Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Her er du:
Forside >  Nyheder
3F og FAKK er enige: Du skal være medlem det rigtige sted, så vi kan hjælpe dig
- 25/06/22

3F og FAKK er enige: Du skal være medlem det rigtige sted, så vi kan hjælpe dig.

Gravermedhjælpere og gravere arbejder tæt sammen i det daglige. Så hvorfor ikke stå i samme fagforening? Eller et helt andet sted.
 
Vi har talt med Louise Røssell Wredstrøm, som er forhandlingssekretær Den offentlige gruppe i 3F og FAKK’s formand Bjarne Rødkjær. De oplever, at der lokalt kan være lidt forvirring i forhold til organisering. Men det er sådan set meget enkelt: Du hører til den fagforening, som forhandler din overenskomst og dermed dine løn- og ansættelsesvilkår.
 
Hvad er årsagen til, at gravermedhjælpere og gravere er i hver sin fagforening?
Bjarne Rødkjær: Tidligere var der ikke overenskomst for gravermedhjælpere. De var ansat efter et cirkulære. Vi havde en gravermedhjælperforening i FAKK, men den er lukket ned nu, i takt med at 3F konfliktede sig til overenskomst på området. Og vi har opfordret gravermedhjælperne til at blive medlem hos 3F.
 
Louise Røssell Wredstrøm: Gravermedhjælpere er ikke funktionærer med fast månedsløn, som kirkegårdsgraverne er. Derfor er ansættelsesvilkårene helt forskellige, og der er stor forskel på 3F’s og FAKK’s overenskomster.
 
Hvad betyder det for mig at stå i den fagforening, der aftaler overenskomsten?
Louise Røssell Wredstrøm: I Folkekirken er der mange stillingsbetegnelser med vidt forskellige arbejdsfunktioner. Derfor er det afgørende at vide, hvem der har forhandlingsretten på området. Når du er medlem af en fagforening, skal den fagforening kunne hjælpe dig med alt det, der er omfattet af overenskomsten, og det kan fagforeningen kun, hvis den har overenskomsten.
 
Bjarne Rødkjær: Vi hjælper forkert placerede medlemmer med at komme over, hvor de hører til. Det er dumt at betale til en fagforening, der ikke kan give den hjælp, du har brug for. Når du er medlem af den overenskomstbærende fagforening, er du organiseret hos dem, der kender dit fag og dine arbejdsvilkår.
 
Hvorfor kan jeg ikke lige så godt være medlem af for eksempel Krifa, som er billigere?
Louise Røssell Wredstrøm: I det offentlige kan du ikke forhandle selv. Så hvis du som gravermedhjælper skal have forhandlet en sag, er det kun 3F, der kan forhandle for dig. Ingen andre har ret til det. Og det samme er tilfældet for gravere, hvor det kun er FAKK, der kan forhandle for dig.
 
Du er også dårligt stillet, hvis du får problemer på dit job og er medlem af de ikke overenskomstbærende fagforeninger, som ikke kan kræve en lokal forhandling af menighedsrådet, fordi de ikke overenskomstbærende fagforeninger ikke har overenskomsten. Hvis de ikke overenskomstbærende fagforeninger skal føre en sag for dig, skal den føres i det civilretslige system. De civile domstole kan som udgangspunkt ikke behandle fagretslige sager. Det er Arbejdsretten og Det Fagretslige system, der kan det. Det er kun de overenskomstbærende fagforeninger, der har adgang til det system. 3F og FAKK fører sager i Arbejdsretten, som er indrettet til netop den type sager. Og her kommer det aldrig til at koste dig som medlem en krone.
 
Bjarne Rødkjær: Krifa – og andre som dem - er en fagforretning og ikke en fagforening. Det kan godt være, at de er billige, men det er spild af penge at være medlem, når de ikke kan hjælpe dig, hvis du for eksempel bliver uretmæssigt fyret. Som graver og medlem af FAKK kan du også få hjælp til at forhandle løn, og det har ingen anden fagforening ret til. Der er meget andet, som vi kan hjælpe med, når du er medlem af den fagforening, der dækker dit område. Vi kan blandt andet se din ansættelseskontrakt igennem, inden du skriver under.  
 
Mange tænker på fagforeningen som en forsikring. En fagforening er meget mere end det, men hvis vi bliver i forsikringstanken, kan det være fristende at vælge det billige tilbud. Når huset brænder, er det bare ærgerligt at opdage, at den billige forsikring ikke dækker opførelsen af et nyt hus.  
 
Brug din fagforening og din tillidsrepræsentant
Louise Røssell Wredstrøm og Bjarne Rødkjær opfordrer til at bruge fagforeningen i alle de situationer, hvor man er i tvivl om noget, har brug for råd, bliver dårligt behandlet af arbejdsgiver, bliver syg eller får en arbejdsskade, bliver fyret eller bortvist og meget andet.
 
- Vi er der for medlemmerne. Mange af arbejdspladserne er små, og der er kun en eller få af hver personalegruppe. Menighedsrådene er ikke uddannet som arbejdsgivere, og der er mange overenskomster og dermed vilkår, de skal have styr på.
 
- Så gå til din fagforening eller din tillidsrepræsentant og få korrekt vejledning om netop dit specifikke arbejdsområde om reglerne eller få konkret hjælp. Har menighedsrådet har misforstået reglerne, kan vi hjælpe dem på rette vej. Og hvis det kommer til en konfliktfyldt konkret sag, så står du ikke alene, men har din fagforening, som fører din sag, i ryggen, slutter Louise Røssell Vredstrøm og Bjarne Rødkjær.



Hvad er en overenskomst?

En overenskomst er en aftale mellem lønmodtagere og arbejdsgiver ude på den enkelte arbejdsplads. En overenskomst fastlægger løn, arbejdstid, overarbejdstillæg og mange andre arbejdsforhold, der sikrer, at du/dine kolleger og din arbejdsgiver har den samme aftale om, hvad der er ret og pligt på arbejdspladsen.
 
Det er derfor din fagforening/fagforbund, der på dine og dine kollegers vegne forhandler om løn og andre arbejdsforhold. Fordelen er, at dem, der forhandler for dig og kollegerne, kender netop jeres fag. Denne model kaldes for Den Danske Model og er unik for os i Danmark, hvor lønningerne og trygheden er blandt de højeste i verden.
Kilde: FH
 

Hvad er forskellen på sager i arbejdsretten og civile sager?

 Arbejdsretten behandler uenigheder om arbejdsmarkedets kollektive overenskomster.
 
Arbejdsretten er den eneste domstol på sit område, og dens domme kan ikke appelleres til de almindelige domstole.
 
I arbejdsretssager er de pågældende arbejdsgiver- eller lønmodtagerorganisationer parter, selv om konflikten drejer sig om overtrædelser m.v., der er foretaget af eller mod enkelte medlemmer af organisationen.

Hvis du som borger eller virksomhed er part i en konflikt, kan du anlægge en almindelig civil sag mod den anden part, for at få rettens hjælp til at afgøre konflikten. Det kan du for eksempel gøre, hvis du ikke er medlem af den fagforening, der organiserer dit fagområde.
 
Sager om krav, som har en økonomisk værdi på mere end 50.000 kr., skal anlægges som en almindelig civil sag.
 
Når du anlægger en civil sag, skal du som hovedregel betale en retsafgift. Beløbets størrelse afhænger af, hvilken civil sag, der er er tale om. Afhængig af den civile sag skal der også betales en yderligere retsafgift i form af berammelsesafgift, der betales, når sagens værdi er over 100.000 kr.
Kilde: Arbejdsretten og Danmarks Domstole



 
Til top