Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Her er du:
Forside >  Nyheder
Husker du at bruge dit forbrugsforeningskort, så du kan spare penge?
- 20/02/22

Husker du at bruge dit forbrugsforeningskort, så du kan spare penge?

Som medlem af fagforeningen har du adgang til at få et kort til Forbrugsforeningen. Det er et bonuskort til 4.000 butikker, restauranter og webshop.

FAKK’s medlemmer handlede i 2021 for 1.025.840 kr. og de i alt 74 aktive medlemmer optjente 42.011 kr. i bonus, svarende til en bonus på 568 kr. pr. medlem i snit.
 
De mest benyttede bonuspartnere hos FAKK´s medlemmer var Uno-X, Silvan, Imerco, Power, Spies Rejser og Bauhaus.
 
Sådan fungerer Forbrugsforeningen
Når du handler og betaler med dit kort fra Forbrugsforeningen, får du en bonus, f.eks. 10 procent af beløbet, som sættes ind på din konto i Forbrugsforeningen.
 
Hver måned opgøres dine køb, og beløbet, du har købt for, trækkes automatisk via Betalingsservice på din bankkonto. Så kortet fungerer også som en slags kreditkort.
 
Hvert år i december sættes den samlede bonus i kroner og ører ind på din konto i Forbrugsforeningen. Det første år er medlemskabet gratis. Herefter koster det 132 kroner om året.

Sådan bliver du medlem af Forbrugsforeningen
Du udfylder blanketten hos Forbrugsforeningen: https://www.forbrugsforeningen.dk/bliv-medlem
 



 
Til top