11. aug. 2024

Skal din arbejdsplads have Folkekirkens Arbejdsmiljøpris 2024?

Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har besluttet at gentage succesen med en arbejdsmiljøpris til en arbejdsplads, som har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet – og som dermed kan inspirere andre arbejdspladser.

Billede til nyheden Skal din arbejdsplads have Folkekirkens Arbejdsmiljøpris 2024?
Det er anden gang, at Folkekirkens Arbejdsmiljøpris bliver uddelt.

Målet med prisen er at sætte gang i fortællingerne om det gode arbejdsmiljø på de folkekirkelige arbejdspladser. Særligt efter resultaterne fra den psykosociale undersøgelse har der i medierne været fokus på arbejdsmiljøet i Folkekirken.

Arbejdsmiljøprisen skal være med til at rette fokus mod de gode og velfungerende folkekirkelige arbejdspladser, som kan fortælle, hvad der virker godt hos dem.

Prisen gives til en arbejdsplads, som:

  • har ydet en ekstraordinær arbejdsmiljøindsats – et kortere forløb omkring en konkret problemstilling eller længerevarende proces, der har ført til bedre trivsel, fx forebyggelse af konflikter eller bedre samarbejdskultur.
  • med godt resultat har arbejdet konkret med brobygningen mellem den gejstlige søjle og lægsøjlen i arbejdsmiljøsammenhæng.
  • har et velfungerende arbejdsmiljøsamarbejde, som er synligt både indadtil og udadtil, fx en APV-handleplan med dynamik og systematik, der giver mening i det daglige arbejde.
  • har fundet på sjove og anderledes virkemidler i forhold til at tænke og integrere arbejdsmiljø ind i hverdagens arbejdsopgaver.
  • har et meget godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som der kan findes en konkret begrundelse for.
  • har fundet en super løsning på et konkret problem, fx forebyggelse af ulykkesrisici, fysisk belastende arbejde eller psykisk arbejdsmiljø.

Frist for indstilling er den 1. september 2024. Læs mere her

Se en kort video om arbejdsmiljøprisen her

Se en lidt længere video her

Prisen uddeles af repræsentanter fra Arbejdsmiljørådet på den vindende arbejdspladser i uge 43, som også er Europæisk Arbejdsmiljøuge.

Komitéen for uddeling

  • Bjørn Arberg, DOKS 
  • Inge Kjær Andersen, Landsforeningen af Menighedsråd
  • Bettina Ulstrup, Kordegneforeningen 
  • Signe Kølbæk Høg, Præsteforeningen

Relaterede nyheder