Tjenestemandspension
Tjenestemandspensionsloven og finanslovens § 36 er grundlaget for tjenestemandspensionsordningen.
En tjenestemands ret til pension er efter tjenestemandspensionsloven (TPL) bestemt af afskedsårsagen samt tjenestemandspensionsgivende løn og pensionsalder (nedrundet til hele år) på pensioneringstidspunktet.
Det afhænger af afskedsårsag og ansættelsestid, om en tjenestemand har ret til egenpension eller opsat pension. Hvis pensioneringen skyldes, at erhvervsevnen på fratrædelsestidspunktet er nedsat til 1/3 eller derunder eller skyldes tilskadekomst i tjenesten, vil tjenestemanden have ret til egenpension uanset ansættelsestidens længde.
Ved andre afskedsårsager vil tjenestemanden have ret til opsat pension, hvis ansættelsestiden er mindre end 10 år. Afskedsårsagen bestemmer pensionsretten, som vist i nedenstående skema.
Ved uansøgt afsked forud for alderspensionering af tjenestemænd i staten og folkekirken skal der indhentes en pensionsretlig udtalelse fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, jf. tjenestemandslovens § 31, stk. 2, da udgiften til den fremrykkede pensionsudbetaling skal afholdes af finanslovens § 36.
Pensionsvæsenet. Afsked/pensionering pga. helbred kan kun ske efter indhentet udtalelse fra Helbredsnævnet, jf. TPL § 31, stk. 2. Reglerne i TPL om tjenestemandspension ved alder, sygdom og dødsfald gælder på særskilt bevillingsmæssigt grundlag for en række personalegrupper med et andet ansættelsesgrundlag end tjenestemandsloven. Som hovedregel har disse grupper ret til aktuel pension ved afsked pga. alder eller sygdom, men ikke ved afsked af anden utilregnelig årsag. Disse personalegrupper med statslig tjenestemandspensionsret er beskrevet i anmærkningerne til finanslovens § 36.
Find lov om tjenestemandspension her.