Det er muligt at holde ukrudt nede uden damp og sprøjtemidler.

Pernille Ingemann er graver i Grønbæk Kirke, der ligger cirka 15 kilometer nord for Silkeborg. Foruden hende er 2 gravermedhjælpere ansat på 30 timer hver.
 
Rundt om kirken er der et stort fredet stendige, og det får lov til at ligge med mange forskellige planter og blomster.
 
- Der er mange planter, som er bevaringsværdige. Vi havde engang en international kendt botaniker til lave en floraliste, og han fandt en masse planter, heriblandt mange reliktplanter, som vi skal passe på. Derudover er der en rig fauna i diget. Derfor lader vi biodiversiteten udfolde sig på og inde i kirkegårdsdiget, siger Pernille Ingemann.
 
- Det er naturligvis ikke sådan, at vi ikke holder øje med det. Hvis der kommer for mange invasive arter eller planter, der breder sig for meget på bekostning af andre planter, så fjerner vi dem ved håndkraft. Desuden klipper vi det hele ned en gang om året.
 
Rive i stedet for at sprøjte eller dampe
Pernille Ingemann bliver ærgerlig, når hun hører om steder, hvor der bruges damp til ukrudtsbekæmpelse. For dampen slår alt ihjel. Og ukrudtsmidler er lige så slemt. Hendes erfaring er, at håndkraft er det bedste og ikke nødvendigvis mere tidskrævende.
 
- Det handler om at tilrettelægge arbejdet ordentligt og tænke sig om. Vi river for eksempel gangene et par gange om ugen alt efter, om det er regn- eller tørkeperioder. Det betyder, at det meste ukrudt bliver holdt nede. Det tager ikke så lang tid at rive, og er der noget særligt genstridigt, må vi lige tage det med hånden, siger Pernille Ingemann.
 
- Hvis man sørger for løbende at være over det, er det overkommeligt. Problemet opstår, hvis uønsket ukrudt får lov til at vokse sig stort. Så er det tidskrævende at luge.
 
Husk at have både værtsplanter og nektarplanter
Når man tænker biodiversitet, så er mangfoldighed vigtig. Desuden skal man helst have hjemmehørende arter. For det er dem, insekterne er udviklet til at besøge, når de skal lægge æg.
 
Pernille Ingemann fortæller, at insekterne har brug for både værtsplanter og nektarplanter.
 
- Lidt forenklet kan man sige, at værtsplanterne er vigtige for insekternes og sommerfuglenes forplantning. De er meget kræsne med, hvor de lægger deres æg, og mange larver kan kun leve på en enkelt planteslægt. De hjemmehørende arter, der lægges æg på, tjener som “vært” for æg og larver, og de er værtsplanter. Derfor er det nødvendigt med mange forskellige hjemmehørende vilde planter for at fremme mangfoldigheden, forklarer Pernille Ingemann.  
 
- Nektarplanterne er insekters og sommerfugles spisekammer. Her er det også godt med hjemmehørende arter, men knap så vigtigt, for mange insekter og sommerfugle kan suge nektar og sprede pollen fra mange forskellige planter, som ikke nødvendigvis er hjemmehørende, tænk bare på sommerfuglebusken. Der findes dog arter, som er dybt afhængige af én bestemt slags plante.
 
- Det er også vigtigt at sørge for vandhuller. Det har alle dyr jo brug for. Ud over egentlige fuglebade på gravstederne, graver jeg små huller nogle steder på kirkegården. Med en dug i bunden og lidt sten rundt om bliver det et lille vandreservoir. Stensætninger er i øvrigt også rigtig gode at lave, så dyrene har levesteder.
 
- Jeg har endvidere bygget en del fuglekasser, som jeg har hængt op rundt omkring på kirkegården. Samt lavet fodrestationer til fuglene.
 
Man kan en del med begrænsede midler
Det ligger ikke en stor pose penge og venter på Pernille Ingemann. Hendes menighedsråd er ikke uvillige over for den grønne omstilling, men prioriterer den heller ikke. Så løsningerne skal helst være stort set udgiftsneutrale.
 
- Som så mange andre steder får vi færre ibrugtagne gravsteder, og de nedlagte gravsteder ligger tomme hen. Nogle gange smider jeg en håndfuld ”Vild med vilje” frø på nogle af gravstederne. Jeg har også sået solsikkefrø og sågar plantet jordbær og rabarber. På den måde synes jeg, det bliver interessant at gå der, hvor der er tomme grave.
 
- Det hele skal være i balance, så man bevarer det rolige og fredfyldte miljø på kirkegården. Så på mange måder ligner Grønbæk Kirkes kirkegård de fleste andre kirkegårde af den type. Men det er også fredfyldt og interessant at se blomster i mange farver og de mange sommerfugle og insekter blandt blomsterne. Og jeg tror, at de fleste er glade for variationen.   
 
Vi har ikke råd til at lade være
For Pernille Ingemann er der ikke noget valg i forhold til grøn omstilling og biodiversitet. Det påvirker os alle sammen, at så mange arter forsvinder, blandt andet fordi deres levesteder forsvinder. Og det er nødvendigt at handle. Her spiller kirken en vigtig rolle, mener hun.
 
- Kirken er jo en af landets største jordbesiddere. Derfor har vi også et moralsk ansvar. Miljøet er i krise, og vi kan gøre meget mere end det, der sker nu. Jeg ved ikke, om det ville være muligt at pålægge kirken som institution at sætte bindende mål i retning af: Inden 20xx skal xx procent af kirkens jorde være bæredygtige i forhold til xx parametre? Det skulle naturligvis så udmøntes lokalt efter de lokale forhold.
 
- Jeg oplever en øget fokus og erkendelse på den grønne omstilling i dag. Nu ved alle, hvad biodiversitet betyder. Men så længe det ikke er forpligtende, men op til det enkelte menighedsråd, så rykker vi ikke hurtig nok, siger Pernille Ingemann.