Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Her er du:
Forside >  Nyheder
Vind bogen Kirkens nye huse
- 17/03/22

Vind bogen Kirkens nye huse.

Den danske folkekirke har en enestående bygningsmæssig kulturarv. Dansk kirkebyggeri opført i perioden fra den tidlige middelalder og frem til slutningen af forrige århundrede er godt og fyldigt beskrevet, men der findes ingen samlet beskrivelse af de seneste 2 årtiers byggeri. Det søger denne bog at råde bod på.
Igennem århundreder er der bygget kirker over hele landet, og eksisterende kirker er om- og tilbygget for at imødekomme nye behov. Uanset sekularisering og faldende medlemstal fastholder folkekirken en decentral struktur som sikrer, at der overalt er kort afstand til den nærmeste kirke. Der bygges og ombygges fortsat kirker den dag i dag.

Eksempler og inspiration
Bogens eksempler kan inspirere og udfordre folkekirken til videre overvejelser over, hvordan kirkens huse kan udformes. Bogen viser, hvordan det kan gøres. Der er både tale om helt nye kirkebygninger og eksisterende kirker, der ved en gennemgribende transformation og restaurering fremstår som nye fysiske rammer omkring sognets kirkelige liv.
 
Kirkerne i bogen er først og fremmest valgt ud fra deres arkitektoniske kvalitet. Hver kirke er beskrevet i tekst, tegninger og fotografier, og en person med særligt kendskab til den enkelte kirke fortæller om den færdige byggeopgave. Ambitionen er at give et overblik og et arkitektfagligt indblik i nyopførte og ombyggede kirker i Danmark.
 
Sådan deltager du i konkurrencen om at vinde bogen
Send en mail til tina@fakk.dk, hvor du skriver konkurrence i emnefeltet. I mailen svarer du på spørgsmålet: Hvilken periode handler bogen om? Og så skriver du dit navn, telefonnummer, arbejdsplads og privatadresse. Husk, at du skal være medlem af FAKK for at deltage.
 
Du sender din mail til Tina Juul senest 31. marts. Vinderen får direkte besked.

Bogen er skrevet af arkitekt Jørgen Kreiner-Møller og illustreret af Torben Eskerod.
Den er udkommet på Gads forlag.



 
Til top