I sidste udgave af Landsbygraveren skrev Bjarne Rødkjær i Formandens Hjørne om mulighederne for at lave et større forbund, hvor de kirkelige fagforeninger er samlet under ét tag.
Det er, som I kan læse, ikke nogen ny idé, vores forbundsformand har fået. Allerede i 1953 blev der tænkt store tanker om en sådan sammenslutning af de kirkelige fagforeninger. Disse tanker er jo også grundlaget for, at vores forbund skiftede navn fra Landsbygraverforeningen til Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte, FAKK.
Turen mod målet har været lang. Måske er/har vi været for forskellige i både vores arbejde i og ved kirken? Og i hvilke værdier vi hver især sætter øverst på vores dagsorden?
Nu skriver vi år 2023, og her 70 år efter er vi ikke kommet det ret meget nærmere, end at vi stadig synes, det kunne være en god idé.
Og så alligevel – for vi er utrolig glade for, at vi nu (og med god hjælp og støtte fra Serviceforbundet) omsider kan komme dette ønske noget nærmere, når vi i løbet af foråret flytter sekretariatet til nye og større lokaler i Vejle. Her flytter kordegneforeningen nemlig også med, og derved er vi kommet målet et skridt nærmere. Vi har i fællesskab stadig en åben invitation til de andre kirkelige organisationer, hvis de senere måtte være klar til at flytte til vores fællesskab i Vejle.
Ellers er der meget debat om løn og ansættelsesforhold i alle årgange af bladet, men der er dog nogen, som også synes, det er alletiders arbejde, de har, som I kan læse i det andet billede fra graverbladet i 1960.
Det ligner nok også hverdagen i dag, vi er måske mange gravere, som inderst inde er tilfredse med vores arbejde, og vi føler os ikke som slaver.
