09. jan. 2026

Få indflydelse i din fagforening – kom til generalforsamling

Inden længe bliver du indkaldt til generalforsamling i din lokalafdeling. Vi vil opfordre dig til at møde op – det er din mulighed for medbestemmelse og indflydelse. Og så kan du netværke med dine gode graverkolleger.

Faglig
Billede til nyheden Få indflydelse i din fagforening – kom til generalforsamling
Netværk, debat og beslutninger – mød op til generalforsamlingen. Foto: Shutterstock

Årets generalforsamlinger er lige om hjørnet. Ved at deltage får du mulighed for at påvirke beslutninger, der kan have betydning for dig og dine kolleger.

Det er nemlig her, politikker og retningslinjer fastlægges, og ved at være til stede kan du bidrage til debatten og sikre, at dine synspunkter eller ønsker bliver hørt. 

Generalforsamlingen giver dig også en unik mulighed for at få detaljeret information om fagforeningens arbejde, økonomi og fremtidige planer.

Du er altid velkommen til at komme og lytte på generalforsamlingen og derved holde dig orienteret om arbejdet i fagforeningen.

Mange bruger også lejligheden til at tage deres graverkolleger under armen og få en hyggelig aften i det faglige fællesskabs tegn.

Hold øje med din indbakke – og kom og bak op om din bestyrelse.

Vi håber at se dig. Vel mødt!

Relaterede nyheder