Formandens hjørne
Landsbygraveren december 2023
Så er det pludselig igen december.
Ja, jeg ved ikke om det kun er mig – men jeg syntes af og til at tiden og årene flyver afsted.
Vi kan føle ”at det var jo jul lige for lidt tid siden” og nu skal vi så til det igen!
Jeg har altid syntes, at når vi når her til omkring den 1. december og vi har lagt den sidste grankvist på gravstederne, samlet efterårets blade op m.m., – ja så falder der en vis ro over kirkegården. Og vi kan se tilbage på en travl vækstsæson med alle de udfordringer det nu engang giver os kirkegårdsfolk.
Det er godt lige at rette ryggen (også mentalt) og kigge tilbage på forhåbentlig veludført arbejde.
Den faglige stolthed som gerne skulle præge os og vores arbejde kommer ikke kun af påskønnelser og ros, men også i høj grad af evnen til at drage nytte af egne erfaringer og
bruge dem i vores fortsatte arbejde. Det er helt ok at sige til sig selv: ”Det gjorde du godt, flot arbejde.”
Og nu begynder så advents- og juletiden. Og dem af os der har kirketjeneste, får travlt med at gøre klar til en masse arrangementer/tjenester i kirken. Vist er det en travl tid, men jeg har altid glædet mig til netop disse arbejdsopgaver. Det er altid dejligt at gøre en kirke klar til at vi får besøg enten, af skoleklasser, børnehaver, dagplejere eller pensionistgrupper.
Det er skønt når kirken bliver brugt og at brugerne sætter pris på den pyntning eller anden forberedelse vi har lavet. Ja, vist er der også oprydning og rengøring efter alle disse aktiviteter, men det er for mig en stor tilfredsstillelse jeg skal passe en kirke der bliver godt brugt, og ikke en ubenyttet historisk bygning, hvor de eneste bruger er edderkopper og døde fluer.
Fælles for os alle er vel forventningens glæde, det at glæde sig til noget der kommer og som man har en tanke om vil være godt og hyggeligt. Og jeg tror, at det er vigtigt for os, at vi husker at sætte tid af til også at være sammen med vores familie og venner. Det er selvfølgelig en oplagt ting her omkring julen, men det er bestemt lige så vigtigt (om ikke mere) at huske det resten af året.
Jeg vil ønske for alle bladets læsere, at også denne jul må give os gode oplevelser og tid til at glædes over livet, både det på arbejdspladsen og derhjemme.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
Landsbygraveren november 2023
Mens vi venter...
Nu tænker du sikkert, at jeg allerede er begyndt at drømme om julegaver, julehygge m.m.
Rolig nu . . Det kommer senere.
Men det gør også resultatet af den store undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø, som du forhåbentlig har deltaget i besvarelsen af.
Alle besvarelserne er nu indsamlet og analysefirrnaet er i fuld gang med at samle resultaterne. Dette arbejde kommer til at tage resten af dette kalenderår, og vi kan således se frem til at resultaterne bliver fremlagt engang i det nye år. Det er selvfølgelig spændende at få sat lidt ord og tal på hvordan arbejdsmiljøet har det på vores arbejdspladser, men i bund og grund ændrer en sådan undersøgelse intet. Men kan forhåbentligt give os et praj om, hvor der kan sættes ind for at løse konkrete udfordringer.
Men når jeg nu alligevel tager emnet op nu, så er det fordi jeg gerne vil minde om, at vist har arbejdsgiveren det overordnede ansvar for et godt arbejdsmiljø, men det hele afhænger i høj grad af alle på arbejdspladsen, og det er derfor vigtigt, at vi tør stille os selv spørgsmålet: "Gør jeg nok for at bidrage til et godt arbejdsmiljø?" Det er ikke mit budskab, at vi nu alle skal gå rundt med dårlig samvittighed, men derimod ser os selv som vigtige brikker i den daglige kabale.
Jeg kom til at tænke på, hvor meget det egentligt betyder, hvordan vi møder andre mennesker da jeg forleden kørte en tur med DSB i den travle københavnske myldretid. En billetkontrollør banede sig vej gennem menneskemyldret for at passe sit arbejde. Jeg finder mit rejsekort frem og han kontrollerer, at alt er som det skal være — men det der overraskede mig var, at hans hilsen til mig var "tak for dit smil". Og da jeg så lidt forfiamsket nævnte noget om at det var da det mindste, så siger han: "Du aner ikke, hvor meget det betyderfor min arbejdsglæde, at blive mødt af et smil!"
Jeg har tænkt på den gode mand mange gange efterfølgende og det er virkelig gået op for mig, hvilken forskel det gjorde på resten af min dag. Det ville hö været let for ham at kvittere med et smil og gå videre, men fordi han takkede for smilet, så satte han ord på oplevelsen for både ham og mig.
Så min opfordring skal derfor være, her i den af og til mørke november, at vi husker at møde kollegaer, arbejdsgivere og vildt fremmede med smil og imødekommenhed. Og nok så vigtigt, - også at huske at takke dem, når vi møder samme venlighed og imødekommenhed.
Gode gamle Storm P. sagde:
"Smil til verden og den skrupgriner til dig."
Godt efterår
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
Landsbygraveren oktober 2023
Hvem skal nu betale ?
Hvem har råd til mer ?
Hvem har mange penge, penge
Jeg har ikke fler!
Jeg kom til at tænke på disse linjer fra en gammel vise, som meget godt kunne være overskriften på mange af tidens debatemner. Det sker jo temmelig ofte, at folk med nye ideer bliver mødt af sætningen ”det har vi ikke råd til!” og meget aktuelt så flyder dagspressen jo netop nu over med debatindlæg om, hvordan vores økonomi, både på landsplan, regionalt, lokalt, i kirken/kirkegården og privat er udfordret.
Alt for ofte bliver det økonomien der sætter en stopper for vores hverdag, og vi bliver tvunget til at foretage vanskelige prioriteringer, og foretage fravalg.
Jeg deltog for nogle uger siden på en konference om ”kirkegårdenes økonomi”. En meget interessant dag, hvor repræsentanter for stort set alle interessegrupper omkring kirkegårdsdriften i Danmark var repræsenteret. Jeg må sige, at det var dystre udsigter der blev beskrevet, og vi kan se mange udfordringer tegne sig i horisonten. Med faldende medlemstal i folkekirken, ændret begravelsesmønster med færre kistebegravelser og flere urnenedsættelser, fraflytning fra landdistrikterne og flere der vælger askespredning på havet eller nedsættelse på alternative begravelsespladser som f.eks. i skov og lign. Osv. osv.
Det er en meget spændende tid vi går i møde, hvor der virkelig bliver brug for samarbejde om at finde bæredygtige løsninger, som kan sikre, at vi fortsat har velfungerende og velpassede kirkegårde her i landet.
Til det arbejde kræves der fagfolk med indsigt i både økonomi, men i særdeleshed også praktisk faglig viden. På den måde sikres det at dialogen om fremtidens løsninger bliver så bred og saglig som muligt.
Her er det også vigtigt at vi fra vores faggruppe er beviste om at byde ind med vores viden og evner. Og nu kommer vi så til mit hovedbudskab - nemlig at vi som ansatte, jo har en helt klar interesse i, at vi besidder de faglige kompetencer der er brug for. Det kan sikres gennem stadig videreuddannelse og dygtiggørelse. I den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på et af resultaterne fra sidste overenskomstresultat, og som nu bliver ”rullet ud” nemlig disse to indsatser:
- Gennem indsatsen Bedre til ord, tal og IT kan statslige arbejdspladser søge støtte til lønkompensation til OAO-ansatte, der skal have undervisning på Forberedende voksenundervisning (FVU) eller Ordblindeundervisning.
- Gennem indsatsen Bliv faglært kan statslige arbejdspladser søge støtte til lønkompensation til OAO-ansatte, der skal tage en faglært uddannelse eller et forløb, der leder på vej til at blive faglært.
Du kan læse mere på www.fakk.dk
Så her er der altså et rigtigt godt bud på, hvordan vi som ansatte kan tilegne os viden og kompetencer, uden at vores arbejdsgivere bliver sat i udgift af den grund. Så undersøg om ikke det er noget for dig. Nu har du jo så også svaret på spørgsmålet ”Hvem skal nu betale”
Det svar gav OK 21.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
Landsbygraveren september 2023
September – ”Høstmåneden”
Så blev det september, af nogle også kaldet for ”høstmåneden”, og selv om det efterhånden jo nok er en ret lille del af den danske befolkning, der er direkte berørt af høstarbejde, så er det svært at overse, at landmændene nu arbejder på højtryk for at bjerge årets høst, og dermed få udbytte af årets arbejde. Det har altid fascineret mig det med at høste, hvad enten det nu var på marken, i haven, i drivhuset, eller i mere overført betydning, at høste frugten af veludført arbejde.
Mange af os høster jo belønningen (frugten af vores arbejde), når der hver måned går et beløb ind på vores lønkonto. Men jeg kom til at tænke over, at der jo også er andre former for belønning. Når vi mærker anerkendelse og påskønnelse fra kollegaer, arbejdsgivere eller brugerne på kirkegården, så er det for mig også en belønning, som jeg godt nok ikke kan bruge til at købe varer for nede hos købmanden, men derimod kan gøre det så meget skønnere at arbejde videre. Det er generelt rigtig godt for arbejdsglæden og trivslen på arbejdspladsen.
Der har jo gennem de seneste år været meget fokus på trivsel på de kirkelige arbejdspladser. Som det måske er dig bekendt, så er der netop nu en stor arbejdsmiljøundersøgelse på vej, der skal afdække hvordan det står til. Jeg håber selvfølgelig på, at du vil besvare spørgeskemaet, når du får det, så ærligt som muligt. Så bliver det interessant at se, hvad der er ændret siden sidste undersøgelse.
Alt imens vi venter på Arbejdsmiljøundersøgelsen bliver sat i gang (du får direkte besked), så kan vi jo alle arbejde på, at sikre vores kollegaer får et godt (høst)udbytte af hverdagen, ved at anerkende kollegaens indsats, og ved simpelthen at møde hinanden med et åbent og imødekommende sind. Det er jeg sikker på vil få mærkbar indflydelse på vores fælles hverdag. Samtidig skal der ikke være tvivl om, at vi som fagforening jo selvfølgelig arbejder på at lave gode aftaler med arbejdsgiverne om den overordnede ramme for arbejdspladsens løn og arbejdsforhold.
God arbejdslyst.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
Landsbygraveren august 2023
Ude godt men hjemme er nu heller ikke så ringe.
Jeg kom til at tænke på den gamle talemåde om at; ”ude er godt, men hjemme bedst” efter at vi er kommet hjem fra en dejlig ferietur. Jeg glæder mig over at have et godt sted at komme hjem til. Javist betyder det også hjem til dagligdagen med alle dens udfordringer og opgaver, men hver gang jeg har været i udlandet og oplevet anderledes kultur og levevilkår, så slår det mig, at vi bestemt har et godt og trygt land at leve i. Med de sidste års krig i Ukraine, er det blevet endnu tydeligere, at vi skal værne om den frihed og velfærd som vi har her i landet. Vi kan til daglig meget let kommet til at fokusere på de (i større sammenhæng) små problemer, og helt glemme at glædes over alle de goder og rettigheder, vi har her i landet. Dem tager vi hurtigt som en helt naturlig selvfølge.
Når vi så her straks efter sommerferien skal til at fremsende vores krav til de kommende overenskomstforhandlinger, kunne man måske tænke, at det ikke var nødvendigt med nye krav. Men det er jo netop det der er baggrunden for, at vi har det så godt som vi har det, - at der til stadighed arbejdes på at forbedre og justere på forholdende på vores arbejdspladser. Dels er der jo selvfølgelig selve løndelen som det til stadighed er nødvendigt at justere på for at opretholde den samme købekraft som tidligere. Men også andre vilkår har betydning, såsom rettigheder til frihed, ferie, barsel, sygdom eller nedsat arbejdstid for dem med behov for det. Så jo - kære arbejdsgivere, der kommer også krav fra vores side denne gang.
Vi ser frem til en god dialog/forhandling for at finde frem til en god overenskomst som kan danne grundlag for dagligdagen fremover.
En anden grund til at jeg kom til at tænke på det gamle ordsprog om ”ude godt” var at jeg igen i år jo selvfølgelig også benytter mig af ferieturen under fremmede himmelstrøg, til at besøge de lokale kirkegårde. Og jeg må sige, at det er virkelig med en stor portion stolthed i sindet, jeg ser den store forskel der er på dansk og ”udenlands” kirkegårdskultur. Især den høje standard på vedligehold som kendetegner de danske kirkegårde. Her har vi virkelig noget at være stolte over!
Vi kan på vores fags vegne virkelig tillade os at rette ryggen og glæde os over resultatet, men vi skylder også vores arbejdsgivere en stor tak for at give os muligheden. Det kræver jo unægtelig flere resurser når kirke og kirkegård skal passes og vedligeholdes, og her kommer vi så nok igen til det med dialogen med arbejdsgiverne. For det er jo ingen hemmelighed, at der de senere år er kommet meget fokus på økonomi og resurseforbrug på kirkegårdene. Og det har af og til været nævnt, at der skal være balance i økonomien på kirkegårdene. Det er jeg egentlig ikke uenig i. Men balance betyder det, at det skal give overskud? Efter min mening er det i lige så høj grad et spørgsmål om, at vi værner om den kirkegårdskultur vi har her i landet. Selvfølgelig så økonomisk forsvarligt som vel muligt. Til eksempel er det jo helt naturligt at det er fællesskabet (statskassen) der betaler for anlæg og vedligeholdelse af vejnettet her i landet. Er det så ikke også helt rimeligt at fællesskabet bidrager til at bevare en unik kirkegårdskultur?
Jo, ude er godt men hjemme er nu heller ikke så ringe endda (på nordjysk betyder det rigtigt godt)
Fortsat god sommer
Bjarne Rødkjær
Landsbygraveren juli 2023
Sommeren er over os!
I skrivende stund (midt juni) har sommeren i den grad ramt vores dejlige lille land. Og vi er allerede begyndt at gå og spejde efter en forfriskende regnbyge eller snare en hel dag/nat med silende stille sommerregn.
Vist er det dejligt med sol og varme, men vi er også afhængige af at der kommer vand til afgrøderne på markerne, urtehaven og blomsterbedene på kirkegården. Så lad os håbe på et lidt mere varieret sommervejr til gavn for os alle, også os der snart er på vej på ferie.
Her lige før ferien har der været stor travlhed med mange møder og forhandlinger lokalt på arbejdspladserne, regionalt med diverse temadage, udflugter m.m. men også på mere landsdækkende niveau. Vi har været inviteret ud til mange af vores ”søsterorganisationers” årsmøder/ årskursus/ delegeretmøder m.m. Det er altid både hyggeligt og lærerigt at være med til. Jeg glæder mig meget over den gode dialog der er i blandt alle de forskellige fagforeninger. Vist er vi forskellige (ellers var der jo ingen grund til at være organiseret i forskellige fagforeninger) Men det er virkelig dejligt, at vi især de seneste år er kommet meget langt, hvad angår at kunne danne fælles front, når der er behov for det. Det har i flere år været kutyme, at formændene for ”de kirkelige fagforeninger” mødtes kort før møderne i Folkekirken Samarbejdes Udvalg (FSU). Disse møder har efterhånden udviklet sig til at være meget mere en bare gensidig orientering, men i langt højere grad også til et forum, hvor vi samler os om de emner som angår os alle. Vi oplever alle at det udmønter sig i konkrete resultater, bl.a. er det via dette sammenhold lykkedes os at få fælles foretræde for både Folketingets Kirkeudvalg og et møde med Kirkeministeren. Her kunne vi præsenteret kirkefunktionærernes bud på udfordringerne med samarbejde og arbejdsmiljø på folkekirkens arbejdspladser. Det virker langt bedre at kunne tale med ”fælles stemme”.
En gang årligt har vi udvidet disse møder till en hel dag, hvor 3 repræsentanter fra hver af fagforeningerne mødes og drøfter aktuelle emner. Årets møde har netop været afholdt her midt i juni, og dagsorden var bl.a. forberedelserne til de næste overenskomstforhandlinger, men også en drøftelse af hvad der skal til for at undgå konflikter på arbejdspladserne. Vi drøftede også udfordringerne med, hvordan tilsynet med menighedsrådenes forvaltning af arbejdsgiverrollen kan forbedres.
På årets møde, havde vi også besøg af formanden for Præsteforeningen Pernille Vigsø Bagge. Hun er jo formand for en fagforening der repræsenterer en faggruppe, der i den grad er i ”orkanens øje” når der tales om samarbejde og arbejdsmiljø m.m. Det var meget befriende at høre om præsternes udfordringer og om hvordan præsteforeningen arbejder med at finde løsningsforslag. Personligt syntes jeg også, at det var befriende at mærke at præsteforeningen i den grad ser sig selv som en fagforening og på den måde føler sig nært beslægtede med os ”kirkefunktionærfagforeninger”
Vi fik startet på en rigtig god dialog, som jeg ser frem til med forventning. Nu er jeg ikke så naiv at tro at vi kan blive enige om alt, men jeg tror jeg på at netop det at vi mødes og tør at tage fat på de lidt mere ømtålige emner er vejen frem.
God sommer til alle
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren juni 2023
Ferietiden kommer!
Ja, med sommerens snarlige komme, i al fald rent kalendermæssigt, så er der sikkert god gang i ferieforberedelserne hos rigtig mange. Og det er sikkert for længst fastlagt på de forskellige arbejdspladser, hvem der holder ferie hvornår. Det er i hvert fald min opfattelse, at den del af planlægningen nok skal fungere. Men desværre er der næsten hvert år eksempler på, at der lige mangler en ikke helt uvæsentlig del af ferieplanlægningen, nemlig - hvem passer så arbejdet, når de faste folk er på velfortjent ferie?
Det er desværre vores opfattelse, at der er en del arbejdsgivere (som f.eks. kontaktpersoner og menighedsråd) der vælger helt at overse den opgave. Jo der er sikkert styr på, hvem der tager sig af begravelser og bisættelser m.m. Men hvad med den daglige pasning? Her kan det jo være fristende at tænke, hvis bare graveren har passet kirkegården godt, så kan kirkegårdens ukrudt godt passe sig selv i de 3 uger der går inden han/hun vender tilbage. (så sparer vi jo også lidt lønkroner) Det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg har en anden opfattelse, som jeg her kort vil beskrive.
For det første, syntes jeg det kan virke som en manglende respekt for den ansattes arbejde, hvis vedkommende kan undværes i 3 uger, og så kommer hjem til en kirkegård der bærer præg af, at ingen har følt ansvar for at passe arbejdet.
For det andet så har vi jo en rigtig stor del af gravstederne på vores kirkegårde, hvor der er indgået aftaler om pasning. Disse ”kunder” har vel en velbegrundet forventning om, at denne pasning også foregår uanset om det er ferietid.
Vi er som ”kirkegårdsforvaltere” (menighedsråd og ansatte) i disse år udsat for konkurrence udefra fra firmaer, der byder sig til med løsning af pasningsopgaverne på gravstederne. Og jeg er sikker på at, hvis brugerne (gravstedsejerne) ikke føler, at de får ”valuta for pengene” hos os, ja så kigger de sig om efter andre løsninger. Det er selvsagt en dårlig løsning for alle parter (gravstedsejere og kirkegård). Dels forsvinder en del af indtægtsgrundlaget for kirkegårdsdriften, og det bliver endnu sværere at få økonomien til at hænge sammen. Dels skal ingen bilde mig ind, at det bliver billigere for brugerne at et udefrakommende firma skal sende folk fra kirkegård til kirkegård for at passe enkelte gravsteder. Så derfor er det vigtigt, at vi sammen finder et niveau der sikrer, at vi kan yde den bedste service til en fornuftig pris. Så kære menighedsråd og kollegaer lad os hjælpe hinanden med at huske, at ferieplanlægning også betyder, at der skal sikres en fornuftig vikar/afløser dækning, så vi til hver en tid kan se hinanden og vores brugere i øjnene med god samvittighed.
På den måde bliver ferietiden en god oplevelse, både for medarbejderen der kan nyde sin velfortjente ferie og for kirkegårdens brugere der kan nyde den fantastiske flotte standard der er på vores kirkegårde. Og holder du ferie i Danmark, ja så læg vejen forbi en kirkegård eller to. Og glæd dig over den fantastiske kirkegårdskultur vi har i Danmark. Samtidig kan vi glædes over den høje faglige stolthed, som disse kirkegårde også er et udtryk for.
God sommer
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren maj 2023
Formandens Hjørne maj 2023.
Så fejrer vi igen 1. maj. dagen hvor vi fejrer de mange resultater som fagforeningerne i fællesskab har skabt gennem tiderne. Og uanset, hvor du befinder dig på den politiske palet, så må vi erkende, at den uomtvistelige grund til at vi i dag har gode og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, skyldes fagforeningernes medlemmer som har vist sammenhold i arbejdet hen imod gode overenskomster, der sikrer, at vi i dag kan glæde os over at ”Den Danske Model” virker. Det er da bestemt nok værd at markere. Men det er også vigtigt at huske at arbejdet endnu ikke er færdigt - langt fra. Det fortsætter ufortrødent på rigtigt mange fronter. Både lokalt på de enkelte arbejdspladser og på regional- og landsplan.
Et synligt tegn på at fagforeninger kan stå sammen, på tværs af faggrænser og forskellighed, er i samarbejdet mellem ”de kirkelige fagforeninger” (de 8 fagforeninger der organiserer kirkefunktionærer) I denne gruppe samles vi regelmæssigt for at drøfte de fælles udfordringer, samt at forsøge at påvirke politikere m.fl. til at tage medarbejderne med på råd, når der træffes beslutninger på folkekirkens område. Vi forsøger gennem vores arbejde at skabe lydhørhed omkring de udfordringer, som vi mødes af i dagligdagen. Bl.a. ved at forsøge at komme i dialog med såvel Kirkeminister som Folketingets Kirkeudvalg. Og netop kirkeudvalget lykkedes det os at få foretræde for her først i april måned. Det var en meget positiv oplevelse at få lov til at fremføre kirkefunktionærernes synspunkter direkte for politikerne, og vi blev mødt af et engageret og spørgelystent kirkeudvalg. Vi havde valgt at fokusere på 3 overordnede punkter, som vi i fællesskab har udvalgt:
1.Et øget tilsyn med menighedsrådets arbejdsgiveransvar og ledelsesstil.
2.Et helhedssyn på kirkefunktionærernes opgaver på præsters fælles arbejdsplads.
3.En større repræsentation af medarbejdere i folkekirkens struktur.
Delegationen som fik foretræde for Kirkeudvalget:
Kirkemusikerforeningen, Kirkekultur.nu, Danmarks Kordegneforening, Organistforeningen, 3F, Danmarks Kirketjenerforening, FAKK og DOKS.
Det var som sagt et positivt møde, hvor vi følte os både hørt og forstået. Og efterfølgende har der da også været tilkendegivelser fra flere af kirkeudvalgets medlemmer, der peger på at der arbejdes videre med de spørgsmål/problemstillinger som vi rejste på mødet.
Vi lagde vægt på, at vi ikke tror på hurtige ”snuptagsløsninger ”men derimod er parate til dialog og samarbejde om at finde de rette løsninger.
Så lad os fejre 1.maj og glæde os over at ”Den Danske Model” fungerer, at vi her i landet finder løsninger i fællesskab, og resultaterne bliver bedre når vi står sammen.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren april 2023
Forår på vej eller aprilsnar?
Kalenderen siger, at vi nu går ind i foråret, og vi må sige at det kære forår har været ventet med længsel.
Godt nok har der ikke været streng vinter med store mængder sne, men gråt og trist med masser af regn og rusk, og bedst som kalenderen viste først i marts, og vi så småt var begyndt at kunne hilse de første spæde forårsbebudere velkommen i form af vintergækker, krokus og erantis, påskeliljer og hyacinter var begyndt at stikke deres grønne spirer op gennem granpyntningen. Ja så fik vi en gevaldig påmindelse om at vinteren absolut ikke var helt ovre. Og her på vores kanter (det nordlige Jylland) fik vi i særdeleshed ”kærligheden at føle” med en regulær snestorm og næsten en halv meter sne. Heldigvis kom der hurtigt tøvejr og regn og efter en god uge kan vi igen begynde at mærke foråret kommer. Men det var alligevel en lille påmindelse om at naturen stadig har magten.
Når du får dette blad ind ad døren, så skriver vi april. Og jeg tænker, at de allerfleste nu er i gang på kirkegården med afrydning af vinterpynten, samt gøre klar med plantning af stedmoderblomster eller lign. Jeg syntes, at det er en rigtig dejlig og livsbekræftende tid. Det at være vidne til at grå kedelige træer og buske pludselig bugner af saftspændte knopper, græsset begynder at grønnes, det hele tilsat en lydkulisse af fugle sang. Det er på sådanne dage jeg virkelig sætter pris på et arbejde udendørs og i tæt kontakt med natur og vejrlig. Hvor er jeg glad for at jeg ikke er lukket inde i en fabriksbygning fra 7-16. (men glæder mig over, at der er nogle andre der tager den tørn).
Som du sikkert har erfaret via dagspressen, så har der været god gang i overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Og vi har da med spænding fulgt med i, hvordan det er gået, da vi jo også selv er i gang med at forberede os til at det bliver vores tur i foråret 2024. Jeg må sige, at jeg syntes der er mange positive takter i de aftaler vi indtil nu har set, og det giver en lille forhåbning om, at vi også på det offentlige område kan lykkes med at lave nogle fornuftige overenskomster. Jeg håber også, at du aktivt ”tænker med på”, hvilke emner der skal sættes i fokus når vi her i løbet af forsommeren indsamler overenskomstforslag. Du har sikkert allerede været med i en drøftelse af emner på din lokale afdelings generalforsamling og dermed givet din mening til kende. Men skulle du efterfølgende være kommet på et godt emne, så kan du nå det endnu idet din lokalafdeling har frist til d. 1. maj til at indsende forslag til sekretariatet. (husk at det skal gå igennem din lokalafdeling).
Det er altid spændende at skulle forhandle overenskomst, og jeg bliver hver gang bekræftet i den fantastiske ordning som vi kalder for ”den danske model”. Nemlig den aftale der gør at arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen for at aftale vilkår for, hvordan løn og arbejdsforholdene skal være på arbejdspladsen. Jeg syntes det er så godt at modellen kræver at parterne ”kommer overens”. Og at det papir vi står med til sidst, i bund og grund er en aftale om det vi blev enige om. (også selv om vejen derhen måske af og til har været bumpet og ujævn). Vi har altså alle en interesse, men også et stort ansvar for, at aftalen bliver så god som vel muligt.
Jeg er spændt på at se alle forslagene og glæder mig til at bringe dem videre, så vi kan få en god aftale i hus.
God arbejdslyst på kirkegården
Godt forår
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren marts 2023
Når samarbejdet bliver konkret.
Som fagforbund gør vi selvfølgelig meget ud af at være selvstændige og stærke på vores felt, så vi på bedste vis kan varetage medlemmernes interesser i det daglige. Det er en opgave, som vi til stadighed forsøger at blive skarpere på. Samtidigt byder hverdagen jo på mange udfordringer med hensyn til administration af den daglig drift af en fagforening. Vi indgik for snart mange år siden (tilbage i 2012) en aftale med Danmarks Kirketjenerforening om fælles sekretariat, som også betød at vi kunne ansætte faglige medarbejdere, der varetager sagsbehandlingen for begge fagforeninger. Et samarbejde, som vi har været utroligt glade for. Vi har klart mærket en styrkelse af den bistand, som vi kan tilbyde medlemmerne i en verden, hvor forandringer og udfordringer også mærkes på kirkefunktionærernes dagligdag. Vi har så derudover ved FAKK og Kirketjenerforeningens indtræden i Serviceforbundet pr. 1.1. 2020 opnået, at blive del af et stærkt forbund, som på en helt anden måde kan håndtere de udfordringer, der efterhånden blev en større del af virkeligheden f.eks. sikre mail og data løsninger, faglig afdeling, socialrådgivere, hjælp til bogføring og revision m.m. Alt sammen i en pakke, hvor vi stadig har vores selvstændighed som fagforening for gravere og kirkegårdsledere.
Men samtidig har vi jo også haft et ønske om at kunne indgå i et samarbejde med de øvrige fagforeninger på kirkefunktionærområdet. Det arbejde startede jo helt tilbage, da FAKK blev etableret ud af den hidtidige Landsbygraverforeningen. Og her var tanken at skabe et forbund der kunne samle alle Kirke- og Kirkegårdsansatte under én hat. Historien har jo så med al ønskelig tydelighed vist, at det ikke var helt så let som måske først antaget. Og jeg skal ikke begynde at finde på forklaringer på, hvorfor det er gået sådan. Men én ting står i al fald stadig tilbage - et stort ønske om at fagforeningerne kan hjælpe og støtte hinanden. Derfor er det også med utrolig stolthed vi nu kan tage hul på fremtiden og åbne muligheden for, at vi på sigt kan styrke samarbejdet endnu mere.
Som en del af aftalen, i forbindelse med vores indtræden i Serviceforbundet, blev det aftalt, at vi på sigt skulle afhænde vores hidtidige kontor i Sønder Omme, og flytte til noget fælles sammen med andre foreninger i Serviceforbundet. Dette har nu udmøntet sig i at hovedbestyrelsen i FAKK på sidste møde vedtog at flytte fra Solbakken 30 til et fælles kontor i Vejle. Dette nye kontor, som ligger på Hjulmagervej i Vejle, bliver så for fremtiden der hvor vores medarbejdere får arbejdsplads, men det som glæder os allermest, er at Danmarks Kordegneforening også flytter ind, sammen med Min-A kasse og Serviceforbundet.
Dermed håber vi at kunne få glæde af medarbejdernes gensidige sparring og derigennem bliver endnu stærkere. Vi har selvfølgelig også spurgt de andre kirkefunktionærfagforeninger om de også ville være med, men trods meget positiv modtagelse af invitationen, har der ikke for nuværende været andre der var parate lige nu. Vi håber, at der på sigt kan åbne sig mulighed for at flere vil være med.
Vi vil selvfølgelig i de næste numre af landsbygraveren fortælle mere om de nye lokaler, ligesom vi planlægger en markering af flytningen med et ”åbent hus” el.lign.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren februar 2023
Store Bededag, hvad sker der lige??
Her midt i januar når disse linjer skrives, så bølger debatten virkelig frem og tilbage, og en samlet fagbevægelse er ude med en kraftig advarsel om at vores ”nye brede regering” er ved at begå et særdeles alvorligt indgreb, som i den grad bryder med hidtidige principper om at løn og ansættelsesforhold aftales ved forhandlingsbordet mellem arbejdsmarkedets parter.
Den såkaldte ”Danske model”, - en model som der hidtil har været bred opbakning til, og enighed om, at det nu engang er sådan, vi i Danmark aftaler spillereglerne for landets arbejdspladser.
Uanset om man har sympati for regeringens intentioner om at skaffe flere midler til bl.a. øget forsvarsudgifter eller ej, ja så er det helt uhørt, at man agter at blæse højt og flot på hele vort aftalesystem. Forestil dig at regeringen i stedet havde valgt at hente pengene via skatte billetten, hvilken reaktion tror du så den brede befolkning (både arbejdsgivere og lønmodtagere) ville være kommet med? Sikkert også med kraftig modstand, men det ville være langt mere ærligt og uden at gøre vold på vores aftalesystem.
Nu tænker du måske at Store Bededag jo i forvejen er arbejdsdag for langt de fleste af os gravere/kirkegårdsledere med kirketjeneste, og det derfor ikke vil få den store indflydelse for os. Der tror jeg, at vi skal passe meget på. For hvis vi ikke er på vagt, så kan det meget let blive til en løsning, hvor det så med den begrundelse at kirkefunktionærerne også skal ”bidrage til festen” bare vil lægge en arbejdsdag oveni vores årsnorm. Det vil for mig at se være uheldigt, hvis vi kommer i den klemme. Vi har i forvejen en udfordring med betaling for vort arbejde på søn-og helligdage, som det endnu ikke er lykkedes os at løse ved forhandlingsbordet. (Men jeg vil fastholde, at det ér der, ved forhandlingsbordet, det skal løses og ikke gennem et lovindgreb fra folketing/regering.)
Det er dejligt at mærke at der er stor enighed i fagbevægelsen generelt om at protestere mod dette overgreb, og jeg kan godt frygte, at netop denne provokation fra regerings side, kan lægge gift ud for både de igangværende (det private område) og de kommende forhandlinger. (For det offentlige område i foråret 24).
Det bliver spændende at følge, og du skal vide, at vi som din fagforening gør alt, hvad der står i vores magt for at varetage dine interesser - også i denne sag.
Når vi står sammen, er vi stærkere.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
Landsbygraveren januar 2023
Nytårs forsæt eller fortsætter vi som vi plejer?
Her hvor vi stadig har nytårsfesten i frisk erindring og braget fra diverse raketter stadig runger i ørerne, kan det godt virke lidt overvældende med et sådant helt nyt år foran os. Hvad vil året bringe? Bliver det kun datoerne der er nye, eller bliver der også nyt og anderledes indhold i hverdagen?
Mange har sikkert i forbindelse men årsskiftet været fristet til at love sig selv og andre, at det nye år bestemt skal bruges på længe tiltrængte forandringer. Måske har vi lovet hinanden at, nu skal der altså mere motion på programmet i et forsøg på at mindske trykket på badevægten. Eller måske har man i et alvorligt øjeblik lovet sig selv, at det nye år ikke skal indeholde stress og jag, men derimod tid til familie og venner. Tid til at være noget for andre, eller måske er det bare tid til en selv og ens egne interesser der mangler.
I den forbindelse, kommer jeg til at tænke på en udtalelse, jeg hørte for nogle år siden:
”Hvis du altid gør som du plejer, så er der stor sandsynlighed for, at du også får de resultater du plejer at få!!”
Med andre ord. Skal der ændres noget ved din hverdag, så må du også selv bringe dit bidrag til den forandring!
Så er vort nytårsforsæt et: ”Vi fortsætter som vi plejer” eller er det et forsæt (altså en hensigtserklæring) om at der skal ske noget nyt??
I forbundet forventer vi også, at det nye år vil byde på mange udfordringer af den type vi ”plejer” at bruge tid på - nemlig at servicere vores medlemmer på allerbedste måde. Men vi er også parate til at møde de udfordringer der måtte komme.
Der sker fortsat ændringer rundt om i menighedsrådene: samarbejdsaftaler, udfordringer på økonomien, problemer med arbejdsmiljøet osv.
Alle disse opgaver vil vi bestræbe os på at kunne løse. Samtidig vil vi også gerne kunne gøre en forskel i arbejdet med at forebygge, at der opstår disse ”problemer”. I det arbejde har vi i høj grad brug for medlemmernes opbakning og at medlemmerne fortæller os, hvilken ”kurs” vi skal følge. Så lad mig her til sidst komme med en lille ide til et nytårsforsæt til alle medlemmer. Det kunne lyde således:” I år vil jeg (igen) møde op på afdelingens generalforsamling, og give min mening til kende, og måske byde ind med min arbejdskraft i bestyrelser eller udvalg!”.
Godt nytår til alle dette blads læsere og held og lykke med jeres for(t)sæt.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
Landsbygraveren december 2022
December
Så blev det pludselig december og en travl sæson er ved at være slut. De fleste af os er nok tæt på at være færdige med årets granpyntning, og kan nu så småt begynde at forberede os til julens travlhed. Forhåbentlig en helt ”normal jul” uden diverse restriktioner og aflysninger.
Jeg har altid syntes, at der var noget særligt over netop denne tid. Vi har fået pyntet kirkegården med gran. Fået samlet de sidste blade og i det hele taget lukket kirkegården lidt ned til vinterens komme. Jeg føler, at der falder en ro og fred over kirkegården, inden det ”går løs” i kirken.
Igen i år har jeg glædet mig over den fantastiske høje standard og mangfoldige kreativitet vi og vores kollegaer udviser i forbindelse med granpyntningen. Vist er det hårdt uanset om det er ude eller inde granen sættes sammen. Eller om det foregår stående eller knæliggende. Det er tydeligt, at de allerfleste virkelig har lyst til at frembringe det flotteste arbejde, som gravstedsejerne og de besøgende på kirkegården kan have glæde af.
Jeg er utrolig stolt på vores fags vegne, men også taknemlig over at det flotte arbejde også værdsættes. Og det er jo næsten ligegyldigt, hvilket medie man kigger i, så vrimler det med artikler, billeder og opslag, som fremviser vores flotte arbejde, som bliver bemærket af andre ud over os ”fagfolk”. Jeg er bestemt også stolt over, at det lykkedes at bevare den høje kvalitet - ja endda at øge den - selvom vi blev udfordret på de arbejdsmetoder, der ellers var standard for hvordan processen var. Men her kan vi tale om, at alle var med på at være ”omstillingsparate” og ved fælles hjælp udtænke og udvikle både på metoder og hjælpemidler. Og jeg er overbevist om, at vi ikke har set det sidste i den retning.
Netop det med at være omstillingsparat, må siges, at vi gennem de sidste par år er blevet afprøvet/udfordret grundigt på. Både med hensyn til Coronaen og alle de udfordringer den medførte, men også en øget opmærksomhed på ”den grønne omstilling” som vi må sige i den grad også er aktuel på kirke og kirkegårdsområdet. Og man må sige at kreativiteten virkelig har været stor. Jeg ved ikke, om jeg var den eneste der fik morgenkaffen galt i halsen under den daglige læsning af Kristeligt Dagblad fredag d. 21. oktober. Heri kunne man læse at ”bæredygtig begravelse møder modstand i USA”. Interessant nok at amerikanerne var skeptiske ved bæredygtighed, tænkte jeg. Men jeg må nu sige, at jeg er helt på linje med disse skeptikere, idet det drejede sig om at nogle amerikanske delstater ville lovliggøre kompostering som begravelses metode! Metoden går lidt forenklet ud på, at den afdøde placeres i et kar og overdækkes af træflis og halm. Efter 30 dage med en temperatur på 55-70 grader vil hele kroppen være omdannet til jord, der ifølge Kristeligt Dagblads kilder vil fylde det der svarer til 2 trillebør fulde.
Jeg kan kun give Biskop Elof Westergård fra Ribe ret i at ”Kompostering af afdøde ikke er tilladt i Danmark og det bør det heller ikke være”. Og jeg vil gerne tilføje for egen regning, at vi aldrig må give køb på respekten for vores afdøde, og ikke gøre de afdøde til en ting på højde med haveaffald. Vi skylder os selv, de afdøde og pårørende, af vi altid behandler vores afdøde med stor respekt og værdighed.
Så må I godt kalde mig gammeldags med manglende lyst til grøn omstilling.
Nå tilbage til noget mere tiltalende, julen nærmer sig og jeg ønsker jer alle god arbejdslyst med forberedelserne og håber at I lige som mig glæder jer til at modtage mange glade kirkegæster i julestemning.
God arbejdslyst og God Jul.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
Landsbygraveren november 2022
Valget er dit
Åh nej, tænker du måske nu. Skal vi nu have mere valgsnak og få mere kvalmende valgflæsk serveret, og hertil kan jeg svare et klart og tydeligt NEJ!
Når du sidder med dette blad, så er valget sandsynligvis overstået, og vi er måske blevet klar over hvem der nu skal sidde for bordenden når Danmark skal styres gennem diverse udfordringer. Hurra for vort demokrati der sikrer, at vi alle har indflydelse og at flertallet så får opgaven med at forvalte det ansvar.
Men når jeg alligevel vil skrive lidt om valg, ja så er det jo fordi vi nu går vinteren i møde, og med den også tidspunktet for, at din lokale afdeling indkalder til generalforsamling, og her har du/vi også et ansvar for at engagere os. Det er af største vigtighed for, at vi som fagforening kan være stærke og slagkraftige, at der er medlemmer der dels kommer til generalforsamlingerne/ temamøder m.m. og dels for at bidrage med holdninger og synspunkter. Nu tænker du måske, at der tør du ikke nærme dig, for så ender det bare med at du bliver valgt ind i et eller andet. Det ville da være dejligt, men det er nu engang også en demokratisk ret at takke nej tak til at sidde i bestyrelser o. lign. Men det er afgørende for gode resultater, både lokalt men i særdeleshed også på overordnet plan, at der er medlemmer der fremkommer med synspunkter og ønsker til ændringer i overenskomster m.m. Og netop det med overenskomster kommer jeg igen lidt nærmere ind på i løbet af 2023, for her fortsætter arbejdet med at indhente ønsker/forslag til krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Allerede midt på sommeren skal vi indsende de overordnede krav/ønsker til Fællesoverenskomsten. Så derfor er det meget vigtigt, at såfremt du/I har nogle ideer til disse, at få sat gang i snakken om, hvilke ting vi prioriterer og hvilke forslag vi kan have til ændringer af de nuværende aftaler.
Så derfor er valget dit. Jeg håber at du vælger at engagere dig i vores fælles udfordringer, uanset om du mener at dine egne vilkår er OK eller ej. Tag en snak med dine kollegaer og lad os sammen få sat dagsordenen.
Vi ses på vinterens generalforsamlinger - er det en aftale?
Rigtig god arbejdslyst i grandækningen som jo sikkert er i gang for os alle nu. Husk at passe på dig selv, sørg for god og fornuftig beklædning, (uanset om du står inde eller ude) Husk at variere din arbejdsstilling, så du undgår ensidige og gentagne arbejdsstillinger i længere perioder. Gå en tur evt. efter pynteemner til dekorationerne, eller beundr dine kollegaers (og dit eget) arbejde. Husk du har selv stor indflydelse på hvordan dit arbejde udføres, og valget er også i dette tilfælde dit, så vælg at passe godt på dit eget helbred, det er ikke let at få nye ”reservedele” til en skadet krop.
Jeg glæder mig igen i år til at se den store kreativitet og faglige stolthed der lyser ud af de flot pyntede grave. (og så håber vi da lige at vinteren lader vente lidt på sig)
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren oktober 2022
Hvornår er arbejdsmiljøet godt eller skidt?
Efter den megen snak om dårligt psykisk arbejdsmiljø hen over sommeren, med diverse beretninger om hvor galt det kan gå på vores arbejdspladser når det knirker med samarbejdet, eller at bevare den gode tone parterne imellem, så kunne man godt få den opfattelse, at det generelt var/er meget galt fat med det psykiske arbejdsmiljø på vores arbejdspladser. Derfor har vi, som du sikkert har observeret, gennemført en lille undersøgelse hos alle vores medlemmer. Tak til alle jer der tog jer tid til at besvare spørgsmålene. (350 besvarelser ud af alt 1000 mulige) Også stor tak til dem af jer der har knyttet yderligere kommentarer til besvarelserne. Dem er vi nu i gang med at gennemgå, så vi får et konkret billede af ”virkeligheden”.
Hvad viser besvarelserne så?
På spørgsmålet ”Hvordan vil du bedømme det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads? ”Svarer:
70% Godt. 20% (20,61) Mindre godt, men tåleligt. 9,1% Dårligt.
Er det så tilfredsstillende? Nej 9.1% der svarer ”dårligt” er selvfølgelig ikke godt. Men samtidig giver det jo heldigvis også et billede af, at det ikke er alle, der har store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det kunne man godt forledes til at tro, hvis man ser ind i de ulykkelige og dramatiske beretninger som pressen har kunnet bringe. Med de positive briller på kan man vel påstå, at langt størstedelen af os der arbejder som gravere/kirkegårdsledere ikke har nævneværdige udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.
MEN!!! 10 % der beskriver deres psykiske arbejdsmiljø som dårligt. Det er og bliver for mange!! ingen tvivl om det. Og som vi har beskrevet det både i dette blad samt i vores nyhedsbreve, så arbejder vi i FAKK utrætteligt på at gøre vores indflydelse gældende alle tænkelige steder, således at vi sammen med de øvrige kirkefunktionærgrupper og arbejdsgiveren, kan få sat fokus på at finde løsninger de steder, hvor samarbejdet knirker. Som vi også har beskrevet, så rækker dette arbejde også helt ind på Kirkemisterens kontor, hvor vi sammen med de øvrige kirkefunktionærer er i direkte dialog med Kirkeministeren, som i den grad udviser samarbejdsvilje og imødekommenhed for vores synspunkter.
Der må altså ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi ser med stor alvor på de udfordringer, som en del af vores medlemmer dagligt står i.
Jeg glæder mig dog over en positiv effekt hele denne presseomtale har medført, nemlig at ingen hverken i den ”brede offentlighed” eller op gennem hele det politiske apparat, i menighedsrådene, stifterne osv. osv. er i tvivl om, at der er udfordringer med arbejdsmiljøet på folkekirkens område, og dermed er der også skabt en større forståelse for at vi sammen skal have fundet en varig løsning. Der findes ingen hurtige og nemme løsninger, men derimod er der stort behov for, at vi alle bidrager med det vi kan.
Jeg tror nemlig på, at vi kan ændre på tingene, hvis vi står sammen og os der betegner vores psykiske arbejdsmiljø som godt, ikke kun glædes over vort eget held, men også bidrager gennem fællesskabet til at alle får opfattelsen af, at vores arbejdsplads er et godt sted at være.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren september 2022
Når Arbejdsmiljøet i folkekirken bliver til ”Breaking News”
Her midt i august måned bragte Danmarks radio en nyhedsserie om det dårlige psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Det er selvfølgelig glædeligt, at journalisterne har brugt tid og kræfter på grundigt at undersøge, hvordan de ansatte i folkekirken oplever hverdagen. Og jo mere fokus der bliver rettet mod mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø jo bedre. Det gør jo bare, at vi bliver endnu mere målrettet på at finde de rette løsninger.
Af den megen presseomtale som undersøgelsen har fået, kunne man godt få den oplevelse, at det kom bag på alle, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø visse steder på de folkekirkelige arbejdspladser. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Vi har som fagforening længe været opmærksomme på problemerne og via mange forskellige samarbejdsrelationer deltager vi løbende i at finde løsninger bl.a. ved at indgå i dialog med parterne. Det sker på mange forskellige niveauer. Lige fra provstitillidsrepræsentanternes lokale kontakter med medlemmerne og menighedsråd/ kontaktpersoner, og hele vejen op gennem systemet. Det omfatter både den direkte faglige hjælp til medlemmer der er blevet ramt at det dårlige arbejdsmiljø og skrantende samarbejde helt lokalt på den enkelte arbejdsplads. Men også mere overordnet, hvor vi bringer emnerne op både i Folkekirkens Samarbejdsudvalg (hvor alle fagforeninger og alle arbejdsgiverniveauer er repræsenteret) I Folkekirkens Arbejdsmiljøråd (FAR). Samt vores direkte kontakter med Kirkeministeriet.
Vi har også adskillige gange haft emnet på dagsordenen når de otte fagforeninger fra ”det kirkelige arbejdsmarked” mødes. Og herfra er der flere forskellige initiativer til at sætte samarbejdsklimaet i højsædet, bl.a ved at indgå i direkte dialog med Kirkeministeren. Vi er alle beviste om, at der ikke findes nogen hurtig og enkel løsning der over en dag kan sikre, at der ikke opstår dårligt arbejdsmiljø, og at der ikke findes en enkelt grund til, at det går galt af og til. Det ville jo ellers være så let, hvis vi bare kunne give folkekirkens struktur hele skylden. Jeg er af den overbevisning, at selvfølgelig er der eksempler på, at der er udfordringer i at få den tostrengede ledelse (den gejstlige og de øvrige kirkefunktionærer) der gør, at det bliver vanskeligere gribe ind lokalt inden ”problemerne vokser sig større”. For det er jo også sådan, at jo længere en uenighed får lov til at leve - jo vanskeligere er det at opnå enigheden igen.
Hvor vil jeg så hen med hele denne snak ?? jo min pointe er, at det ikke er nogen ”Breaking News” at vi har udfordringer med samarbejdet på arbejdspladserne rundt om i landet. Men derimod en problemstilling som vi allerede i lang tid har arbejdet med. Men jeg ser også den megen snak i pressen, som en hjælp til at det måske bliver endnu mere tydeligt især for arbejdsgiversiden, at det er nødvendigt, at der bliver ført bedre tilsyn med, hvordan arbejdsgiverrollen bliver taklet ude lokalt. Ikke nødvendigvis ved at flytte ansvaret, men i højere grad støtte menighedsrådene til at løfte opgaven.
Oplever du problemer med samarbejdet hos jer, så er det vigtigt at du inddrager os som din fagforening enten provstitillidsrepræsentanten eller lokalafdelingen, så vi så tidligt som muligt kan hjælpe jer til at undgå optrapning.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren august 2022
"Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig"
Ja, jeg holder virkelig meget af sommeren, med lange lyse sommeraftner med hygge i have eller på terrassen. Hvad enten det nu er på en solseng, omkring grillen eller på ture i naturen. Skønt er det også at kunne nyde, at dagens længde giver mulighed for nye fritidsinteresser i ”dagslys” hvilket jo godt kan være lidt udfordret i vinterhalvåret. Hvor er det skønt at leve i et land hvor årstidernes skiften giver en sådan variation. Jeg besøgte for nogle år siden Madeira, som jo har sommer året rundt (i al fald set med en danskers øjne) og det slog mig, at selvom det ville være tillokkende, ikke at skulle tænke på sne og glatførebekæmpelse – så vil jeg ikke kunne undvære netop årstidernes skiften. Det at se naturen (og haven/kirkegården) vågne og spire frem.
Nu er det ikke fordi jeg føler, at sommeren 2022 har ”sveget mig” i år. Vejret, som vi jo alle taler om, har været meget varieret, med tilpas vekslen mellem regn, sol og varme. Selvom vi her i det nordlige Jylland godt kunne have brugt noget mere regn lige omkring grundlovsdag og de næste uger… Det er jo altid lidt af en udfordring at komme godt i gang med de nyplantede sommerblomster, og her har vi i al fald været nødsaget til at supplere med vandkande og haveslange. Nu kan vi så glæde os over det fantastiske blomsterflor, som kun kan gøre en glad og veltilfreds. Vist er der slanger i paradiset (læs: snegle og ukrudt) men hold da op, hvor jeg elsker den danske sommer.
Nu går vi så ind i august, og for nogle betyder det stadig ferie og afslapning. Men ellers begynder hverdagen også igen at banke på. Og før vi ved af det så skal vi i gang med efterårets gøremål og endelig granpyntningen som runder årets gang af på kirkegården. Selvom jeg efterhånden har oplevet det adskillige gange, så forundres jeg hvert år over, hvor hurtigt en sæson flyver af sted. Så det er vigtigt at huske at nyde nuet. At kunne glædes over hverdagen er en rigtig god evne at have. Vi er selv med til at præge vores opfattelse af virkeligheden, og for at bruge et efterhånden lidt fortærsket billede, at ”se glasset halvt fyldt, i stedet for halv tomt” Min pointe er også at, hvis vi selv har den positive tilgang til livet/hverdagen, så vil det smitte af på vores omgivelser.
Jeg håber at bladets læsere vil synge med på lovprisningen af den danske sommer.
God ferie/arbejdslyst
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren juli 2022
Sommerferie, tid til eftertanke og taknemmelighed.
Ja, nu går vi så ind i juli måned, en måned som for de fleste betyder, at den står på ferie og afslapning, hygge i familien, besøge fremmede himmelstrøg (hvad enten det er indenlands eller i det fjerne udland)
Og jeg ønsker jer alle en fantastisk ferietid. Og vil opfordre til at vi også bruger ferietiden til at tænke lidt tilbage.
For mig byder dette tilbageblik i al fald på mange glæder og stor taknemmelighed. Vist er hverdagen præget af travlhed og mange gøremål, men det betyder også udfordringer og opgaver som gør alle stærkere og bedre rustet.
Som du kan læse om andet sted i dette blad, så har vi i Forbundet netop afholdt delegeretmøde, det er forbundets øverste myndighed hvor delegerede fra alle lokalafdelingerne mødes for at drøfte forbundets mål og retning. I den forbindelse er et af punkterne på delegeretmødets dagsorden: Formandens beretning som sammen med den skriftlige beretning skal give et billede af forbundets mange gøremål.
Det var med stor taknemmelighed jeg kunne fremlægge beretningen ved dette års delegeretmøde. Når jeg kigger tilbage på hvor mange aktiviteter vi er involveret i, ja så kan man næsten tabe pusten...
Jeg skal ikke her på denne side forsøge at opremse dem alle, men blot konstatere, at vi har utroligt mange forskellige måder, hvorpå vores faglige fællesskab har indflydelse på det daglige liv på arbejdspladserne. Uanset om det er ude i lokalafdelingerne, hvor vi medvirker til et godt samarbejde på de enkelte kirkegårde, både når det drejer sig om arbejdet i erfagrupperne, samarbejde med arbejdsgiverne (menighedsråd, provsti og stift). Eller om det er i den lidt bredere sammenhæng i Folkekirkens Samarbejdsudvalg eller ved møder og forhandlinger i Kirkeministeriet. Jo vort lille forbund sætter bestemt sit aftryk på dagligdagen ikke mindst takket være vores optagelse i Serviceforbundet. Herigennem har vi fået ”flere muskler” på alle fronter. Samtidig med at vi kan bevare den unikke struktur med den lokale forankring gennem afdelingerne. Jeg vil her gentage min tak fra beretningen, til alle jer ude i afdelingerne, hvad enten du er bestyrelsesmedlem, tillidsrepræsentant eller med i erfagruppe eller aktivitetsudvalg. Jeres indsats er af uvurderlig betydning.
Men også ”legekammeraterne” i Serviceforbundet, hovedbestyrelsen, forretningsudvalg (ikke mindst John Lykkedal som en god og loyal næstformand) samt vores ansatte på sekretariatet. I skal alle have en kæmpe tak. I er alle medvirkende til at også delegeretmødet blev en god oplevelse, hvor beretning efter en god debat blev godkendt. Tak for en god debat om fremtidige ønsker til overenskomsten.
Formand og Næstformand blev genvalgt ligesom forretningsudvalget (dog med et nyt medlem, nemlig Christian Olsen fra Sorø). Tak for valget og velkommen til samarbejdet Christian.
Jeg er stolt over, at vi har fået opbakning til det fortsatte arbejde, og ser med fortrøstning frem til de mange forskellige opgaver og udfordringer.
Lad os nu sammen glædes over sommeren og med fornyede kræfter gå fremtiden i møde.
God Sommer.
Og endnu engang tak.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren juni 2022
Sommer = Ferie + meget andet!
Ja, egentligt så er det første mange tænker på, når der tales om sommer vel ferie, afslapning og hygge med familie og venner. Og det er da også en væsentlig del af sommeren i Danmark og dermed også hverdagen på de danske kirkegårde. Jeg håber, at alle vil kunne nyde den velfortjente ferie, uden at den skal overskygges af bekymring om, man eventuelt vender tilbage til en arbejdsplads, som ikke er blevet passet under vores fravær. Vi får i forbundet hvert år henvendelser, som omhandler dette emne. Det er måske derfor på sin plads at bruge et par linjer i denne klumme til at minde (arbejdsgiverne og ansatte) om at planlægning af ferien for medarbejderne også indebærer et ansvar for, at det er nødvendigt med vikardækning, så arbejdet også bliver udført når de ”faste” medarbejdere holder ferie. Lad mig straks understrege, at det er arbejdsgiveren, og ikke den ansatte der bestemmer, hvad der skal udføres af arbejde i ferieperioden. Det er således ikke givet, at menighedsrådet finder det nødvendigt med vikardækning for alle timerne når en graver holder ferie. Men når det er sagt, så er det stadig også arbejdsgiveren/menighedsrådets ansvar, at der ikke møder graveren en kæmpe ”genopretningsopgave” efter endt ferie. Græs og ukrudt lader sig ikke styre af arbejdsgiverens planlægning, og derfor vil der selvfølgelig være brug for, at der også luges og rives gravsteder selvom de faste medarbejdere har ferie. Det er i mine øjne ”uforskammet” af et menighedsråd at forvente at graveren har tilrettelagt det således at alt er ny revet og luget når han/hun går på ferie, og når vedkommende så vender tilbage 3 uger senere, finde kirkegården og dens omgivelser forsømte. Vi har også oplevet, at arbejdsgivere i deres forsøg på at være ansvarsbevidst arbejdsgiver har sat skilte op ved kirke og kirkegård med følgende tekst: ”pga. personalets ferie, kan gravsteder og kirkegård ikke forventes at være i samme stand som vanligt”!! Heldigvis har nogle af disse kreative arbejdsgivere efterfølgende haft et forklarelsesproblem over for gravstedsejere der har indbetalt (ikke helt små beløb) for at kirkegården skulle passe deres gravsted.
Så kære menighedsråd, gravere /kirkegårdsledere, medhjælpere mm. For at ferietiden skal være en god oplevelse for alle, kræver det planlægning. Vel at mærke planlægning i form af dialog, så alle ved hvilke forventninger og rammer der er omkring feriens afvikling. Derved opnår vi flere fordele:
- Medarbejderen kan nyde sin velfortjente ferie, uden tanker om ”hvad der mon venter”
- Arbejdspladsen fungerer ”normalt” i ferieperioden
- Menighedsrådet har tilfredse ”kunder/brugere” af kirke og kirkegård - også i ferien.
Tilbage på arbejdet efter ferien, føler medarbejderen at arbejdsgiveren udviser respekt for det daglige arbejde. Og en tilfreds medarbejder er mange gange mere værd, og er parat til at yde sit bedste.
Det må således ses som en investering i ”trivslen på arbejdspladsen” at udvise ”rettidig omhu” i planlægning (og ukrudtsbekæmpelse) mens medarbejderen afholder sin sommerferie.
Sommeren er også tiden, hvor vi så småt begynder at forberede os på de årlige lønforhandlinger. Så går du med planer om at søge om lønforbedringer i år, kan du passende bruge lidt af sommertiden på at overveje hvilke begrundelser vi skal fremføre over for din arbejdsgiver i den anledning. Du kan andetsteds på denne side læse om tidsfrister m.m.
Er du tjenestemand eller tjenestemandslign. Så husk at du også kan bede om en lønforhandling, det kan du også læse mere om her på siden under regler og vejledninger/ tjenestemænd.
God sommer til alle læsere.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
Landsbygraveren maj 2022
Indviklet udvikling eller afvikling.
Af og til bliver vi som gravere og kirkegårdsfolk udfordret i vores dagligdag. Konkret tænker jeg på, at der på det sidste igen er dukket firmaer op, som tilbyder gravstedsejerne på landets kirkegårde, at hjælpe dem med pasning, pyntning m.m. af deres gravsteder på kirkegårdene. Det er ikke noget nyt, men det kan let kommet til at virke som om disse ydelser ikke er noget, som kirkegårdene kan tilbyde. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, og jeg er helt bevidst om at, det er alle læserne af disse linjer også godt klar over.
Hvorfor så nævne det her? Jo, fordi det jo giver os en oplagt mulighed for at kigge vores ”varekatalog” igennem og samtidig overveje, hvordan vi bedst muligt kan udbrede kendskabet til, hvilke ydelser kirkegårdene kan tilbyde, samtidig skal vi jo sammen med vores arbejdsgivere også være sikre på, at vi rent faktisk udbyder de efterspurgte ydelse til den