Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Her er du:
Forside >  Nyheder > Forbundsformand













 


Landsbygraveren december 2017

 

Er hensyn til arbejdsmiljøet udtryk for manglende samarbejde???

I skrivende stund er der en heftig debat i gang både i aviser, på TV samt på de ”sociale medier”, om det rimelige i at kirkens personale ikke må løfte på kister. Jeg vil gerne (igen) bruge lidt plads på denne side, til at lufte min mening om den sag:
Den aktuelle ”mediestorm” er affødt af at bedemænd har kontaktet Kristelig Dagblad og klaget over at der flere steder i landet er menighedsråd, der har sendt skrivelser ud til bedemænd om at kirkens personale, ikke kan hjælpe med at bære kister ind og ud af kirker/kapeller. Dette er blevet udlagt som om, at kirken nu har afbrudt et godt samarbejde og overladt problemerne til bedemændene.
Jeg vil helt klart rose de menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser, der har taget fat om problemstillingen og forholdt sig til, hvordan de sikrer at deres medarbejdere, ikke lider overlast ved udførelsen af deres hverv. Jeg vil dog også påpege at det selvfølgelig er en misforståelse, hvis dette bliver opfattet som om at gravere/kirketjenere ikke må medvirke til at transportere kister. Det er ikke tilfældet, det som sagen drejer sig om er de manuelle løft, altså der hvor kister manuelt bæres. Arbejdstilsynets udmelding er meget klar: Man kan/må ikke løfte og transportere kister manuelt, derfor skal der anvendes hjælpemidler til dette. Hvorledes dette så kan praktiseres i de enkelte tilfælde, ja det må så beskrives, her vil der selvfølgelig blive tale om, at disse løsninger bedst kan findes i et samarbejde med de aktører der har opgaven.
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har taget kontakt til Arbejdstilsynet, for at vi sammen med dem og Bedemændenes Brancheforening kan få udarbejdet en fælles vejledning. 
Jeg er meget ked af, at det fra nogle debatdeltagere bliver udlagt, som om at kirken og deres ansatte ikke vil samarbejde. Selvfølgelig vil vi det, men det må aldrig blive på bekostning af medarbejdernes helbred. Uanset hvem der har opgaven (kirkens personale, bedemanden eller de pårørende) kan der findes en løsning, som både tager hensyn til arbejdsmiljøet, er smukt og samtidig er etisk forsvarligt.
Så kære kollegaer, lad os hjælpe hinanden til at få løst også denne udfordring, i samarbejde med vores arbejdsgivere. Vi kan jo passende bruge de kommende (vinter) måneder, på at få fundet de bedste løsninger og få dem beskrevet i vores arbejdspladsbeskrivelser.
Med denne opgave er det jo som det meste andet vi beskæftiger os med, ikke noget vi kan sige at vi er færdige med, men der vil altid vise sig nye udfordringer og problemstillinger, som vi skal forholde os til. Det er vel også det der gør vort (arbejds-)liv værdifuldt.
Nu er vi så inde i julemåneden med alle dens traditioner og skikke, og heraf følgende juletravlhed. Forhåbentlig får vi ikke mere travlt, end at vi også får tid til hygge og samvær med familie og venner.
God Jul til alle bladets læsere
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren november 2017
 

Sympatikonflikt aflyst!!

Efter at Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen fredag den 22. september 2017 indgik aftale om overenskomst for politikadetterne, tilbagekaldes den varslede sympatikonflikt som bl.a. FAKK har støttet op om.
 
Vi har modtaget en takkeskrivelse fra Politiforbundets formand Claus Oxfeldt, der blandt andet skriver:
(Citat)”Undervejs i forløbet bad vi om jeres opbakning til at få en overenskomst med strejkeret – sådan som det er normen på arbejdsmarkedet – ved at bakke op om vores blokade med etablering af sympatiblokader.
Det er jeg rigtig glad for, at I rent faktisk gjorde. Vores egen blokade, og den opbakning I gav den, både i form at sympatiblokaderne og jeres støttetilkendegivelser i forskellige sammenhænge, var af uvurderlig betydning for, at vi kunne samle opbakning til at stå fast mod Moderniseringsstyrelsens krav om begrænsning af strejkeretten. Det havde stor betydning i hele det afsluttende forhandlingsforløb at vide at I bakkede så explicit op, som I gjorde.
Tak for støtten til jer alle.
På forbundets vegne –og med venlig hilsen
Claus Oxfeldt. ” (Citat slut)
 
Som jeg skrev i augustnumret af dette blad, er det første gang i vores historie, at vi er gået ind i den slags ”konflikter”, men jeg vil her på disse linjer godt benytte anledningen til at takke for den enstemmige støtte til Forbundets beslutning, om at støtte op om denne sag. Tak for støtte fra såvel menige medlemmer, som tillidsfolk og bestyrelsesmedlemmer fra hele landet. Vi har vist at vi er en del af ”en større familie” som kender værdien af, at stå sammen når der kommer angreb på vores rettigheder. Hvem ved! næste gang er det måske os der rammes af ”fikse ideer” fra vores modpart, så er det jo godt at vide, at vi ikke står alene.
Når dette blad udkommer, er vi alle godt i gang med en af årets store arbejdsopgaver, nemlig grandækningen og jeg håber, at I alle tager den megen opmærksomhed om netop denne opgave, som en positiv ting. Det er efter min opfattelse kun godt, at der er fokus på de arbejdsprocesser der kan skade vort helbred. Netop nu er det så især det ”knæliggende arbejde” der er under lup, så kære kollega brug muligheden for at gennemtænke hvilke arbejdsprocesser der kan gøres mere skånsomme, hvordan du undgår de uheldige arbejdsstillinger og de mange gentagne bevægelser. Tænk over hvordan du kan variere din arbejdsstilling og samtidig levere det professionelle og smukke arbejde, som de danske gravere og medhjælpere er kendt for. Jeg er sikker på at I også har opbakning fra arbejdsgiverside til dette, (kirkegårdens økonomi vil få svært ved at undvære den indtægt som granpyntningen generer). Der findes som bekendt ingen hurtige og enkle løsninger, som kan bruges af alle, så derfor er det vigtigt at vi alle tænker med og finder de løsninger, der er bedst netop på ”vores kirkegård”.
Vi har før set hvordan arbejdsmiljø også kan bruges/misbruges, jeg tænker på alle de kirkeklokker der blev automatiseret og hvor arbejdsmiljøet blev brugt som undskyldning for, at man reelt ville spare lønkroner - timers løn til personalet.
God arbejdslyst
Og pas på din krop (det er ikke let at få reservedele til den)
 
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

Landsbygraveren oktober 2017

 

Ny Ferielov?

Her hvor sommeren må siges at være omme og de fleste har ferien bag sig, er det godt at tænke på at der igen kommer ”ferietid”
Ferielovsudvalget (nedsat af regeringen i 2015) har – i enighed efter mange måneders arbejde – underskrevet en betænkningen med anbefaling af en ny ferielov.
Den ca. 600 siders store betænkning blev offentliggjort i august måned og vil nu danne udgangspunkt for politiske forhandlinger om en evt. ny ferielov.
Ferielovsudvalget anbefaler en ny ferielov i Danmark, som betyder, at alle lønmodtagere kan holde betalt ferie det første år på arbejdsmarkedet.
De danske ferieregler betyder, at nyansatte ikke kan holde betalt ferie det første år på arbejdsmarkedet. Derfor har et Ferielovsudvalg med arbejdsmarkedets parter lavet et forslag til en ny ferielov i Danmark og udvalget har den 22. august 2017, afleveret en betænkning om forslaget til regeringen.
Udvalget anbefaler, at der indføres samtidighedsferie, hvor lønmodtagere optjener og afholder deres ferie over samme periode. Forslaget vil betyde, at nye på arbejdsmarkedet kan afholde betalt ferie allerede det første år af deres ansættelse – i modsætning til i dag, hvor der kan gå op til 16 måneder, fra den enkelte optjener sin ferie, til den kan afholdes. Alle lønmodtagere vil med forslaget have ret til det samme antal feriedage, som de har i dag.
Nu indledes de politiske forhandlinger om en ny ferielov og det bliver interessant at følge forslagets videre gang. Især er det spændende hvilke overgangsordninger, der bliver vedtaget: Hvad skal der f.eks ske med de feriepenge, som allerede er optjent til det kommende år. Hvornår kommer de til udbetaling? Bliver det som en ekstra portion feriepenge (det er vist meget usandsynligt) eller bliver de indefrosset til medarbejderen forlader arbejdspladsen/arbejdsmarkedet?
Vi følger selvfølgelig med i det videre arbejde og vi vil løbende orientere, om hvilke modeller der bliver valgt.  Hvis forslaget bliver vedtaget, vil de nye regler træde i kraft i september 2020.
 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

 



Landsbygraveren september 2017
 

September – Høstmåned

Har du fået høsten i hus ??

Ja, dette spørgsmål var nok mere almindeligt for årtier tilbage, da en større del af befolkningen var beskæftiget med landbrug, hvor meget afhang af, om der kom en god høst i hus. Det er vel i og for sig stadigt vigtigt for landet, at landbruget for fyldt vores fælles spisekammer op, selvom vi vel nok kunne klare et år uden stort høstudbytte, uden at Danmarks befolkning af den grund kom til at gå sultne i seng.
Hvorfor nu denne høstsnak ?? Jo, jeg kom til at tænke på, at vi jo alle er afhængige af at vort daglige virke resulterer i et ordentligt udbytte, hvad enten det er i håndgribelige afgrøder fra have og mark, eller det er den indtægt vi som lønmodtagere får i bytte for vor arbejdsindsats.
 Som alle landmænd ved, er en god høst afhængig af, at forarbejdet er udført korrekt, at kornet kom i jorden til rette tid, at der blev tilført tilpas mængde gødning, vand, sollys og at ukrudtet bliver holdt i lave osv.osv.
På samme måde er arbejdet i gang for at sikre ”et fornuftigt udbytte” i lønningsposerne for de næste år, her tænker jeg selvfølgelig på de kommende overenskomstforhandlinger. Vi har længe været i gang med, at indsamle og behandle ønsker og krav fra jer medlemmer og afdelinger og hovedbestyrelsen behandlede dem alle sammen på vort møde i juni.  Vi er altså godt på vej med det arbejde, men for at det skal lykkes at få en ”god høst” = ( Læs: En overenskomst der imødekommer ønsket om gode og retfærdige forhold på arbejdspladsen, med en acceptabel løn, og arbejdsglæden i behold). 
Som med avlen på marken, er et godt overenskomstresultat afhængig af flere ting.  Der skal være ”grobund” for vores ønsker, der skal tilpas med solskin (økonomi), være gode vækstforhold (forståelse fra arbejdsgiverside) og godt høstvejr (velvilje på begge sider af forhandlingsbordet).
På samme måde som landmanden ved, at det ikke nytter noget at ”udpine” jorden, er vi som forbund bestemt heller ikke ude på at høste mere en ”jorden kan tåle”. Men det skal være lige så klart, at det ikke er vores opfattelse at vi overhovedet er i nærheden af den situation, tværtimod har vi en forventning om, at vores arbejdsgivere giver os andel i ”udbyttet” af en god og velfungerende arbejdsplads, som vores kirkegårde er.
En høj standard og omsorgsfuld betjening af kirkegårdenes brugere, er jo netop kendetegnene for os gravere og kirkegårdsledere og medhjælpere. Vi er folkekirkens ansigt udadtil og skulle gerne fortsat have både overskud og glæde ved jobbet.

 Med ønsket om et godt ”høstudbytte”
 Bjarne Rødkjær
Forbundsformand



Landsbygraveren august 2017

 

Varsel om sympatikonflikt
Hvorfor nu det???

 
 
Vi har i forbundsledelsen (formandskab + FU) truffet beslutning om, at FAKK også tilslutter sig denne sympatikonflikt i forbindelse med CO10’s blokade af stillinger som politikadet.
 
Det er, tror jeg første gang, at Forbundet deltager i den salgs ”konflikter”, men sagens alvor og det principielle i hele sagen gør, at vi ikke mener vi kan tåle at stå udenfor fællesskabet.
Som du kan læse under ”spørgsmål og svar om sympatikonflikt” andet steds i bladet, så ser fagforeningerne med stor alvor på de angreb på ”den danske model” som Moderniseringsstyrelsens ønske/krav om, at de nye politikadetter skal ansættes på overenskomst, men uden mulighed for at indgå i en faglig konflikt er et udtryk for.
Det er jo netop en af de grundlæggende elementer i vores model for arbejdsmarkedet i Danmark, at vi aftaler os ud af problemerne og at vi hvis vi ikke kan blive enige, ja! så ved begge parter også hvad modtrækkene kan være.
Det at vi nu som Forbund er gået med i denne sympatikonflikt, betyder at ingen af FAKK ´s medlemmer der er ansatte på overenskomst, må søge eller lade sig ansætte som politikadet i politiet.
 
Som jeg indledte med at skrive, så er det vist første gang at Forbundet deltager i den slags konflikter, men vi finder det meget vigtigt at en samlet fagbevægelse kan og tør stå sammen, når der kommer et så tydeligt angreb som efter vores opfattelse, vil være ødelæggende for den måde arbejdsmarkedets forhold reguleres og aftales her i Danmark. Hvis arbejdsgiveren ønsker, at der skal være begrænsninger i medarbejderens mulighed for konflikt, så må man ansætte på tjenestemandsvilkår.
 
Det at vi nu går ind og støtter denne konflikt, betyder ikke at Vi (som Forbund) har forladt vores hidtidige holdning om at målet altid må være, at vi taler og aftaler os ud af de udfordringer som et moderne arbejdsmarked giver. Det er stadig vores grundholdning at løsningerne bliver bedst, hvis de er fundet i fællesskab. Det har vi en god og lang tradition for, men her kom vi altså til et punkt hvor vi må sige stop og stå sammen.
Lad os så nu håbe på en hurtig afklaring af denne ”tvist” således at kræfterne kan bruges på at samarbejde, i stedet for at modarbejde hinanden.
 
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 



Landsbygraveren juli 2017

Den ”kisteglade eller den gravalvorlige graver”

 
Nu tænker du nok: ”Nå så skal vi lige have en tur rundt i manegen om kisteløft og regler om samme”
Men anledningen er nu af en lidt anden karakter, idet vi er blevet opmærksom på at der af og til opstår problemer/udfordringer i forbindelse med håndtering af kister ved jordbegravelser.
Vi er i besiddelse af billeder der viser kister, hvor låget er brudt sammen, inden der er startet på at dække graven, idet kisterne åbenbart er konstrueret så dårligt, at de tager skade ved nedsættelse i en grav. (Sandsynligvis en kiste til kremering).
 
 Vi er blevet spurgt om hvorledes reglerne og kravene er til kisters kvalitet og efter hvad vi erfarer, så er det mest omkring kister til kremering der har været aktivitet i form af regler og kvalitetskrav, med hensyn til forurening fra kunststoffer m.m., hvorimod det når det drejer sig om kister til jordbegravelse er det op til de enkelte kirkegårde, at fastsætte regler (hvis det skønnes nødvendigt). Og her er det så jeg vil komme med mit lille nødråb og ”opsang” til bedemandsbranchen eller rettelig nok kun et lille, men nok voksende antal (net)bedemænd, som tilbyder færdigsyede pakkeløsninger til familier, som står over for at skulle begrave et familiemedlem. Hvor ville det være dejligt, hvis der bare var en lille smule personlig vejledning og hjælpe til disse mennesker, en begravelse bør ikke blive til en tilbudsvare, hvor kunden (kun) får det han/hun bestiller og betaler for. Selvfølgelig er der ingen der ønsker, at begravelsen af deres kære skal bære præg af at være en ”discountvare” og min pointe er, at det der mangler er en ordentlig vejledning og hvem skal så give den?? Ja, jeg er sikker på at alle FAKK´s medlemmer ville være behjælpelige med mange af disse opgaver, men sagen er jo at vi ikke bliver inddraget i planlægningen af disse ”netbegravelser”, hvis det går højt, får vi en kortfattet besked om hvornår bedemanden (eller den der har fået opgaven at flytte kisten), har tænkt sig at ankomme med denne. Jeg vil gerne her opfordre gravere og kirkegårdsledere, til at tage kontakt direkte til de pårørende, for ad den vej måske undgå at uheldige situationer opstår. Men også bevise overfor disse at der stadig er fagfolk, som sætter en ære i at begravelser foregår sømmeligt og bliver en værdig afslutning på et godt liv.
Jeg er bekendt med at der indenfor bedemandsbranchen er forskellige tiltag, som gennem certificering m.m. sikrer en god kvalitet både på kisterne, men også på den rådgivning som gives.
 
Såfremt du som graver/ kirkegårdsleder eller medhjælper, har erfaringer med disse problemer og evt. billede dokumentation er vi meget interesseret i at høre fra dig, gerne pr. mail: kontor@fakk.dk.
 
 

Jeg vil slutte med at ønske bladets læsere en god sommer, med forhåbentlig masser af sol og gode ferieoplevelser til alle.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.




 
Landsbygraveren juni 2017
 

 

”Nu blomstertiden kommer
med lyst og ynde stor,
sig nærmer bliden sommer,
da græs og urter gror;
nu varmer sol i lide………”

 

(uddrag af første vers af salme 722 i den danske salmebog)
 

Ja, nu skriver vi juni måned
 

Det er blevet sommer og som salmedigteren skrev nu er det blomstertid. Mange af os har i disse dage travlt, med at plante sommerblomster både på gravsteder men også på fællesarealer m.m.
I skrivende stund (midt maj) har vi lige haft ”mors dag” til stor glæde for især blomsterhandlerne, og det fik mig til at tænke på, hvor vigtigt det egentligt er at give hinanden blomster. Her tænker jeg ikke på de rent håndgribelige blomster i form af buketter eller potteplanter, men derimod det at give påskønnelser til kollegaer, familie og venner. 
Vi ved jo alle hvor glad og varm indeni man kan blive, når andre bemærker os og måske endda understreger det, med et eller andet håndgribeligt f.eks. en blomst, en kage til kaffen i frokoststuen osv.
 
Vi har i den seneste tid talt og skrevet os (også her i bladet), en del med samarbejde og psykisk arbejdsmiljø og jeg er overbevist om at vi hvis vi altid, før vi giver os til at kritisere eller bare påtale noget vi gerne vil have at en kollega, arbejdsgiver eller ansat gør anderledes, at vi så tænker over at give udtryk for, det vi er tilfredse med og måske ligefrem glade for. Så vil udgangspunktet for den videre dialog jo være et helt andet.
Så kære kollega når du nu sidder på knæ og planter sommerblomster, så tænk på at du med det glæder mange ved at de nu har noget smukt at se på hen over sommeren, det er da kun til at blive glad over indvendigt.

Samtidigt kan vi jo spekulere over, hvordan vi også i overført betydning kan plante blomster for os selv og andre. Lad os brede blomstertiden ud til at være et helårs fænomen. Selvfølgelig kan jeg ikke skrive dette, uden at jeg for mit indre øre kan høre en og anden sige: ”Det er fint nok med alle de blomster, men der kommer også ukrudt mellem dem” og hertil vil min kommentar så være ”ja, og det er vi jo eksperter i at fjerne. ”

 

                                                            God blomstertid

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand





Landsbygraveren maj 2017

 

Den 1. Maj
Bøgen springer ud, og vi kan mærke at sommeren er på vej.

Før vi ved af det er det sommer med sommervarme og solskin (forhåbentligt da).
Første maj er som bekendt også den dag ,som markeres som arbejdernes internationale ”kamp og festdag” og i den forbindelse kan man jo stille sig selv spørgsmålet, er det mest kamp eller fest der er grund til??
Jeg syntes bestemt der er gode grunde til at feste, over de forbedringer der er sket i arbejdernes (læs: vores) vilkår på arbejdsmarkedet. Der er bestemt grund til at være taknemmelige over, at der var nogle der tog det på sig som deres opgave, at sikre at der hersker ”ordnede forhold” i samspillet mellem arbejdstager og arbejdsgiver, det være sig omkring løn, ferie, sygdom og pension m.m. men selvfølgelig også, at det er sikkert at udføre arbejdet uden at risikere at komme til skade.
Vi har en god tradition i Danmark om at vilkårene aftales mellem parterne, i form af overenskomster m.m. I daglig tale ”den danske model” og det er bestemt nok en fest værd.

Men nu skal vi ikke i vores taknemmelighed og festrus glemme, at det har kostet at kommer hertil og at hvis vi ikke passer på så kan vi meget hurtigt komme under pres for at andre landes mindre gunstige vilkår spreder sig ind på vores område. Den faglige kamp fremover gælder ikke kun at sikre nogle kroner og ører i lønningsposen. Men i høj grad også at vi fortsat som arbejdstagere og arbejdsgivere har en fælles forståelse, for at aftaler og overenskomster er et gode for begge parter.
Vi skal ikke så langt for at se de første spæde tiltag henimod at ”den danske model” afskaffes og at det bliver ”markedskræfternes frie spil” der sætter dagsordenen og at enhver selv skal aftale vilkår med arbejdsgiveren. (Se blot på lavprisflyselskaberne), grunden til at de kan tilbyde billigere billetter, er bl.a. at de konsekvent ikke vil indgå overenskomster (og da slet ikke danske), men derimod drager nytte af, at der altid er nogle der er nødsaget til at gå for en mindre løn, idet de er tvunget til at tænke: ”hellere lidt i løn end intet arbejde” Jo, der er stadig også kampe der skal kæmpes, både for endnu bedre vilkår, men også et forsvar af hele vort aftalesystem. Det har vi ikke råd til at miste, hverken som lønmodtager eller samfundet som helhed.
Som det sikkert er de fleste bekendt, er forberedelserne til næste års overenskomst i fuld gang og vores afdelinger har længe været i gang med at indsamle forslag til ”krav” og emner. Afdelingerne skal indsende disse til forbundet inden den 15. maj hvorefter forretningsudvalget og derefter hovedbestyrelsen udtager de endelige krav, som vi vil fremlægge for vores forhandlingsmodpart. Det bliver meget spændende at se hvilke ting der kan samles enighed om denne gang. 
Jeg har før brugt denne plads til at opfordre til sammenhold også omkring vort forbund, for kun ved hjælp af fælles kræfter kan vi stå som en slagkraftig og kompetent forhandlingspartner, overfor ministeriet m.fl. så kender du en der endnu ikke har fået sig meldt ind i fællesskabet FAKK, så gør dig selv og din fagforening den tjeneste at opfordre vedkommende til at være med, så vi kan stå endnu stærkere.
Som en lille appetitvækker (oveni alle de andre fordele) kan du jo nævne at Forbrugsforeningen nu har et tilbud til alle medlemmer af FAKK om kontingentfrihed det første år, og dermed kan opnå helt kontante fordele. (Se mere om dette andet sted i bladet eller på hjemmesiden WWW.FAKK.dk.)

 

God første maj
Bjarne Rødkjær





Landsbygraveren april 2017

 

1. april – forår

Ja, så skriver vi den første april og efter kalenderen at dømme, har vi så forår nu?
Nogle vil måske sige, at det ikke gør den store forske,l for med de forholdsvise milde vintre, som vi efterhånden har, så flyder vinter og forår ud i et. Men uanset om vi har haft sne og isvinter eller ej, så er det nu dejligt, at dagene er blevet længere. Det er ikke længere mørkt både når vi kører til eller fra arbejde. Jeg nyder det i hvert fald meget, at blive mødt af fuglesang, når man går uden for sin gadedør. Alting er nu engang betydeligt lettere når vi mødes af solskin og spirende planter (selv ukrudtet ser mere sympatisk ud i solskin). 
Mange af os har sikkert brugt de mørke vinterdage, til at gennemgå diverse papirer på kontoret og blandt en af de ting, som jeg ved flere har haft oppe at vende er APVén og deri skal man jo som bekendt også forholde sig til det psykiske arbejdsmiljø. Jeg ved ikke om jeg er ene om at have det lidt svært med, at forholde mig til omhyggeligt formulerede tekster om hvordan arbejdspladsen vil sikre sig en god trivsel og det er jo også sådan, at det er komplet ligegyldigt hvad der skrives på papiret, hvis der ikke er en fælles forståelse på arbejdspladsen, om at alle har ansvar for netop dette.
En del af Jer oplevede et ganske underholdende foredrag på dette års kirkegårdskonference, hvor tidligere bakkesangerinde Karen-Marie Lillelund, fortalte om humorens vigtige plads i arbejdslivet (ja, i livet generelt), en af de ting som jeg hæftede mig ved hendes indlæg var, at det starter hos os selv. Vi har selv serveretten hvad angår opgaven om, at få mere smil og humor ind i hverdagen og jeg vil tillade mig, at drage en direkte sammenligning mellem det og så det psykiske arbejdsmiljø, det starter netop også hos os selv. Hvis vi starter dagen med at møde vores kollega eller arbejdsgiver med et smil, har vil allerede lagt grunden til, at dagen bliver lidt bedre for begge parter.
Selvfølgelig er det ikke sådan, at hele verden ændre sig bare vi smiler og taler venligt, men ”mange bække små”.
Der er et lidt forslidt udtryk der lyder: ”det handler ikke om hvordan man har det, men om hvordan man tar det” Det skal ikke forstås sådan at jeg mener, at vi alle skal bide uretfærdigheder og sure ord i os og altid lægge den ”anden kind til”.  Men hvis vi selv arbejder med vor egen opfattelse af omverden (arbejdspladsen) tror jeg, at vi er godt på vej.

 

Så lad forårets solskin varme os alle op både indeni og udenpå.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand




Landsbygraveren marts 2017
 

Om at ”komme overens”
 

Tanker forud for overenskomstforhandlingerne.
Jeg kom til at tænke på hvad vi egentlig lægger i ordet overenskomst…. Hvad kommer du til at tænke på når du hører ordet? Mon ikke de fleste af os tænker på noget med krav og modkrav, ønsker om mere i løn, osv.
Men egentligt er overenskomst jo et udtryk for at der er opnået enighed, parterne er kommet overens og har nedskrevet det som de er enige om. Derfor kan de da også af og til være lidt frustrerende, at opleve modvilje overfor en indgået aftale. En overenskomst er i bund og grund et dokument der beskriver ”spillereglerne” som man er enedes om. Selvfølgelig kan begge parter ikke forvente at få alle ønsker opfyldt, men her har vi papir på hvad vi er kommet overens med. Parterne har samtidigt aftalt, at mødes igen for at forny aftalen. Derfor er arbejdet med næste overenskomst (OK18) for længst gået i gang.
Men det er nu at vi (du og jeg) har muligheden for, at bringe de gode ideer til forbedring af vores overenskomst/enighedsdokument i spil. I løbet af foråret er arbejdet med forberedelserne til næste års overenskomstforhandlinger gået i gang og det er her det er vigtigt, at vi får alle ønsker og ideer frem, så de kan indgå i de krav/ønsker, som vi skal bringe ind i forhandlingerne fra vores side.
Går du med tanker om hvordan vores arbejdsplads kan forbedres? Har du en ide til et bedre grundlag for samarbejdet, om de opgaver der skal løses i hverdagen?  Er der noget som du tænker kunne løses på en helt anderledes og måske endda enklere måde, så skylder du både dig selv, kollegaerne, fagforeningen og arbejdsgiverne at give ideen videre.
Hvordan gør jeg så det? Spørger du måske… jo det er ganske enkelt: det er lokalafdelingernes opgave at viderebringe alle forslag fremsat af medlemmerne til forbundet, altså skal du enten stille forslaget på afdelingens generalforsamling, eller nedskrive dit forslag og sende det til din lokalafdelingsformand således, at han/hun senest den 15. maj kan videresende forslaget til forretningsudvalg og hovedbestyrelse.
Måske er det netop dit forslag, der kan være med til at sikre en rigtig god aftale, så begge parter gennem næste overenskomstperiode føler, at det giver ”god mening” med den ordlyd parterne kom overens med.
I den forbindelse er det værd at huske, at en overenskomstaftale altid er et udtryk for ”det muliges kunst” med andre ord, alles ønsker er ikke opfyldt (hverken arbejdsgiver eller lønmodtager) men alle er enige om resultatet.
Jeg glæder mig meget til at se alle jeres forslag og ønsker og jeg lover, at vi vil arbejde meget seriøst på, at få en god overenskomst forhandlet på plads. Det bliver spændende at se resultatet.

 

God arbejdslyst til alle
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

 




Landsbygraveren februar 2017

Det vigtigste led i en kæde?
 

Har du tænkt på hvor vigtig hvert enkelt led i en kæde egentlig er? Hvis kæden skal være brugbar og stærk er det vigtigt at hvert led udfylder sin plads og opgave.
 
Et stærkt forbund er også afhængig af, at de enkelte led (medlemmer) bidrager til sammenholdet. I den kommende tid bliver vi alle indkaldt til afdelingernes generalforsamling og jeg vil gerne opfordre alle til at støtte op om disse, bare det at møde op er en aktiv handling der styrker sammenholdet, hvad enten du bidrager ved at give din mening til kende, eller det blot er at støtte op om det arbejde som din lokalafdeling udfører. Hvordan skal din afdeling vide om du er tilfreds (eller utilfreds), hvis du ikke giver dig til kende?? Selvfølgelig er det ikke alle der har lyst til at lade sig vælge ind i en bestyrelse (og et nej bliver også respekteret), men dem der gør, har brug for at vide hvad ”baglandet” mener. Jeg har skrevet det før her på denne plads, men vil gerne gentage det:
 
Det er en utrolig vigtig opgave som lokalafdelinger og provstitillidsrepræsentanter udfører. Det er meget vigtigt, at vi alle forstår at bakke op om dem i det uegennyttige arbejde som de gør. Nu ved jeg jo også godt, at der af og til skal ske udskiftninger i afdelingernes bestyrelser og jeg vil opfordre enhver der har lyst, til at stille op til disse poster, for at være med til at sætte præg på fremtidens forbund.
 
Generalforsamlingerne er også stedet hvor arbejdet med indsamling af ”krav” til de kommende overenskomstforhandlinger (OK18) starter.  Det er her det er vigtigt, at de enkelte medlemmer kommer på banen med hvilke ændringer i vores aftaler man kunne ønske sig, så også af den grund er det af stor betydning at du kommer og giver din mening tilkende.
 
Kæden som jeg startede med at omtale, kan også bruges som et billede på det fællesskab, vi som forbund er en del af. Via vort medlemskab af OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) er vi en del af hele det store fællesskab, CFU (Centralorganisationernes Fælles Forhandlings Udvalg) der på vores vegne er forhandler med arbejdsgiversiden. Dette fællesskab vil i løbet af forår og sommer indsamle og sammenfatte alle de ”krav”, som kommer ind fra de forskellige medlemsorganisationer, for at opnå så stor opbakning til de enkelte emner som muligt.
 
Sandsynligvis vil der også være en del meget konkrete ønsker om ændringer på, lige præcis vort område, som vi i Forbundet så vil forhandle med Kirkeministeriet.
En overenskomstforhandling er og vil altid være et resultat af ”det muliges kunst” og meget vil selvfølgelig afhænge af hvilke resultater der bliver forhandlet hjem ved ”det store bord”.
Som jeg allerede har nævnt er det vigtigt for et godt og brugbart resultat, at ønskerne om ændringer/forbedringer kommer fra dig der ved hvor skoen trykker og som har en ide til hvad der skal til for at bedre dette.
 Lad os nu i fællesskab samle alle gode ønsker og ideer, og håbe på/kæmpe for at forhandlingerne i sidste ende munder ud i gode vilkår for os alle. 

 

 Bjarne Rødkjær
”et led i kæden”
Forbundsformand


Landsbygraveren januar 2017

 

 ET NYT ÅR 
 

Så er det (igen) blevet januar. Julemaden er spist, gaverne er åbnet (og måske også byttet), nytårsskytset er brændt af.
Foran os ligger så et helt flunkende nyt år, med 365 dage i.
Hvad skal det så bruges til?? Ja, vi er måske nogle der har benyttet årsskiftet til at gøre status og måske love os selv, at næste år så skal der være anderledes styr på tingene, mere tid til familie og venner, dyrkes mere sport, osv. osv. Der er sikkert lavet mange gode planer for året allerede og de fleste af os har sikkert også en 2017 kalender, hvor der allerede er blevet noteret adskillige aftaler i. Sådan går det vel ofte. Men et årsskifte giver som regel anledning til lidt ekstra eftertanke, også når man ser tilbage på det år, der så hurtigt forsvandt og det er altid godt at se lidt tilbage, for at drage nytte af de oplevelser som året gav.
Det er altid godt at vide hvor vi kom fra, men det er bestemt lige så vigtigt at huske at se fremad. Både at lægge planer for fremtiden, privat og arbejdsmæssigt. Jeg skal nok vare mig for at udbrede mig om hvilke planer og ønsker der vil være gode for nogen som helst, men jeg har et meget stort ønske om, at vi alle kan føle et fælles ansvar for at det nye år, vi nu har taget hul på bliver bare lidt bedre end det foregående. Det kan vi gøre ved i fællesskab arbejde på at menneskelighed og samarbejde vil præge året. Der kan sagtens findes argumenter for at ”alting bare bliver værre fra nu af”. Men netop i det spørgsmål, har vi som enkeltpersoner netop en afgørende indflydelse på. Hvis vi møder udfordringerne (og dem kommer der garanteret mange af) med et åbent sind, bruger vores erfaring fra hvordan opgaverne hidtil har været løst og samtidigt er åbne og parate, til at se de nye muligheder der måtte opstå i fremtiden. Jeg har engang hørt en klog mand sige noget i retning af: ”Lev dit liv, som du kører bil, koncentrer dig om at holde et vågent øje på vejen foran dig, orienter dig om hvor dine medtrafikanter er, men husk også at se i bakspejlet, drag lære af de erfaringer/forhindringer, som du er kommet forbi og brug den viden, til at blive en sikker trafikant i dit eget liv. 
Som fagforbund tror jeg også, at der er brug for at leve efter den leveregel. Vi skal være endog meget taknemmelige for de kollegaer der har slidt for fællesskabet, for at skabe det slagkraftige forbund vi er i dag. Men!! Vi skal passe på ikke at tro, at vi kan styre sikkert fremad, hvis vi altid orienterer os efter hvad vi kan se i (bak)spejlet.
Jeg er stolt over at være med i et forbund, som har en stærk og god historie og derfor tør tro på, at der også i fremtiden er grundlag for en god og indflydelsesrig fagforening som vores.
En stor tak til alle Jer der yder en fantastisk indsats rundt om i lokalafdelingerne og ikke mindst jer provstitillidsmænd. Tusind tak for jeres arbejde, husk I er Forbundets ansigt udadtil i det daglige.

Det er således en glad og fortrøstningsfuld formand, der ønsker at sige alle forbundets medlemmer, hovedbestyrelse, forretningsudvalg, samarbejdspartnere samt vores ansatte, en
stor tak for året der gik og ønske alle et rigtigt godt nytår: 2017. 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

 



Landsbygraveren december 2016 

God advent og godt nytår

Ja, så blev det adventstid og med den kom også kirkens nytår. Nå ja, tænker du så måske, det er vel bare noget med, at så starter kirkeårets tekster forfra, det har vel ikke den store betydning for mig i min hverdag.
Næ, sikkert ikke men med advent starter også en ny periode for menighedsrådsmedlemmerne og jeg ved, at der mange steder har været en lidt stor udskiftning i rådsmedlemmerne, det er en virkelighed som vi skal forholde os til. Det er den lidt specielle ting at være ansat i den
danske folkekirke, at vi får ”nye” arbejdsgivere hvert 4 år. Det er selvfølgelig en spændende opgave for de nyvalgte menighedsrådsmedlemmer, at skulle sætte sig ind i de mange opgaver og problemstillinger der møder et menighedsråd gennem året, forhåbentlig møder disse nye rådsmedlemmer op med et åbent sind og vilje til dialog. Men der ligger også en opgave hos os ”gamle” på arbejdspladsen. Både i menighedsrådet men også for de ansatte. Vi skulle jo gerne fortsat kunne føle os som en helhed, der i fællesskab arbejder for at få hverdagen og opgaverne til at glide i et godt samarbejde.  Jeg læste forleden en artikel om arbejdsmiljø og den opgave der ligger i, at skabe en god ”modtagekultur”.
Jeg har tilladt mig at ”låne” lidt fra artiklen:  
”Skab en god modtagekultur”
De første 90 dage i ansættelsen er afgørende for, om den nyansatte finder sig til rette i organisationen. Derfor er en god og systematisk modtagelse af nye medarbejdere vigtig for både arbejdspladsen og den nye medarbejders arbejdsmiljø.
Kan I blive bedre til at modtage nye medarbejdere?
Når en ny medarbejder skal starte på sit nye job, er han eller hun optændt af engagement og interesse for, hvad det nye job bringer af muligheder og udfordringer. Den nyansatte kommer med ny energi, og har lyst til at give sig i kast med det nye job og bringer samtidig ny viden og erfaring med sig ind i jobbet, som kolleger og arbejdspladsen kan drage nytte af. ” (Citat slut)
Jeg tror det er meget vigtigt at vi, både når det drejer sig om nye medarbejdere blandt de ansatte og når det drejer sig om ”medarbejder” på ledelsessiden, forstår at byde velkommen og være åbne for den nye hverdag som omfatter os alle.
Lidt mere om arbejdsmiljø: De fleste af os er sandsynligvis nu blevet færdige med en af årets helt store arbejdsopgaver nemlig grandækningen og der har jo været en særlig bevågenhed om netop arbejdsmiljøet i den forbindelse, vi vil meget gerne fra forbundet høre fra jer, hvis I har haft besøg af arbejdstilsynet og høre om resultatet af disse. Vi arbejder netop nu på, i samarbejde med Arbejdstilsynet og Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, om at få udarbejdet en mere udførlig vejledning vedrørende grandækningen. Vi har alle en fælles interesse i at bevare opgaven og samtidig kunne udføre den uden risiko for vort helbred.
Nu står julen snart for døren, med alle dens traditioner og hyggelige sammenkomster. Jeg håber at alle får en god (om end travl) tid. Hvor vi også får tid til af varme os i familiens trygge rammer og glæde os over julens budskab.

Med ønsket om en rigtig glædelig jul

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


 

Landsbygraveren november 2016
 

Tanker ved Allehelgen

Så nåede vi til november, midt i efteråret med dage der bliver kortere og mørkere, bladene falder af træerne og vinden rusker os godt igennem.  Det bliver tid til at rykke indendørs og måske lægge en ekstra pind i brændeovnen, hygge sig med en god bog eller hvad nu den enkelte finder ro ved at beskæftige sig med, en mørk efterårsaften.
Den første november er også Allehelgensdag og søndagen efter, fejrer vi Allehelgenssøndag. Jeg ved at traditionerne omkring netop denne dag varierer meget, alt efter hvor i landet man befinder sig.
Hos os er det en tradition at kirken denne dag, danner rammen om en mindegudstjeneste hvortil pårørende, til de af sognets borgere der døde i løbet af året, er særskilt indbudt og hvor navnene på de afdøde læses op under gudstjenesten. Efter gudstjenesten får de pårørende så en lille blomsterhilsen, som kan sættes ud på de pågældende gravsteder. En rigtig smuk og dejlig tradition, som er meget værdsat af sognets beboere.
Hvorfor fortæller jeg nu dette? Jo, for selvom sådan en anledning godt kan virke både trist og vemodigt, så er det også på en måde meget livsbekræftende. Livet går jo videre også selvom vi mister dem vi holder allermest af. Hverdagen melder sig ubønhørligt og de daglige gøremål kan måske komme til, at overskygge mindet om dem som var. Jeg tror at det er vigtigt at vi alle, ung som gammel, af og til giver os tid til at tænke på dem som var før os. Det være sig vores egne aner i familien, som har været med til at skabe rammerne om netop vores familie, eller vores forgængere i de job vi bestrider i dag. Det kan også være på de mere overordnede linjer, som f.eks. politikere i både andelsbevægelser og fagbevægelsen.
De sidste kom jeg til at tænke på, da jeg for nogen tid siden fik muligheden for at studere lidt i nogle gamle fagforeningsprotokoller. Det er bestemt tankevækkende at læse om, hvilke udfordringer de havde dengang for snart mange år siden. Men det slog mig, at det jo netop er på grund af dem (klokkere, gravere og kirketjenere) der fandt det bydende nødvendigt, at finde sammen i et fagligt fællesskab, for at være bedre rustet til at møde de udfordringer som de stod i. Godt at de var der dengang for at lægge grunden til den fagforening, vi i dag kender. Vi har grund til at være taknemmelige for det arbejde der gennem årene er blevet udført og det giver bestemt også tanker om hvor vigtigt det er, at vi fortsat forstår at udfordringerne bedst klares i et stærkt fællesskab. Men nu skal vi ikke fortabe os i fortiden og tro at alting bare var bedre dengang, nej hver tid har sin udfordring og vi skal ikke ønske os tilbage, men glæde os over at vi har mulighed for at være med til at sætte præg på nutiden, således at der også om mange år kan være nogle der i taknemmelighed tænker tilbage på vort tid og tænker ” godt de holdt sammen og ikke gav op, men i stedet hjalp hinanden”.
Jeg er personlig meget taknemmelig over at være en del af et fagligt og kollegialt fællesskab, som forstår at støtte og udfordre hinanden og som ser vigtigheden af, at kunne støtte hinanden både på det rent faglige, og give hinanden gode råd om, hvordan arbejdsopgaverne bedst løses, men også at møde udfordringerne når arbejdsgiveren ser stort på, hvordan man behandler sine ansatte.
 

God Allehelgen
Bjarne Rødkjær

Forbundsformand

 

 

Landsbygraveren oktober 2016 

Del og hersk

Disse 3 ord er kommet til mig gentagne gange i den seneste tid og jeg har derfor prøvet at lave et opslag i Wikipedia og fandt følgende forklaring:

”Del og hersk (divide et impera) er et udtryk kendt fra den romerske administration. Romerne brugte princippet til at kontrollere deres erobrede provinser, ved at spille på interne konflikter, således at de slap for at bruge unødvendige ressourcer på at holde revolutionære personer nede. De tillod lokale skikke på den betingelse, at de lokale underlagde sig romersk kontrol. ”

Hvorfor i al verden kommer jeg til at tænke på denne talemåde, som formand for en fagforening i dagens Danmark?
Jo, måske skyldes det, at det af og til kan virke lidt vanskeligt, at overbevise enkelte medlemmer om det fornuftige i at stå i vores fagforening. Det sker at vi hører: ”Jeg kan godt klare mig selv” eller: ”fagforeningen gør ikke nok for mig” og lignende udtalelser, og så er det at jeg kommer til at tænke på, at det jo måske lige netop er det der er den store udfordring, at vi ikke ser vigtigheden i at stå sammen. Når du står i en fagforening, som har indgået overenskomster med arbejdsgiveren på vort område, har du den allerstørste mulighed for at få faglig bistand samt en bisidder til eventuelle forhandlinger med arbejdsgiveren. Det er sådan at det kun er de forhandlingsberettigede parter (dvs.: menighedsrådet/ministeriet samt Forbundet af Kirke og Kirkegårdsansatte), der kan indgå aftaler vedr. stillinger som graver og visse kirkegårdslederstillinger.
Du kan sagtens melde dig ind i en anden fagforening, men du mister så også den direkte kontakt med de eneste som kan forhandle på dine vegne. Via dit medlemskab af din lokalafdeling, som er sikkerheden for at der er en nær og tæt kontakt mellem kollegaer i området, er du også en del af Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte.
Vi oplever af og til at ”konkurrerende fagforeninger (gule, røde eller grønne), der forsøger at overbevise gravere/kirkegårdsledere om, at de kan hjælpe den enkelte meget bedre end FAKK…. Det må jeg altså kraftigt advare imod at tro på. Nuvel det er et frit land vi lever i og der er ikke tvungen medlemskab af en bestemt forening. Men at tro på at en ”forening” hvad enten den kalder sig: Rød, Gul, Fri eller Kristelig, skulle kunne hjælpe et medlem med nogen som helst forhandling overfor arbejdsgiveren, når man ikke er forhandlingsberettiget, det må siges at være en særdeles risikabel satsning.
På samme måde som vi selvfølgelig ikke kan forhandle for en kordegn, der ville melde sig ind i FAKK, kan andre heller ikke forhandle for gravere/kirkegårdsledere.
Vi tør godt påstå, at vi kender virkeligheden for vores medlemmer, bedre end nogen andre er i stand til, selvfølgelig kan vi blive bedre og det arbejder vi på i en stadig proces og vi har kontakt til medlemmerne på mange forskellige niveau.
Provstitillidsrepræsentanterne har til opgave at sikre gode samarbejdsvilkår på de enkelte arbejdspladser, et arbejde de er særdeles kompetente til, idet det er kollegaer der kender graver/kirkegårdsleder jobbet på egen krop. Mange problemstillinger bliver taget i opløbet når tillidsrepræsentanten kommer ind som mellemled mellem arbejdsgiver og den enkelte ansatte.
ERFA-grupperne rundt om i landet sikrer, at vi som kollegaer kan støtte og vejlede hinanden, både hvad angår helt praktiske ting, men også i hvordan vi agerer i en verden med en arbejdsgiver, der ikke altid er helt opdateret på gældende overenskomster m.m.
Lokalafdelingerne arrangerer: temadage, kurser, ERFA-grupper, sociale sammenkomster og udflugter m.m. alt sammen for at knytte medlemmer og fagforening så tæt som muligt. 
Modsvaret til ”Del og Hersk”, må være at Sammenhold gør stærk, i en erkendelse af, at vi har brug for hinanden og at opgaverne/udfordringerne bliver lettere at bære, når vi står sammen og løfter i flok.
Udfordringerne på vores stillinger som hhv. gravere og kirkegårdsledere bliver sandsynligvis ikke mindre med tiden, men sammen kan vi være med til selv at have indflydelse på hvilken vej vi skal betræde.
Så min opfordring til dig skal være, tag en snak med den kollega som endnu ikke er blevet medlem af fællesskabet og lad os i fællesskab styrke vort gode forbund.

Med ønsket om et stærkt forbund også i fremtiden
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 

Landsbygraveren september 2016


Hvem bestemmer??

Tegnebogen eller Hjertet?

I en tid hvor der ofte er stillet spørgsmål ved driften af de danske kirkegårde, og i en tid hvor selv Kirkens minister kan finde på at sige: ”Hvis der er problemer med at klippe og passe hækkene (omkring gravstederne) så ryk dem da op!!” Vil jeg tillade mig at komme med et lille pip omkring den ”faglige stolthed”.
Af og til kan det være gavnligt at kigge lidt til hvad ”naboen” gør. Og jeg har nævnt det før men gør det gerne igen, Jeg bliver, hver gang jeg kommer rundt og ser vores forskellige kirkegårde, utroligt stolt og taknemmelig for vor gode danske tradition men smukke og velpassede kirkegård, med personlige præg på de enkelte gravsteder. En meget stor forskellighed, både i gravsteds form og udsmykning. Jeg har (igen) i år været nordpå i min sommerferie, og der er tradition for at vores ferie også skal indeholde mindst et besøg på de stedlige kirkegårde. Det er efterhånden ved at være en del år siden at jeg stoppede med at være forarget over vores svenske, og måske især norske kollegaer, det er ikke
forsømmelighed men derimod en kulturforskel der virkelig kan ses og føles.
Gravmonumenterne er særdeles smukke og flot udsmykkede, om end lidt ensformige. Men når monumenterne stilles på række side ved side. Med en lille blomsterkumme foran, som oftest med flotte blomster, men også ind imellem gravsteder hvor det er tydeligt at det er måske både måneder eller år siden der sidst er udført nogen form for pasning, og resten af kirkegårdsarealet så er græs (plæne vil være et stort ord at bruge) Ja, så er det tydeligt for mig at der er stor forskel på hvordan Vi i Danmark og vores naboer mod øst og nord, bruger kirkegården. Hvis jeg skal være lidt grov, så føles det for mig som om at kirkegården for dem er en mark hvor ”vi graver vores døde ned” hvorimod kulturen omkring de danske kirkegårde netop går i retning af at skabe så gode rammer for mindet om de afdøde. Derfor skal vi også turde værne om den kultur, og fortsat gøre det muligt at kirkegårdene kan være det sted hvor der er tid til stille eftertanke, og hvor man kan sætte det minde over vores kære som vi hver især ønsker. Selvfølgelig koster det mere at passe og vedligeholde en dansk kirkegård end en tilsvarende i Norge eller Sverige det siger sig selv.  Når Jeg ser på den udvikling der er her i landet, med hensyn til hvilke ønsker gravstedsejerne har til at gravstederne skal være mere personlige og give et billede af den som er begravet på stedet, ja så går det i al fald den anden vej. Jeg tror nemlig ikke det er fordi folk ikke kan lide de kirkegårde vi har, men mere den ”økonomisnak” der gang på gang blusser op. Det er nærmest blevet en vedtaget sandhed at det er DYRT!    Men et gravsted koster nu engang ikke mange kroner, hvis man vil passe det selv, men det vil selvfølgelig koste mere hvis kirkegårdens folk skal overtage opgaven. Prøv engang at sammenligne med hvad de ville koste hvis vi vil have et rengøringsfirma til at udfører al rengøring og vedligehold på vores private bolig, evt. i en 20 eller 30 årig periode, mon ikke også det ville bliver en ganske net sum penge det ville løbe op i.
Så lad os være stolte over de kirkegårde vi har her i landet. Lad os i fællesskab arbejde på at bevare vores kirkegårdskultur og kirkegårdsskikke. Selvfølgelig vil kirkegårdene fortsat udvikle sig. Men uden at nogle smarte politikere ”heller menighedsråd” griber til de lette løsninger, og bare ”rykker skidtet op”
Jeg tror nemlig ikke at vi bliver det mindste mere tilfredse, ved at lade tegnebogen bestemme fremfor hjertet.

God september
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand



 

Landsbygraveren august 2016

Granpyntning i august!
 
Nu er varmen (eller regnen) da vist gået ud over formandens dømmekraft, hvorfor vil han nu til at tale om granpyntning her midt om sommeren??
Jo, der er nu en grund til, at det netop nu er aktuelt at tale om gran. De fleste af os har sikkert her henover sommeren, fået aftaler på plads om levering af pyntegrønt til efteråret. Men jeg kan afsløre at der også er andre, der er begyndt at tænke på ”gran sæsonen” nemlig Arbejdstilsynet.
Vi er blevet bekendt med, at Arbejdstilsynet forbereder at have lidt ekstra fokus på ”knæliggende arbejde”
Allerede sidste efterår så vi eksempler på, at Arbejdstilsynet på deres kontrolbesøg gav nogle påbud om, at der skulle laves en arbejdsbeskrivelse af netop grandækningen og hvilke foranstaltninger arbejdspladsen foreskrev, for at imødegå uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og deraf måske følgende arbejdsskader.
Det skal understreges at Arbejdstilsynet, ikke os bekendt, har udstedt forbud mod granpyntning, men blot forlangt at arbejdsgiveren forholder sig til, hvordan arbejdet kan udføres uden unødig risiko.
Derfor vil jeg kraftigt opfordre jer alle, til at gennemtænke de arbejdsprocesser som I udfører på jeres kirkegård. Hvordan sikrer I at I ikke kommer til skade på ryg og knæ? Hvordan kan vi udføre opgaven med at pynte gravstederne og samtidig passe på vort helbred?
Det er i alles interesse, at vi finder de gode løsninger frem og ikke bare ”slår op i banen” og siger: ”nå, nu må vi ikke lægge gran på længere”. For det er bestemt ikke meldingen fra AT, det har de ingen indflydelse på, men alene arbejdsmiljøet.
Hvis vi vælger den lette løsning og ophører med at pynte med gran, ja! så rejser der sig deraf andre problemstillinger: Graverne og medhjælperne må forventes at blive kraftigt beskåret i beskæftigelsesgraden. Menighedsrådet kommer til at mangle en betydelig indtægt og menighedsrådet vil stå med et ikke uvæsentligt problem med hensyn til, de pasningsaftaler der er indgået med gravstedsejerne for adskillige år ud i fremtiden, gravstedsejerne kan med god ret forvente, at de ydelser som der er indgået aftaler på (og indbetalt pæne beløb for), at de også bliver udført.
Jeg vil gerne opfordre til, at dem af Jer som allerede har været i gang med denne beskrivelse og måske også indtænkt nye teknikker til arbejdets udførelse, at I vil dele jeres ideer og erfaringer med os andre. Så skriv og fortæl. Kom gerne med ideer og løsningsforslag, så vi fortsat kan få kirkegårdens gravsteder flot granpyntet, uden at det går ud over nogles helbred.
Vi vil i de næste par numre af bladet, reservere spalteplads til dette emne.
Så lad os sammen udvise ”rettidig omhu” også på dette område.
 

God arbejdslyst
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.




 

Landsbygraveren juli 2016
 

Kender du en ??

Kender du en som har brug for et fagligt fællesskab?

Efter et netop vel overstået delegeretmøde, hvor delegerede fra hele landet var samlet for at drøfte, dels hvad der er foregået de seneste 2 år, men også hvad der ligger af udfordringer i fremtiden, tror jeg at vi er flere der sidder tilbage med en opfattelse af, at en af d

Til top