der i den nye lov om menighedsråd skal stilles krav til deres kompetencer og uddannelsesniveau,” siger John Lykkedal. ”Vi har set flere gange, at det at være personalekonsulent ikke er en garanti for, at man kender regler og overenskomster.” 

Lone Pedersens råd til andre

”Få FAKK med fra start,” siger hun uden tøven. ”Jeg troede, jeg havde styr på det – men det havde jeg ikke. FAKK sørgede for, at jeg fik den løn, jeg havde krav på, og at aftalen blev overholdt. Jeg følte mig i trygge hænder hele vejen.”