19. maj 2023

Sekretariatet flytter

Sekretariatet flytter adresse i løbet af juni måned. Den nye adresse bliver i Vejle. Læs her, hvorfor vi flytter.

Billede til nyheden Sekretariatet flytter
Her ses bygningen i Vejle, der fremover skal huse sekretariatet og andre foreninger.

Årsagen til flytningen skal ses i en større sammenhæng, da FAKK har haft et ønske om en mere central placering, samtidig med at Serviceforbundet og Min A-kasse ønsker en anden placering i et samarbejde, som allerede eksisterer.

Danmarks Kirketjenerforening flytter med, da der allerede er et godt eksisterende samarbejde om sekretariatet. Og som ny deltager kommer Danmarks Kordegneforening også til at benytte lokalerne. Kordegneforeningen sælger deres hus i Vejle, og ønsker lejede lokaler.

”Det er et fælles projekt, og vi ønsker et tættere samarbejde mellem de kirkelige organisationer. Derfor er det også en åben invitation til andre kirkelige organisationer,” siger formand i FAKK, Bjarne Rødkjær.

Lokalerne kan også bruges til mindre mødeaktiviteter – for eksempel bestyrelsesmøder og lignende eller som nævnt udlejes til øvrige faglige organisationer.

Kontorlokalerne fremstår flotte og gennemtænkte på et velplaceret sted i stueetagen i en præsentabel bygning med mulighed for god offentlig transport fra banegården eller motorvej for de selvkørende. Lokalerne er opdateret på IT og ventilation og er indbydende for såvel personale som gæster.

Vi glæder os rigtig meget til at kunne præsentere bygningen for jer ved en reception, som afholdes formentlig engang i juni måned. 

Vores mail og telefonnummer er i øvrigt det samme.

Relaterede nyheder