Her er nogle af de vigtigste temaer, som kan være relevante at kende for ansatte, der arbejder tæt sammen med menighedsrådene.
Større lokal fleksibilitet
En af de mest konkrete ændringer handler om, hvor mange valgte medlemmer et menighedsråd skal bestå af.
Menighedsrådet skal fremover have mellem 5 og 10 medlemmer. Antallet af valgte medlemmer fastsættes til 5 i sogne med indtil 2.000 folkekirkemedlemmer og stiger derefter med 1 for hver påbegyndt 2.000 folkekirkemedlemmer, som anført i lovudkastet.
Menighedsrådene får mulighed for at hæve det lovbestemte antal med op til 3 medlemmer.
Det betyder i praksis, at man lokalt kan få bedre mulighed for at tilpasse menighedsrådets størrelse efter sognets behov, opgaver og ressourcer.
Betegnelsen kontaktperson ændres til personaleansvarlig, og menighedsrådet vælger, om opgaven som personaleansvarlig skal varetages af et menighedsrådsmedlem eller en ansat daglig leder.
Professionalisering af menighedsrådet
Et centralt tema i forenklingsprojektet er at styrke professionaliseringen af menighedsrådenes arbejde – især når det gælder ledelse og arbejdsgiveransvar. I rapportens forslag lægges der op til mere målrettet kompetenceudvikling, blandt andet gennem obligatorisk uddannelse. Her nævnes et 3-dages kursus for personaleansvarlige samt et online-kursus for formand og kasserer.
Målet er at give menighedsrådene bedre redskaber til at håndtere opgaverne mere sikkert og struktureret – og samtidig styrke samarbejdet med både præster og ansatte.
Ny måde at vægte stemmer i budgetsamrådet
Som følge af de nye, mere fleksible regler for menighedsrådenes størrelse ændres stemmevægten i budgetsamrådet også. Fremover skal den vægtede stemmeafgivning baseres på, hvor mange folkekirkemedlemmer der er i det sogn (eller de sogne), som menighedsrådet dækker – og ikke på, hvor mange valgte medlemmer menighedsrådet har.
Hvad betyder det for dig?
For mange vil ændringerne især kunne mærkes i det daglige samarbejde og i organiseringen af arbejdet i menighedsrådene. Mere fleksibilitet kan give bedre muligheder for at finde lokale løsninger, men det kan også betyde nye overvejelser om, hvordan opgaver fordeles, og hvordan man bedst sikrer et velfungerende menighedsråd.
FAKK følger udviklingen og de praktiske konsekvenser tæt, så medlemmer kan få den nødvendige viden og støtte i takt med, at de nye regler bliver implementeret.
Du kan læse mere her:
FIN.dk
Menighedsråd.dk
Hvad laver menighedsrådet?
Menighedsrådet består af valgte medlemmer og sognepræster, som automatisk er med i rådet. En repræsentant for kirkefunktionærerne kan deltage i møderne med forslags- og taleret.
Menighedsrådet spiller en vigtig rolle i valg af biskop og i valg til provstiudvalg og stiftsråd, ligesom menighedsrådet har en afgørende rolle ved besættelse af ledige præstestillinger.
Derudover har menighedsrådet ansvaret for kirkens lokale økonomi, bygninger, kirkegård og personale. Menighedsrådet er arbejdsgiver for kirkefunktionærer som fx gravere, organister og kirketjenere, mens biskoppen har arbejdsgiveransvaret for præster og provster.
