Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Her er du:
Forside >  Nyheder
Jerslev Kirke: Her sorterer vi affaldet så meget, som vi kan
- 21/05/22

Jerslev Kirke: Her sorterer vi affaldet så meget, som vi kan.

Carsten Kamper Larsen er graver ved en lille kirke i Jerslev ca. 9 km nordøst for Brønderslev. Her har de arbejdet med den grønne omstilling i mange år, blandt andet affaldssortering. I år er kirkegården blevet certificeret som Grøn Kirkegård.
 
- Der findes ikke en forkromet løsning, for vores arbejdspladser er jo vidt forskellige rundt om i landet. Men vi har stille og roligt fundet grønne løsninger, som passer til os. Jeg synes, at processen er vigtig, og man bliver aldrig færdig. Der er ingen facitliste, og det er kun ens egen fantasi, der sætter grænser, siger Carsten Kamper Larsen, som har været ansat siden 2006 i Jerslev Kirke.
 
- Nogle gange får vi en god ide fra en kollega, og det er altid godt at inspirere hinanden. Tidligere brugte vi f.eks. nylonsnor til at binde med i forbindelse med fremstilling af granpynt. Nu bruger vi hampesnor i stedet, for det kan gå med i komposten. Det var en kollega fra en anden kirke, der gav os den idé.
 
Sorterer affaldet, selv om kommunen ikke henter
Kirken og kirkegården er faktisk foran kommunen, når det gælder affaldssortering. Carsten Kamper Larsen håber, at 2022 bliver året, hvor Brønderslev kommune kommer med et kommunalt system til håndtering af affaldet.
 
- Vi har en stor betonkumme til vores grønne affald. I den ene ende lægger vi det affald, vi bruger til kompostering. Det kan være forårs- og sommerblomster og visne buketter. Resten af det grønne affald kører vores vognmand til kommunens genbrugsplads, siger Carsten Kamper Larsen.
 
- Vi sorterer efterhånden alt vores affald i rigtig mange opdelinger: Grønt affald, plast, metal, papir, pap mm. I alt 10-12 sorteringer. Også det kører vi selv til kommunens genbrugsplads, undtaget grønt og restsortering, som vi betaler vognmanden for.
 
Græs i stedet for ralbelægning
Tidligere bestod kirkegårdens gangarealer af ralbelægning, men den er løbende blevet skiftet ud med græs. Det har taget en del år, for kirkegården er på 16.000 m2.
 
- Hvert år har vi omlagt et stykke og sået græs i stedet. Vi bruger en minigraver til at grubbe jorden før såningen. Græsset skal naturligvis slås og kanterne trimmes, men vi skulle jo også førhen fjerne ukrudt, som voksede op mellem ralstenene, så det er ikke mere arbejdskrævende, forklarer Carsten Kamper Larsen.
 
- I løbet af de sidste mange år har vi også fjernet hæk, som godt kunne undværes, og plantet ny hæk, hvor det gav mening. På den måde kan vi bedre færdes på tværs af kirkegården. Vi har nu et mere åbent udtryk på kirkegården.
 
Større biodiversitet og samarbejde med skolen
Udviklingen er gået i retning af at lukke en stor del af kirkegården ned og samle gravene. Det giver plads til grønne arealer.
 
- Vi prøver at optimere fremadrettet, også set i lyset af, at vi får færre gravsteder. Kirkegården skal være et fredfyldt og rart sted at være, og derfor har vi fokus på biodiversiteten. Vi har for eksempel lavet insekthoteller og fuglekasser i samarbejde med skolen, så børnene oplever kirkegården som en naturlig del af byens grønne liv, slutter Carsten Kamper Larsen.



 
Til top