En overenskomstforhandling handler om fornyelse af overenskomsterne, altså hvilke løn- og ansættelsesvilkår, der skal gælde i den kommende overenskomstperiode.
Både repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere vil vurdere den nuværende aftale for at finde muligheder for at forbedre betingelserne for deres medlemmer. På den baggrund stiller man krav om for eksempel ændrede arbejdstidsregler, uddannelseskrav og tillæg.
Du kan altså se en overenskomstforhandling som en slags ’give and take’. Fagforeningerne og arbejdsgiverne kan have forskellige krav og ønsker, men det afhænger også af, hvor stor en pose penge, Kirkeministeriet kommer med. Og det er altid sådan, at hvis man vil have noget, er der andet, man ikke kan få.
Hvor er vi i forløbet?
Hovedbestyrelsen har bearbejdet de indkomne forslag og har udtaget de krav, som skal med videre. Kravene er blevet indsendt til Offentligt Ansattes Organisationer (OAO), og senere bliver de videresendt til CFU (Central Forhandlings Udvalg). CFU består af OAO, AC og SKAF. AC er Akademikernes Centralorganisation herunder hører blandt andet præster, organister med konservatorieuddannelse og læger samt en lang række af andre fagforeninger.
Først forhandles den fællesoverenskomst, som gælder for alle ansatte under OAO – Det statslige område. Fællesoverenskomsten er den ’aftale’, som bestemmer de overordnede retningslinjer blandt andet lønstigning, pension, særlige tiltag for visse grupper, sygedage og barsel, afskedigelser samt andre overordnede procedurer.
Når CFU er enige om hver enkelt krav, fremsendes kravene – typisk midt i december til Finansministeriet, og den egentlige forhandling af overenskomsten begynder med arbejdsgiver.
På folkekirkens område har OAO bemyndiget sine medlemmer til selv at forhandle og bistår dem selvfølgelig under forhandlingerne. Kravene til de lokale forhandlinger fremsættes til vores organisationsaftale af os på samme tid i midten af december. Disse krav fremsættes til Kirkeministeriet. Kravene kan være direkte forbundet med kravene til fællesoverenskomsten. Det betyder, at FAKK, Danmarks Kirketjenerforening og 3F selv skriver under på aftalerne med Kirkeministeriet.
Jo flere medlemmer, jo stærkere står vi i forhandlingerne
At være medlem af den overenskomstbærende fagforening giver rigtig god mening.
”Jo flere medlemmer, jo større opbakning kan vi, som forhandlingsberettiget fagforening, gå ind i forhandlingerne med. Vi vil naturligt også have et større kendskab til de problemer, der opleves på arbejdspladsen. Derudover er der jo også en strejkekasse. Det betyder, at graverne kan få strejkestøtte, hvis overenskomstforhandlingerne bryder sammen, og det ender med konflikt eller lockout. Det får de ikke, hvis de er medlem i 3F eller en af de såkaldt gule fagforeninger,” siger formand Bjarne Rødkjær.
