Sæt kryds i kalenderen torsdag den 12. marts 2026, hvor vi inviterer til årets kirkegårdskonference på Hotel Nyborg Strand.
I år stiller vi skarpt på, hvordan kirkegården kan forvaltes og udvikles i en tid præget af forandringer og nye vilkår. Vi ser også på kirkegården som kulturarv og landskab, der skaber rum for oplevelser og fordybelse.
Tid: 12. marts 2026, kl. 9.30-16.00
Sted: Nyborg Strand Hotel og Konferencecenter, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Arrangør: Konferencen arrangeres af Landskabsarkitektur og Planlægning, Københavns Universitet i samarbejde med FAKK, Foreningen af Danske Kirkegårdsledere og Landsforeningen af Menighedsråd.
Sidste frist for tilmelding er den 6. marts 2026 kl. 12.00.
Faglige oplæg på kirkegårdskonferencen
Her er de oplæg, du blandt andet kan høre:
Kirkegårdens træer er betydningsfulde
Landskabsarkitekt MDL Henning Looft fortæller om træernes historiske, æstetiske og kulturelle betydning, og hvad det kræver at forvalte dem ansvarligt.
Værdisætning af træer
Studielektor Oliver Bühler fra Skovskolen, Københavns Universitet, giver indblik i, hvordan man kan sætte kroner og øre på træers værdi og beregne værditab ved skader eller fældning.
Fra kirkegård til grøn kirkegårdshave med selvforsyning
Blomsterdesigner og faglærer Dorthe Vembye viser, hvordan kirkegårde kan dyrke egne blomster, grene og frugter til buketter og dekorationer.
Fremtidens demografi og kirkegårdens rolle
Fremtidsforsker Marianne Levinsen fra Center for Fremtidsforskning sætter fokus på, hvordan ændrede livsformer, ritualer og natursyn påvirker kirkegårdens funktion og betydning i fremtiden.



