Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Her er du:
Forside >  Nyheder > Forbundsformand

Formandens hjørne








 



Landsbygraveren februar 2020
 

Februar

Februar, det er koldt og mørkt. Det syntes som om foråret er langt væk og vi går og længes lidt efter lysere dage, fuglesang og duften af forårsblomster.
Der er tid til at komme ”i bunden” af opgaverne på skrivebordet. Gennemgang af arbejdspladsvurderingerne, forberede det nye års opgaver på kirkegården, måske skal der skiftes hække, eller laves et nyt område på kirkegården til en anderledes form for gravpladser, for at imødekomme brugernes ønsker om alternative gravsteder. Ja, der er nok at tage sig til for os på kirkegårdene.
 
Men det er også tiden, hvor vi bliver indkaldt til generalforsamling i vores lokale afdeling, inden du nu siger: ”At der skal du bestemt ikke hen, for så risikerer du bare at du bliver tvunget til at gå med i arbejdet”, så vil jeg gerne bede dig tænke lidt over, hvorfor der indkaldes til disse møder. Ja, det er nok også for at der skal vælges/udpeges nogle til en bestyrelse, men en generalforsamling er også meget andet. Det er her vi alle får muligheden for at få den direkte orientering, om hvad der røre sig både lokalt i den enkelte afdeling, men også hvad der sker i Forbundets hovedbestyrelse m.m.
 
Generalforsamlingen er også stedet hvor vi graver og graver imellem kan drøfte ønsker om ændringer i arbejdsvilkår og aftaler. Netop på dette forårs generalforsamlinger skal der også tages stilling til hvilke krav, vi som ansatte har til næste års overenskomstforhandlinger. Her er det meget vigtigt at alle fremkommer med forslag og ideer og at vi kan få en god diskussion om hvad vi vil prioritere, er det mere i løn, mere frihed, mindre rådighed, højere pension eller noget helt andet, som forhandlerne skal forsøge at få aftalt på plads. Det siger sig selv at det er de enkelte medlemmer der ved hvilke behov og ønsker der kan være, men det er også vigtigt at det så også kommer videre i vores system. Når først aftalen er underskrevet er det for sent at komme med ønskerne. Til sommer skal vi på delegeretmødet drøfte hvilke krav vi som fagforeningen vil fremsætte over for vores arbejdsgivere til næste års overenskomstforhandlinger. Så det er derfor NU du skal hjælpe med at formulere kravene, det er nu vores demokrati og hele vort forbunds struktur kan/skal virke. Det er nu du/jeg har den direkte indflydelse på hvad der skal sendes videre netop fra din afdeling. Så også af den grund er det vigtigt at du tager af sted til generalforsamlingen.
 
Vi er i FAKK som det vist er alle bekendt, fra den 1.januar er blevet en del af Serviceforbundet. En beslutning vi ser som en styrkelse, således vi er endnu bedre rustet til at varetage det enkelte medlems interesser, men dette ændre ikke ved at det allervigtigste led i det hele er medlemmerne og medlemmernes mening. Det er flere gange fra vores ny samarbejdspartnere blevet påpeget (hvad vi selvfølgelig godt vidste i forvejen) at FAKK´s struktur med gode velfungerende lokalafdelinger er vores helt store styrke. Dette bekræfter jo så endnu engang mit argument med, at du skal give din mening til kende og støtte op om dem som har påtaget sig at sidde i en lokalafdelings bestyrelse, for på dine vegne at være talerør for netop dine/jeres holdninger.
 
Mit håb er at der rundt om i landet i de kommende måneder, vil være god gang i debatten på diverse generalforsamlinger, at der fremkommer nogle gode forslag og at bestyrelserne rundt om i afdelingerne kan mærke medlemmernes opbakning til det fortsatte arbejde. Skulle der være en ledig plads i bestyrelsen hist og her, så er jeg også sikker på at der nok skal være nogle der har lyst til opgaven. Men lad nu være med at blive væk fra generalforsamlingen af frygt for at ”blive valgt ind”. Det er bestemt tilladt at møde frem uden at skulle tvinges/presses til noget.

Vi ses til generalforsamlingen og tag gerne nabograveren med.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand


Landsbygraveren 2020

 

Godt nytår.

Ja, hilsenen med ønske om et godt nytår, udveksler vi med stort set alle vi møder her i tiden omkring årsskiftet. Selvfølgelig ønsker vi at det nye år bliver godt og måske endda bedre end det/de foregående år.
 
Vi har sikkert alle nogle ønsker om hvad året 2020 vil bringe. Ønsket om et godt helbred, styr på økonomien, et godt arbejdsliv, en stor rejse osv. osv…
Det bliver jo alt sammen blot til planer og ønsker. Men hvordan det så bliver er der jo flere faktorer der har indflydelse på.  Jeg er sikker på at vi selv har en god del indflydelse på hvor godt året bliver, dels med vores egen indsats, men også med den tilgang som vi vælger at møde det nye år og dets udfordringer med.
 
En klog mand har engang sagt: ”Det handler ikke så meget om hvordan man har det, men mere om hvordan man tager det” og jeg tror at der ligger en stor sandhed i de ord. Hvis vi møder hverdagen, kollegaer, arbejdsgivere og familiemedlemmer, med et åbent sind og et glad smil, så tror jeg at mange af vores problemer vil vise sig at være betydeligt mindre.
 
En positiv indgang til udfordringerne, vil helt sikkert smitte af på vores omgivelser uanset om det er på den private hjemmefront, eller på arbejdspladsen. Det er selvfølgelig ikke sikkert, at det bliver som vi havde ønsket det, men jeg er overbevist om at processen bliver langt skønnere at gennemleve, hvis vi tager fat på problemer/udfordringerne med en positiv indgangsvinkel.
 
For øvrigt bliver det jo spændende at være med i det nye år 2020. Hvorfor nu det? Hvad gør årstallet 2020 til noget særligt? Jo, de fleste af os kan sikkert huske tilbage til de første år efter årtusindskiftet, da var der ikke en forening, virksomhed, politisk parti eller regering for den sags skyld der ikke havde en 2020 plan.
 
Alle var parate til at sætte konkrete ønsker og mål op for hvordan verden (nær eller fjern) skulle se ud når vi nåede til 2020. Så derfor mener jeg det bliver spændende, at finde nogle af alle disse visionære planer frem og se om det så er lykkedes at komme i mål……. Sikkert ikke, men derfor er det vel stadig på sin plads, at vi laver planer og har ønsker for vores fremtid. Hvis vi ikke har et mål at køre efter, så kommer vi ikke langt.
 
Så kære læser af disse linjer, lad os sammen glæde os over et nyt år, men masser af udfordringer og nye samarbejdsrelationer. Jeg er sikker på at vi sammen kan skabe et godt år 2020, som vi ved næste årsskifte kan kigge tilbage på med taknemlighed.
Godt nytår

Kom så bare an 2020
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.



Landsbygraveren december 2019

 

Jeg glæder mig i denne tid…

 
Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste der i denne tid går og glæder sig.
 
Dels er det selvfølgelig julen med alle dens gode traditioner med arrangementer i stort tal, som sikre at vi alle kommer i den helt rette stemning op til den store højtid, selvom det jo også altid er ensbetydende med ekstra travlhed for os som medarbejdere ved folkekirken, så er det altid dejligt at være med til at føle sammenholdet og glæden i gennem hele julens travlhed.
Jul er og bliver jo mere end bare ”en vinterfest”. Det må vi holde fast i og turde stå ved; at det er den kristne jul vi fejrer og derfor har lyst til at være med til, at glæde og vise omsorg for alle i vores nærhed.
 
Som barn var det jo nok mest det der med gaverne, som var den mest konkrete grund til at vi glædede os til julen. Men mon ikke vi alle også ser hen til julen med en forventning om, at være sammen med familien og vennerne på en lidt mere intens måde, end den travle hverdag ellers giver mulighed for. Det glæder jeg mig i hvert fald til.
 
Men jeg glæder mig også meget til det bliver nytår, og dermed en ny virkelighed for vort lille forbund, som fra og med den 1. januar bliver en del af Serviceforbundet. Jeg er overbevist om at det bliver rigtig godt og at vi med vores indtræden i Serviceforbundets ”familie” vil opleve, at ”fællesskabet gør stærk”. Jeg glæder mig over at vi sammen har besluttet at styrke vort gode gamle forbund med denne aftale. Det bliver spændende at få ”hele pakken lukket op”, med alle de nye muligheder et sådant samarbejde byder på.
Du vil som medlem af FAKK modtage direkte information via mail og breve. Ligesom du kan læse lidt mere om overgangen andet sted i dette blad.
 
Når det så bliver ”hverdag” igen, glæder jeg mig også meget til at få afsluttet et af vores periodeprojekter, som blev aftalt i forbindelse med OK18. ”Periodeprojekt om medarbejderrepræsentantens rolle”. Jeg ved jo at rigtig mange af vores medlemmer også har påtaget sig opgaven, med at være medarbejderrepræsentant i menighedsrådet. Det er derfor meget vigtigt for os at vi får tydeligt beskrevet hvilke rammer og med hvilke rettigheder/pligter denne opgave skal udføres under.
Vi har aftalt med Kirkeministeriet, at videreføre arbejdet i en undergruppe under Folkekirkens Samarbejdsudvalg, således at alle både fra arbejdsgiver og medarbejdersiden deltager i udarbejdelse af en kommende vejledning. Det er vor forventning at Kirkeministeriet efterfølgende udgiver resultatet som en vejledning og dermed vil alle få et fælles ”regelsæt” at arbejde ud fra.
Jo, der er sandelig nok at gå og glæde sig til.
 
Med ønsket om en god og glædelig jul til alle medlemmer og samarbejdspartnere.

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand



Landsbygraveren november 2019
 

”Dette kan blive en historisk dag”

 
Med den indledende replik indledte vi det ekstraordinære delegeretmøde, som blev afholdt tirsdag den 8. oktober i Vingstedcenteret ved Vejle.
 
Delegeretmødet var indkaldt for at tage stilling til forslaget fra hovedbestyrelsen om at FAKK bliver en del af Serviceforbundet. Hovedbestyrelsen fik jo som bekendt på seneste delegeretmøde til opgave, at undersøge mulighederne for samarbejde med et andet forbund, for ad den vej at kunne sikre forbundets fortsatte virke.
 
Resultaterne af disse undersøgelser har så resulteret i, at hovedbestyrelsen har anbefalet Serviceforbundet. Hvilket især skyldtes, at vi kan fortsætte som selvstændig fagforening under Serviceforbundet, i lighed med de 10 andre (11 når kirketjenerne også kommer med pr.1.1.2020) fagforeninger der idag er en del af Serviceforbundet.
 
Delegeretmødet vedtog med overvældende flertal, at forbundet bliver en del af Serviceforbundet pr 1. januar 2020 (48 for og 1 imod).
Vi er overbeviste om at samarbejde er vejen frem, samtidig med at vi bevarer vores selvstændighed. Ved at komme med i Serviceforbundet kan vi blive en del af et større fællesskab og på samme tid beholde ejerskabet over vores overenskomster. Dermed er der stadig os selv der indgår overenskomster og aftaler og vores 19 lokalafdelinger vil fortsat være medlemmernes primære kontakt.
 
Vi får i Serviceforbundet ekspertise og støtte i form af jurister og socialrådgivere, der kan styrke vores hjælp til det enkelte medlem. Vi bliver desuden omfattet af Serviceforbundets strejkekasse. Det betyder at vi kan være en endnu bedre fagforening for vores medlemmer.
 
Hvordan kommer jeg så som medlem af FAKK så til at opleve dette samarbejde? I det daglige vil det fortsat være vores kendte medarbejdere der vil tage telefonerne og hjælpe medlemmerne med at løse de opgaver der kommer, men vi forventer også at det faktum at der er et langt større ”maskinrum” i Serviceforbundet, vil opleves som en styrkelse af det faglige arbejde. Ligeledes tror vi på at vores afdelingers bestyrelser og provstitillidsfolk, vil mærke et tydeligt løft i informationsniveauet og lettelse i administrationen, således at man ude lokalt kan koncentrere sig om at være i nær kontakt med medlemmerne gennem erfagrupper m.m.
 
Der vil i de næste måneder bliver lagt mange kræfter i, at alle vores medlemmer får en grundig information om hvilke ændringer aftalen får, men jeg kan allerede nu afsløre, at der ikke sker ændringer i kontingentets størrelse, men alene vil ske en ændring i form af opkrævningsformen. Vi har hidtil opkrævet kontingentet kvartalsvis, det vil nu i forbindelse med overgangen til Serviceforbundet bliver ændret til månedlig betaling. Hele kontingentopkrævningen vil fremover varetages af Serviceforbundet. Men som sagt meget mere om dette i den kommende tid.
Jeg er overbevist om at vi med dette skridt, kan fortsætte arbejdet (med fornyet styrke) med at være fagforeningen der sikre de bedste arbejdsvilkår og overenskomster for alle vores medlemmer. Men som en af de delegerede udtrykte det: ”Denne beslutning betyder ikke at arbejdet er færdigt, men at vi er på rette vej og at vi i fællesskab møder de udfordringer fremtiden bringer”.
 
Så kære medlemmer: Tillykke med at vi nu bliver en del af et større fællesskab, der kun kan gøre os stærke.

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

 

Landsbygraveren oktober 2019

”Det frie valg”

Når disse linjer skrives viser kalenderen midt i september og vores medier flyder over med nyheder og ophidsede kommentarer omkring spørgsmålet: Har vi frit fagforeningsvalg i Danmark?
 
Diskussionen er poppet op efter en sag fra Københavns Lufthavn, hvor en stor gruppe medarbejdere nedlagde arbejdet fordi en af deres kollegaer ikke ville være med i ”deres fagforening”. 
Det er selvfølgelig en sag der har flere sider, men det har fået mig til at overveje min holdning som formand for en fagforening. Grundlæggende er jeg selvfølgelig fuldstændig enig i, at alle har ret til selv at vælge hvilken forening/klub/politisk parti eller trosretning, som vedkommende har lyst eller overbevisning til. Men for mig er der også noget der hedder at ”tage konsekvenserne af det frie valg”. Hvis jeg f.eks. vælger at undlade at tegne forsikring på mit hus eller bil, ja så må jeg selvfølgelig også selv stå med udgifterne til eventuelle skader. Jeg kan ikke regne med at forsikringsselskabet føler sig forpligtiget til at hjælpe mig, når jeg ikke ville bidrage til den fælles kasse.
Lidt på samme måde har jeg det med ”det frie fagforeningsvalg”.  For mig er det en selvfølge at jeg selvfølgelig vil være en del af det fællesskab, som har kæmpet for at skaffe de goder og aftaler som i dag gælder på vores arbejdspladser, men min retfærdighedsfølelse er sat på kraftigt på prøve, når ikke-medlemmer eller medlemmer af en ”gul fagforening” tager det som den største selvfølge, at de overenskomster og lønforbedringer som fællesskabet har aftalt med vores arbejdsgiver, også skal gælde for dem.
Forleden stødte jeg på et udtryk som jeg ikke før havde hørt nemlig: ”I – Deals”.  Ikke idealer, men (frit oversat) Jeg/mig aftaler.
Da jeg havde fået forklaret hvad begrebet dækker, ja så var det jo nok ikke så nyt endda. Eksempel: En medarbejder siger: Ja, det er jo meget godt med at overenskomsten siger at jeg har ret til: en fast ugentlig fridag, ferie efter ferielovens regler osv. Men jeg har brug for at der lige nøjagtigt i mit (helt specielle tilfælde) skal gælde nogle helt andre regler, som passer til mine ønsker og behov.  Denne opfattelse er desværre ikke helt ukendt og måske får den næring af at moderne mennesker ikke i samme grad som tidligere føler at ”fællesskab gør stærk” men mere er overbeviste om, at: jeg kan godt selv og ingen skal bestemme over mig. Men de samme personer som ”Vil Selv/Kan Selv” står af og til i den situation, at det bliver aktuelt at ”få hjælp” fra fællesskabet og så kan det være for sent at komme med, det svarer lidt til at ringe til forsikringsselskabet for at tegne en brandforsikring, når der er gået ild i huset.
Så det frie valg ja tak, men på betingelse af, at jeg så også er parat til at tage følgerne. Hvis jeg af en eller anden grund blev overbevist om, at det eneste rigtige for mig ville være at køre i venstre side af vejen, fordi det passede til mit temperament og i øvrigt skal alle de andre ikke bestemme over mig, ja så tror jeg at alle vil være enige med mig i, at det nok var klogest for mig at flytte til et land hvor venstrekørsel var ”normalen”. Alternativt måtte jeg nok i gang med et større arbejde for at overbevise alle andre og folketinget om, at vi skal vedtage at skifte side.
Jeg er stolt af at vi i FAKK ikke tvinger nogle til at være medlem af vores fællesskab, men jeg er også fuld af fortrøstning over og tror på, at gravere og kirkegårdsledere under vort forhandlingsområde kan se det fornuftige i, at være med i det fællesskab der arbejder på at gøre rammerne for vor arbejdsliv endnu bedre.
Ja, der er mange ting der kan gøres bedre end i dag, men skal vi lykkes med at ændre det, er vi nødt til at stå sammen, det kan ikke klares ved I –Deals. Uanset hvor fristende det kunne se ud for den enkelte.
Med en gammel fagforenings parole:  Fællesskab gør stærk.

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

 

Landsbygraveren september 2019
 

Hvad bringer fremtiden?

Som det sikkert er de fleste bekendt, så vedtog vi på vort delegeretmøde (2018) at hovedbestyrelsen skulle undersøge mulighederne for samarbejde med andre fagforbund. Denne opgave har vi så gennem de efterfølgende måneder arbejdet intenst på i såvel formandskab, forretningsudvalg som hovedbestyrelse.
Vi har haft drøftelser med mange mulige samarbejdspartnere, således at vi med sikkerhed kunne sige at alt var undersøgt. Blandt dem vi har talt med kan nævnes, 3F, FDK (kirkegårdslederne), Serviceforbundet og Min A kasse (for samarbejde om administration).
Det har været en spændende opgave og vi har brugt rigtig mange timer på at være grundige og samtidig forsøge at danne os et billede af, hvordan vi fremover sikrer at vi som gravere/kirkegårdsledere, får den største indflydelse på aftaler og vilkår på vort område.
Og efter at alle vores afdelinger havde haft mulighed for at drøfte emnet på medlemsmøder og generalforsamlinger hen over vinteren, kunne der på hovedbestyrelsesmødet i april så konstateres at:
  ”Ordstyreren konkluderer overvejende flertal for der arbejdes videre vedr. Serviceforbundet”. (klip fra referatet)
Samtidig vedtog hovedbestyrelsen en tidsplan for det fremtidige arbejde med at undersøge mulighederne for samarbejde med Serviceforbundet. Denne tidsplan indeholder bl.a. at der indkaldes til ekstraordinært delegeretmøde her i efteråret (den 8.oktober i Vingstedcenteret ved Vejle) forud herfor samles hovedbestyrelsen for at ”finpudse” det endelige oplæg til delegeretmødet.
Det bliver således delegeretmødet der kommer til at vedtage hvilken vej, vi som forbund skal betræde i fremtiden, idet det jo som bekendt er delegeretmødet der er vores øverste myndighed i forbundet, her vil de delegerede på vegne af afdelingernes medlemmer tage de nødvendige beslutninger.
Vi har under hele forløbet med drøftelser og undersøgelser, haft et meget nært samarbejde med vores gode kollegaer og samarbejdspartnere i Danmarks Kirketjenerforening, som vi jo har samarbejde med vedr. sekretariatet og det har været en udfordring for det fremtidige samarbejde, at begge foreninger (FAKK og Danmarks kirketjenerforening) gerne skulle have det samme organisatoriske tilhørsforhold, derfor var kirketjenernes generalforsamling her i maj måned imødeset med stor spænding. Men kirketjenernes generalforsamling vedtog næsten enstemmigt, at indlede optagelsesforhandlinger med Serviceforbundet. Der vil derfor være godt grundlag for at samarbejdet omkring sekretariatet også kan fortsætte, såfremt vi i FAKK også vedtager at søge optagelse i Serviceforbundet.
En af de væsentlige grunde til at vi i ledelsen af forbundet anbefaler samarbejdet med Serviceforbundet er at vi dermed beholder ”ejerskabet” over vores overenskomster, dvs. at det fortsat vil være gravere/kirkegårdsledere der indgår overenskomster og aftaler. Vi beholder altså den direkte indflydelse, samtidig med at vi bliver tilknyttet et større fællesskab, som kan støtte og hjælpe både i forbindelse med dagligdagens udfordringer, omkring samarbejde på de enkelt arbejdspladser, idet serviceforbundet har tilknyttet et korps af socialrådgivere og jurister.
Derudover vil vi også bliver omfattet af Serviceforbundets strejkekasse, hvilket vil have stor betydning for vort forbundskasse i forbindelse med evt. fremdige konflikter.
Vi skal heller ikke nødvendigvis ændre på vores egen struktur med selvstændige lokalafdelinger, som er tæt på medlemmerne, men får derimod støtte til at styrke indsatsen omkring sagsbehandling og hjælp til det enkelte medlem.
Så det bliver spændende at være med til at udforske vort forbunds fremtid og vi er overbeviste om at samarbejde er vejen frem, samtidig med at vi bevarer vores selvstændighed.

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 

Landsbygraveren august 2019

Tilbage på job efter ferie: Hurra!!

 
Mange har sikkert allerede på nuværende tidspunkt afholdt sommerferie, eller måske er der stadig en lille rest der har ferie lidt endnu (heriblandt undertegnede). Men alle kan sikkert genkende følelsen af, at sidde den sidste aften i sin ferie og se tilbage på dejlige feriedage, med afslapning, gode oplevelser med familie og venner, rejser eller måske er ferien brugt på havearbejde, husvedligeholdelse, oprydning eller andet, der ikke lige er blevet tid til i en travl hverdag.
 
Følelsen af at ferien er brugt og at hverdagen nu igen melder sig, kan jo nok på sin måde være lidt vemodig, men samtidig håber jeg også at de fleste oplever, at når så først man er mødt ind på sin arbejdsplads så ”falder der ro på” og man kan glædes over en god hverdag, på en god arbejdsplads. 
Jeg tror det er meget vigtigt at vi har et job, som i hverdagen kan give mening og indhold. Vi er jo heldigvis mange der kan sige, at vi har et dejligt og meningsfyldt job med mange forskellige opgaver og udfordringer, som vi i fællesskab med kollegaer og arbejdsgiver kan medvirke til bliver løst.
Sidder du nu og tænker, ”ja tak, bare det var sådan for mig også”, så vil jeg opfordre dig til at overveje hvad der kan ændres, så det også bliver tilfældet på din arbejdsplads. Vi har alle et medansvar for at arbejdspladsen fungerer og i de allerfleste tilfælde, så kan der ændres rigtig meget hvis vi bare tør sætte ord på de ting, som vi ikke syntes er helt i orden. Det er så let at give skylden for dårlig trivsel videre til andre (kollegaer, menighedsråd, osv. osv.), men prøv engang at bruge 5 minutter på at tænke lidt over, hvordan du ville have det med dig som kollega. Jeg påstår ikke at du er problemet, slet ikke, men øvelsen kan godt give os et indblik i hvad der er der gør at menighedsråd, præst eller kollega reagerer som de gør. Jeg tror nemlig der i rigtigt mange tilfælde er tale om at vi misforstår hinanden, eller måske ikke har fået aftalt/beskrevet hvem der gør hvad og hvorfor.
Både til dig der tænker at der var ting der kunne være bedre og til dig der føler, at du har en dejlig arbejdsplads og et indholdsrigt arbejdsliv, vil jeg gerne sige: Der er hjælp til/brug for dig i det kollegiale samspil der er i en ERFA-gruppe. Hvis du ikke allerede er med i en sådan, så kontakt din lokale afdeling for at høre hvor der er en gruppe, som du kan være med i og hvis ikke den findes, så må vi ved fælles hjælp sørge for at den bliver skabt. Det er nemlig meget vigtigt at vi har gode kollegaer, som vi kan spørge til råds og derfor er der brug for dig i en ”ERFA-gruppe nær dig”.
Det er det der gør en faggruppe stærk, at vi står sammen i arbejdet for at gøre det hele lidt bedre.
 
Fortsat god ferie og derefter
God arbejdslyst
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand


Landsbygraveren juli 2019

”Et underholdende opkald”

Telefonen ringer pinselørdag midt på eftermiddagen og en ”overfrisk stemme” siger, Hej Bjarne, mit navn er Børge. (lad mig være ærlig, jeg fik ikke fat i navnet) Undskyld at jeg forstyrrer Bjarne, Jeg vil gerne tale lidt med dig Bjarne om fagforening og A-kasse. Jeg ringer fra ”Det Faglige Hus” Jeg ved ikke om du kender os Bjarne, men vi vil gerne fortælle dig om vores fagforening og a-kasse. Har du lyst til det Bjarne? (den friske fyr havde da i hvert fald fået fat i mit fornavn).
Jeg tænkte: Det kunne da være interessant, og siger derfor. ”Ja lad mig høre mere om, hvilke overenskomster I har indgået på mit fagområde”. Det spørgsmål fik han tilsyneladende ikke fat på, men fortalte lystigt videre om, hvorledes ”det faglige hus” kunne være behjælpelige med alle slags problemer og spørgsmål, både faglige og A-kasse spørgsmål.
Jeg spørger derfor igen: Hvilke overenskomster har I indgået? Og jeg kan næsten mærke Børges irritation over at blive afbrudt, men forklare at jeg da må forstå at ”vi i Det faglige Hus altid tager udgangspunkt i den enkeltes sag og forhandler derudfra”.
Jeg må derfor for 3 gang stille spørgsmålet, ”hvilken overenskomsts har i indgået”???
Nu er den friske Børge tæt på at lyde opgivende, ” Jamen det lader vi fagforeningerne om og henviser så til deres aftaler.”
Mit næste spørgsmål bliver derfor, når jeg ikke kan bruge jer til at forhandle og aftale overenskomster, hvad skulle så få mig til at vælge Jer ??  Det jeg har brug for er en fagforening der kender mit fag, og som derfor er i stand til at lave fornuftige overenskomster, som er tilpasset netop mit fagområde og jeg mener det er forkert, at du forsøger at give mig indtryk af at du kan forhandle og aftale på mine vegne, hvilket du jo indrømmer at I lader fagforeningerne om at slås for, den form for salgsarbejde syntes jeg ligner bondefangeri og at I snylter på fagforeningernes arbejde og…..
Her slutter vores samtale så med at ”Børge” kort siger:  Kan du ha´ en fortsat god dag farvel!!!
Det var næsten en skam, at den gode telefonsælger ikke blev klar over hvor god resten af min dag blev.
Hvor har jeg tit haft lyst til at fortælle disse ”discount fagforretninger” om mit syn på at de snylter på seriøst arbejdende fagforeninger, som dag ud og dag ind bestræber sig på at være i god kontakt med medlemmerne, for at altid at være opdateret på hvilke udfordringer der er på de konkrete arbejdspladser.
Jeg er stolt over at være med i en lille god fagforening der: ”ved hvad vi snakker om”. Dem der sidder ved forhandlingsbordet kender jobbet på egen krop.
Tak til ”Det faglige Hus” for en underholdende samtale. (den har jeg moret mig over mange gange J)
Jeg er bare ikke tryk ved at I forsøger at vildlede mine kollegaer, til at tro at jeres ”forretning” kan sammenlignes med en fagforening.
Med ønske om en god sommer til alle læsere af dette blad.
Med venlig hilsen
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 


Landsbygraveren juni 2019

”Jeg er på rekreation, og jeg vil ikke bytte for en million… ”

 
Her på vej ind i sommerens ferietid, med forhåbentlig mange solskinstimer og frihed, til at være sammen med venner og familie, eller måske helt alene med tid til eftertanke, kom jeg til at tænke på sangen som Troels Trier for år tilbage gjorde landskendt, om den trætte og forjagede arbejder der nu endelig var kommet væk fra ræset.
 
Vi bruger jo mange kræfter på at skabe os en fornuftig hverdag, uden for meget stress og den moderne dansker har på trods af travlhed, dog også tid og mulighed for at ”holde pauser” i den fortravlede hverdag. Som med så meget andet så er fritid også noget der er bedst, hvis vi føler at den kommer når vi trænger til det og ikke kun presset sammen til nogle få uger om året, hvor man så kobler fuldstændig af og glemmer alle pligter. Tænk engang på hvordan tidligere tiders generationer, har levet med at arbejdsdagen var fra solen stod op og til den igen gik ned, alle ugens 7 dage, uden ret/mulighed for at bruge tid og kræfter på, hvad den enkelte nu havde lyst til.
 
Vi har i Danmark skabt os et arbejdsmarked, hvor der bliver mere og mere fart på hverdagen, uanset om det er direktøren eller lagermanden, om det er højtlønnede eller dem på mindstelønnen, så mærker alle forventningspresset, om at effektivisere og præstere resultater.
 
I den (når disse linjer læses) snart afsluttede valgkamp, har der været talt meget om ”tilbagetrækning” og ”nedslidning” samtidig med, at der er drøftet pensionsalder, efterløn, dagpenge til ledige osv. og jeg kan ikke lade være med at tænke lidt over, hvad det er der gør at vi vælger at indrette os sådan, at når man først er trådt ind på arbejdsmarkedet, så skal hele livet leves ”i overhalingsbanen,” for så muligvis at kunne forlade arbejdsmarkedet og derefter forhåbentlig nyde livet igen. Det må da være bedre, at arbejde og fritid kunne fordeles mere jævnt ud over et menneskeliv.
 
Når Troels Trier synger at han: ”Ikke vil bytte for en million”, så kommer jeg til at tænke på, om det netop ikke er det vi let kommer til at vælge: at bytte om, ikke for en million, så i hvert fald for kroner og ører?  At vi følger med strømmen og jager afsted for at nå frem til målet.
 
Derfor skal det være min lille opfordring her ved indgangen til ferieperioden: Nyd dine feriedage, men brug lidt af din tid til overvejelser over, om hvad du ”ikke vil bytte for en million”.
God sommer
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 
Landsbygraveren maj 2019

 

”Et flag er smukkest i modvind”

 
Jeg kom til at tænke på dette gamle ordsprog og funderede lidt over, om det mon ikke også gælder fagforeningsfaner?
Her et år efter, at vi alle efter et (skal vi sige det mildt) ”turbulent forår”, først med sammenbrud i overenskomstforhandlingerne, dernæst fagforeningernes strejkevarsel efterfulgt af arbejdsgivernes massive lockoutvarsel og efter nogle særdeles langtrukne forhandlinger i Forligsinstitutionen, kunne der endelig ”landes” en overenskomst, som også blev vedtaget i urafstemning, endda med et meget klart resultat. Jeg kan stadig glæde mig over, at vi udover at vi undgik en strejke/lockout der ville hà kostet hele samfundet og ikke kun fagforeningskasserne, rigtigt mange penge og at vi i kraft af CFU forliget, både fik sikret en reel reallønsstigning til alle, men at der også for første gang i mange år, blev afsat midler til ”vores” forhandlinger med Kirkeministeriet, hvilket gav os mulighed for netop, at sætte vort ”fingeraftryk” på vores aftale og jeg er stolt af, at vi som en af de få fagforeninger på kirkens område, kunne levere et konkret resultat der netop afspejledes i de krav og ønsker, som medlemmer og hovedbestyrelse havde fremsat. Vi fik blandt andet hævet mindstelønnen med 20. tusind kroner! samtidig med, at alle gravere med gartnerisk uddannelse nu skal aflønnes i løngruppe 2. Det er for mig at se fagforenings arbejde, når det er bedst.
 
Men tilbage til det med modvinden… Vi har jo gentagne gange fået skudt i skoene at FAKK var for lille og at vi ikke var stærke nok til at levere resultater. For at tage det sidste først, så taler sidste års OK resultat vist sit eget tydelige sprog, om hvorvidt vi er i stand til at levere resultater. Selv meget store fagforeninger var ikke i stand til at sætte et så tydeligt aftryk.
Med hensyn til det med at være for lille, ja så kan det måske være rigtig på nogle punkter, derfor er det også skønt at det arbejde som vort delegeretmøde sidste sommer satte i gang, med at undersøge mulighederne for samarbejde med andre, nu er resulteret i at Hovedbestyrelsen på sit sidste møde kunne vedtage en hensigtserklæring og en tidsplan, som betyder at der indkaldes til et ekstraordinært delegeretmøde i dette efterår, for at godkende at FAKK indgår et samarbejde med Serviceforbundet. Sandsynligvis fra årsskiftet 19/20. I den model opnår vi ”det bedste fra 2 verdner” nemlig, at vi beholder vores velkendte og afprøvede struktur med lokale afdelinger, som arbejder tæt på hvor medlemmerne bor og arbejder, vi bevarer vores Forbund med hovedbestyrelse, forretningsudvalg og formandskab. Samtidig bliver vi en del af ”en større familie” med den sikkerhed og opbakning det vil give, bl.a vil vi fremadrettet: være omfattet af Serviceforbundets strejkekasse, kunne trække på SEF´s jurister og socialrådgivere m.m. ligeledes vil det være Serviceforbundet der leverer medlemssystem og datasikkerhed. (En opgave der ellers ville koste os mange penge). Vi kan beholde vores nuværende ansatte, bl.a. vil det fortsat være Benny og Helle der forhandler og sagsbehandler som hidtil. 
 
Vi vil altså også fremover være en stærk lille fagforening, som er tæt på medlemmernes hverdag og dermed kender til udfordringerne, på samme tid vil vi være en del af noget meget større og stærkere.
Så for at slutte min snak om flag i modvind. Så er jeg overbevist om, at vi fordi vi var ude i ”blæsevejret” sidste forår, så gav det en bevidsthed hos os alle om, at vi skal stå sammen for i fællesskab, at sikre gode arbejdsforhold for vort fag. Så i stedet for at ”give op” og lade os opsluge (af dem der gerne vil det) Hvis vi gør som Storm P´s vagabond der sagde: ”det er nu bedst at have modvinden i ryggen” og løber med ”som vinden blæser” så ændrer vi intet. Lad os derfor stå fast også selvom det af og til rusker lidt.
 
 Ja, så derfor holder vi FAKK ´s fane højt og går sammen med Serviceforbundet ind i fremtidens ”blæsevejr” som et stærkere FAKK. Til gavn for vores medlemmer.
 
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 
Landsbygraveren april 2019
 

Forår

 
Så blev det april og sæsonen begynder sådan for alvor, selvom der nok er mange der har benyttet sig af den ”grønne vinter” til, at smug starte lidt med at tage gran af og gøre kirkegården rigtig forårsklar og så snart solens stråler for alvor får magt og varmer jorden, vil vi kunne glæde os over at alt begynder at spire og gro. Både det vi gerne vil hà til at gro: Blomster, træer og buske, men desværre også ukrudtet.  Men hvor er det dejligt at kunne gå ude og nyde dette fantastiske under hvert forår. Alt det grå og visne forsvinder. Snart stå træerne klar med saftspændte knopper og før vi ved af det, så er foråret gået over i sommeren.
 
Netop sommeren betyder, at vi også snart skal til at planlægge ferien og uanset om du skal ha bestilt rejse til fjernere himmelstrøg, eller du har tænkt dig at blive hjemme i ”Costa del baghave” så er det vigtigt, at du sammen med din arbejdsgiver får planlagt hvornår ferien afholdes. Så skynd dig at give din arbejdsgiver dine ønsker om ferie, således at både arbejdsgiver og du, så hurtigt som muligt, ved hvornår du er væk. (For vi er jo ikke til rådighed når vi har fri… vel J)
 
Du har sikkert hørt, at der er vedtaget en ny ferielov og selv om den først træder i kraft den 1. september 2020. (Altså næste år) ja, så kan der være ting, som det vil være klogt at tænke på allerede nu. Til det brug er der udarbejdet en pjece med vejledninger, til hvordan overgangsordningen bliver i perioden fra ”den gamle ferielov” og til ”den nye” træder i kraft. Der kan f.eks. være ting, som har betydning hvis man overvejer at fratræde sin stilling i overgangsperioden eller umiddelbart efter.
Den ferie som ”optjenes” i perioden 1. sept. 2019 til 31. august 2020 bliver indefrosset og vil først kunne udbetales, når du enten når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet. Pengene bliver indsat i en særlig fond ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler”.
Det er på det statslige område (som folkekirken følger), aftalt at reglerne om de 5 særlige feriefridage videreføres (også dette kommer der mere om senere).
Du kan finde hele vejledningen på vores hjemmeside: WWW.FAKK.dk og bl.a. finde forklaringer på hvad forskellen på forskudt ferie og så det nye begreb ”samtidighedsferie”.
Vi vil løbende opdatere hjemmesiden i takt med at vi modtager mere konkret materiale om emnet. Men for lige at forhindre unødig uro, så lad os slå fast: den ferie som du har optjent i 2018, kan/skal afholdes som hidtil i ferieåret der starter den1.maj. 2019. 
 
Jeg vil også benytte disse linjer til at sige ”tak for sidst” til alle Jer, som jeg har mødt rundt om i landet til diverse generalforsamlinger her i løbet af februar og marts. Det har hver gang været utroligt dejligt, at møde jer og få lov til at forsøge at svare på jeres altid aktuelle spørgsmål (jeg ved at John Lykkedal har samme oplevelse).
 
I år har det jo været ekstra spændende, idet dagsorden mange steder har indeholdt en drøftelse af afdelingernes holdning til eventuelt fremtidig samarbejde. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med at finde den helt rigtige model, som kan sikre at der også fremadrettet er et stærkt FAKK, som stadig kan sikre ordentlige arbejdsforhold for graverne.
 
God arbejdslyst til os alle
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren marts 2019

Udvikling og fornyelse – er det noget der er
brug for på kirkegårdene?

 
Umiddelbart kan man vel sige, at på kirkegården er alting som det plejer at være, her begraver vi de døde og medvirker til, at mindet om de afdøde kan bestå på en måde der viser respekt for såvel afdøde som efterlevende.
 
Der har i den forløbne vinter været en del debat om, hvorvidt det skal være lovligt at have afdøde familiemedlemmers urner til at stå hjemme på ”kaminhylden” eller hvor nu familien syntes det kunne passe. Ligeledes har der været en del medieomtale af det faktum, at flere og flere ønsker i forbindelse med flytning, f.eks. til en anden landsdel, at få flyttet urner med deres afdøde slægtninge med til en kirkegård i nærheden af deres nye bopæl. I og for sig et meget forståeligt ønske, men jeg syntes også at det rejser et spørgsmål om, hvorvidt vores begravelsesskik passer til de ønsker og behov som ”moderne” danskere har. Er den nye tendens et udtryk for, at vi har svært ved at acceptere døden som en adskillelse, men gerne vil have ”vores afdøde inden for rækkevidde”. Jeg tror der er meget stor forskel på, hvordan den enkelte har behov for både sorgbearbejdning og hvordan man mindes sine afdøde.
Men som både lovgivning og tradition altid har haft som hovedoverskrift: at bevare ”gravfreden” dvs. respekten for at en kiste eller urne, får lov til at stå uforstyrret i den tid det tager naturen at nedbryde resterne. Derfor kan det også være vanskeligt at efterkomme alle ønskerne om at kunne ”flytte de afdøde med”. Her er det så heldigvis ikke hverken mig, fagforeningen, bedemændene eller andre interessenter, der skal bestemme hvad der er rigtigt og forkert. Den opgave må vi alene overlade til lovgivningen.
 
Grunden til jeg tager dette emne op her på disse linjer er, at jeg gerne vil understrege (hvad I selvfølgelig ved) vigtigheden af en grundig overvejelse i forbindelse med valg af begravelse/bisættelse og efterfølgende nedsættelse.  Det er for mig at se meget vigtigt, at vi som gravere/kirkegårdsledere kan hjælpe de pårørende til at vælge den begravelsesform og gravstedstype, som passer til deres ønsker, således at der ikke efterfølgende kommer ønsker om ændringer. Der er jo som bekendt allerede mange forskellige valgmuligheder, både hvad angår kiste og urnebegravelser og der vil helt sikkert komme flere til.
Her på det seneste er ønsket om at dele asken og derefter nedsætte i gravsted, eller strø asken over åbent hav (Prins Henrik effekten) blevet oftere fremsat.
Det kan godt være at du nu tænker: ja fint nok, men den opgave tager bedemanden sig nok af. Men vi skylder både de pårørende, respekten for mindet og gravfreden, at vi sikre så god en vejledning som overhovedet muligt. Bedemanden er ude af billedet igen efter begravelsen/bisættelsen, hvorimod vi møder de efterladte i mange år frem og det er altid trist at erfare, når efterlevende måske ville have valgt anderledes, hvis de havde kendt til mulighederne.  
Det bliver spændende, at følge den videre debat og så må vi se om det ender med en ny lovgivning. Umiddelbart lyder det ikke til at der er den store politiske oppakning til forslaget.
 
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 



Landsbygraveren februar 2019

” Hallooo… Hvor skal vi hen du… ?” (Citat Hugo)

 
Når man skal fra et sted til et andet, uanset om det drejer sig om et konkret geografisk sted, eller et mere tænkt sted i vores tilværelse, så er det altid godt at starte med at fastlægge hvor man vil hen, hvad/hvor er målet. Derefter undersøger man så: rutemuligheder, rejsetid, og måske også rejsens omkostninger og eventuelt også, om der er mulighed for at foretage rejsen sammen med venner eller bekendte, som vil samme vej.
 
Som jeg har skrevet om før i dette blad, så vedtog vort delegeretmøde i sommers, at hovedbestyrelsen skulle undersøge mulighederne for samarbejde med andre fagforbund, for at sikre at vi også fremover kan være en stærk og slagkraftig fagforening.
 
På Hovedbestyrelsens møde her først i det nye år, kunne Forretningsudvalget så komme med resultatet af de foreløbige undersøgelser. Alle er enige om, at det er vigtigt at ruste sig til fremtiden og at vi skal sikre os, mod at være sårbare f.eks. i en konfliktsituation.
Der blev derfor fremlagt forskellige modeller (rutebeskrivelser) for, hvordan vi kan stå så stærkt rustet som overhovedet muligt: Skal vi fortsat være 100% uafhængige, men med et øget samarbejde med andre, i lighed med vort samarbejde med kirketjenerne om sekretariatet? Skal vi lade os opsluge af en større organisation? (Og i givet fald hvem??) eller skal vi finde en samarbejdspartner, som måske kan sikre at, vi fortsat har vores egen velkendte struktur og forhandlingsret/ ejerskab over egne overenskomster og som samtidig kunne sikre os et godt bagland, der f.eks. kom til undsætning ved optræk til problemer, det være sig store fagretslige sager, eller en konflikt, med deraf følgende behov for strejkekasse el.lign.
 
På hovedbestyrelsesmødet aftalte vi, at de enkelte afdelinger nu vil tage spørgsmålet med på den næste tids generalforsamlinger, så vil Hovedbestyrelsen drøfte sagen igen på mødet i april.
 
Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at du kære medlem møder op på generalforsamlingen i din afdeling, enten for at bekræfte og støtte til din bestyrelse i deres arbejde og give dem et rygstød og et mandat til, at bringe netop jeres afdelings synspunkter ind i hovedbestyrelsen. Men det kan jo også ske, at du har en helt anden holdning til hvilken vej vi skal gå fremover, i det tilfælde er det absolut mindst lige så vigtigt, at du møder op og giver din mening til kende. Jeg håber at der bliver rigtig god gang i debatten og at vi får alle muligheder belyst, således at vi kan vælge den helt rette vej for vort forbund.
 
Skal vi blive hvor vi er? Eller vil vi gerne være et andet sted? Hvordan kommer vi derhen? og hvem vil vi følges med på rejsen? Lad os nu tænke os godt og grundigt om, få det drøftet godt og grundigt igennem og derefter træffe et valg om rejens mål. For mig er der dog en ting der er meget vigtig og det er at vi gør det her sammen, således at der også fremover er nogle der taler vores (læs: gravere og kirkegårdsledere) sag og som er i stand til, fortsat at sikre overenskomster der bærer tydeligt præg af at fagforeningen kender medlemmernes vilkår.
 
Vi ses til generalforsamlingerne og husk at tage din kollega med.

Jeg glæder mig meget til høre netop din mening.

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand 

 

Landsbygraveren januar 2019

Godt nytår

 Så er vi (igen) klar til at tage fat på et helt nyt år.
Tænk på følelsen af, at stå med en helt ny (og tom) kalender i hånden.
8.760 helt nye timer, 365 ubrugte dage, 52 helt friske uger, 12 måneder med hver deres charme. Alt sammen uden at vi ved hvad timerne, dagene, ugerne og månederne vil bringe.
 
 Men at forestille sig det som et helt blankt lærred, inden kunstmaleren giver sig til at sætte streger og farver på, er måske nok lidt naivt. For mange ting er jo ”givet på forhånd” eller måske nærmere, vi tror det bliver sådan fordi vi alle har en forventning om, hvad der sker på bestemte dage og tider og vi er sikkert mange, der aldrig helt får den oplevelse af at kalenderen er helt tom for aftaler og det er vist også godt det samme.
Men uanset om der på nuværende tidspunkt står meget eller lidt i din kalender for 2019, så håber vi jo alle på at ”det nye år” bliver godt, med mange gode oplevelser. Det være sig på arbejdet (der for øvrigt beslaglægger under en fjerde del af årets 8.760 timer) med faglige udfordringer, gode samarbejdsrelationer på og omkring vores arbejdsplads. Måske går I på jeres arbejdsplads med planer om noget nyt, noget der fremover skal gøres på en anden måde.  Måske skal der tænkes i nye arbejdsmetoder, eller måske nye samarbejdspartnere. Uanset hvad! så må vi også huske at minde os selv (og andre) om, at vi jo netop plejer at ønske hinanden et:” Godt NYTår” altså ikke bare en gentagelse af de tidligere år, men et år, som i sagens natur bliver anderledes end det foregående og at vi ønsker os at det bliver godt, ikke kun for os selv, men for alle dem vi omgås.
 
Hvordan bliver det så et Godt Nyt år? 
Det er der sikkert mange gode bud på, men jeg er overbevist om, at vi alle har et stort medansvar for at vi om cirka et årstid, kan sidde og se tilbage på 2019 og tænke, at det blev et godt år. Det gælder både i de større sammenhænge, hvor politikerne der styrer vort samfund, skal enes om at ”styre vort lille kongerige”.  Det gælder arbejdsgiverne som har ansvaret for arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet er godt. Medarbejderne på de enkelte arbejdspladser har selvfølgelig også både en interesse og en forpligtigelse, til at medvirke til gode arbejdsvilkår og godt arbejdsmiljø.
 
Erfaringerne (bl.a. fra foråret 2018 omkring OK) viser, at der også i dagens Danmark er behov for en stærk fagforening, som kan hjælpe medlemmerne med gode generelle aftaler, samt være der som bisidder når uenighederne opstår. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre alle medlemmer til at møde op til vinteren/forårets generalforsamling i den lokale afdeling af FAKK. 

”Generalforsamling” betyder jo ikke en forsamling af generaler, men at det er det enkelte medlem der er ”generalen” forstået på den måde, at vi alle der har den direkte indflydelse på hvilken vej vores fagforening skal gå, hvem der skal være ”talerør” på afdelingens vegne. Samt drøfte hvilke forbedringer der skal arbejdes på. Kom og vær med i den spændende drøftelse, om hvilken vej vores lille gode fagforening skal gå, for fortsat at stå stærkt.
Kom nu afsted, også for at vise din opbakning til dem der bliver valgt.

 
Det er selvfølgelig også vigtigt, at huske at prioritere familie og fritid. Måske har du også allerede planlagt en ferie i det nye år. Eller du har planer om noget spændende, du vil bruge din fritid til. Uanset hvad, så vil jeg håbe for dig og alle øvrige læser af disse linjer, at vi alle må få et:
 

Godt nytår
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren december 2018
 

Hva´så graver?
 

Er du kommet på ”nettet” ?
Hænger du i ”tovene”?
Stikker du ”en plade”?
Eller ligger du stadig ”på knæ”?

 
Ja, man skal jo nok være inkarneret graver, for at kunne se meningen med ovennævnte spørgsmål. Men mon ikke det giver lidt mere mening for flertallet, hvis jeg i samme sætning siger ”grandækning”. Når dette blad udkommer er de fleste af os nok ved, at kunne se til ende af dette års ”gransæson”.
Netop grandækningen har de sidste år givet grundlag for mangen god diskussion, os graverkollegaer indbyrdes. Det hele starter med at Arbejdstilsynet på nogle tilsyn på kirkegårde rundt om i landet, kom med vejledninger der gik på vigtigheden af korrekte og afvekslende arbejdsstillinger, også i forbindelse med grandækning.
Traditionelt har dette arbejde været udført, ude på de enkelte gravsteder og i en stor del af tilfældene liggende på knæ. Derfor har der været meget fokus på, at sikre korrekte og afvekslende arbejdsstillinger. Det har så bevirket, at vi har haft den største og mest gennemgribende faglige diskussion i lange tider, om hvordan dette så kan udføres. Her er meningerne mange, lige fra synspunktet der går på, at det helt er ”forbudt at ligge på knæ” og derfor skal al grandækning nu foretages stående, måske endda indendørs, på net, plade eller tov og til dem der argumenterer for at man sagtens kan variere sine arbejdsstillinger ved den traditionelle grandækning (også selv om det indbefatter nogen tid på knæ).
Jeg skal ikke her gøre mig til dommer over hvilken metode der er den bedste, også fordi jeg er af den mening, at vi altid kan forbedre og udvikle vort job. Men for mig er det meget vigtigt, at vi også har fokus på resultatet og især brugernes tilfredshed. Nej jeg siger ikke at vi skal gå på kompromis med vores arbejdsmiljø, for at tilfredsstille kundernes behov, men vi skylder både os selv og vores arbejdsgivere at levere et godt resultat, som kunderne er villige til at betale prisen for. Uanset om vi kan lide det eller ej, så har såvel ansatte som arbejdsgivere, en stor og fælles interesse i at ”forretningen løber rundt”. 
Jeg ved at der rundt omkring på landets kirkegårde de seneste år (og måske især dette efterår), er blevet afprøvet mange forskellige metoder og der er sikkert draget mange gode erfaringer, som jeg vil opfordre dig/jer til at dele med os alle. Har du erfaringer som kan bruges af andre, så send dem til os, så vil vi lave en artikel i bladet som samler op på både godt og skidt. Så uanset om du grandækker på traditionel vis, eller du har fundet en helt ny måde, så del det med os andre.
Det vil også være interessant hvis nogle af jer har tænkt økonomi, tids og materialeforbrug ind og hvad siger brugerne?
Jeg glæder mig til at høre om alle jeres erfaringer.
Jeg har sagt det før og gentager det gerne her, grandækningstiden er for mig et af årets højdepunkter. En af grundene er, at vi med grandækningen virkelig kan få lov at udvise vores kreativitet og bliver bedømt på det arbejde vi udfører. Her er der et synligt resultat, som vi bliver direkte bedømt på af alle kirkegårdens brugere. Samtidig er det en god måde at ”lukke kirkegården ned” til den kommende vinter og julefreden kan indfinde sig.
Vi starter nu på december måneds ”juletravlhed” og jeg ønsker alle god arbejdslyst med de mange forskellige forberedelser og arrangementer, der hører med til vores gode og traditionsrige julehøjtid. Husk nu i al travlheden at give dig tid til dig selv og dem du holder af.

God december og glædelig jul.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

 

 

Landsbygraveren november 2018

”Jeg kan altså ikke forstå at det hedder månedsløn, når den allerede er væk efter fjorten dage! ” 


Hold øje med din lønseddel!
Vi kan vel alle bruge at der står så stort et tal som muligt på vores lønseddel og jeg tror let vi kan blive enige om, at tallet er for lille. Jeg skriver ikke dette for at skabe utilfredshed med lønnens størrelse, men for at opfordre til at vi alle tjekker lønsedlen for at sikre, at det er den ”aftalte løn” der udbetales.
Hvornår har du sidst lagt dit ansættelsesbevis og din lønseddel ved siden af hinanden og kontrolleret, at det faktisk er den aftalte løn der udbetales.
Nu ved jeg godt, at det er lettere sagt end gjort, for det der er aftalt er jo grundtal, som så bliver brugt til at regulere ud fra. Typisk vil din løn på ansættelsesbeviset være angivet 31.3 2012 tal og for at komme frem til det tal, som så er aktuelt i dag, skal der tillægges en procentsats, som her pr. 1.10.2018 er fastsat til 7,4972 %. Ændringen i tillægsprocenten sker som oftest pr. 1.april og 1.oktober. Det er her de generelle lønforbedringer er aftalt i forbindelse med overenskomsten udmøntes.
(der skal altså lægges 7,4972% oveni det aftalte 31.3.12 tal. Eksempel: intervalløn aftalt til kr. 275.239.- + procenttillæg 20.365,21 =  kr. 295.874,21)
 
I forbindelse med OK18 er der også sket nogle ændringer, langt de fleste ændringer sker automatisk, men der er også enkelte ændringer der kan kræve lidt mere opmærksomhed bl.a.:
 
Hvis du er graver og ansat i løngruppe 1, så hæves ”mindstelønnen” fixpunktet med kr. 20.000.-  fra kr. 249.025,- til kr. 269.025,-  (alle tal i 2012 niveau), denne ændring sker automatisk fra løncenteret.
 
Hvis du er graver og ansat i løngruppe 1, men har uddannelse som gartner (altså med svendebrev), skal du nu aflønnes i løngruppe 2. Indplaceringen sker på samme intervalløn som hidtil, eller på fixpunktet i løngruppe 2, hvis dette overstiger hidtidig indplacering. Det er menighedsrådets ansvar at få dig indplaceret korrekt. Alle menighedsråd har fået direkte besked om denne ændring. Men måske er din arbejdsgiver ikke klar over (eller har glemt), at du har svendebrev som gartner.
 
Hvis du er tjenestemandsansat graver, sker der også en lille ændring, idet rådighedstillægget bliver reguleret lidt opad, til hhv. 11 og 20 tusinde årligt i 31.3.2012 tal. Jeg vil gerne i den forbindelse slå et lille slag for, at du som tjenestemand husker, at du året rundt har mulighed for at få os til at starte en lønforhandling med dit menighedsråd. Du skal blot udfylde et skema og indsende det til os, så retter vi henvendelse til din arbejdsgiver for at få startet en lønforhandling op. Du finder skemaet på vores hjemmeside.
 
Her til sidst vil jeg gerne ønske alle god arbejdslyst med grandækningen.
Husk at tænke arbejdsmiljøet ind i dit arbejde, så vi alle undgår unødige skavanker på grund af forkerte eller mange gentagne bevægelser. Husk det er dit helbred det drejer sig om og det er stadigt ikke let at få reservedele til vores kroppe, så vi må passe på den krop vi har ”fået udleveret”.

 Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 

Landsbygraveren oktober 2018


 

Lidt om sammenhold og samarbejde

Står man alene, ja, så kan man måske opleve, at det kan være vanskeligt at møde udfordringer og modgang. Hvorimod det straks føles meget bedre, når et fællesskab står sammen om en opgave/udfordring. Her i landet har vi jo også forskellige mundheld, der beskriver dette:
”Kæden er ikke stærkere end det vageste led… ” , ”Når vi løfter i flok….” og ”sammenhold gør stærk.”
Tænk på en æske tændstikker, tag en enkelt tændstik og knæk den, let ikke?
Prøv så at tage et bundt på f.eks. 10 tændstikker og prøv at knække dem, se det er straks meget vanskeligere og tager man så et bundt på 20, ja så er det nærmest umuligt.
 
Jo, når vi står sammen og støtter hinanden, så er det til gavn for den enkelte.
 
Netop derfor er sammenhold og samarbejde vigtigt også i dansk fagforeningsliv. Vi har jo alle oplevelserne omkring OK18 i frisk erindring. Hvilket resultat tror du vi ville side med nu, hvis ikke netop alle fagforeningerne havde stået sammen. Netop sammenholdet gjorde at vores forhandlere ”ved stort bord” kunne stå fast på vores fælles krav, vel vidende at de (vores forhandlere) havde fuld opbakning hos medlemmerne af de mange forskellige fagforeninger.
 
Vi i vort forbund, fik stor støtte og opbakning af fællesskabet, men også ved vores egne forhandlinger med ministeriet viste det sig, at det har sin berettigelse, at det netop er vores fagforening der forhandler og indgår aftaler.
Aftaler som kan gøre en forskel for hverdagen for den enkelte. Jeg e

Til top