Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Her er du:
Forside >  Nyheder > Forbundsformand

 

Formandens hjørne











 

Landsbygraveren oktober 2018


 

Lidt om sammenhold og samarbejde

Står man alene, ja, så kan man måske opleve, at det kan være vanskeligt at møde udfordringer og modgang. Hvorimod det straks føles meget bedre, når et fællesskab står sammen om en opgave/udfordring. Her i landet har vi jo også forskellige mundheld, der beskriver dette:
”Kæden er ikke stærkere end det vageste led… ” , ”Når vi løfter i flok….” og ”sammenhold gør stærk.”
Tænk på en æske tændstikker, tag en enkelt tændstik og knæk den, let ikke?
Prøv så at tage et bundt på f.eks. 10 tændstikker og prøv at knække dem, se det er straks meget vanskeligere og tager man så et bundt på 20, ja så er det nærmest umuligt.
 
Jo, når vi står sammen og støtter hinanden, så er det til gavn for den enkelte.
 
Netop derfor er sammenhold og samarbejde vigtigt også i dansk fagforeningsliv. Vi har jo alle oplevelserne omkring OK18 i frisk erindring. Hvilket resultat tror du vi ville side med nu, hvis ikke netop alle fagforeningerne havde stået sammen. Netop sammenholdet gjorde at vores forhandlere ”ved stort bord” kunne stå fast på vores fælles krav, vel vidende at de (vores forhandlere) havde fuld opbakning hos medlemmerne af de mange forskellige fagforeninger.
 
Vi i vort forbund, fik stor støtte og opbakning af fællesskabet, men også ved vores egne forhandlinger med ministeriet viste det sig, at det har sin berettigelse, at det netop er vores fagforening der forhandler og indgår aftaler.
Aftaler som kan gøre en forskel for hverdagen for den enkelte. Jeg er stolt over at vi kunne lande et godt resultat, som bl.a. betyder at ”startlønnen” i løngruppe I kan hæves med 20.000,- Kr.!! samt at gartnere nu har ret til indplacering i løngruppe II.
 
Disse erfaringer viser netop hvor vigtigt det er, at vi både er med i de ”store fællesskaber” som kan sikre aftaler på de generelle områder og at vi i FAKK har den nære kontakt til netop vores fag og dermed kender, hvilke ønsker og behov vi som medlemmer kan have til en overenskomst.
På vort delegeretmøde i juni måned, behandlede vi et forslag om yderligere samarbejde med en eller flere fagforeninger og hovedbestyrelsen fik til opgave, at undersøge mulighederne for et øget samarbejde, for også i fremtiden at kunne stå som en stærk fagforening. Disse undersøgelser er allerede i gang og der venter mange interessante drøftelser, som forhåbentligt kan vise vejen til et stærkt og slagkraftigt samarbejde. Der afsøges nu bredt: Kan der bygges videre på vort samarbejde med kirketjenerne, således at dette kunne omfatte flere af vores ”søsterorganisationer” indenfor det kirkelige felt? Eller findes der måske andre modeller, som vi kan/vil passe ind i?  Målet må bestemt være, at vi skal bevare en stærk fagforening, som kan sikre at medlemmerne får den bedst mulige hjælp og at vi fortsat kan forhandle gode overenskomster hjem til gavn for medlemmerne og hvem ved, måske bliver resultatet af disse undersøgelser og drøftelser, at vi får det bedste resultat ved at fortsætte i vor nuværende struktur. Det bliver et spændende arbejde og sidder du som medlem med en god ide, så lad den endelig gå videre til jeres hovedbestyrelsesmedlem.
 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand



 

Landsbygraveren september  2018                           


                                          Høst

 
Nu er jeg ikke så naiv at tro du/I kære læsere af disse linjer, kan huske hvad jeg skrev om for et år siden, trods det vil jeg dog tillade mig at følge lidt op på mine tanker, om forberedelserne til høst fra dengang, derfor dette lille udklip:
 
” Som alle landmænd ved, er en god høst afhængig af, at forarbejdet er udført korrekt, at kornet kom i jorden til rette tid, at der blev tilført tilpas mængde gødning, vand, sollys og at ukrudtet bliver holdt i lave osv. osv.
På samme måde er arbejdet i gang for at sikre ”et fornuftigt udbytte” i lønningsposerne, for de næste år, her tænker jeg selvfølgelig på de kommende overenskomstforhandlinger. Vi har længe været i gang med, at indsamle og behandle ønsker og krav fra jer medlemmer og afdelinger og hovedbestyrelsen behandlede dem alle sammen, på vort møde i juni. Vi er altså godt på vej med det arbejde, men for at det skal lykkes at få en ”god høst” = (Læs: En overenskomst der imødekommer ønsket om gode og retfærdige forhold på arbejdspladsen, med en acceptabel løn, og arbejdsglæden i behold). 
Som med avlen på marken, er et godt overenskomstresultat afhængig af flere ting.  Der skal være ”grobund” for vores ønsker, der skal tilpas med solskin (økonomi), være gode vækstforhold (forståelse fra arbejdsgiverside) og godt høstvejr (velvilje på begge sider af forhandlingsbordet). ”
citat slut.
 
Nu kan vi så gøre op på ”Høstudbyttet” for denne overenskomstforhandling og selv med almindelig beskedenhed, kan vi vist godt sige, at det blev et udbytte ”over forventning” selvom der flere gange i løbet af forhandlingerne var optræk til både ”storm og haglskade” på udbyttet. (For nu at blive i landbrugssproget)
Takket være et utroligt sammenhold på arbejdstagersiden, lykkedes det at bjerge en rigtig god overenskomst i hus.
En aftale der sikre, at alle får en reallønsfremgang på godt 1 % (udover forventet prisstigning), en fastholdelse af reguleringsordningen som sikre, at vi ikke sakker bagud i forhold til det private arbejdsmarked og for første gang i meget lang tid, blev der aftalt midler til organisationernes forhandlinger.
Her mener jeg bestemt også, at vi kan være tilfredse med udbyttet: En hævelse af mindstelønnen for løngruppe 1 (fixpunktet) med 20. tusind kroner. En aftale om at faglærte gartnere skal indplaceres i løngruppe II. (Nuværende ansatte i løngruppe I som er faglærte rykkes til løngruppe II). Plus en lille stigning i beløbet til tøj.
På tjenestemændenes område blev det til forbedringer af rådighedstillægget, en forhøjelse af pensionsprocenten med 2.5% (af tillæg) samt samme stigning i tøjpengene, som for dem på organisationsaftalen.
 
Endvidere blev det aftalt, at vi skal arbejde videre med, at udforme en fælles vejledning om medarbejderrepræsentantens rolle og ansvar i forbindelse med deltagelse i menighedsrådsmøder.
 
Så jo, Jeg syntes vi har fået en ganske god” høst i hus”. Som vi også skal give os selv lov til at være glade for.
 
Selvfølgelig vil der altid være plads til forbedringer og det er der bestemt også stadig på vort område og ingen skal være i tvivl om, at vi fortsat arbejder på at forbedre arbejdsvilkårene for os alle. Til det arbejde kræves fortsat sammenhold og der er brug for alle kræfter lokalt, som på landsplan.
Vi vil fortsat kunne bringe gode resultater i hus.
God eftersommer
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 

 

Landsbygraveren august 2018
 

Godt arbejdsmiljø og ferietid

 
Der er meget fokus på det gode arbejdsmiljø og der er mange faktorer der har indflydelse på, at det lykkes med at skabe et godt arbejdsmiljø, på de enkelte arbejdspladser. Også i ferietiden er det vigtigt vi alle er beviste, om det fælles ansvar for trivslen på arbejdspladsen, jamen hvordan kan ferie have indflydelse på arbejdsmiljøet??
Ferien er jo tænkt som frihed og mulighed for, at beskæftige sig med lige det vi har lyst til og for den sags skyld også at rejse hvorhen vi har lyst til. Dermed også retten/muligheden for helt at glemme, alt om den daglige trædemølle og her tror jeg at vi er en ikke helt lille flok, som skal lære at tage den del mere alvorligt.
 
Arbejdspladsen kan og skal kunne klare sig uden os i en given periode, også uden at vi står ”stand by” ved telefon, mail m.m.  Jeg har mange gange hørt kollegaer (og måske også mig selv) sige ”men hvis der bliver noget, så kan du/I jo bare ringe”.
 Det kan jo godt være at vi gerne vil have ”styr på det hele” i dagligdagen, men dertil hører altså også, at vi (arbejdspladsen) har en plan for hvordan dagligdagen klares, også uden en given medarbejder. Det giver jo ingen mening at holde fri/ferie og så hele tiden skulle ha` sin arbejdsplads i baghovedet. Hverken medarbejderen eller arbejdspladsen, har nytte af dette. Medarbejderen får ikke rigtigt ”koblet af” og det kan let give det resultat, at arbejdsgiveren får en medarbejder tilbage på jobbet, uden at vedkommende nogensinde fik muligheden for at glemme dagligdagens mange gøremål og dermed ikke har det fornødne overskud og energi, som ellers kunne være resultatet.
Så husk det nu: både dit eget og dine kollegaers arbejdsmiljø er afhængig af, at vi giver os selv og hinanden lov til at holde helt fri. Vel mødt efter en god fortjent ferie.

Med varm sommerhilsen
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.



Landsbygraveren juli 2018

 

Sommer

 Her midt i sommertiden, hvor vi jo allerede har haft en masse fantastiske solrige og varme sommerdage, ja allerede mange flere end vi fik hele sidste sommer, må vi glæde os over, at solen skinner på vort skønne lille land. Efter et forår, (som jeg personligt håber aldrig vil gentage sig), kan vi nu gøre status på forløb og resultat af overenskomstforhandlingerne, både hvad angår vores egne forhandlinger med Kirkeministeriet, men også det meget langstrakte og turbulente forløb omkring forhandlingerne ”ved de store borde”.
 
Det var derfor en dejlig dag, da vi mandag den 4. juni kunne offentliggøre resultatet af vores urafstemning, med en stemmeprocent på 48,9 (42,8 i 2015) og 92,7% ja, af alle afgivne stemmer. Tak for den opbakning og tillykke med en god overenskomst til os alle. Der er nu sat punktum for et langt og nervepirrende forløb. Nu kan vi så igen koncentrere os om at få dagligdagen til at fungere på kirkegården, i forbund, bestyrelser og diverse udvalg.
Forbundet har netop afholdt det ordinære delegeretmøde på Nyborg Strand, det foregik den 12. juni hvor de delegerede var samlet for at drøfte forbundets anliggender. Vi fik et godt møde med gode og saglige debatter.
Nogle af de faste punkter på delegeretmødets dagsorden er valg af hhv. formand, næstformand og forbundskasserer. Resultatet blev genvalg til formand og næstformand og jeg vil gerne sige tak for tilliden.
Jeg glæder mig til et fortsat godt samarbejde med John Lykkedal som næstformand og efter at hovedbestyrelsen har konstitueret sig, kan vi også konstatere, at det blev til genvalg til hele forretningsudvalget. Disse genvalg ser jeg som et skulderklap og en tillidserklæring, som vi alle vil gøre vort til at opfylde.
 
Et enkelt valg på delegeretmødet blev dog ikke til genvalg, idet vores forbundskasserer gennem de sidste 16 år, Kurt Henriksen, havde meddelt at han ikke ønskede genvalg.
Stor tak til dig Kurt, for et trofast og samvittighedsfuldt udført arbejde. Du har med stor omhu passet på vores penge og vi ønsker dig alt godt fremover.
Der skulle således vælges en ny forbundskasserer og efter indstilling fra forretningsudvalget, blev Jan Bjergene Christensen (Vrejlev kirke i Nordjylland) valgt til opgaven. Jan har de sidste 4 år været med i forretningsudvalget og har bl.a. opgaver som webmaster, dataansvarlig, samt lønforhandler for tjenestemænd. Vi vil gerne byde dig velkommen også til opgaven som forbundskasserer, vi er sikre på at du også vil varetage denne opgave med stor omhu og at vi også her får stor glæde af dine evner med regneark m.m.
Nu vil vi alle nyde velfortjente ferier og derefter kan hverdagen forhåbentlig indfinde sig. Vi har mange opgaver som skal løses. Men når vi står sammen og støtter hinanden så kan meget lykkes.
 
God sommer til alle bladets læsere.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren juni 2018 

ENDELIG SOMMER

 
”Efter sådant et forår så fortjener vi da vist en god sommer”.

Ja, nu hentyder jeg ikke til vejret, for det vil vist være urimeligt at klage over. Nej, jeg tænker på det temmelig turbulente forår, vi har gennemlevet ved diverse forhandlingsborde.
Efter at forhandlingerne om overenskomstfornyelse brød sammen midt i februar, og det stod klart at vi for første gang i forbundets historie var ”tvunget” ud i den situation at vi skulle afsende strejkevarsel for 10% af vores medlemmer. Det er klart at en sådan beslutning ikke er populær, og lige så indlysende er det, at dem som bliver udvalgt til at være dem der må strejke på alles vegne, bestemt også fik deres at tænke på.
Mange er spørgsmålene og kommentarerne fra Jer alle sammen og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der af og til har været for lidt timer i vores døgn. Vi har alle måttet forholde os til helt nye ting. Ting som jeg i hvert fald ikke havde forestillet mig, at skulle bruge så megen tid på og lettere blev det bestemt heller ikke, da vores ”kære minister for offentlig innovation” med tårevædede øjne stod frem på TV og beklagede, at hun var nødsaget til at svare igen på fagforeningernes urimelige varsel af hele 10 % i strejke, så nu var hun tvunget til at sende resten hjem i lockout !! ( hvis 10 % er urimeligt hvad er så 90% ?).
 
Såvel strejkevarsel som det efterfølgende lockoutvarsel, stillede os med nogle nye udfordringer, for hvad med støtte til i første omgang de strejkende og efterfølgende resten, når de blev sendt hjem uden løn? hvad kunne forbundet gøre i en sådan situation??
Ja, set i bagklogskabens ulideligt klare lys (som Thorsen sagde), så ville det jo nok ha` været fornuftigt, hvis vi for flere år siden var begyndt at ”lægge til side” til hvis vi røg ud i konflikt. Men det var altså ikke tilfældet og så måtte vi jo tænke kreativt. Det stod hurtigt klart for os, at vi af ”egne midler” kunne sikre de strejkende kompensation for den mistede lønindtægt.
I den forbindelse må jeg sige at sammenholdet i vort lille forbund virkelig stod sin prøve og jeg kan stadig blive helt rørt ved tanken om, at det lykkedes at rejse midler til både de strejkende og til en vis grad de lockoutede. F.eks. at stort set alle afdelingerne gav tilsagn om, at ville låne forbundet tilsammen godt 1 million rentefrit. Disse midler kunne så, sammen med forbundets ”egenkapital” sikre en fornuftig løsning. Men som jeg omtaler andet sted i dette blad, så var det utroligt dejligt at jeg på samme hovedbestyrelsesmøde kunne meddele, at en unavngiven forening havde tilbudt os støtte, således at vi kunne klare udfordringen. Disse ”VENNER” sikrede os en ro og sikkerhed for, at medlemmerne ikke kom til at lide økonomisk overlast i tilfælde af konflikten. Jeg må sige at det jo meget hurtigt rygtedes rundt om, at vi havde haft besøg af ”manden med papkassen” eller ”Vennerne” som jeg valgte at omtale dem og mange er dem, som er kommet med gæt på hvem man troede disse ”Venner” var. Ja, nogle gav endda udtryk for, at de godt vidste hvem det var og at det var en del i en plan, om at ”overtage/ lukke” FAKK og jeg kan roligt sige at ingen af dem der gættede ramte plet!!
Nej der lå ingen skjult dagsorden bag, der var ingen bagtanke om at ”opkøbe os” og det er derfor en stor glæde, at jeg nu kan løfte sløret for hvem disse ”Venner” var/er. En forening som vi har en del samarbejde med, også af og til udfordringer. Men det er simpelt hen så dejligt at erfare, at det ikke kun er ord fra prædikestol og fagforeningstalerstol, når der tales om sammenhold og solidaritet. Den danske Præsteforening tør også at sætte handling bag ordene. Det er vi nogle der er meget taknemmelige for, det tjener Jer til stor ære at I på ingen måde har forsøgt at slå politisk mønt af jeres tilsagn.
Jeg vil også gerne på denne plads sende en stor tak til alle Jer medlemmer, der har bakket op om forbundet, det er i modgangstider man mærker vigtigheden af at stå sammen. Takken skal også gælde hovedbestyrelsen, som på helt fantastisk vis har bakket op, så vi i enighed kunnet vedtage det fornødne.
God sommer
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 
 

Landsbygraveren maj 2018
 

Første maj
Først mig

Ja, jeg har brugt den før, men lige nu er det jo så aktuelt som aldrig før…
Er det fællesskabet vi vil? eller er det kun mit behov der skal sætte dagsordenen?
 
Vi mødes af og til med synspunkter som:
 
”Jeg kan godt klare mig selv, jeg har ikke brug for nogle til at forhandle og aftale på mine vegne”
 ”Jeg ved bedst selv hvad jeg har behov for”
 ”Nu siger jeg mit fagforeningsmedlemsskab op, og derved giver jeg mig selv en lønforhøjelse i form af sparet kontingent”
”Fagforeningerne har alligevel udspillet deres rolle og der er ikke behov for dem i det moderne samfund”!!
Osv. osv……..
 
Heldigvis har jeg gennem de sidste par måneder også hørt rigtig mange udtalelser som:
”Det er i tider som disse, at fællesskabet(fagforeningen) viser sin store berettigelse”
”Hvis ikke vi står sammen, bliver det jo modparten der sætter dagsordenen”
”Det er trygt at vide, at vi er mange der står sammen, og at jeg ikke skal tage denne kamp alene”
”Jeg er ikke omfattet af en eventuel strejke/lockout(tjenestemand), men hvor er jeg taknemmelig for at der er nogle der er villige til at gå i konflikt, for at forsvare os alle mod de urimelige krav, samt sikre at overenskomster indgås ved forhandlinger ikke lovgivning”
”Jeg troede egentlig at FAKK var en hyggelig klub, men nu ser jeg at det er den rigtige fagforening, der varetager mine interesser, tak for det!”
”Hvordan bliver jeg hurtigst mulig medlem hos Jer? Nu har jeg stået i XX fagforening i flere år, fordi de sagde at de sagtens kunne varetage mine interesser og nu viser det sig så, at jeg nærmest bliver betragtet som værende ukollegial og strejkebryder, af de selv samme som gerne vil have mine penge, men ikke kan forhandle for mig. Føj for ……..! Jeg vil ikke være der 1 minut længere”
 
Det skal derfor være mit budskab i denne lille ”1. maj tale”: Lad os fokusere på fællesskabet og alle dets styrker, lad os hjælpes ad med at skabe den slagkraftige fagforening, som vort fag fortjener. Vi har brug for hvert enkelt medlem, ikke kun for kontingent kronernes skyld. Men i langt højere grad fordi vi kan støtte og opmuntre hinanden i hverdagens forskellige udfordringer, gennem erfagrupper, kursusdage, udflugter, generalforsamlinger m.m. Det er jo netop utroligt vigtigt at vi som medlemmer føler at vores fag og udfordringer bliver hørt og forstået.
Den seneste tids ”optakt til konflikt” har gjort det meget tydeligt, at der er forskel på hvilken fagforening man står i og jeg vil gerne her opfordre alle medlemmer til at overveje hvor ”kollegial” nabograveren, der ikke vil være medlem af FAKK, egentlig er ?? Mon han/hun siger pænt ”nej tak” til de forbedringer der er skabt af fællesskabet?  Afleverer han/hun mon eventuelle lønstigninger til arbejdsgiveren og siger ”dem må du godt beholde, for det var ikke min fagforening der aftalte det”??
 Måske skal den næste ”snak over diget” gå på, hvilken fagforening der reelt kan forhandle på graverens vegne.
Måske kan snakken også falde på den ganske tankevækkende nyhed som ”de gule fagforeninger” var på banen med allerede dagen efter, at der var varslet lockout, hvor de direkte var ude for at fortælle, at de jo ingen andel havde i denne konflikt og derfor havde deres medlemmer ”ret” til at møde på arbejde under lockouten og, må man vel formode, samtidig frasige sig retten til at få andel i resultatet.
Jo, der er stor forskel på om man står i en ”rigtig fagforening” eller ej. Både hvad angår loyalitet overfor kollegaer, såvel som forståelsen for hvad en fagforening egentlig er. Vi har alle en opgave med at invitere disse ”fejlorganiserede” kollegaer indenfor i vort fællesskab. Vi har brug for hinanden.
God første Maj
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren april 2018
 

Strejke------- Lockout!!!
 

Strejke:

FAKK har for første gang nogensinde sendt strejkevarsel for 10% af vores medlemmer på overenskomst (det mindst mulige antal) og dem som er udtaget har fået brev direkte og vi forsøger at holde kontakt med jer løbende med diverse info.
Det var bestemt ikke med stor glæde og lyst, vi måtte træffe den beslutning, men det er nu engang vilkårene for at være ansat på overenskomst: Lykkes det ikke at forhandle en aftale på plads, ja så skal der varsles strejke, for at blive ”frigjort” af den gamle overenskomst. Det er selvfølgelig ikke sjovt at blive udtaget, som dem ”det kommer til at gå ud over”, men jeg vil gerne takke for den store forståelse og opbakning, som vi har modtaget fra jer.
Mange har udtrykt accept af ”at sådan er spillets regler”. Og ”Nok er nok” som en af jer sagde: Hvis ikke vi skulle strejke nu, hvornår så?
Og til alle dem som ikke blev ”peget på”. Husk nu at dem der er sendt i konflikt, har brug for vores støtte og opbakning. De påtager sig at ”slås for os alle” og for, at vi alle kan få en god aftale. Dette gælder også tjenestemænd, det er også vores sag der kæmpes for.
Vi arbejder i hovedbestyrelsen på højtryk på at finde en model for, hvordan vi i fællesskab kan sikre at ”de strejkende” ikke også skal miste penge på at ”slås for fællesskabet” Så snart der er truffet en endelig beslutning om dette, vil det blive meldt ud til de enkelte.
 

Lockout:!!!!

Efter at de faglige organisationer havde afsendt strejkevarslet, som ville betyde at 10% af medlemmerne vil strejke fra døgnets begyndelse den 4.april, ventede vi alle spændt på hvad modtrækket ville være og det kom så den 7. marts, hvor vi på TV kunne se en Minister for offentlig innovation, stå med alvorstung mimik og nærmest tårevædede øjne og fortælle om ”de slemme fagforeninger” der nu havde truet med ”at lamme det danske samfund” og at hun derfor var ”tvunget” til at svare igen. Snøft snøft.. 
 Og svare igen, må vi sige hun gjorde: Hun varslede nærmest 100% lockout!!. Alle ansatte i staten vil blive lockoutet fra døgnets begyndelse den 10 april.!
Jeg vil så tillade mig at sætte navn på, hvem der nu har ansvaret for konflikten: 90% Minister og 10 % de faglige organisationer. Så kære minister, hvem er det nu der truer med at ”lamme det danske samfund” ??
For det er vel ikke sådan, at Du ”kære minister” allerede har planlagt et regeringsindgreb?? Man kan næsten få den mistanke.
Nå, uanset strejkevarsel og varsel om lockout, så håber vi jo alle på at ”fornuften vil råde” og at der kan findes en løsning ved forhandlingsbordet og ikke ved lovgivning. Det er så vigtigt for hele vores samfund at ”den Danske model” overlever. Den model der sikrer, at vilkårene for arbejdet på vores arbejdspladser fastsættes af parterne i fællesskab og ikke bliver dikteret af lovindgreb, (uanset om regeringsmagten har sympati for den ene eller den anden side) en overenskomst betyder jo, at vi er kommet overens om hvordan løn og arbejdsvilkår skal være. Den anden model kommer nemt til at ligne noget vi kender fra systemer, vi bestemt ikke ønsker at bliver sat i gruppe med.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren marts 2018

 

Om at ”komme overens”

 
Tanker forud for overenskomstforhandlingerne.
Jeg kom til at tænke på hvad vi egentlig lægger i ordet overenskomst…. Hvad kommer du til at tænke på når du hører ordet? Mon ikke de fleste af os tænker på noget med krav og modkrav, ønsker om mere i løn, osv.
Men egentligt er overenskomst jo et udtryk for at der er opnået enighed, parterne er kommet overens og har nedskrevet det som de er enige om. Derfor kan de da også af og til være lidt frustrerende, at opleve modvilje overfor en indgået aftale. En overenskomst er i bund og grund et dokument der beskriver ”spillereglerne” som man er enedes om. Selvfølgelig kan begge parter ikke forvente at få alle ønsker opfyldt, men her har vi papir på hvad vi er kommet overens med. Parterne har samtidigt aftalt, at mødes igen for at forny aftalen. Derfor er arbejdet med næste overenskomst (OK18) for længst gået i gang.
Men det er nu at vi (du og jeg) har muligheden for, at bringe de gode ideer til forbedring af vores overenskomst/enighedsdokument i spil. I løbet af foråret er arbejdet med forberedelserne til næste års overenskomstforhandlinger gået i gang og det er her det er vigtigt, at vi får alle ønsker og ideer frem, så de kan indgå i de krav/ønsker, som vi skal bringe ind i forhandlingerne fra vores side.
Går du med tanker om hvordan vores arbejdsplads kan forbedres? Har du en ide til et bedre grundlag for samarbejdet, om de opgaver der skal løses i hverdagen?  Er der noget som du tænker kunne løses på en helt anderledes og måske endda enklere måde, så skylder du både dig selv, kollegaerne, fagforeningen og arbejdsgiverne at give ideen videre.
Hvordan gør jeg så det? Spørger du måske… jo det er ganske enkelt: det er lokalafdelingernes opgave at viderebringe alle forslag fremsat af medlemmerne til forbundet, altså skal du enten stille forslaget på afdelingens generalforsamling, eller nedskrive dit forslag og sende det til din lokalafdelingsformand således, at han/hun senest den 15. maj kan videresende forslaget til forretningsudvalg og hovedbestyrelse.
Måske er det netop dit forslag, der kan være med til at sikre en rigtig god aftale, så begge parter gennem næste overenskomstperiode føler, at det giver ”god mening” med den ordlyd parterne kom overens med.
I den forbindelse er det værd at huske, at en overenskomstaftale altid er et udtryk for ”det muliges kunst” med andre ord, alles ønsker er ikke opfyldt (hverken arbejdsgiver eller lønmodtager) men alle er enige om resultatet.
Jeg glæder mig meget til at se alle jeres forslag og ønsker og jeg lover, at vi vil arbejde meget seriøst på, at få en god overenskomst forhandlet på plads. Det bliver spændende at se resultatet.
 
God arbejdslyst til alle
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 

Landsbygraveren februar 2018
 


Et februar blad med en hilsen til alle fra FAR !!
Hvad er nu det for noget? 

Har formanden nu fået storhedsvanvid og begynder at omtale sig selv i tredieperson og som FAR!!!  Nu har han da vist tabt grensaksen.
Forklaring: FAR er vores fælles projekt og bogstaverne står for Folkekirkens Arbejdsmiljø Rådgivning. Denne rådgivning er kommet til verden, som et projekt under folkekirkens arbejdsmiljøråd der sammen med Kirkeministeriet har etableret en brancherettet arbejdsmiljørådgivning, for de folkekirkelige arbejdspladser.
 
Den helt store fordel og styrke ved denne rådgivning er netop at vi alle:  Alle parterne på arbejdspladsen er repræsenteret og står bag denne rådgivning. Vi skal altså ikke ud i en drøftelse om hvem der står bag og hvem der ”ejer” denne.
Vi er således ”medejere” af rådgivningen og det er derfor også en selvfølge, at vi i vort blad fremover vil give plads til at medarbejderne fra FAR kan komme med gode råd og vejledninger. Vi har aftalt, at der er frie rammer for hvilke emner der vil blive taget op fra gang til gang og der er bestemt mulighed for, at du/I kan få indflydelse på emnerne, så har du ideer eller spørgsmål som er relateret til arbejdsmiljø og som du gerne vil have belyst her i bladet, så er invitationen hermed givetJ.
Skriv en kort mail til os med spørgsmål eller andet og send den til kontor@fakk.dk  Så kommer svarene her i bladet hurtigst muligt.
Er du for øvrigt tilmeldt nyhedsbrevet fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, hvor du løbede får nyheder om arbejdsmiljørådets arbejde? Hvis ikke så klik ind på www.kirketrivsel.dk og tilmeld dig nu.
På samme hjemmeside kan du i øvrigt også finde mange gode redskaber til, hvordan arbejdet med arbejdsmiljøet kan gribes an, samt læse diverse vejledninger.
Med februar er vi midt i vinteren og vi glæder os nok alle til, at der igen begynder at kunne ses små spirer og tegn på forår. 
I skrivende stund (midt i januar) sidder vi i Forbundet også og venter på forårstegn, ikke i naturen men ved forhandlingsbordet. Vi er spændte på hvornår der kommer så meget tøbrud i klimaet mellem Moderniseringsstyrelsen/Finansmisteriet og vores forhandlere fra CFU (Centralorganisationernes fælles Forhandlingsudvalg), så der kan komme reel forhandling i gang om fornyelse af vores overenskomster.
Vi har udvekslet krav med vores direkte forhandlingsmodpart Kirkeministeriet den15. december,  men herefter er forhandlingerne så sat i bero, idet vi har aftalt i CFU regi at der ikke forhandles overhovedet, før de ”store knaster” er klaret.
Ja! det bliver spændende hvornår vi ser forårstegn, så arbejdet kan komme i gang.
Med ønsket om et snarligt forår
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 



Landsbygraveren januar 2018
 

Nyt år 2018

 
Godt nytår til alle bladets læsere, jeg håber at I alle er kommet godt ind i det nye år og er klar på alle de udfordringer 2018 måtte give os.
 
Det er jo dejligt med sådan et nyt år og en helt ny kalender, hvor der ikke er helt overtegnet med aftaler m.m. I et tænksomt øjeblik kan man jo godt sidde og fundere over, hvad man vil bruge sådan et helt år med alle sine måneder, uger, dage og timer til.  Den tanke kommer som en naturlig følge af, at nytåret giver os anledning til at tænke tilbage på året der så hurtigt ”fløj forbi”
Jeg kan i hvert fald godt sidde tilbage med en stor taknemmelighed over, alle de mennesker jeg fik lov til at møde i årets løb. Selvfølgelig var det ikke altid i en lige ”festlig” anledning vi mødtes. Uanset om jeg mødte: Jer medlemmer, tillidsmænd, afdelingsbestyrelser, menighedsråd, præster/provster/biskopper, ansatte i stifter eller ministerie, eller andre samarbejdspartnere, ja! så har hvert møde været med til at berige året 2017 for mig. Samtidig giver det mig også en stor forventning til det nye år.
 
Hvilke udfordringer ligger der til os i 2018?
 
Ja, det der ligger lige for og som jeg personligt er meget spændt på, er arbejdet med at få vores overenskomst fornyet. I skrivende stund har vi netop udvekslet krav med vores arbejdsgivere og straks her i det nye år starter forhandlingerne op. Det bliver virkelig spændende at være med til, også set i lyset af sidste års overenskomst på det private område, som gav interessante resultater. Dette blandet med at vores regering (læs: Sofie Løhde) har været ude med særdeles markante udmeldinger i pressen, med (efter vores opfattelse) aldeles udokumenterede påstande om, at ”de offentlig ansattes løn er steget meget mere end i det private”. Det er ikke rigtigt og jeg håber ikke at det bliver med den attitude ministeren går til forhandlingerne, i så fald er jeg ikke sikker på at ordet ”spændende” er helt dækkende. Hvor ville det være godt, hvis ministeren ville tænke lidt over, at det rent faktisk hedder ”overenskomstforhandlinger”, der (som oftest) resulterer i en overenskomst, som begge parter kan godkende og efterfølgende bruge, som de fælles spilleregler for dagligdagen på arbejdspladserne. Så lad os håbe at vi alle kan sige OK til OK18 J
Vi har i FAKK allerede aftalt en række møder med Kirkeministeriet, hvor vi skal arbejde med fornyelse af vores organisationsaftale samt protokollat. Her får vi mulighed for at komme helt ned i detaljen af vores aftaler og resultatet skulle gerne være, en endnu bedre aftale end den vi har i dag.  Disse forhandlingers resultat er selvfølgelig ”det muliges kunst”, idet vi for det første er afhængige af resultatet fra forhandlingerne mellem CFU og Finansministeriet, dernæst at vi sammen med ministeriet kan blive enige om, at det vi evt. ændrer, virkelig opfattes af begge parter som forbedringer. Det er selvfølgelig også en forudsætning, at der denne gang bliver afsat midler til forhandlingerne mellem Kirkeministeriet og FAKK. 
2018 er også ”delegeretmøde år” hvor de delegerede fra hele landet mødes for at drøfte og udstikke kursen for vort forbund i årene der kommer. Så det er allerede nu du skal begynde at tænke over, om du har forslag til forbundet, som du vil de delegerede skal forholde sig til. Har du et forslag kan du enten møde op på din afdelings generalforsamling og fremsætte dit forslag der, eller du kan sende det til din afdelingsbestyrelse, som så sender det videre til behandling på delegeretmødet.
Jo, det skal nok blive et godt 2018, især hvis vi alle trækker i arbejdstøjet og bidrager positivt til fællesskabet.
Med ønsket om et rigtigt godt nytår til alle
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand


Landsbygraveren december 2017

 

Er hensyn til arbejdsmiljøet udtryk for manglende samarbejde???

I skrivende stund er der en heftig debat i gang både i aviser, på TV samt på de ”sociale medier”, om det rimelige i at kirkens personale ikke må løfte på kister. Jeg vil gerne (igen) bruge lidt plads på denne side, til at lufte min mening om den sag:
Den aktuelle ”mediestorm” er affødt af at bedemænd har kontaktet Kristelig Dagblad og klaget over at der flere steder i landet er menighedsråd, der har sendt skrivelser ud til bedemænd om at kirkens personale, ikke kan hjælpe med at bære kister ind og ud af kirker/kapeller. Dette er blevet udlagt som om, at kirken nu har afbrudt et godt samarbejde og overladt problemerne til bedemændene.
Jeg vil helt klart rose de menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser, der har taget fat om problemstillingen og forholdt sig til, hvordan de sikrer at deres medarbejdere, ikke lider overlast ved udførelsen af deres hverv. Jeg vil dog også påpege at det selvfølgelig er en misforståelse, hvis dette bliver opfattet som om at gravere/kirketjenere ikke må medvirke til at transportere kister. Det er ikke tilfældet, det som sagen drejer sig om er de manuelle løft, altså der hvor kister manuelt bæres. Arbejdstilsynets udmelding er meget klar: Man kan/må ikke løfte og transportere kister manuelt, derfor skal der anvendes hjælpemidler til dette. Hvorledes dette så kan praktiseres i de enkelte tilfælde, ja det må så beskrives, her vil der selvfølgelig blive tale om, at disse løsninger bedst kan findes i et samarbejde med de aktører der har opgaven.
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har taget kontakt til Arbejdstilsynet, for at vi sammen med dem og Bedemændenes Brancheforening kan få udarbejdet en fælles vejledning. 
Jeg er meget ked af, at det fra nogle debatdeltagere bliver udlagt, som om at kirken og deres ansatte ikke vil samarbejde. Selvfølgelig vil vi det, men det må aldrig blive på bekostning af medarbejdernes helbred. Uanset hvem der har opgaven (kirkens personale, bedemanden eller de pårørende) kan der findes en løsning, som både tager hensyn til arbejdsmiljøet, er smukt og samtidig er etisk forsvarligt.
Så kære kollegaer, lad os hjælpe hinanden til at få løst også denne udfordring, i samarbejde med vores arbejdsgivere. Vi kan jo passende bruge de kommende (vinter) måneder, på at få fundet de bedste løsninger og få dem beskrevet i vores arbejdspladsbeskrivelser.
Med denne opgave er det jo som det meste andet vi beskæftiger os med, ikke noget vi kan sige at vi er færdige med, men der vil altid vise sig nye udfordringer og problemstillinger, som vi skal forholde os til. Det er vel også det der gør vort (arbejds-)liv værdifuldt.
Nu er vi så inde i julemåneden med alle dens traditioner og skikke, og heraf følgende juletravlhed. Forhåbentlig får vi ikke mere travlt, end at vi også får tid til hygge og samvær med familie og venner.
God Jul til alle bladets læsere
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren november 2017
 

Sympatikonflikt aflyst!!

Efter at Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen fredag den 22. september 2017 indgik aftale om overenskomst for politikadetterne, tilbagekaldes den varslede sympatikonflikt som bl.a. FAKK har støttet op om.
 
Vi har modtaget en takkeskrivelse fra Politiforbundets formand Claus Oxfeldt, der blandt andet skriver:
(Citat)”Undervejs i forløbet bad vi om jeres opbakning til at få en overenskomst med strejkeret – sådan som det er normen på arbejdsmarkedet – ved at bakke op om vores blokade med etablering af sympatiblokader.
Det er jeg rigtig glad for, at I rent faktisk gjorde. Vores egen blokade, og den opbakning I gav den, både i form at sympatiblokaderne og jeres støttetilkendegivelser i forskellige sammenhænge, var af uvurderlig betydning for, at vi kunne samle opbakning til at stå fast mod Moderniseringsstyrelsens krav om begrænsning af strejkeretten. Det havde stor betydning i hele det afsluttende forhandlingsforløb at vide at I bakkede så explicit op, som I gjorde.
Tak for støtten til jer alle.
På forbundets vegne –og med venlig hilsen
Claus Oxfeldt. ” (Citat slut)
 
Som jeg skrev i augustnumret af dette blad, er det første gang i vores historie, at vi er gået ind i den slags ”konflikter”, men jeg vil her på disse linjer godt benytte anledningen til at takke for den enstemmige støtte til Forbundets beslutning, om at støtte op om denne sag. Tak for støtte fra såvel menige medlemmer, som tillidsfolk og bestyrelsesmedlemmer fra hele landet. Vi har vist at vi er en del af ”en større familie” som kender værdien af, at stå sammen når der kommer angreb på vores rettigheder. Hvem ved! næste gang er det måske os der rammes af ”fikse ideer” fra vores modpart, så er det jo godt at vide, at vi ikke står alene.
Når dette blad udkommer, er vi alle godt i gang med en af årets store arbejdsopgaver, nemlig grandækningen og jeg håber, at I alle tager den megen opmærksomhed om netop denne opgave, som en positiv ting. Det er efter min opfattelse kun godt, at der er fokus på de arbejdsprocesser der kan skade vort helbred. Netop nu er det så især det ”knæliggende arbejde” der er under lup, så kære kollega brug muligheden for at gennemtænke hvilke arbejdsprocesser der kan gøres mere skånsomme, hvordan du undgår de uheldige arbejdsstillinger og de mange gentagne bevægelser. Tænk over hvordan du kan variere din arbejdsstilling og samtidig levere det professionelle og smukke arbejde, som de danske gravere og medhjælpere er kendt for. Jeg er sikker på at I også har opbakning fra arbejdsgiverside til dette, (kirkegårdens økonomi vil få svært ved at undvære den indtægt som granpyntningen generer). Der findes som bekendt ingen hurtige og enkle løsninger, som kan bruges af alle, så derfor er det vigtigt at vi alle tænker med og finder de løsninger, der er bedst netop på ”vores kirkegård”.
Vi har før set hvordan arbejdsmiljø også kan bruges/misbruges, jeg tænker på alle de kirkeklokker der blev automatiseret og hvor arbejdsmiljøet blev brugt som undskyldning for, at man reelt ville spare lønkroner - timers løn til personalet.
God arbejdslyst
Og pas på din krop (det er ikke let at få reservedele til den)
 
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

Landsbygraveren oktober 2017

 

Ny Ferielov?

Her hvor sommeren må siges at være omme og de fleste har ferien bag sig, er det godt at tænke på at der igen kommer ”ferietid”
Ferielovsudvalget (nedsat af regeringen i 2015) har – i enighed efter mange måneders arbejde – underskrevet en betænkningen med anbefaling af en ny ferielov.
Den ca. 600 siders store betænkning blev offentliggjort i august måned og vil nu danne udgangspunkt for politiske forhandlinger om en evt. ny ferielov.
Ferielovsudvalget anbefaler en ny ferielov i Danmark, som betyder, at alle lønmodtagere kan holde betalt ferie det første år på arbejdsmarkedet.
De danske ferieregler betyder, at nyansatte ikke kan holde betalt ferie det første år på arbejdsmarkedet. Derfor har et Ferielovsudvalg med arbejdsmarkedets parter lavet et forslag til en ny ferielov i Danmark og udvalget har den 22. august 2017, afleveret en betænkning om forslaget til regeringen.
Udvalget anbefaler, at der indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Forslaget vil betyde, at nye på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse – i modsætning til i dag, hvor der kan gå op til 16 måneder, fra den enkelte optjener sin ferie, til den kan afholdes. Alle lønmodtagere vil med forslaget have ret til det samme antal feriedage, som de har i dag.
Nu indledes de politiske forhandlinger om en ny ferielov og det bliver interessant at følge forslagets videre gang. Især er det spændende hvilke overgangsordninger, der bliver vedtaget: Hvad skal der f.eks ske med de feriepenge, som allerede er optjent til det kommende år. Hvornår kommer de til udbetaling? Bliver det som en ekstra portion feriepenge (det er vist meget usandsynligt) eller bliver de indefrosset til medarbejderen forlader arbejdspladsen/arbejdsmarkedet?
Vi følger selvfølgelig med i det videre arbejde og vi vil løbende orientere, om hvilke modeller der bliver valgt.  Hvis forslaget bliver vedtaget, vil de nye regler træde i kraft i september 2020.
 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

 



Landsbygraveren september 2017
 

September – Høstmåned

Har du fået høsten i hus ??

Ja, dette spørgsmål var nok mere almindeligt for årtier tilbage, da en større del af befolkningen var beskæftiget med landbrug, hvor meget afhang af, om der kom en god høst i hus. Det er vel i og for sig stadigt vigtigt for landet, at landbruget for fyldt vores fælles spisekammer op, selvom vi vel nok kunne klare et år uden stort høstudbytte, uden at Danmarks befolkning af den grund kom til at gå sultne i seng.
Hvorfor nu denne høstsnak ?? Jo, jeg kom til at tænke på, at vi jo alle er afhængige af at vort daglige virke resulterer i et ordentligt udbytte, hvad enten det er i håndgribelige afgrøder fra have og mark, eller det er den indtægt vi som lønmodtagere får i bytte for vor arbejdsindsats.
 Som alle landmænd ved, er en god høst afhængig af, at forarbejdet er udført korrekt, at kornet kom i jorden til rette tid, at der blev tilført tilpas mængde gødning, vand, sollys og at ukrudtet bliver holdt i lave osv.osv.
På samme måde er arbejdet i gang for at sikre ”et fornuftigt udbytte” i lønningsposerne for de næste år, her tænker jeg selvfølgelig på de kommende overenskomstforhandlinger. Vi har længe været i gang med, at indsamle og behandle ønsker og krav fra jer medlemmer og afdelinger og hovedbestyrelsen behandlede dem alle sammen på vort møde i juni.  Vi er altså godt på vej med det arbejde, men for at det skal lykkes at få en ”god høst” = ( Læs: En overenskomst der imødekommer ønsket om gode og retfærdige forhold på arbejdspladsen, med en acceptabel løn, og arbejdsglæden i behold). 
Som med avlen på marken, er et godt overenskomstresultat afhængig af flere ting.  Der skal være ”grobund” for vores ønsker, der skal tilpas med solskin (økonomi), være gode vækstforhold (forståelse fra arbejdsgiverside) og godt høstvejr (velvilje på begge sider af forhandlingsbordet).
På samme måde som landmanden ved, at det ikke nytter noget at ”udpine” jorden, er vi som forbund bestemt heller ikke ude på at høste mere en ”jorden kan tåle”. Men det skal være lige så klart, at det ikke er vores opfattelse at vi overhovedet er i nærheden af den situation, tværtimod har vi en forventning om, at vores arbejdsgivere giver os andel i ”udbyttet” af en god og velfungerende arbejdsplads, som vores kirkegårde er.
En høj standard og omsorgsfuld betjening af kirkegårdenes brugere, er jo netop kendetegnene for os gravere og kirkegårdsledere og medhjælpere. Vi er folkekirkens ansigt udadtil og skulle gerne fortsat have både overskud og glæde ved jobbet.

 Med ønsket om et godt ”høstudbytte”
 Bjarne Rødkjær
Forbundsformand



Landsbygraveren august 2017

 

Varsel om sympatikonflikt
Hvorfor nu det???

 
 
Vi har i forbundsledelsen (formandskab + FU) truffet beslutning om, at FAKK også tilslutter sig denne sympatikonflikt i forbindelse med CO10’s blokade af stillinger som politikadet.
 
Det er, tror jeg første gang, at Forbundet deltager i den salgs ”konflikter”, men sagens alvor og det principielle i hele sagen gør, at vi ikke mener vi kan tåle at stå udenfor fællesskabet.
Som du kan læse under ”spørgsmål og svar om sympatikonflikt” andet steds i bladet, så ser fagforeningerne med stor alvor på de angreb på ”den danske model” som Moderniseringsstyrelsens ønske/krav om, at de nye politikadetter skal ansættes på overenskomst, men uden mulighed for at indgå i en faglig konflikt er et udtryk for.
Det er jo netop en af de grundlæggende elementer i vores model for arbejdsmarkedet i Danmark, at vi aftaler os ud af problemerne og at vi hvis vi ikke kan blive enige, ja! så ved begge parter også hvad modtrækkene kan være.
Det at vi nu som Forbund er gået med i denne sympatikonflikt, betyder at ingen af FAKK ´s medlemmer der er ansatte på overenskomst, må søge eller lade sig ansætte som politikadet i politiet.
 
Som jeg indledte med at skrive, så er det vist første gang at Forbundet deltager i den slags konflikter, men vi finder det meget vigtigt at en samlet fagbevægelse kan og tør stå sammen, når der kommer et så tydeligt angreb som efter vores opfattelse, vil være ødelæggende for den måde arbejdsmarkedets forhold reguleres og aftales her i Danmark. Hvis arbejdsgiveren ønsker, at der skal være begrænsninger i medarbejderens mulighed for konflikt, så må man ansætte på tjenestemandsvilkår.
 
Det at vi nu går ind og støtter denne konflikt, betyder ikke at Vi (som Forbund) har forladt vores hidtidige holdning om at målet altid må være, at vi taler og aftaler os ud af de udfordringer som et moderne arbejdsmarked giver. Det er stadig vores grundholdning at løsningerne bliver bedst, hvis de er fundet i fællesskab. Det har vi en god og lang tradition for, men her kom vi altså til et punkt hvor vi må sige stop og stå sammen.
Lad os så nu håbe på en hurtig afklaring af denne ”tvist” således at kræfterne kan bruges på at samarbejde, i stedet for at modarbejde hinanden.
 
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 



Landsbygraveren juli 2017

Den ”kisteglade eller den gravalvorlige graver”

 
Nu tænker du nok: ”Nå så skal vi lige have en tur rundt i manegen om kisteløft og regler om samme”
Men anledningen er nu af en lidt anden karakter, idet vi er blevet opmærksom på at der af og til opstår problemer/udfordringer i forbindelse med håndtering af kister ved jordbegravelser.
Vi er i besiddelse af billeder der viser kister, hvor låget er brudt sammen, inden der er startet på at dække graven, idet kisterne åbenbart er konstrueret så dårligt, at de tager skade ved nedsættelse i en grav. (Sandsynligvis en kiste til kremering).
 
 Vi er blevet spurgt om hvorledes reglerne og kravene er til kisters kvalitet og efter hvad vi erfarer, så er det mest omkring kister til kremering der har været aktivitet i form af regler og kvalitetskrav, med hensyn til forurening fra kunststoffer m.m., hvorimod det når det drejer sig om kister til jordbegravelse er det op til de enkelte kirkegårde, at fastsætte regler (hvis det skønnes nødvendigt). Og her er det så jeg vil komme med mit lille nødråb og ”opsang” til bedemandsbranchen eller rettelig nok kun et lille, men nok voksende antal (net)bedemænd, som tilbyder færdigsyede pakkeløsninger til familier, som står over for at skulle begrave et familiemedlem. Hvor ville det være dejligt, hvis der bare var en lille smule personlig vejledning og hjælpe til disse mennesker, en begravelse bør ikke blive til en tilbudsvare, hvor kunden (kun) får det han/hun bestiller og betaler for. Selvfølgelig er der ingen der ønsker, at begravelsen af deres kære skal bære præg af at være en ”discountvare” og min pointe er, at det der mangler er en ordentlig vejledning og hvem skal så give den?? Ja, jeg er sikker på at alle FAKK´s medlemmer ville være behjælpelige med mange af disse opgaver, men sagen er jo at vi ikke bliver inddraget i planlægningen af disse ”netbegravelser”, hvis det går højt, får vi en kortfattet besked om hvornår bedemanden (eller den der har fået opgaven at flytte kisten), har tænkt sig at ankomme med denne. Jeg vil gerne her opfordre gravere og kirkegårdsledere, til at tage kontakt direkte til de pårørende, for ad den vej måske undgå at uheldige situationer opstår. Men også bevise overfor disse at der stadig er fagfolk, som sætter en ære i at begravelser foregår sømmeligt og bliver en værdig afslutning på et godt liv.
Jeg er bekendt med at der indenfor bedemandsbranchen er forskellige tiltag, som gennem certificering m.m. sikrer en god kvalitet både på kisterne, men også på den rådgivning som gives.
 
Såfremt du som graver/ kirkegårdsleder eller medhjælper, har erfaringer med disse problemer og evt. billede dokumentation er vi meget interesseret i at høre fra dig, gerne pr. mail: kontor@fakk.dk.
 
 

Jeg vil slutte med at ønske bladets læsere en god sommer, med forhåbentlig masser af sol og gode ferieoplevelser til alle.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.




 
Landsbygraveren juni 2017
 

 

”Nu blomstertiden kommer
med lyst og ynde stor,
sig nærmer bliden sommer,
da græs og urter gror;
nu varmer sol i lide………”

 

(uddrag af første vers af salme 722 i den danske salmebog)
 

Ja, nu skriver vi juni måned
 

Det er blevet sommer og som salmedigteren skrev nu er det blomstertid. Mange af os har i disse dage travlt, med at plante sommerblomster både på gravsteder men også på fællesarealer m.m.
I skrivende stund (midt maj) har vi lige haft ”mors dag” til stor glæde for især blomsterhandlerne, og det fik mig til at tænke på, hvor vigtigt det egentligt er at give hinanden blomster. Her tænker jeg ikke på de rent håndgribelige blomster i form af buketter eller potteplanter, men derimod det at give påskønnelser til kollegaer, familie og venner. 
Vi ved jo alle hvor glad og varm indeni man kan blive, når andre bemærker os og måske endda understreger det, med et eller andet håndgribeligt f.eks. en blomst, en kage til kaffen i frokoststuen osv.
 
Vi har i den seneste tid talt og skrevet os (også her i bladet), en del med samarbejde og psykisk arbejdsmiljø og jeg er overbevist om at vi hvis vi altid, før vi giver os til at kritisere eller bare påtale noget vi gerne vil have at en kollega, arbejdsgiver eller ansat gør anderledes, at vi så tænker over at give udtryk for, det vi er tilfredse med og måske ligefrem glade for. Så vil udgangspunktet for den videre dialog jo være et helt andet.
Så kære kollega når du nu sidder på knæ og planter sommerblomster, så tænk på at du med det glæder mange ved at de nu har noget smukt at se på hen over sommeren, det er da kun til at blive glad over indvendigt.

Samtidigt kan vi jo spekulere over, hvordan vi også i overført betydning kan plante blomster for os selv og andre. Lad os brede blomstertiden ud til at være et helårs fænomen. Selvfølgelig kan jeg ikke skrive dette, uden at jeg for mit indre øre kan høre en og anden sige: ”Det er fint nok med alle de blomster, men der kommer også ukrudt mellem dem” og hertil vil min kommentar så være ”ja, og det er vi jo eksperter i at fjerne. ”

 

                                                            God blomstertid

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand





Landsbygraveren maj 2017

 

Den 1. Maj
Bøgen springer ud, og vi kan mærke at sommeren er på vej.

Før vi ved af det er det sommer med sommervarme og solskin (forhåbentligt da).
Første maj er som bekendt også den dag ,som markeres som arbejdernes internationale ”kamp og festdag” og i den forbindelse kan man jo stille sig selv spørgsmålet, er det mest kamp eller fest der er grund til??
Jeg syntes bestemt der er gode grunde til at feste, over de forbedringer der er sket i arbejdernes (læs: vores) vilkår på arbejdsmarkedet. Der er bestemt grund til at være taknemmelige over, at der var nogle der tog det på sig som deres opgave, at sikre at der hersker ”ordnede forhold” i samspillet mellem arbejdstager og arbejdsgiver, det være sig omkring løn, ferie, sygdom og pension m.m. men selvfølgelig også, at det er sikkert at udføre arbejdet uden at risikere at komme til skade.
Vi har en god tradition i Danmark om at vilkårene aftales mellem parterne, i form af overenskomster m.m. I daglig tale ”den danske model” og det er bestemt nok en fest værd.

Men nu skal vi ikke i vores taknemmelighed og festrus glemme, at det har kostet at kommer hertil og at hvis vi ikke passer på så kan vi meget hurtigt komme under pres for at andre landes mindre gunstige vilkår spreder sig ind på vores område. Den faglige kamp fremover gælder ikke kun at sikre nogle kroner og ører i lønningsposen. Men i høj grad også at vi fortsat som arbejdstagere og arbejdsgivere har en fælles forståelse, for at aftaler og overenskomster er et gode for begge parter.
Vi skal ikke så langt for at se de første spæde tiltag henimod at ”den danske model” afskaffes og at det bliver ”markedskræfternes frie spil” der sætter dagsordenen og at enhver selv skal aftale vilkår med arbejdsg

Til top