Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Her er du:
Forside >  Nyheder > Forbundsformand

 

Formandens hjørne









 


Landsbygraveren marts 2019

Udvikling og fornyelse – er det noget der er
brug for på kirkegårdene?

 
Umiddelbart kan man vel sige, at på kirkegården er alting som det plejer at være, her begraver vi de døde og medvirker til, at mindet om de afdøde kan bestå på en måde der viser respekt for såvel afdøde som efterlevende.
 
Der har i den forløbne vinter været en del debat om, hvorvidt det skal være lovligt at have afdøde familiemedlemmers urner til at stå hjemme på ”kaminhylden” eller hvor nu familien syntes det kunne passe. Ligeledes har der været en del medieomtale af det faktum, at flere og flere ønsker i forbindelse med flytning, f.eks. til en anden landsdel, at få flyttet urner med deres afdøde slægtninge med til en kirkegård i nærheden af deres nye bopæl. I og for sig et meget forståeligt ønske, men jeg syntes også at det rejser et spørgsmål om, hvorvidt vores begravelsesskik passer til de ønsker og behov som ”moderne” danskere har. Er den nye tendens et udtryk for, at vi har svært ved at acceptere døden som en adskillelse, men gerne vil have ”vores afdøde inden for rækkevidde”. Jeg tror der er meget stor forskel på, hvordan den enkelte har behov for både sorgbearbejdning og hvordan man mindes sine afdøde.
Men som både lovgivning og tradition altid har haft som hovedoverskrift: at bevare ”gravfreden” dvs. respekten for at en kiste eller urne, får lov til at stå uforstyrret i den tid det tager naturen at nedbryde resterne. Derfor kan det også være vanskeligt at efterkomme alle ønskerne om at kunne ”flytte de afdøde med”. Her er det så heldigvis ikke hverken mig, fagforeningen, bedemændene eller andre interessenter, der skal bestemme hvad der er rigtigt og forkert. Den opgave må vi alene overlade til lovgivningen.
 
Grunden til jeg tager dette emne op her på disse linjer er, at jeg gerne vil understrege (hvad I selvfølgelig ved) vigtigheden af en grundig overvejelse i forbindelse med valg af begravelse/bisættelse og efterfølgende nedsættelse.  Det er for mig at se meget vigtigt, at vi som gravere/kirkegårdsledere kan hjælpe de pårørende til at vælge den begravelsesform og gravstedstype, som passer til deres ønsker, således at der ikke efterfølgende kommer ønsker om ændringer. Der er jo som bekendt allerede mange forskellige valgmuligheder, både hvad angår kiste og urnebegravelser og der vil helt sikkert komme flere til.
Her på det seneste er ønsket om at dele asken og derefter nedsætte i gravsted, eller strø asken over åbent hav (Prins Henrik effekten) blevet oftere fremsat.
Det kan godt være at du nu tænker: ja fint nok, men den opgave tager bedemanden sig nok af. Men vi skylder både de pårørende, respekten for mindet og gravfreden, at vi sikre så god en vejledning som overhovedet muligt. Bedemanden er ude af billedet igen efter begravelsen/bisættelsen, hvorimod vi møder de efterladte i mange år frem og det er altid trist at erfare, når efterlevende måske ville have valgt anderledes, hvis de havde kendt til mulighederne.  
Det bliver spændende, at følge den videre debat og så må vi se om det ender med en ny lovgivning. Umiddelbart lyder det ikke til at der er den store politiske oppakning til forslaget.
 
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 



Landsbygraveren februar 2019

” Hallooo… Hvor skal vi hen du… ?” (Citat Hugo)

 
Når man skal fra et sted til et andet, uanset om det drejer sig om et konkret geografisk sted, eller et mere tænkt sted i vores tilværelse, så er det altid godt at starte med at fastlægge hvor man vil hen, hvad/hvor er målet. Derefter undersøger man så: rutemuligheder, rejsetid, og måske også rejsens omkostninger og eventuelt også, om der er mulighed for at foretage rejsen sammen med venner eller bekendte, som vil samme vej.
 
Som jeg har skrevet om før i dette blad, så vedtog vort delegeretmøde i sommers, at hovedbestyrelsen skulle undersøge mulighederne for samarbejde med andre fagforbund, for at sikre at vi også fremover kan være en stærk og slagkraftig fagforening.
 
På Hovedbestyrelsens møde her først i det nye år, kunne Forretningsudvalget så komme med resultatet af de foreløbige undersøgelser. Alle er enige om, at det er vigtigt at ruste sig til fremtiden og at vi skal sikre os, mod at være sårbare f.eks. i en konfliktsituation.
Der blev derfor fremlagt forskellige modeller (rutebeskrivelser) for, hvordan vi kan stå så stærkt rustet som overhovedet muligt: Skal vi fortsat være 100% uafhængige, men med et øget samarbejde med andre, i lighed med vort samarbejde med kirketjenerne om sekretariatet? Skal vi lade os opsluge af en større organisation? (Og i givet fald hvem??) eller skal vi finde en samarbejdspartner, som måske kan sikre at, vi fortsat har vores egen velkendte struktur og forhandlingsret/ ejerskab over egne overenskomster og som samtidig kunne sikre os et godt bagland, der f.eks. kom til undsætning ved optræk til problemer, det være sig store fagretslige sager, eller en konflikt, med deraf følgende behov for strejkekasse el.lign.
 
På hovedbestyrelsesmødet aftalte vi, at de enkelte afdelinger nu vil tage spørgsmålet med på den næste tids generalforsamlinger, så vil Hovedbestyrelsen drøfte sagen igen på mødet i april.
 
Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at du kære medlem møder op på generalforsamlingen i din afdeling, enten for at bekræfte og støtte til din bestyrelse i deres arbejde og give dem et rygstød og et mandat til, at bringe netop jeres afdelings synspunkter ind i hovedbestyrelsen. Men det kan jo også ske, at du har en helt anden holdning til hvilken vej vi skal gå fremover, i det tilfælde er det absolut mindst lige så vigtigt, at du møder op og giver din mening til kende. Jeg håber at der bliver rigtig god gang i debatten og at vi får alle muligheder belyst, således at vi kan vælge den helt rette vej for vort forbund.
 
Skal vi blive hvor vi er? Eller vil vi gerne være et andet sted? Hvordan kommer vi derhen? og hvem vil vi følges med på rejsen? Lad os nu tænke os godt og grundigt om, få det drøftet godt og grundigt igennem og derefter træffe et valg om rejens mål. For mig er der dog en ting der er meget vigtig og det er at vi gør det her sammen, således at der også fremover er nogle der taler vores (læs: gravere og kirkegårdsledere) sag og som er i stand til, fortsat at sikre overenskomster der bærer tydeligt præg af at fagforeningen kender medlemmernes vilkår.
 
Vi ses til generalforsamlingerne og husk at tage din kollega med.

Jeg glæder mig meget til høre netop din mening.

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand 

 

Landsbygraveren januar 2019

Godt nytår

 Så er vi (igen) klar til at tage fat på et helt nyt år.
Tænk på følelsen af, at stå med en helt ny (og tom) kalender i hånden.
8.760 helt nye timer, 365 ubrugte dage, 52 helt friske uger, 12 måneder med hver deres charme. Alt sammen uden at vi ved hvad timerne, dagene, ugerne og månederne vil bringe.
 
 Men at forestille sig det som et helt blankt lærred, inden kunstmaleren giver sig til at sætte streger og farver på, er måske nok lidt naivt. For mange ting er jo ”givet på forhånd” eller måske nærmere, vi tror det bliver sådan fordi vi alle har en forventning om, hvad der sker på bestemte dage og tider og vi er sikkert mange, der aldrig helt får den oplevelse af at kalenderen er helt tom for aftaler og det er vist også godt det samme.
Men uanset om der på nuværende tidspunkt står meget eller lidt i din kalender for 2019, så håber vi jo alle på at ”det nye år” bliver godt, med mange gode oplevelser. Det være sig på arbejdet (der for øvrigt beslaglægger under en fjerde del af årets 8.760 timer) med faglige udfordringer, gode samarbejdsrelationer på og omkring vores arbejdsplads. Måske går I på jeres arbejdsplads med planer om noget nyt, noget der fremover skal gøres på en anden måde.  Måske skal der tænkes i nye arbejdsmetoder, eller måske nye samarbejdspartnere. Uanset hvad! så må vi også huske at minde os selv (og andre) om, at vi jo netop plejer at ønske hinanden et:” Godt NYTår” altså ikke bare en gentagelse af de tidligere år, men et år, som i sagens natur bliver anderledes end det foregående og at vi ønsker os at det bliver godt, ikke kun for os selv, men for alle dem vi omgås.
 
Hvordan bliver det så et Godt Nyt år? 
Det er der sikkert mange gode bud på, men jeg er overbevist om, at vi alle har et stort medansvar for at vi om cirka et årstid, kan sidde og se tilbage på 2019 og tænke, at det blev et godt år. Det gælder både i de større sammenhænge, hvor politikerne der styrer vort samfund, skal enes om at ”styre vort lille kongerige”.  Det gælder arbejdsgiverne som har ansvaret for arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet er godt. Medarbejderne på de enkelte arbejdspladser har selvfølgelig også både en interesse og en forpligtigelse, til at medvirke til gode arbejdsvilkår og godt arbejdsmiljø.
 
Erfaringerne (bl.a. fra foråret 2018 omkring OK) viser, at der også i dagens Danmark er behov for en stærk fagforening, som kan hjælpe medlemmerne med gode generelle aftaler, samt være der som bisidder når uenighederne opstår. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre alle medlemmer til at møde op til vinteren/forårets generalforsamling i den lokale afdeling af FAKK. 

”Generalforsamling” betyder jo ikke en forsamling af generaler, men at det er det enkelte medlem der er ”generalen” forstået på den måde, at vi alle der har den direkte indflydelse på hvilken vej vores fagforening skal gå, hvem der skal være ”talerør” på afdelingens vegne. Samt drøfte hvilke forbedringer der skal arbejdes på. Kom og vær med i den spændende drøftelse, om hvilken vej vores lille gode fagforening skal gå, for fortsat at stå stærkt.
Kom nu afsted, også for at vise din opbakning til dem der bliver valgt.

 
Det er selvfølgelig også vigtigt, at huske at prioritere familie og fritid. Måske har du også allerede planlagt en ferie i det nye år. Eller du har planer om noget spændende, du vil bruge din fritid til. Uanset hvad, så vil jeg håbe for dig og alle øvrige læser af disse linjer, at vi alle må få et:
 

Godt nytår
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren december 2018
 

Hva´så graver?
 

Er du kommet på ”nettet” ?
Hænger du i ”tovene”?
Stikker du ”en plade”?
Eller ligger du stadig ”på knæ”?

 
Ja, man skal jo nok være inkarneret graver, for at kunne se meningen med ovennævnte spørgsmål. Men mon ikke det giver lidt mere mening for flertallet, hvis jeg i samme sætning siger ”grandækning”. Når dette blad udkommer er de fleste af os nok ved, at kunne se til ende af dette års ”gransæson”.
Netop grandækningen har de sidste år givet grundlag for mangen god diskussion, os graverkollegaer indbyrdes. Det hele starter med at Arbejdstilsynet på nogle tilsyn på kirkegårde rundt om i landet, kom med vejledninger der gik på vigtigheden af korrekte og afvekslende arbejdsstillinger, også i forbindelse med grandækning.
Traditionelt har dette arbejde været udført, ude på de enkelte gravsteder og i en stor del af tilfældene liggende på knæ. Derfor har der været meget fokus på, at sikre korrekte og afvekslende arbejdsstillinger. Det har så bevirket, at vi har haft den største og mest gennemgribende faglige diskussion i lange tider, om hvordan dette så kan udføres. Her er meningerne mange, lige fra synspunktet der går på, at det helt er ”forbudt at ligge på knæ” og derfor skal al grandækning nu foretages stående, måske endda indendørs, på net, plade eller tov og til dem der argumenterer for at man sagtens kan variere sine arbejdsstillinger ved den traditionelle grandækning (også selv om det indbefatter nogen tid på knæ).
Jeg skal ikke her gøre mig til dommer over hvilken metode der er den bedste, også fordi jeg er af den mening, at vi altid kan forbedre og udvikle vort job. Men for mig er det meget vigtigt, at vi også har fokus på resultatet og især brugernes tilfredshed. Nej jeg siger ikke at vi skal gå på kompromis med vores arbejdsmiljø, for at tilfredsstille kundernes behov, men vi skylder både os selv og vores arbejdsgivere at levere et godt resultat, som kunderne er villige til at betale prisen for. Uanset om vi kan lide det eller ej, så har såvel ansatte som arbejdsgivere, en stor og fælles interesse i at ”forretningen løber rundt”. 
Jeg ved at der rundt omkring på landets kirkegårde de seneste år (og måske især dette efterår), er blevet afprøvet mange forskellige metoder og der er sikkert draget mange gode erfaringer, som jeg vil opfordre dig/jer til at dele med os alle. Har du erfaringer som kan bruges af andre, så send dem til os, så vil vi lave en artikel i bladet som samler op på både godt og skidt. Så uanset om du grandækker på traditionel vis, eller du har fundet en helt ny måde, så del det med os andre.
Det vil også være interessant hvis nogle af jer har tænkt økonomi, tids og materialeforbrug ind og hvad siger brugerne?
Jeg glæder mig til at høre om alle jeres erfaringer.
Jeg har sagt det før og gentager det gerne her, grandækningstiden er for mig et af årets højdepunkter. En af grundene er, at vi med grandækningen virkelig kan få lov at udvise vores kreativitet og bliver bedømt på det arbejde vi udfører. Her er der et synligt resultat, som vi bliver direkte bedømt på af alle kirkegårdens brugere. Samtidig er det en god måde at ”lukke kirkegården ned” til den kommende vinter og julefreden kan indfinde sig.
Vi starter nu på december måneds ”juletravlhed” og jeg ønsker alle god arbejdslyst med de mange forskellige forberedelser og arrangementer, der hører med til vores gode og traditionsrige julehøjtid. Husk nu i al travlheden at give dig tid til dig selv og dem du holder af.

God december og glædelig jul.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

 

 

Landsbygraveren november 2018

”Jeg kan altså ikke forstå at det hedder månedsløn, når den allerede er væk efter fjorten dage! ” 


Hold øje med din lønseddel!
Vi kan vel alle bruge at der står så stort et tal som muligt på vores lønseddel og jeg tror let vi kan blive enige om, at tallet er for lille. Jeg skriver ikke dette for at skabe utilfredshed med lønnens størrelse, men for at opfordre til at vi alle tjekker lønsedlen for at sikre, at det er den ”aftalte løn” der udbetales.
Hvornår har du sidst lagt dit ansættelsesbevis og din lønseddel ved siden af hinanden og kontrolleret, at det faktisk er den aftalte løn der udbetales.
Nu ved jeg godt, at det er lettere sagt end gjort, for det der er aftalt er jo grundtal, som så bliver brugt til at regulere ud fra. Typisk vil din løn på ansættelsesbeviset være angivet 31.3 2012 tal og for at komme frem til det tal, som så er aktuelt i dag, skal der tillægges en procentsats, som her pr. 1.10.2018 er fastsat til 7,4972 %. Ændringen i tillægsprocenten sker som oftest pr. 1.april og 1.oktober. Det er her de generelle lønforbedringer er aftalt i forbindelse med overenskomsten udmøntes.
(der skal altså lægges 7,4972% oveni det aftalte 31.3.12 tal. Eksempel: intervalløn aftalt til kr. 275.239.- + procenttillæg 20.365,21 =  kr. 295.874,21)
 
I forbindelse med OK18 er der også sket nogle ændringer, langt de fleste ændringer sker automatisk, men der er også enkelte ændringer der kan kræve lidt mere opmærksomhed bl.a.:
 
Hvis du er graver og ansat i løngruppe 1, så hæves ”mindstelønnen” fixpunktet med kr. 20.000.-  fra kr. 249.025,- til kr. 269.025,-  (alle tal i 2012 niveau), denne ændring sker automatisk fra løncenteret.
 
Hvis du er graver og ansat i løngruppe 1, men har uddannelse som gartner (altså med svendebrev), skal du nu aflønnes i løngruppe 2. Indplaceringen sker på samme intervalløn som hidtil, eller på fixpunktet i løngruppe 2, hvis dette overstiger hidtidig indplacering. Det er menighedsrådets ansvar at få dig indplaceret korrekt. Alle menighedsråd har fået direkte besked om denne ændring. Men måske er din arbejdsgiver ikke klar over (eller har glemt), at du har svendebrev som gartner.
 
Hvis du er tjenestemandsansat graver, sker der også en lille ændring, idet rådighedstillægget bliver reguleret lidt opad, til hhv. 11 og 20 tusinde årligt i 31.3.2012 tal. Jeg vil gerne i den forbindelse slå et lille slag for, at du som tjenestemand husker, at du året rundt har mulighed for at få os til at starte en lønforhandling med dit menighedsråd. Du skal blot udfylde et skema og indsende det til os, så retter vi henvendelse til din arbejdsgiver for at få startet en lønforhandling op. Du finder skemaet på vores hjemmeside.
 
Her til sidst vil jeg gerne ønske alle god arbejdslyst med grandækningen.
Husk at tænke arbejdsmiljøet ind i dit arbejde, så vi alle undgår unødige skavanker på grund af forkerte eller mange gentagne bevægelser. Husk det er dit helbred det drejer sig om og det er stadigt ikke let at få reservedele til vores kroppe, så vi må passe på den krop vi har ”fået udleveret”.

 Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 

Landsbygraveren oktober 2018


 

Lidt om sammenhold og samarbejde

Står man alene, ja, så kan man måske opleve, at det kan være vanskeligt at møde udfordringer og modgang. Hvorimod det straks føles meget bedre, når et fællesskab står sammen om en opgave/udfordring. Her i landet har vi jo også forskellige mundheld, der beskriver dette:
”Kæden er ikke stærkere end det vageste led… ” , ”Når vi løfter i flok….” og ”sammenhold gør stærk.”
Tænk på en æske tændstikker, tag en enkelt tændstik og knæk den, let ikke?
Prøv så at tage et bundt på f.eks. 10 tændstikker og prøv at knække dem, se det er straks meget vanskeligere og tager man så et bundt på 20, ja så er det nærmest umuligt.
 
Jo, når vi står sammen og støtter hinanden, så er det til gavn for den enkelte.
 
Netop derfor er sammenhold og samarbejde vigtigt også i dansk fagforeningsliv. Vi har jo alle oplevelserne omkring OK18 i frisk erindring. Hvilket resultat tror du vi ville side med nu, hvis ikke netop alle fagforeningerne havde stået sammen. Netop sammenholdet gjorde at vores forhandlere ”ved stort bord” kunne stå fast på vores fælles krav, vel vidende at de (vores forhandlere) havde fuld opbakning hos medlemmerne af de mange forskellige fagforeninger.
 
Vi i vort forbund, fik stor støtte og opbakning af fællesskabet, men også ved vores egne forhandlinger med ministeriet viste det sig, at det har sin berettigelse, at det netop er vores fagforening der forhandler og indgår aftaler.
Aftaler som kan gøre en forskel for hverdagen for den enkelte. Jeg er stolt over at vi kunne lande et godt resultat, som bl.a. betyder at ”startlønnen” i løngruppe I kan hæves med 20.000,- Kr.!! samt at gartnere nu har ret til indplacering i løngruppe II.
 
Disse erfaringer viser netop hvor vigtigt det er, at vi både er med i de ”store fællesskaber” som kan sikre aftaler på de generelle områder og at vi i FAKK har den nære kontakt til netop vores fag og dermed kender, hvilke ønsker og behov vi som medlemmer kan have til en overenskomst.
På vort delegeretmøde i juni måned, behandlede vi et forslag om yderligere samarbejde med en eller flere fagforeninger og hovedbestyrelsen fik til opgave, at undersøge mulighederne for et øget samarbejde, for også i fremtiden at kunne stå som en stærk fagforening. Disse undersøgelser er allerede i gang og der venter mange interessante drøftelser, som forhåbentligt kan vise vejen til et stærkt og slagkraftigt samarbejde. Der afsøges nu bredt: Kan der bygges videre på vort samarbejde med kirketjenerne, således at dette kunne omfatte flere af vores ”søsterorganisationer” indenfor det kirkelige felt? Eller findes der måske andre modeller, som vi kan/vil passe ind i?  Målet må bestemt være, at vi skal bevare en stærk fagforening, som kan sikre at medlemmerne får den bedst mulige hjælp og at vi fortsat kan forhandle gode overenskomster hjem til gavn for medlemmerne og hvem ved, måske bliver resultatet af disse undersøgelser og drøftelser, at vi får det bedste resultat ved at fortsætte i vor nuværende struktur. Det bliver et spændende arbejde og sidder du som medlem med en god ide, så lad den endelig gå videre til jeres hovedbestyrelsesmedlem.
 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand



 

Landsbygraveren september  2018                           


                                          Høst

 
Nu er jeg ikke så naiv at tro du/I kære læsere af disse linjer, kan huske hvad jeg skrev om for et år siden, trods det vil jeg dog tillade mig at følge lidt op på mine tanker, om forberedelserne til høst fra dengang, derfor dette lille udklip:
 
” Som alle landmænd ved, er en god høst afhængig af, at forarbejdet er udført korrekt, at kornet kom i jorden til rette tid, at der blev tilført tilpas mængde gødning, vand, sollys og at ukrudtet bliver holdt i lave osv. osv.
På samme måde er arbejdet i gang for at sikre ”et fornuftigt udbytte” i lønningsposerne, for de næste år, her tænker jeg selvfølgelig på de kommende overenskomstforhandlinger. Vi har længe været i gang med, at indsamle og behandle ønsker og krav fra jer medlemmer og afdelinger og hovedbestyrelsen behandlede dem alle sammen, på vort møde i juni. Vi er altså godt på vej med det arbejde, men for at det skal lykkes at få en ”god høst” = (Læs: En overenskomst der imødekommer ønsket om gode og retfærdige forhold på arbejdspladsen, med en acceptabel løn, og arbejdsglæden i behold). 
Som med avlen på marken, er et godt overenskomstresultat afhængig af flere ting.  Der skal være ”grobund” for vores ønsker, der skal tilpas med solskin (økonomi), være gode vækstforhold (forståelse fra arbejdsgiverside) og godt høstvejr (velvilje på begge sider af forhandlingsbordet). ”
citat slut.
 
Nu kan vi så gøre op på ”Høstudbyttet” for denne overenskomstforhandling og selv med almindelig beskedenhed, kan vi vist godt sige, at det blev et udbytte ”over forventning” selvom der flere gange i løbet af forhandlingerne var optræk til både ”storm og haglskade” på udbyttet. (For nu at blive i landbrugssproget)
Takket være et utroligt sammenhold på arbejdstagersiden, lykkedes det at bjerge en rigtig god overenskomst i hus.
En aftale der sikre, at alle får en reallønsfremgang på godt 1 % (udover forventet prisstigning), en fastholdelse af reguleringsordningen som sikre, at vi ikke sakker bagud i forhold til det private arbejdsmarked og for første gang i meget lang tid, blev der aftalt midler til organisationernes forhandlinger.
Her mener jeg bestemt også, at vi kan være tilfredse med udbyttet: En hævelse af mindstelønnen for løngruppe 1 (fixpunktet) med 20. tusind kroner. En aftale om at faglærte gartnere skal indplaceres i løngruppe II. (Nuværende ansatte i løngruppe I som er faglærte rykkes til løngruppe II). Plus en lille stigning i beløbet til tøj.
På tjenestemændenes område blev det til forbedringer af rådighedstillægget, en forhøjelse af pensionsprocenten med 2.5% (af tillæg) samt samme stigning i tøjpengene, som for dem på organisationsaftalen.
 
Endvidere blev det aftalt, at vi skal arbejde videre med, at udforme en fælles vejledning om medarbejderrepræsentantens rolle og ansvar i forbindelse med deltagelse i menighedsrådsmøder.
 
Så jo, Jeg syntes vi har fået en ganske god” høst i hus”. Som vi også skal give os selv lov til at være glade for.
 
Selvfølgelig vil der altid være plads til forbedringer og det er der bestemt også stadig på vort område og ingen skal være i tvivl om, at vi fortsat arbejder på at forbedre arbejdsvilkårene for os alle. Til det arbejde kræves fortsat sammenhold og der er brug for alle kræfter lokalt, som på landsplan.
Vi vil fortsat kunne bringe gode resultater i hus.
God eftersommer
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 

 

Landsbygraveren august 2018
 

Godt arbejdsmiljø og ferietid

 
Der er meget fokus på det gode arbejdsmiljø og der er mange faktorer der har indflydelse på, at det lykkes med at skabe et godt arbejdsmiljø, på de enkelte arbejdspladser. Også i ferietiden er det vigtigt vi alle er beviste, om det fælles ansvar for trivslen på arbejdspladsen, jamen hvordan kan ferie have indflydelse på arbejdsmiljøet??
Ferien er jo tænkt som frihed og mulighed for, at beskæftige sig med lige det vi har lyst til og for den sags skyld også at rejse hvorhen vi har lyst til. Dermed også retten/muligheden for helt at glemme, alt om den daglige trædemølle og her tror jeg at vi er en ikke helt lille flok, som skal lære at tage den del mere alvorligt.
 
Arbejdspladsen kan og skal kunne klare sig uden os i en given periode, også uden at vi står ”stand by” ved telefon, mail m.m.  Jeg har mange gange hørt kollegaer (og måske også mig selv) sige ”men hvis der bliver noget, så kan du/I jo bare ringe”.
 Det kan jo godt være at vi gerne vil have ”styr på det hele” i dagligdagen, men dertil hører altså også, at vi (arbejdspladsen) har en plan for hvordan dagligdagen klares, også uden en given medarbejder. Det giver jo ingen mening at holde fri/ferie og så hele tiden skulle ha` sin arbejdsplads i baghovedet. Hverken medarbejderen eller arbejdspladsen, har nytte af dette. Medarbejderen får ikke rigtigt ”koblet af” og det kan let give det resultat, at arbejdsgiveren får en medarbejder tilbage på jobbet, uden at vedkommende nogensinde fik muligheden for at glemme dagligdagens mange gøremål og dermed ikke har det fornødne overskud og energi, som ellers kunne være resultatet.
Så husk det nu: både dit eget og dine kollegaers arbejdsmiljø er afhængig af, at vi giver os selv og hinanden lov til at holde helt fri. Vel mødt efter en god fortjent ferie.

Med varm sommerhilsen
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.



Landsbygraveren juli 2018

 

Sommer

 Her midt i sommertiden, hvor vi jo allerede har haft en masse fantastiske solrige og varme sommerdage, ja allerede mange flere end vi fik hele sidste sommer, må vi glæde os over, at solen skinner på vort skønne lille land. Efter et forår, (som jeg personligt håber aldrig vil gentage sig), kan vi nu gøre status på forløb og resultat af overenskomstforhandlingerne, både hvad angår vores egne forhandlinger med Kirkeministeriet, men også det meget langstrakte og turbulente forløb omkring forhandlingerne ”ved de store borde”.
 
Det var derfor en dejlig dag, da vi mandag den 4. juni kunne offentliggøre resultatet af vores urafstemning, med en stemmeprocent på 48,9 (42,8 i 2015) og 92,7% ja, af alle afgivne stemmer. Tak for den opbakning og tillykke med en god overenskomst til os alle. Der er nu sat punktum for et langt og nervepirrende forløb. Nu kan vi så igen koncentrere os om at få dagligdagen til at fungere på kirkegården, i forbund, bestyrelser og diverse udvalg.
Forbundet har netop afholdt det ordinære delegeretmøde på Nyborg Strand, det foregik den 12. juni hvor de delegerede var samlet for at drøfte forbundets anliggender. Vi fik et godt møde med gode og saglige debatter.
Nogle af de faste punkter på delegeretmødets dagsorden er valg af hhv. formand, næstformand og forbundskasserer. Resultatet blev genvalg til formand og næstformand og jeg vil gerne sige tak for tilliden.
Jeg glæder mig til et fortsat godt samarbejde med John Lykkedal som næstformand og efter at hovedbestyrelsen har konstitueret sig, kan vi også konstatere, at det blev til genvalg til hele forretningsudvalget. Disse genvalg ser jeg som et skulderklap og en tillidserklæring, som vi alle vil gøre vort til at opfylde.
 
Et enkelt valg på delegeretmødet blev dog ikke til genvalg, idet vores forbundskasserer gennem de sidste 16 år, Kurt Henriksen, havde meddelt at han ikke ønskede genvalg.
Stor tak til dig Kurt, for et trofast og samvittighedsfuldt udført arbejde. Du har med stor omhu passet på vores penge og vi ønsker dig alt godt fremover.
Der skulle således vælges en ny forbundskasserer og efter indstilling fra forretningsudvalget, blev Jan Bjergene Christensen (Vrejlev kirke i Nordjylland) valgt til opgaven. Jan har de sidste 4 år været med i forretningsudvalget og har bl.a. opgaver som webmaster, dataansvarlig, samt lønforhandler for tjenestemænd. Vi vil gerne byde dig velkommen også til opgaven som forbundskasserer, vi er sikre på at du også vil varetage denne opgave med stor omhu og at vi også her får stor glæde af dine evner med regneark m.m.
Nu vil vi alle nyde velfortjente ferier og derefter kan hverdagen forhåbentlig indfinde sig. Vi har mange opgaver som skal løses. Men når vi står sammen og støtter hinanden så kan meget lykkes.
 
God sommer til alle bladets læsere.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren juni 2018 

ENDELIG SOMMER

 
”Efter sådant et forår så fortjener vi da vist en god sommer”.

Ja, nu hentyder jeg ikke til vejret, for det vil vist være urimeligt at klage over. Nej, jeg tænker på det temmelig turbulente forår, vi har gennemlevet ved diverse forhandlingsborde.
Efter at forhandlingerne om overenskomstfornyelse brød sammen midt i februar, og det stod klart at vi for første gang i forbundets historie var ”tvunget” ud i den situation at vi skulle afsende strejkevarsel for 10% af vores medlemmer. Det er klart at en sådan beslutning ikke er populær, og lige så indlysende er det, at dem som bliver udvalgt til at være dem der må strejke på alles vegne, bestemt også fik deres at tænke på.
Mange er spørgsmålene og kommentarerne fra Jer alle sammen og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der af og til har været for lidt timer i vores døgn. Vi har alle måttet forholde os til helt nye ting. Ting som jeg i hvert fald ikke havde forestillet mig, at skulle bruge så megen tid på og lettere blev det bestemt heller ikke, da vores ”kære minister for offentlig innovation” med tårevædede øjne stod frem på TV og beklagede, at hun var nødsaget til at svare igen på fagforeningernes urimelige varsel af hele 10 % i strejke, så nu var hun tvunget til at sende resten hjem i lockout !! ( hvis 10 % er urimeligt hvad er så 90% ?).
 
Såvel strejkevarsel som det efterfølgende lockoutvarsel, stillede os med nogle nye udfordringer, for hvad med støtte til i første omgang de strejkende og efterfølgende resten, når de blev sendt hjem uden løn? hvad kunne forbundet gøre i en sådan situation??
Ja, set i bagklogskabens ulideligt klare lys (som Thorsen sagde), så ville det jo nok ha` været fornuftigt, hvis vi for flere år siden var begyndt at ”lægge til side” til hvis vi røg ud i konflikt. Men det var altså ikke tilfældet og så måtte vi jo tænke kreativt. Det stod hurtigt klart for os, at vi af ”egne midler” kunne sikre de strejkende kompensation for den mistede lønindtægt.
I den forbindelse må jeg sige at sammenholdet i vort lille forbund virkelig stod sin prøve og jeg kan stadig blive helt rørt ved tanken om, at det lykkedes at rejse midler til både de strejkende og til en vis grad de lockoutede. F.eks. at stort set alle afdelingerne gav tilsagn om, at ville låne forbundet tilsammen godt 1 million rentefrit. Disse midler kunne så, sammen med forbundets ”egenkapital” sikre en fornuftig løsning. Men som jeg omtaler andet sted i dette blad, så var det utroligt dejligt at jeg på samme hovedbestyrelsesmøde kunne meddele, at en unavngiven forening havde tilbudt os støtte, således at vi kunne klare udfordringen. Disse ”VENNER” sikrede os en ro og sikkerhed for, at medlemmerne ikke kom til at lide økonomisk overlast i tilfælde af konflikten. Jeg må sige at det jo meget hurtigt rygtedes rundt om, at vi havde haft besøg af ”manden med papkassen” eller ”Vennerne” som jeg valgte at omtale dem og mange er dem, som er kommet med gæt på hvem man troede disse ”Venner” var. Ja, nogle gav endda udtryk for, at de godt vidste hvem det var og at det var en del i en plan, om at ”overtage/ lukke” FAKK og jeg kan roligt sige at ingen af dem der gættede ramte plet!!
Nej der lå ingen skjult dagsorden bag, der var ingen bagtanke om at ”opkøbe os” og det er derfor en stor glæde, at jeg nu kan løfte sløret for hvem disse ”Venner” var/er. En forening som vi har en del samarbejde med, også af og til udfordringer. Men det er simpelt hen så dejligt at erfare, at det ikke kun er ord fra prædikestol og fagforeningstalerstol, når der tales om sammenhold og solidaritet. Den danske Præsteforening tør også at sætte handling bag ordene. Det er vi nogle der er meget taknemmelige for, det tjener Jer til stor ære at I på ingen måde har forsøgt at slå politisk mønt af jeres tilsagn.
Jeg vil også gerne på denne plads sende en stor tak til alle Jer medlemmer, der har bakket op om forbundet, det er i modgangstider man mærker vigtigheden af at stå sammen. Takken skal også gælde hovedbestyrelsen, som på helt fantastisk vis har bakket op, så vi i enighed kunnet vedtage det fornødne.
God sommer
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 
 

Landsbygraveren maj 2018
 

Første maj
Først mig

Ja, jeg har brugt den før, men lige nu er det jo så aktuelt som aldrig før…
Er det fællesskabet vi vil? eller er det kun mit behov der skal sætte dagsordenen?
 
Vi mødes af og til med synspunkter som:
 
”Jeg kan godt klare mig selv, jeg har ikke brug for nogle til at forhandle og aftale på mine vegne”
 ”Jeg ved bedst selv hvad jeg har behov for”
 ”Nu siger jeg mit fagforeningsmedlemsskab op, og derved giver jeg mig selv en lønforhøjelse i form af sparet kontingent”
”Fagforeningerne har alligevel udspillet deres rolle og der er ikke behov for dem i det moderne samfund”!!
Osv. osv……..
 
Heldigvis har jeg gennem de sidste par måneder også hørt rigtig mange udtalelser som:
”Det er i tider som disse, at fællesskabet(fagforeningen) viser sin store berettigelse”
”Hvis ikke vi står sammen, bliver det jo modparten der sætter dagsordenen”
”Det er trygt at vide, at vi er mange der står sammen, og at jeg ikke skal tage denne kamp alene”
”Jeg er ikke omfattet af en eventuel strejke/lockout(tjenestemand), men hvor er jeg taknemmelig for at der er nogle der er villige til at gå i konflikt, for at forsvare os alle mod de urimelige krav, samt sikre at overenskomster indgås ved forhandlinger ikke lovgivning”
”Jeg troede egentlig at FAKK var en hyggelig klub, men nu ser jeg at det er den rigtige fagforening, der varetager mine interesser, tak for det!”
”Hvordan bliver jeg hurtigst mulig medlem hos Jer? Nu har jeg stået i XX fagforening i flere år, fordi de sagde at de sagtens kunne varetage mine interesser og nu viser det sig så, at jeg nærmest bliver betragtet som værende ukollegial og strejkebryder, af de selv samme som gerne vil have mine penge, men ikke kan forhandle for mig. Føj for ……..! Jeg vil ikke være der 1 minut længere”
 
Det skal derfor være mit budskab i denne lille ”1. maj tale”: Lad os fokusere på fællesskabet og alle dets styrker, lad os hjælpes ad med at skabe den slagkraftige fagforening, som vort fag fortjener. Vi har brug for hvert enkelt medlem, ikke kun for kontingent kronernes skyld. Men i langt højere grad fordi vi kan støtte og opmuntre hinanden i hverdagens forskellige udfordringer, gennem erfagrupper, kursusdage, udflugter, generalforsamlinger m.m. Det er jo netop utroligt vigtigt at vi som medlemmer føler at vores fag og udfordringer bliver hørt og forstået.
Den seneste tids ”optakt til konflikt” har gjort det meget tydeligt, at der er forskel på hvilken fagforening man står i og jeg vil gerne her opfordre alle medlemmer til at overveje hvor ”kollegial” nabograveren, der ikke vil være medlem af FAKK, egentlig er ?? Mon han/hun siger pænt ”nej tak” til de forbedringer der er skabt af fællesskabet?  Afleverer han/hun mon eventuelle lønstigninger til arbejdsgiveren og siger ”dem må du godt beholde, for det var ikke min fagforening der aftalte det”??
 Måske skal den næste ”snak over diget” gå på, hvilken fagforening der reelt kan forhandle på graverens vegne.
Måske kan snakken også falde på den ganske tankevækkende nyhed som ”de gule fagforeninger” var på banen med allerede dagen efter, at der var varslet lockout, hvor de direkte var ude for at fortælle, at de jo ingen andel havde i denne konflikt og derfor havde deres medlemmer ”ret” til at møde på arbejde under lockouten og, må man vel formode, samtidig frasige sig retten til at få andel i resultatet.
Jo, der er stor forskel på om man står i en ”rigtig fagforening” eller ej. Både hvad angår loyalitet overfor kollegaer, såvel som forståelsen for hvad en fagforening egentlig er. Vi har alle en opgave med at invitere disse ”fejlorganiserede” kollegaer indenfor i vort fællesskab. Vi har brug for hinanden.
God første Maj
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren april 2018
 

Strejke------- Lockout!!!
 

Strejke:

FAKK har for første gang nogensinde sendt strejkevarsel for 10% af vores medlemmer på overenskomst (det mindst mulige antal) og dem som er udtaget har fået brev direkte og vi forsøger at holde kontakt med jer løbende med diverse info.
Det var bestemt ikke med stor glæde og lyst, vi måtte træffe den beslutning, men det er nu engang vilkårene for at være ansat på overenskomst: Lykkes det ikke at forhandle en aftale på plads, ja så skal der varsles strejke, for at blive ”frigjort” af den gamle overenskomst. Det er selvfølgelig ikke sjovt at blive udtaget, som dem ”det kommer til at gå ud over”, men jeg vil gerne takke for den store forståelse og opbakning, som vi har modtaget fra jer.
Mange har udtrykt accept af ”at sådan er spillets regler”. Og ”Nok er nok” som en af jer sagde: Hvis ikke vi skulle strejke nu, hvornår så?
Og til alle dem som ikke blev ”peget på”. Husk nu at dem der er sendt i konflikt, har brug for vores støtte og opbakning. De påtager sig at ”slås for os alle” og for, at vi alle kan få en god aftale. Dette gælder også tjenestemænd, det er også vores sag der kæmpes for.
Vi arbejder i hovedbestyrelsen på højtryk på at finde en model for, hvordan vi i fællesskab kan sikre at ”de strejkende” ikke også skal miste penge på at ”slås for fællesskabet” Så snart der er truffet en endelig beslutning om dette, vil det blive meldt ud til de enkelte.
 

Lockout:!!!!

Efter at de faglige organisationer havde afsendt strejkevarslet, som ville betyde at 10% af medlemmerne vil strejke fra døgnets begyndelse den 4.april, ventede vi alle spændt på hvad modtrækket ville være og det kom så den 7. marts, hvor vi på TV kunne se en Minister for offentlig innovation, stå med alvorstung mimik og nærmest tårevædede øjne og fortælle om ”de slemme fagforeninger” der nu havde truet med ”at lamme det danske samfund” og at hun derfor var ”tvunget” til at svare igen. Snøft snøft.. 
 Og svare igen, må vi sige hun gjorde: Hun varslede nærmest 100% lockout!!. Alle ansatte i staten vil blive lockoutet fra døgnets begyndelse den 10 april.!
Jeg vil så tillade mig at sætte navn på, hvem der nu har ansvaret for konflikten: 90% Minister og 10 % de faglige organisationer. Så kære minister, hvem er det nu der truer med at ”lamme det danske samfund” ??
For det er vel ikke sådan, at Du ”kære minister” allerede har planlagt et regeringsindgreb?? Man kan næsten få den mistanke.
Nå, uanset strejkevarsel og varsel om lockout, så håber vi jo alle på at ”fornuften vil råde” og at der kan findes en løsning ved forhandlingsbordet og ikke ved lovgivning. Det er så vigtigt for hele vores samfund at ”den Danske model” overlever. Den model der sikrer, at vilkårene for arbejdet på vores arbejdspladser fastsættes af parterne i fællesskab og ikke bliver dikteret af lovindgreb, (uanset om regeringsmagten har sympati for den ene eller den anden side) en overenskomst betyder jo, at vi er kommet overens om hvordan løn og arbejdsvilkår skal være. Den anden model kommer nemt til at ligne noget vi kender fra systemer, vi bestemt ikke ønsker at bliver sat i gruppe med.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren marts 2018

 

Om at ”komme overens”

 
Tanker forud for overenskomstforhandlingerne.
Jeg kom til at tænke på hvad vi egentlig lægger i ordet overenskomst…. Hvad kommer du til at tænke på når du hører ordet? Mon ikke de fleste af os tænker på noget med krav og modkrav, ønsker om mere i løn, osv.
Men egentligt er overenskomst jo et udtryk for at der er opnået enighed, parterne er kommet overens og har nedskrevet det som de er enige om. Derfor kan de da også af og til være lidt frustrerende, at opleve modvilje overfor en indgået aftale. En overenskomst er i bund og grund et dokument der beskriver ”spillereglerne” som man er enedes om. Selvfølgelig kan begge parter ikke forvente at få alle ønsker opfyldt, men her har vi papir på hvad vi er kommet overens med. Parterne har samtidigt aftalt, at mødes igen for at forny aftalen. Derfor er arbejdet med næste overenskomst (OK18) for længst gået i gang.
Men det er nu at vi (du og jeg) har muligheden for, at bringe de gode ideer til forbedring af vores overenskomst/enighedsdokument i spil. I løbet af foråret er arbejdet med forberedelserne til næste års overenskomstforhandlinger gået i gang og det er her det er vigtigt, at vi får alle ønsker og ideer frem, så de kan indgå i de krav/ønsker, som vi skal bringe ind i forhandlingerne fra vores side.
Går du med tanker om hvordan vores arbejdsplads kan forbedres? Har du en ide til et bedre grundlag for samarbejdet, om de opgaver der skal løses i hverdagen?  Er der noget som du tænker kunne løses på en helt anderledes og måske endda enklere måde, så skylder du både dig selv, kollegaerne, fagforeningen og arbejdsgiverne at give ideen videre.
Hvordan gør jeg så det? Spørger du måske… jo det er ganske enkelt: det er lokalafdelingernes opgave at viderebringe alle forslag fremsat af medlemmerne til forbundet, altså skal du enten stille forslaget på afdelingens generalforsamling, eller nedskrive dit forslag og sende det til din lokalafdelingsformand således, at han/hun senest den 15. maj kan videresende forslaget til forretningsudvalg og hovedbestyrelse.
Måske er det netop dit forslag, der kan være med til at sikre en rigtig god aftale, så begge parter gennem næste overenskomstperiode føler, at det giver ”god mening” med den ordlyd parterne kom overens med.
I den forbindelse er det værd at huske, at en overenskomstaftale altid er et udtryk for ”det muliges kunst” med andre ord, alles ønsker er ikke opfyldt (hverken arbejdsgiver eller lønmodtager) men alle er enige om resultatet.
Jeg glæder mig meget til at se alle jeres forslag og ønsker og jeg lover, at vi vil arbejde meget seriøst på, at få en god overenskomst forhandlet på plads. Det bliver spændende at se resultatet.
 
God arbejdslyst til alle
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 

Landsbygraveren februar 2018
 


Et februar blad med en hilsen til alle fra FAR !!
Hvad er nu det for noget? 

Har formanden nu fået storhedsvanvid og begynder at omtale sig selv i tredieperson og som FAR!!!  Nu har han da vist tabt grensaksen.
Forklaring: FAR er vores fælles projekt og bogstaverne står for Folkekirkens Arbejdsmiljø Rådgivning. Denne rådgivning er kommet til verden, som et projekt under folkekirkens arbejdsmiljøråd der sammen med Kirkeministeriet har etableret en brancherettet arbejdsmiljørådgivning, for de folkekirkelige arbejdspladser.
 
Den helt store fordel og styrke ved denne rådgivning er netop at vi alle:  Alle parterne på arbejdspladsen er repræsenteret og står bag denne rådgivning. Vi skal altså ikke ud i en drøftelse om hvem der står bag og hvem der ”ejer” denne.
Vi er således ”medejere” af rådgivningen og det er derfor også en selvfølge, at vi i vort blad fremover vil give plads til at medarbejderne fra FAR kan komme med gode råd og vejledninger. Vi har aftalt, at der er frie rammer for hvilke emner der vil blive taget op fra gang til gang og der er bestemt mulighed for, at du/I kan få indflydelse på emnerne, så har du ideer eller spørgsmål som er relateret til arbejdsmiljø og som du gerne vil have belyst her i bladet, så er invitationen hermed givetJ.
Skriv en kort mail til os med spørgsmål eller andet og send den til kontor@fakk.dk  Så kommer svarene her i bladet hurtigst muligt.
Er du for øvrigt tilmeldt nyhedsbrevet fra Folkekirkens Arbejdsmiljøråd, hvor du løbede får nyheder om arbejdsmiljørådets arbejde? Hvis ikke så klik ind på www.kirketrivsel.dk og tilmeld dig nu.
På samme hjemmeside kan du i øvrigt også finde mange gode redskaber til, hvordan arbejdet med arbejdsmiljøet kan gribes an, samt læse diverse vejledninger.
Med februar er vi midt i vinteren og vi glæder os nok alle til, at der igen begynder at kunne ses små spirer og tegn på forår. 
I skrivende stund (midt i januar) sidder vi i Forbundet også og venter på forårstegn, ikke i naturen men ved forhandlingsbordet. Vi er spændte på hvornår der kommer så meget tøbrud i klimaet mellem Moderniseringsstyrelsen/Finansmisteriet og vores forhandlere fra CFU (Centralorganisationernes fælles Forhandlingsudvalg), så der kan komme reel forhandling i gang om fornyelse af vores overenskomster.
Vi har udvekslet krav med vores direkte forhandlingsmodpart Kirkeministeriet den15. december,  men herefter er forhandlingerne så sat i bero, idet vi har aftalt i CFU regi at der ikke forhandles overhovedet, før de ”store knaster” er klaret.
Ja! det bliver spændende hvornår vi ser forårstegn, så arbejdet kan komme i gang.
Med ønsket om et snarligt forår
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 



Landsbygraveren januar 2018
 

Nyt år 2018

 
Godt nytår til alle bladets læsere, jeg håber at I alle er kommet godt ind i det nye år og er klar på alle de udfordringer 2018 måtte give os.
 
Det er jo dejligt med sådan et nyt år og en helt ny kalender, hvor der ikke er helt overtegnet med aftaler m.m. I et tænksomt øjeblik kan man jo godt sidde og fundere over, hvad man vil bruge sådan et helt år med alle sine måneder, uger, dage og timer til.  Den tanke kommer som en naturlig følge af, at nytåret giver os anledning til at tænke tilbage på året der så hurtigt ”fløj forbi”
Jeg kan i hvert fald godt sidde tilbage med en stor taknemmelighed over, alle de mennesker jeg fik lov til at møde i årets løb. Selvfølgelig var det ikke altid i en lige ”festlig” anledning vi mødtes. Uanset om jeg mødte: Jer medlemmer, tillidsmænd, afdelingsbestyrelser, menighedsråd, præster/provster/biskopper, ansatte i stifter eller ministerie, eller andre samarbejdspartnere, ja! så har hvert møde været med til at berige året 2017 for mig. Samtidig giver det mig også en stor forventning til det nye år.
 
Hvilke udfordringer ligger der til os i 2018?
 
Ja, det der ligger lige for og som jeg personligt er meget spændt på, er arbejdet med at få vores overenskomst fornyet. I skrivende stund har vi netop udvekslet krav med vores arbejdsgivere og straks her i det nye år starter forhandlingerne op. Det bliver virkelig spændende at være med til, også set i lyset af sidste års overenskomst på det private område, som gav interessante resultater. Dette blandet med at vores regering (læs: Sofie Løhde) har været ude med særdeles markante udmeldinger i pressen, med (efter vores opfattelse) aldeles udokumenterede påstande om, at ”de offentlig ansattes løn er steget meget mere end i det private”. Det er ikke rigtigt og jeg håber ikke at det bliver med den attitude ministeren går til forhandlingerne, i så fald er jeg ikke sikker på at ordet ”spændende” er helt dækkende. Hvor ville det være godt, hvis ministeren ville tænke lidt over, at det rent faktisk hedder ”overenskomstforhandlinger”, der (som oftest) resulterer i en overenskomst, som begge parter kan godkende og efterfølgende bruge, som de fælles spilleregler for dagligdagen på arbejdspladserne. Så lad os håbe at vi alle kan sige OK til OK18 J
Vi har i FAKK allerede aftalt en række møder med Kirkeministeriet, hvor vi skal arbejde med fornyelse af vores organisationsaftale samt protokollat. Her får vi mulighed for at komme helt ned i detaljen af vores aftaler og resultatet skulle gerne være, en endnu bedre aftale end den vi har i dag.  Disse forhandlingers resultat er selvfølgelig ”det muliges kunst”, idet vi for det første er afhængige af resultatet fra forhandlingerne mellem CFU og Finansministeriet, dernæst at vi sammen med ministeriet kan blive enige om, at det vi evt. ændrer, virkelig opfattes af begge parter som forbedringer. Det er selvfølgelig også en forudsætning, at der denne gang bliver afsat midler til forhandlingerne mellem Kirkeministeriet og FAKK. 
2018 er også ”delegeretmøde år” hvor de delegerede fra hele landet mødes for at drøfte og udstikke kursen for vort forbund i årene der kommer. Så det er allerede nu du skal begynde at tænke over, om du har forslag til forbundet, som du vil de delegerede skal forholde sig til. Har du et forslag kan du enten møde op på din afdelings generalforsamling og fremsætte dit forslag der, eller du kan sende det til din afdelingsbestyrelse, som så sender det videre til behandling på delegeretmødet.
Jo, det skal nok blive et godt 2018, især hvis vi alle trækker i arbejdstøjet og bidrager positivt til fællesskabet.
Med ønsket om et rigtigt godt nytår til alle
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand


Landsbygraveren december 2017

 

Er hensyn til arbejdsmiljøet udtryk for manglende samarbejde???

I skrivende stund er der en heftig debat i gang både i aviser, på TV samt på de ”sociale medier”, om det rimelige i at kirkens personale ikke må løfte på kister. Jeg vil gerne (igen) bruge lidt plads på denne side, til at lufte min mening om den sag:
Den aktuelle ”mediestorm” er affødt af at bedemænd har kontaktet Kristelig Dagblad og klaget over at der flere steder i landet er menighedsråd, der har sendt skrivelser ud til bedemænd om at kirkens personale, ikke kan hjælpe med at bære kister ind og ud af kirker/kapeller. Dette er blevet udlagt som om, at kirken nu har afbrudt et godt samarbejde og overladt problemerne til bedemændene.
Jeg vil helt klart rose de menighedsråd og kirkegårdsbestyrelser, der har taget fat om problemstillingen og forholdt sig til, hvordan de sikrer at deres medarbejdere, ikke lider overlast ved udførelsen af deres hverv. Jeg vil dog også påpege at det selvfølgelig er en misforståelse, hvis dette bliver opfattet som om at gravere/kirketjenere ikke må medvirke til at transportere kister. Det er ikke tilfældet, det som sagen drejer sig om er de manuelle løft, altså der hvor kister manuelt bæres. Arbejdstilsynets udmelding er meget klar: Man kan/må ikke løfte og transportere kister manuelt, derfor skal der anvendes hjælpemidler til dette. Hvorledes dette så kan praktiseres i de enkelte tilfælde, ja det må så beskrives, her vil der selvfølgelig blive tale om, at disse løsninger bedst kan findes i et samarbejde med de aktører der har opgaven.
Folkekirkens Arbejdsmiljøråd har taget kontakt til Arbejdstilsynet, for at vi sammen med dem og Bedemændenes Brancheforening kan få udarbejdet en fælles vejledning. 
Jeg er meget ked af, at det fra nogle debatdeltagere bliver udlagt, som om at kirken og deres ansatte ikke vil samarbejde. Selvfølgelig vil vi det, men det må aldrig blive på bekostning af medarbejdernes helbred. Uanset hvem der har opgaven (kirkens personale, bedemanden eller de pårørende) kan der findes en løsning, som både tager hensyn til arbejdsmiljøet, er smukt og samtidig er etisk forsvarligt.
Så kære kollegaer, lad os hjælpe hinanden til at få løst også denne udfordring, i samarbejde med vores arbejdsgivere. Vi kan jo passende bruge de kommende (vinter) måneder, på at få fundet de bedste løsninger og få dem beskrevet i vores arbejdspladsbeskrivelser.
Med denne opgave er det jo som det meste andet vi beskæftiger os med, ikke noget vi kan sige at vi er færdige med, men der vil altid vise sig nye udfordringer og problemstillinger, som vi skal forholde os til. Det er vel også det der gør vort (arbejds-)liv værdifuldt.
Nu er vi så inde i julemåneden med alle dens traditioner og skikke, og heraf følgende juletravlhed. Forhåbentlig får vi ikke mere travlt, end at vi også får tid til hygge og samvær med familie og venner.
God Jul til alle bladets læsere
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren november 2017
 

Sympatikonflikt aflyst!!

Efter at Politiforbundet og Moderniseringsstyrelsen fredag den 22. september 2017 indgik aftale om overenskomst for politikadetterne, tilbagekaldes den varslede sympatikonflikt som bl.a. FAKK har støttet op om.
 
Vi har modtaget en takkeskrivelse fra Politiforbundets formand Claus Oxfeldt, der blandt andet skriver:
(Citat)”Undervejs i forløbet bad vi om jeres opbakning til at få en overenskomst med strejkeret – sådan som det er normen på arbejdsmarkedet – ved at bakke op om vores blokade med etablering af sympatiblokader.
Det er jeg rigtig glad for, at I rent faktisk gjorde. Vores egen blokade, og den opbakning I gav den, både i form at sympatiblokaderne og jeres støttetilkendegivelser i forskellige sammenhænge, var af uvurderlig betydning for, at vi kunne samle opbakning til at stå fast mod Moderniseringsstyrelsens krav om begrænsning af strejkeretten. Det havde stor betydning i hele det afsluttende forhandlingsforløb at vide at I bakkede så explicit op, som I gjorde.
Tak for støtten til jer alle.
På forbundets vegne –og med venlig hilsen
Claus Oxfeldt. ” (Citat slut)
 
Som jeg skrev i augustnumret af dette blad, er det første gang i vores historie, at vi er gået ind i den slags ”konflikter”, men jeg vil her på disse linjer godt benytte anledningen til at takke for den enstemmige støtte til Forbundets beslutning, om at støtte op om denne sag. Tak for støtte fra såvel menige medlemmer, som tillidsfolk og bestyrelsesmedlemmer fra hele landet. Vi har vist at vi er en del af ”en større familie” som kender værdien af, at stå sammen når der kommer angreb på vores rettigheder. Hvem ved! næste gang er det måske os der rammes af ”fikse ideer” fra vores modpart, så er det jo godt at vide, at vi ikk
Til top