Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Genopslag

Ledende Graver for Den Fælles Kirkegårdsdrift i Hillerød Provsti

Stillingen som Ledende graver ved Den Fælles Kirkegårdsdrift i Hillerød Provsti er ledig pr. 1. april  2021 eller snarest derefter. Samarbejdet omfatter p.t. følgende kirkegårde: Alsønderup, Gadevang, Nødebo, Nørre Herlev, Tjæreby, Ullerød og Uvelse. Nørre Herlev og Uvelse forventes at forlade samarbejdet inden 1.4.2021.

Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Som ledende graver skal du varetage følgende opgaver:
  • Ledelse af kirkegårdsteamet iflg. vedtægterne for Den Fælles Kirkegårdsdrift.
  • Sikre et godt arbejdsmiljø og gode arbejdsvilkår samt udvikle de personlige og faglige egenskaber hos de øvrige ansatte.
  • Ansvar for at kirkegårdsadministrationen i Den Fælles Kirkegårdsdrift opfylder de lovmæssige krav samt vedtægter og retningslinjer fra bestyrelsen – selve kirkegårdsadministrationen varetages af kompetent personale.
  • Ansvar for, i samarbejde med bestyrelsen, at den udarbejdede pleje- og vedligeholdelsesplan overholdes og med jævne perioder evalueres.
  • Ansvar for gennem dialog med kirkeværgerne, der har det daglige tilsyn med kirkegårdene, at sikre et godt samarbejde.
  • Ansvar for implementering af de vedtagne beslutninger på bestyrelsesmøderne.
  • Ansvar for koordinering af indkøb (stordriftsaftaler) og maskinparken.
  • Medvirken ved udarbejdelse af budget herunder løbende budgetkontrol.
  • Deltagelse i bestyrelsesmøder iflg. vedtægterne.
  • Ansvaret for planlægning og koordinering af medarbejdernes ferie, kurser, fridage og lign i henhold til overenskomster og love.  Modtagelse af de øvrige ansattes sygemelding.
  • Praktisk hjælp, efter behov, til de øvrige ansatte i kirkegårdssamarbejdet.
  • Ansvar for overholdelse af databeskyttelsesloven – udarbejdelse af procedure m.v.
  • Personaleledelse:
    • Afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler med gravemedhjælpere i teamet
    • Ansvar for udarbejdelse af APV
    • Ansvar for at der forefindes arbejdspladsbrugsanvisninger på de enkelte arbejdssteder.
    • Ansvar for sikkerhed og arbejdsmiljø i dagligdagen
    • Ansvar for det årlige medarbejdermøde afvikles i samarbejdet med bestyrelsen.
    • Ansvar for udarbejdelse og ajourføring af inventarlister for alle kirkegårde.

Derudover har du selvstændigt ansvar for følgende opgaver på Ullerød kirkegård:
Det daglige ansvar for:
  • drift og vedligehold af kirkegården ifølge pleje- og vedligeholdelsesplanen.
  • drift og vedligehold af udendørs arealer i og omkring kirkegården.
  • anvisning af gravsteder.
  • udstedelse af gravstedsbreve, fakturaer, m.v. sker fra Det Fælles Regnskabskontor i provstiet
  • jordbegravelser, nedsættelse af urner, håndtering af ligdele, etc.

Dit kontor og din primære arbejdsplads er placeret ved Ullerød Kirke, Frederiksværksgade 141-143, 3400 Hillerød. Administrationen/ledelsesopgaverne forventes at udgøre ca. 20-30 % af stillingen. Der er i samarbejdet ansat 4 gravermedhjælpere efter 1.3.2021.
 
Vi forventer:
Faglig viden / uddannelsesmæssig baggrund og kvalifikationer: 
  • Hortonom, gartner eller tilsvarende uddannelse og/eller erhvervede kvalifikationer.
  • Praktisk ledelseserfaring.
Faglige færdigheder: 
  • Har kendskab til kirkegårdsdrift eller et tilsvarende område.
  • Har erfaring med budgetlægning og regnskab.
  • IT viden på brugerniveau (Word, Excel, Outlook).
Personlige kvalifikationer.
  • Serviceminded indstilling over for brugerne af kirker, kirkegårde, kolleger, samarbejdspartnere, etc.
  • En åben og uddelegerende leder som kan udvikle de øvrige ansatte personligt og fagligt.
  • Vil være en loyal sparringspartner for Kirkegårdsbestyrelsen.
  • Vil være åben og udviklingsorienteret overfor forandringer og nytænkning

Den Fælles Kirkegårdsdrift i Hillerød provsti er egen myndighed med egen bestyrelse.

Ansættelsen er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlig Ansattes Organisationer (OAO-S) og Organisationsaftale for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener eller graver indgået mellem Finansministeriet og Forbundet af kirke- og kirkegårdsansatte med tilhørende protokollat for gravere.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte gravere har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for gravere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2, da der er krav om gartnerisk uddannelse. Årslønnen aftales inden for intervallet 289.193 kr. – 368.721 kr. (nutidskroner). Fikspunktet udgør for Hovedstaden årligt kr. 318.113 (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 21.733,75 kr. (nutidskroner).

Bestyrelsens forslag til lønniveau vil afspejle ansøgers kvalifikationer.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem bestyrelsen og FAKK.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand for kirkegårdsbestyrelsen Karsten Hilde på telefonnummer: 2964 9930./mail 4913fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen med relevante bilag sendes til mail 4913fortrolig@sogn.dk.

Ansøgningen skal være bestyrelsen i hænde senest den 1. marts 2021.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted umiddelbart efter.
Bestyrelsen kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.
Til top