Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Her er du:
Forside >  Nyheder
Introkursus for nyansatte i Aalborg, Aarhus og Viborg Stifter
- 05/10/17

Introkursus for nyansatte i Aalborg, Aarhus og Viborg Stifter

Den danske folkekirke er et særligt sted, der danner rammen om både kirkelige handlinger, kulturliv og frivilligt arbejde. Samtidig er folkekirken også en professionel arbejdsplads for tusindevis af ansatte inden for mange faggrupper.
 
For at give nyansatte en god og fælles forståelse for folkekirkens helhed, har en arbejdsgruppe bestående af de faglige organisationer og med Kirkeministeriet i spidsen, udviklet et introduktionskursus.
 
Kurset er obligatorisk for alle, der har fået deres første stilling i folkekirken med en ugentlig arbejdstid på mere end 8 timer, og som er ansat det seneste år forud for kurset. Der vil blive udstedt et deltagerbevis.
 
I andet halvår 2017 udbydes følgende kursus:
 
Tirsdag, den 14. november 2017 i Støvring sognegård
 
Kurset begynder kl. 8.30 og afsluttes kl. 17.30. Deltagelse i kurset er gratis, og der er fuld forplejning hele dagen. Arbejdsgiveren skal betale løn og udgifter til transport.
 
Indhold:
Kurset vil byde på en gennemgang af
  • Folkekirkens historie
  • Folkekirkens organisation og økonomi
  • Folkekirken som arbejdsplads
  • Folkekirkens gudstjenester og kirkelige handlinger
  • Folkekirken lokalt og regionalt
Det er arbejdsgiveren, der skal tilmelde den ansatte senest onsdag, den 25. oktober 2017.
 
Tilmelding skal foretages fra tilmeldingsformularen, som findes på hjemmesiden: viborgstift.dk
 
Der vil ca. 8 dage før blive sendt en bekræftelse til deltagerne.

Program og indbydelse kan hentes her.

Ring meget gerne til kursuskoordinator Birte Laugesen, Viborg Stift på tlf. 86620911 eller på kmvib@km.dk, hvis der er spørgsmål til ovenstående.




 
Til top