Sådan læser du din lønseddel

Det overordnede

Hver måned får du en forklaring på, hvor meget du får udbetalt for dit arbejde. Det er din lønseddel. Lønsedlen er din kvittering for den løn, du får.

Der skal altid stå dit navn, adresse, CPR-nummer og lønperiode på din lønseddel. Derudover skal der stå navnet på din arbejdsgiver, adresse, CVR-nummer samt lønsedlens dato.

Husk, at du selv har pligt til at tjekke, at oplysningerne er korrekte.

Og nu til alle begreberne:

AM-bidrag

AM-bidrag står for Arbejdsmarkedsbidrag og er en skat på 8 % af din arbejdsindkomst. Din arbejdsgiver trækker beløbet fra din løn og indbetaler det til SKAT på dine vegne.

AM-bidrag bliver beregnet af din løn inklusive tillæg og bliver trukket efter ATP og dit eget pensionsbidrag. AM-bidraget fratrækkes, før din A-skat beregnes.

A-skat

Din arbejdsgiver skal betale skat af din løn på dine vegne. Det hedder A-skat. På din lønseddel kan du læse, hvilket beløb du bliver trukket i skat, samt hvor mange procent af din løn du betaler i skat.

A-skat regnes ud fra din grundløn plus tillæg, minus dit eget betalte pensionsbidrag, ATP, AM-bidrag og dit personlige skattefradrag.

ATP-bidrag

ATP betyder Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP er en lovpligtig pensionsopsparing, som sikrer, at man får et tillæg til sin folkepension.

Betalingen til ATP foregår ved, at virksomheden betaler 2/3 af bidraget, mens den ansatte betaler den sidste 1/3. Din tredjedel bliver trukket fra din løn, og du kan se det på lønsedlen.

Hvor meget der hver måned bliver sat ind på din ATP-opsparing afhænger af, hvordan du er lønnet. Hvis du fx arbejder fuldtid og er månedslønnet, vil du hver måned få sat 297 kroner (gældende for 2025) ind på din ATP-opsparing.

Find ATP-satserne her

Eksempel
Er du fuldtidsansat, vil der hver måned blive trukket ca. 99 kroner fra din løn til din ATP-opsparing om måneden. Din arbejdsgiver vil samtidig sætte 198 kroner ind på din opsparing. I alt bliver der altså hver måned sat 297 kroner ind.

Brutto

På din lønseddel står der ofte et beløb for din bruttoløn og et beløb for din nettoløn. Bruttoløn er din løn FØR skat. Nettoløn er din løn EFTER skat.

Disponibel dato eller Dispositionsdato

Ind imellem forkortet disp. dato viser, hvilken dato din løn er til rådighed på din konto.  

Enheder

Når det handler om timeantal, regnes det ud i enheder. En times arbejde svarer til en enhed. Enheder kan også være kilometer eller kroner.

Feriepenge

På din lønseddel kan du se, hvilket beløb du får indsat på din feriepenge-opsparing hver måned. I bunden af din lønseddel kan du ofte se det samlede beløb, du har sparet op i feriepenge før skat. Der er særlige regler for det første år, du er ansat.

Der findes to typer feriepenge:

Ferie med løn

Hvis du har ret til ferie med løn, får du udbetalt din normale løn, når du holder ferie. Derudover har du krav på minimum 2,02 % af din samlede løn i ferietillæg. Tillæggets størrelse kan variere og er afhængigt af, hvilken overenskomst du er ansat på. Tillægget, som hedder særlig feriegodtg., bliver udbetalt 1. maj og 1. august. For forudlønnede tjenestemænd og forudlønnede kirketjenere ansat før 1. september 2009 er det 1. juni og 1. september.

Feriegodtgørelse

Får du ikke løn under ferie, optjener du typisk 12,5 % af din løn hen over året. Beløbet svarer til 5 ugers ferie med løn. Optjeningsprocenten kan variere afhængig af din overenskomst. Din feriegodtgørelse bliver udbetalt, når du vælger at holde din ferie. Det er et lovkrav, at hvis du ikke har ret til ferie med løn, skal din arbejdsgiver indbetale feriegodtgørelse.

Fradrag

SKAT beregner dit fradrag dels ud fra de oplysninger, som SKAT har om dig og dels ud fra de informationer, som du giver din arbejdsgiver til brug for udbetaling af din løn. Din arbejdsgiver får automatisk oplysning om fradragets størrelse. Når din løn bliver udbetalt, vil fradraget være modregnet i de løndele, som du skal betale A-skat af.

Som udgangspunkt bruger din arbejdsgiver dit hovedkort, men det er dit ansvar som medarbejder at fortælle, hvis din arbejdsgiver skal bruge bikortet. Hvis din arbejdsgiver bruger dit hovedkort, bliver dit fradrag brugt. Man kan kun bruge hovedkortet hos én arbejdsgiver ad gangen. Det betyder, at hvis du fx får løn fra to forskellige arbejdsgivere, skal den anden arbejdsgiver bruge dit bikort. Med bikortet benytter arbejdsgiveren ikke dit fradrag, da dette kun viser din skatteprocent.

Du kan få fradrag for mange forskellige ting. Udgifter til a-kasse, fagforening, befordring eller renteudgifter er typiske eksempler på ting, du kan trække fra. Du kan se dit personlige fradrag på din forskudsopgørelse på skat.dk.

Intervalløn

Intervalløn betyder, at din løn er fastsat inden for et bestemt interval med en minimums- og maksimumsløn. Din placering i intervallet afhænger af stillingens indhold, dine kvalifikationer og eventuelle aftaler mellem din arbejdsgiver og din fagforening. Intervalløn giver fleksibilitet i lønforhandlinger og kan være relevant, hvis du skal forhandle din løn eller forstå dine lønstigningsmuligheder.

Vi har 2 intervalløngrupper, hvor løngruppe 2 omfatter ansatte med gartnerisk uddannelse.

Lønperiode

De fleste lønsedler dækker en periode på en måned. Tjenestemænd er forudbetalt og overenskomstansatte er bagudbetalt.

Månedslønnet

Er du månedslønnet, vil der stå en grundløn på din lønseddel. Grundlønnen er før tillæg, og inden der bliver trukket skat m.m. Hvis du er ansat på fuld tid, vil dit timetal stå sammen med din grundløn. Dit typiske timetal som fuldtidslønnet hedder 160,33 timer. Det kan variere afhængig af fx din overenskomst, eller hvis du har aften- og/eller natarbejde.

Netto

På din lønseddel står der ofte et beløb for din bruttoløn og et for din nettoløn. Bruttoløn er din løn FØR skat. Nettoløn er din løn EFTER skat.

Pension

Din pension står ofte under Hovedpensionsordning.

Pensionsbidraget udgør 15 % og er fuldt betalt af din arbejdsgiver. 1/3 af pensionsbidraget, der indbetales af arbejdsgiver til Sampension, anses for at være dit eget bidrag. Det kan derfor anses som en form for løn.

Pensionen bliver beregnet som en procentdel af din løn og bliver opgjort før AM-bidrag og skat. Hvilken procentsats og hvilke løndele, der beregnes pension af, er fastsat i overenskomsten.

Sats

Sats kan henvise til forskellige poster på din lønseddel. Det kan både henvise til en bestemt procentsats, der går til din pension, eller hvor mange kroner du får i timen for dit arbejde.

Seniorbonus

Fra det år, du fylder 62 år, har du som kirkefunktionær ret til en seniorbonus på 0,8 % af din faste månedsløn, inklusive løbende tillæg, pensionsbidrag og arbejdsgivers bidrag til ATP Livslang Pension.

Seniorbonussen udbetales månedligt med den første lønkørsel efter kalenderårets udløb.

Sluttrin

Er på sluttrin betyder ikke, at du er på slutløn. Det står på alle vores lønsedler, og vi har fået oplyst, at det ikke bare lige kan rettes.

Så hvis du af den grund ikke har villet søge om lønforhøjelse, så vil vi blot sige, at du ikke skal holde dig tilbage.

Særlige Feriedage

Overenskomsten sikrer dig den såkaldte 6. ferieuge, det vil sige 5 særlige feriedage ekstra. Perioden går fra 1. maj til 30. april. Nederst på din lønseddel kan du se, hvor mange af disse feriedage du har afholdt, og hvor mange dage du har tilbage. De særlige feriedage skal udbetales hvis ikke de bliver afholdt.

Timeløn

Er du timelønnet, vil der på din lønseddel stå, hvor mange timer du har arbejdet (enheder), hvad du får i timen (sats), og hvor meget det så bliver i alt (fx beløb).

Eksempel
120 timers arbejde på en måned til 135 kroner i timen svarer til 16.200 kroner i bruttoløn.

Tillæg

Tillæg kommer som et personligt engangstillæg: Du kan måske forhandle dig til et personligt engangstillæg oven i din intervalløn fx på grund af en ekstra krævende arbejdsopgave, du udfører eller nogle kvalifikationer, som du har opnået.

Er du ikke i toppen af intervallønsgruppen, lægges det, I bliver enige om ved en lønforhandling, oven i intervallønnen.

Er du i tvivl om dine tillæg, kan du tjekke din overenskomst, tale med din tillidsrepræsentant eller kontakte os i fagforeningen