Vi skal have sat fokus på værdien i at have en graver på kirkegården

Et af de emner, der blev debatteret på delegeretmødet, var udfordringerne for graverjobbet. Nogle steder ansætter menighedsrådet en enkelt graver og flere gravermedhjælpere til at passe mange kirkegårde. Andre steder overtager anlægsgartnerforretninger noget af arbejdet på kirkegården.

FAKK mister medlemmer. Nogle gravere vælger at stå uden for den fagforening, der forhandler deres overenskomst. Men der bliver også færre gravere, fordi deres stillinger bliver ændret til noget andet.

Flere delegerede pegede på, at det er et stort problem, dels for faget, dels for fagforeningen, som mister kontingentindtægter.

Større konkurrence
Den nyvalgte formand, John Lykkedal, var også på delegeretmødet inde på de mange udfordringer, som faget og FAKK står overfor.

”Vi er i større og større konkurrence, og det skyldes dels de strukturelle ændringer med sammenlægninger, dels at vi ikke er dygtige nok til at overbevise menighedsråd og rådgivere om, at de skal bevare graverstillingerne, fordi de med os får mest kvalitet og fleksibilitet for pengene.”

”Der hersker både blandt ansatte og ledelse en udbredt misforståelse om, at graverne er dyrere at ansætte, og at man sparer penge ved at have en graver og 3 medhjælpere i en sammenlægning.”

Løser mange flere opgaver
John Lykkedal mener, at der skal sættes mere fokus på værdien af at have gravere på kirkegårdene.

”Gravere og medhjælpere er ansat på hver sin måde. Vi er fastlønnede, mens medhjælperne er timelønnede, og det er ikke nødvendigvis billigere at ansætte en gravermedhjælper. Hver gang medhjælpere skal arbejde over, så koster det. Gravere har forpligtelser og rådighedstimer i overenskomsten. Hvis jeg for eksempel skal have mine medhjælpere på arbejde efter kl. 14 om lørdagen, så koster det.”

”Menighedsrådene får også en anden type medarbejder, når de ansætter gravere. Vi føler et ejerskab ved at drifte kirkegården, og vi løser typisk mange flere og forskellige opgaver, for eksempel administrativt arbejde. Vi har også en helt anden fleksibilitet, fordi vi har selvtilrettelagt arbejde,” siger den nye formand.

Sammenlægninger kan ske på andre måder
De strukturelle udfordringer betyder, at sammenlægninger er svære at undgå. Men det kan ske på forskellige måder, mener John Lykkedal.

”Der behøver ikke være teams med en graver og flere medhjælpere til flere kirkegårde. Hvis der for eksempel er en graver ved hver kirkegård, så kan vi sagtens arbejde sammen om nogle af opgaverne, for eksempel når der skal klippes hæk.”

”Det kræver bare, at menighedsrådene laver en samarbejdsaftale, som betyder, at jeg er dækket af forsikringen, når jeg tager hen på min kollegas kirkegård og hjælper med at klippe hæk.”

Gartnerfirmaer kan også blive en dyr løsning
Nogle steder hyres anlægsgartnere ind i den tro, at arbejdet så kan udføres billigere. Og det er et skråplan, mener John Lykkedal.

”Jeg har set flere eksempler på, at menighedsrådet har troet, at de sparede penge på den måde. Efterfølgende opdager de, at de får, hvad de betaler for og absolut ikke mere. Så måske sparer de lidt, men har til gengæld ikke den fleksibilitet, de er vant til fra graverne.”

Både centralt og lokalt
Det store spørgsmål er, hvordan arbejdsgivere, personalekonsulenter og rådgivere kan overbevises om, at de er bedst stillet ved at beholde graverstillingerne.

”Vi overvejer, hvordan vi fra centralt hold kan hjælpe med til at have fokus på værdien i at have en graver på kirkegården. Det vil vi arbejde videre med i den kommende tid."

”Men vi ved også godt, at det er i nærmiljøet og ved den personlige kontakt, man kan påvirke og ændre. De lokale afdelinger er tættere på menighedsråd og personalekonsulenter. Og dermed er det også her, fortællingen om de mange fordele ved at have gravere bedst kan udfoldes.”