”FAKK er gået fra at være en mere lukket fagforening til at blive en åben fagforening med fokus på medlemmerne og med væsentlig politisk indflydelse. Vi er blevet en af førerhundene, og det er i høj grad den nuværende formands fortjeneste,” siger John Lykkedal.
”Vi bidrager meget til samarbejdet imellem de kirkelige organisationer. Det har stor betydning for medlemmerne, for vi har mange af de samme udfordringer. Der bliver lyttet til FAKK, og vi er respekteret som fagforening.”
”Både under Covid19 og i FAR – Folkekirkens Arbejdsmiljøråd – har det vist sig, at vi godt kan arbejde sammen. Det giver en større politisk styrke. Denne linje vil jeg videreføre, hvis jeg bliver valgt som formand.”
”Vi har meget gavn af at være end del af Serviceforbundet. Når Serviceforbundet løser forskellige administrative opgaver, og vi har ansat en faglig sekretær til sagsbehandlingen, kan vi i højere grad koncentrere os om det politiske arbejde.”
Uddannelse og øgede krav
På spørgsmålet om, hvordan han oplever, at faget har udviklet sig, svarer John Lykkedal, at det især handler om uddannelse og øgede krav.
”Vi er meget mere professionelle nu, hvor vi kan uddanne og efteruddanne os, og der stilles også helt andre krav til en graver, end da jeg startede for mange år siden. Vi er også blevet bedre til at lære af hinanden.”
"På den måde har vi fået et mere interessant job, og jeg hører da også brugere af kirkegården sige, at de godt kan se, vi er blevet bedre uddannet.”
Øgede krav
”Kravene til vores arbejde er øget, og det er vigtigt at leve op til de krav. For vores fag er udfordret. Begravelseskulturen ændrer sig. Der bliver færre kistegrave og dermed også mindre arbejde, færre penge og flere sammenlægninger. Hvor der før var 2-3 gravere, er der nu kun en.”
”Vi oplever lige nu, at en del bykirkegårde byder ind på pasning af landsbykirkegårde med det resultat, at graveren bliver gartneriarbejder i stedet for graver. Det er en tendens, som jeg gerne vil arbejde for at få bremset ved at oplyse mest muligt om fordelen ved at have en graver, som varetager pasningen af kirken og kirkegården.”
”Så hvis jeg bliver formand, vil jeg fortsætte og forstærke samarbejdet med Kirkeministeriet og Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer, så det også i fremtiden er gravere, der passer kirkegården," siger John Lykkedal.
Andre aktuelle og vigtige emner
John Lykkedal peger på, at arbejdsmiljøet er et meget vigtigt fokuspunkt. Dels fordi der er problemer med arbejdsmiljøet inden for folkekirken, dels fordi konstruktionen med de skiftende menighedsråd giver nogle udfordringer.
”Men som sagt har vi faktisk fået en god relation til Landsforeningen af menighedsrådsmedlemmer, og jeg tror, at oplysning og dialog er vejen frem. Vi skal hjælpe menighedsrådene med at forvalte deres opgave på en respektfuld og tillidsskabende måde.”
”Et andet aktuelt emne er biodiversitet. Jeg hører til dem, der mener, at biodiversitet og pænhed godt kan gå hånd og hånd. Vores opgave er at lave biodiversitet så pænt, at selv dem, der hælder til den velfriserede kirkegård, også kan lide det. På min egen kirkegård løser vi det ved at have områder, hvor det traditionelle dominerer, og områder, hvor biodiversiteten dominerer. Og det er dejligt at se de samme mennesker besøge begge områder, og jeg er helt sikker på, at man kan finde en tilfredsstillende løsning på alle kirkegårde.”
Faktaboks på John Lykkedal
John startede som gravermedhjælper for 40 år siden og blev senere graver samme sted: Den store landsbykirke Gislev kirke på Sydfyn.
I 2003 blev han tillidsrepræsentant og valgt ind i den lokale bestyrelse og i 2008 i hovedbestyrelsen. Han har været næstformand i 10 år.
