Formandens hjørne

 

Landsbygraveren juni 2023
 

Ferietiden kommer!

Ja, med sommerens snarlige komme, i al fald rent kalendermæssigt, så er der sikkert god gang i ferieforberedelserne hos rigtig mange. Og det er sikkert for længst fastlagt på de forskellige arbejdspladser, hvem der holder ferie hvornår. Det er i hvert fald min opfattelse, at den del af planlægningen nok skal fungere. Men desværre er der næsten hvert år eksempler på, at der lige mangler en ikke helt uvæsentlig del af ferieplanlægningen, nemlig - hvem passer så arbejdet, når de faste folk er på velfortjent ferie?

Det er desværre vores opfattelse, at der er en del arbejdsgivere (som f.eks. kontaktpersoner og menighedsråd) der vælger helt at overse den opgave. Jo der er sikkert styr på, hvem der tager sig af begravelser og bisættelser m.m. Men hvad med den daglige pasning? Her kan det jo være fristende at tænke, hvis bare graveren har passet kirkegården godt, så kan kirkegårdens ukrudt godt passe sig selv i de 3 uger der går inden han/hun vender tilbage. (så sparer vi jo også lidt lønkroner) Det kommer nok ikke bag på nogen, at jeg har en anden opfattelse, som jeg her kort vil beskrive.

For det første, syntes jeg det kan virke som en manglende respekt for den ansattes arbejde, hvis vedkommende kan undværes i 3 uger, og så kommer hjem til en kirkegård der bærer præg af, at ingen har følt ansvar for at passe arbejdet.

For det andet så har vi jo en rigtig stor del af gravstederne på vores kirkegårde, hvor der er indgået aftaler om pasning. Disse ”kunder” har vel en velbegrundet forventning om, at denne pasning også foregår uanset om det er ferietid.

Vi er som ”kirkegårdsforvaltere” (menighedsråd og ansatte) i disse år udsat for konkurrence udefra fra firmaer, der byder sig til med løsning af pasningsopgaverne på gravstederne. Og jeg er sikker på at, hvis brugerne (gravstedsejerne) ikke føler, at de får ”valuta for pengene” hos os, ja så kigger de sig om efter andre løsninger. Det er selvsagt en dårlig løsning for alle parter (gravstedsejere og kirkegård). Dels forsvinder en del af indtægtsgrundlaget for kirkegårdsdriften, og det bliver endnu sværere at få økonomien til at hænge sammen. Dels skal ingen bilde mig ind, at det bliver billigere for brugerne at et udefrakommende firma skal sende folk fra kirkegård til kirkegård for at passe enkelte gravsteder. Så derfor er det vigtigt, at vi sammen finder et niveau der sikrer, at vi kan yde den bedste service til en fornuftig pris. Så kære menighedsråd og kollegaer lad os hjælpe hinanden med at huske, at ferieplanlægning også betyder, at der skal sikres en fornuftig vikar/afløser dækning, så vi til hver en tid kan se hinanden og vores brugere i øjnene med god samvittighed.

På den måde bliver ferietiden en god oplevelse, både for medarbejderen der kan nyde sin velfortjente ferie og for kirkegårdens brugere der kan nyde den fantastiske flotte standard der er på vores kirkegårde. Og holder du ferie i Danmark, ja så læg vejen forbi en kirkegård eller to. Og glæd dig over den fantastiske kirkegårdskultur vi har i Danmark. Samtidig kan vi glædes over den høje faglige stolthed, som disse kirkegårde også er et udtryk for.
 

God sommer
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

Landsbygraveren maj 2023

Formandens Hjørne maj 2023.

Så fejrer vi igen 1. maj. dagen hvor vi fejrer de mange resultater som fagforeningerne i fællesskab har skabt gennem tiderne. Og uanset, hvor du befinder dig på den politiske palet, så må vi erkende, at den uomtvistelige grund til at vi i dag har gode og ordnede forhold på arbejdsmarkedet, skyldes fagforeningernes medlemmer som har vist sammenhold i arbejdet hen imod gode overenskomster, der sikrer, at vi i dag kan glæde os over at ”Den Danske Model” virker. Det er da bestemt nok værd at markere. Men det er også vigtigt at huske at arbejdet endnu ikke er færdigt - langt fra. Det fortsætter ufortrødent på rigtigt mange fronter. Både lokalt på de enkelte arbejdspladser og på regional- og landsplan.
Et synligt tegn på at fagforeninger kan stå sammen, på tværs af faggrænser og forskellighed, er i samarbejdet mellem ”de kirkelige fagforeninger” (de 8 fagforeninger der organiserer kirkefunktionærer) I denne gruppe samles vi regelmæssigt for at drøfte de fælles udfordringer, samt at forsøge at påvirke politikere m.fl. til at tage medarbejderne med på råd, når der træffes beslutninger på folkekirkens område. Vi forsøger gennem vores arbejde at skabe lydhørhed omkring de udfordringer, som vi mødes af i dagligdagen. Bl.a. ved at forsøge at komme i dialog med såvel Kirkeminister som Folketingets Kirkeudvalg. Og netop kirkeudvalget lykkedes det os at få foretræde for her først i april måned. Det var en meget positiv oplevelse at få lov til at fremføre kirkefunktionærernes synspunkter direkte for politikerne, og vi blev mødt af et engageret og spørgelystent kirkeudvalg. Vi havde valgt at fokusere på 3 overordnede punkter, som vi i fællesskab har udvalgt:
 
1.Et øget tilsyn med menighedsrådets arbejdsgiveransvar og ledelsesstil.
2.Et helhedssyn på kirkefunktionærernes opgaver på præsters fælles arbejdsplads.
3.En større repræsentation af medarbejdere i folkekirkens struktur.
 












Delegationen som fik foretræde for Kirkeudvalget:
Kirkemusikerforeningen, Kirkekultur.nu, Danmarks Kordegneforening, Organistforeningen, 3F, Danmarks Kirketjenerforening, FAKK og DOKS.

Det var som sagt et positivt møde, hvor vi følte os både hørt og forstået. Og efterfølgende har der da også været tilkendegivelser fra flere af kirkeudvalgets medlemmer, der peger på at der arbejdes videre med de spørgsmål/problemstillinger som vi rejste på mødet.
Vi lagde vægt på, at vi ikke tror på hurtige ”snuptagsløsninger ”men derimod er parate til dialog og samarbejde om at finde de rette løsninger.  
Så lad os fejre 1.maj og glæde os over at ”Den Danske Model” fungerer, at vi her i landet finder løsninger i fællesskab, og resultaterne bliver bedre når vi står sammen.
 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

Landsbygraveren april 2023

Forår på vej eller aprilsnar?

Kalenderen siger, at vi nu går ind i foråret, og vi må sige at det kære forår har været ventet med længsel.

Godt nok har der ikke været streng vinter med store mængder sne, men gråt og trist med masser af regn og rusk, og bedst som kalenderen viste først i marts, og vi så småt var begyndt at kunne hilse de første spæde forårsbebudere velkommen i form af vintergækker, krokus og erantis, påskeliljer og hyacinter var begyndt at stikke deres grønne spirer op gennem granpyntningen. Ja så fik vi en gevaldig påmindelse om at vinteren absolut ikke var helt ovre. Og her på vores kanter (det nordlige Jylland) fik vi i særdeleshed ”kærligheden at føle” med en regulær snestorm og næsten en halv meter sne. Heldigvis kom der hurtigt tøvejr og regn og efter en god uge kan vi igen begynde at mærke foråret kommer. Men det var alligevel en lille påmindelse om at naturen stadig har magten.

Når du får dette blad ind ad døren, så skriver vi april. Og jeg tænker, at de allerfleste nu er i gang på kirkegården med afrydning af vinterpynten, samt gøre klar med plantning af stedmoderblomster eller lign. Jeg syntes, at det er en rigtig dejlig og livsbekræftende tid. Det at være vidne til at grå kedelige træer og buske pludselig bugner af saftspændte knopper, græsset begynder at grønnes, det hele tilsat en lydkulisse af fugle sang. Det er på sådanne dage jeg virkelig sætter pris på et arbejde udendørs og i tæt kontakt med natur og vejrlig. Hvor er jeg glad for at jeg ikke er lukket inde i en fabriksbygning fra 7-16. (men glæder mig over, at der er nogle andre der tager den tørn).

Som du sikkert har erfaret via dagspressen, så har der været god gang i overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked. Og vi har da med spænding fulgt med i, hvordan det er gået, da vi jo også selv er i gang med at forberede os til at det bliver vores tur i foråret 2024. Jeg må sige, at jeg syntes der er mange positive takter i de aftaler vi indtil nu har set, og det giver en lille forhåbning om, at vi også på det offentlige område kan lykkes med at lave nogle fornuftige overenskomster. Jeg håber også, at du aktivt ”tænker med på”, hvilke emner der skal sættes i fokus når vi her i løbet af forsommeren indsamler overenskomstforslag. Du har sikkert allerede været med i en drøftelse af emner på din lokale afdelings generalforsamling og dermed givet din mening til kende. Men skulle du efterfølgende være kommet på et godt emne, så kan du nå det endnu idet din lokalafdeling har frist til d. 1. maj til at indsende forslag til sekretariatet. (husk at det skal gå igennem din lokalafdeling).

Det er altid spændende at skulle forhandle overenskomst, og jeg bliver hver gang bekræftet i den fantastiske ordning som vi kalder for ”den danske model”. Nemlig den aftale der gør at arbejdsmarkedets parter sætter sig sammen for at aftale vilkår for, hvordan løn og arbejdsforholdene skal være på arbejdspladsen. Jeg syntes det er så godt at modellen kræver at parterne ”kommer overens”. Og at det papir vi står med til sidst, i bund og grund er en aftale om det vi blev enige om. (også selv om vejen derhen måske af og til har været bumpet og ujævn). Vi har altså alle en interesse, men også et stort ansvar for, at aftalen bliver så god som vel muligt.

Jeg er spændt på at se alle forslagene og glæder mig til at bringe dem videre, så vi kan få en god aftale i hus.

God arbejdslyst på kirkegården
Godt forår
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

Landsbygraveren marts 2023

Når samarbejdet bliver konkret.

Som fagforbund gør vi selvfølgelig meget ud af at være selvstændige og stærke på vores felt, så vi på bedste vis kan varetage medlemmernes interesser i det daglige. Det er en opgave, som vi til stadighed forsøger at blive skarpere på. Samtidigt byder hverdagen jo på mange udfordringer med hensyn til administration af den daglig drift af en fagforening. Vi indgik for snart mange år siden (tilbage i 2012) en aftale med Danmarks Kirketjenerforening om fælles sekretariat, som også betød at vi kunne ansætte faglige medarbejdere, der varetager sagsbehandlingen for begge fagforeninger. Et samarbejde, som vi har været utroligt glade for. Vi har klart mærket en styrkelse af den bistand, som vi kan tilbyde medlemmerne i en verden, hvor forandringer og udfordringer også mærkes på kirkefunktionærernes dagligdag. Vi har så derudover ved FAKK og Kirketjenerforeningens indtræden i Serviceforbundet pr. 1.1. 2020 opnået, at blive del af et stærkt forbund, som på en helt anden måde kan håndtere de udfordringer, der efterhånden blev en større del af virkeligheden f.eks. sikre mail og data løsninger, faglig afdeling, socialrådgivere, hjælp til bogføring og revision m.m. Alt sammen i en pakke, hvor vi stadig har vores selvstændighed som fagforening for gravere og kirkegårdsledere.

Men samtidig har vi jo også haft et ønske om at kunne indgå i et samarbejde med de øvrige fagforeninger på kirkefunktionærområdet. Det arbejde startede jo helt tilbage, da FAKK blev etableret ud af den hidtidige Landsbygraverforeningen. Og her var tanken at skabe et forbund der kunne samle alle Kirke- og Kirkegårdsansatte under én hat. Historien har jo så med al ønskelig tydelighed vist, at det ikke var helt så let som måske først antaget. Og jeg skal ikke begynde at finde på forklaringer på, hvorfor det er gået sådan. Men én ting står i al fald stadig tilbage - et stort ønske om at fagforeningerne kan hjælpe og støtte hinanden. Derfor er det også med utrolig stolthed vi nu kan tage hul på fremtiden og åbne muligheden for, at vi på sigt kan styrke samarbejdet endnu mere.

Som en del af aftalen, i forbindelse med vores indtræden i Serviceforbundet, blev det aftalt, at vi på sigt skulle afhænde vores hidtidige kontor i Sønder Omme, og flytte til noget fælles sammen med andre foreninger i Serviceforbundet. Dette har nu udmøntet sig i at hovedbestyrelsen i FAKK på sidste møde vedtog at flytte fra Solbakken 30 til et fælles kontor i Vejle. Dette nye kontor, som ligger på Hjulmagervej i Vejle, bliver så for fremtiden der hvor vores medarbejdere får arbejdsplads, men det som glæder os allermest, er at Danmarks Kordegneforening også flytter ind, sammen med Min-A kasse og Serviceforbundet.

Dermed håber vi at kunne få glæde af medarbejdernes gensidige sparring og derigennem bliver endnu stærkere. Vi har selvfølgelig også spurgt de andre kirkefunktionærfagforeninger om de også ville være med, men trods meget positiv modtagelse af invitationen, har der ikke for nuværende været andre der var parate lige nu. Vi håber, at der på sigt kan åbne sig mulighed for at flere vil være med.

Vi vil selvfølgelig i de næste numre af landsbygraveren fortælle mere om de nye lokaler, ligesom vi planlægger en markering af flytningen med et ”åbent hus” el.lign.
 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

Landsbygraveren februar 2023

Store Bededag, hvad sker der lige??

Her midt i januar når disse linjer skrives, så bølger debatten virkelig frem og tilbage, og en samlet fagbevægelse er ude med en kraftig advarsel om at vores ”nye brede regering” er ved at begå et særdeles alvorligt indgreb, som i den grad bryder med hidtidige principper om at løn og ansættelsesforhold aftales ved forhandlingsbordet mellem arbejdsmarkedets parter.

Den såkaldte ”Danske model”, - en model som der hidtil har været bred opbakning til, og enighed om, at det nu engang er sådan, vi i Danmark aftaler spillereglerne for landets arbejdspladser.

Uanset om man har sympati for regeringens intentioner om at skaffe flere midler til bl.a. øget forsvarsudgifter eller ej, ja så er det helt uhørt, at man agter at blæse højt og flot på hele vort aftalesystem. Forestil dig at regeringen i stedet havde valgt at hente pengene via skatte billetten, hvilken reaktion tror du så den brede befolkning (både arbejdsgivere og lønmodtagere) ville være kommet med? Sikkert også med kraftig modstand, men det ville være langt mere ærligt og uden at gøre vold på vores aftalesystem.

Nu tænker du måske at Store Bededag jo i forvejen er arbejdsdag for langt de fleste af os gravere/kirkegårdsledere med kirketjeneste, og det derfor ikke vil få den store indflydelse for os. Der tror jeg, at vi skal passe meget på. For hvis vi ikke er på vagt, så kan det meget let blive til en løsning, hvor det så med den begrundelse at kirkefunktionærerne også skal ”bidrage til festen” bare vil lægge en arbejdsdag oveni vores årsnorm. Det vil for mig at se være uheldigt, hvis vi kommer i den klemme. Vi har i forvejen en udfordring med betaling for vort arbejde på søn-og helligdage, som det endnu ikke er lykkedes os at løse ved forhandlingsbordet. (Men jeg vil fastholde, at det ér der, ved forhandlingsbordet, det skal løses og ikke gennem et lovindgreb fra folketing/regering.)

Det er dejligt at mærke at der er stor enighed i fagbevægelsen generelt om at protestere mod dette overgreb, og jeg kan godt frygte, at netop denne provokation fra regerings side, kan lægge gift ud for både de igangværende (det private område) og de kommende forhandlinger. (For det offentlige område i foråret 24).

Det bliver spændende at følge, og du skal vide, at vi som din fagforening gør alt, hvad der står i vores magt for at varetage dine interesser - også i denne sag.

Når vi står sammen, er vi stærkere.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

Landsbygraveren januar 2023

Nytårs forsæt eller fortsætter vi som vi plejer?

Her hvor vi stadig har nytårsfesten i frisk erindring og braget fra diverse raketter stadig runger i ørerne, kan det godt virke lidt overvældende med et sådant helt nyt år foran os. Hvad vil året bringe? Bliver det kun datoerne der er nye, eller bliver der også nyt og anderledes indhold i hverdagen?

Mange har sikkert i forbindelse men årsskiftet været fristet til at love sig selv og andre, at det nye år bestemt skal bruges på længe tiltrængte forandringer. Måske har vi lovet hinanden at, nu skal der altså mere motion på programmet i et forsøg på at mindske trykket på badevægten. Eller måske har man i et alvorligt øjeblik lovet sig selv, at det nye år ikke skal indeholde stress og jag, men derimod tid til familie og venner. Tid til at være noget for andre, eller måske er det bare tid til en selv og ens egne interesser der mangler.

I den forbindelse, kommer jeg til at tænke på en udtalelse, jeg hørte for nogle år siden:

”Hvis du altid gør som du plejer, så er der stor sandsynlighed for, at du også får de resultater du plejer at få!!”

Med andre ord. Skal der ændres noget ved din hverdag, så må du også selv bringe dit bidrag til den forandring!

Så er vort nytårsforsæt et: ”Vi fortsætter som vi plejer” eller er det et forsæt (altså en hensigtserklæring) om at der skal ske noget nyt??

I forbundet forventer vi også, at det nye år vil byde på mange udfordringer af den type vi ”plejer” at bruge tid på - nemlig at servicere vores medlemmer på allerbedste måde. Men vi er også parate til at møde de udfordringer der måtte komme.

Der sker fortsat ændringer rundt om i menighedsrådene: samarbejdsaftaler, udfordringer på økonomien, problemer med arbejdsmiljøet osv.

Alle disse opgaver vil vi bestræbe os på at kunne løse. Samtidig vil vi også gerne kunne gøre en forskel i arbejdet med at forebygge, at der opstår disse ”problemer”. I det arbejde har vi i høj grad brug for medlemmernes opbakning og at medlemmerne fortæller os, hvilken ”kurs” vi skal følge. Så lad mig her til sidst komme med en lille ide til et nytårsforsæt til alle medlemmer. Det kunne lyde således:” I år vil jeg (igen) møde op på afdelingens generalforsamling, og give min mening til kende, og måske byde ind med min arbejdskraft i bestyrelser eller udvalg!”.

Godt nytår til alle dette blads læsere og held og lykke med jeres for(t)sæt.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

Landsbygraveren december 2022

December

Så blev det pludselig december og en travl sæson er ved at være slut. De fleste af os er nok tæt på at være færdige med årets granpyntning, og kan nu så småt begynde at forberede os til julens travlhed. Forhåbentlig en helt ”normal jul” uden diverse restriktioner og aflysninger.

Jeg har altid syntes, at der var noget særligt over netop denne tid. Vi har fået pyntet kirkegården med gran. Fået samlet de sidste blade og i det hele taget lukket kirkegården lidt ned til vinterens komme. Jeg føler, at der falder en ro og fred over kirkegården, inden det ”går løs” i kirken.

Igen i år har jeg glædet mig over den fantastiske høje standard og mangfoldige kreativitet vi og vores kollegaer udviser i forbindelse med granpyntningen. Vist er det hårdt uanset om det er ude eller inde granen sættes sammen. Eller om det foregår stående eller knæliggende. Det er tydeligt, at de allerfleste virkelig har lyst til at frembringe det flotteste arbejde, som gravstedsejerne og de besøgende på kirkegården kan have glæde af.

Jeg er utrolig stolt på vores fags vegne, men også taknemlig over at det flotte arbejde også værdsættes. Og det er jo næsten ligegyldigt, hvilket medie man kigger i, så vrimler det med artikler, billeder og opslag, som fremviser vores flotte arbejde, som bliver bemærket af andre ud over os ”fagfolk”.  Jeg er bestemt også stolt over, at det lykkedes at bevare den høje kvalitet - ja endda at øge den - selvom vi blev udfordret på de arbejdsmetoder, der ellers var standard for hvordan processen var. Men her kan vi tale om, at alle var med på at være ”omstillingsparate” og ved fælles hjælp udtænke og udvikle både på metoder og hjælpemidler. Og jeg er overbevist om, at vi ikke har set det sidste i den retning.

Netop det med at være omstillingsparat, må siges, at vi gennem de sidste par år er blevet afprøvet/udfordret grundigt på. Både med hensyn til Coronaen og alle de udfordringer den medførte, men også en øget opmærksomhed på ”den grønne omstilling” som vi må sige i den grad også er aktuel på kirke og kirkegårdsområdet.  Og man må sige at kreativiteten virkelig har været stor. Jeg ved ikke, om jeg var den eneste der fik morgenkaffen galt i halsen under den daglige læsning af Kristeligt Dagblad fredag d. 21. oktober. Heri kunne man læse at ”bæredygtig begravelse møder modstand i USA”. Interessant nok at amerikanerne var skeptiske ved bæredygtighed, tænkte jeg. Men jeg må nu sige, at jeg er helt på linje med disse skeptikere, idet det drejede sig om at nogle amerikanske delstater ville lovliggøre kompostering som begravelses metode! Metoden går lidt forenklet ud på, at den afdøde placeres i et kar og overdækkes af træflis og halm. Efter 30 dage med en temperatur på 55-70 grader vil hele kroppen være omdannet til jord, der ifølge Kristeligt Dagblads kilder vil fylde det der svarer til 2 trillebør fulde.

Jeg kan kun give Biskop Elof Westergård fra Ribe ret i at ”Kompostering af afdøde ikke er tilladt i Danmark og det bør det heller ikke være”. Og jeg vil gerne tilføje for egen regning, at vi aldrig må give køb på respekten for vores afdøde, og ikke gøre de afdøde til en ting på højde med haveaffald.  Vi skylder os selv, de afdøde og pårørende, af vi altid behandler vores afdøde med stor respekt og værdighed.

Så må I godt kalde mig gammeldags med manglende lyst til grøn omstilling.

Nå tilbage til noget mere tiltalende, julen nærmer sig og jeg ønsker jer alle god arbejdslyst med forberedelserne og håber at I lige som mig glæder jer til at modtage mange glade kirkegæster i julestemning.

God arbejdslyst og God Jul.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

Landsbygraveren november 2022

Valget er dit

Åh nej, tænker du måske nu. Skal vi nu have mere valgsnak og få mere kvalmende valgflæsk serveret, og hertil kan jeg svare et klart og tydeligt NEJ!

Når du sidder med dette blad, så er valget sandsynligvis overstået, og vi er måske blevet klar over hvem der nu skal sidde for bordenden når Danmark skal styres gennem diverse udfordringer. Hurra for vort demokrati der sikrer, at vi alle har indflydelse og at flertallet så får opgaven med at forvalte det ansvar.

Men når jeg alligevel vil skrive lidt om valg, ja så er det jo fordi vi nu går vinteren i møde, og med den også tidspunktet for, at din lokale afdeling indkalder til generalforsamling, og her har du/vi også et ansvar for at engagere os. Det er af største vigtighed for, at vi som fagforening kan være stærke og slagkraftige, at der er medlemmer der dels kommer til generalforsamlingerne/ temamøder m.m. og dels for at bidrage med holdninger og synspunkter. Nu tænker du måske, at der tør du ikke nærme dig, for så ender det bare med at du bliver valgt ind i et eller andet. Det ville da være dejligt, men det er nu engang også en demokratisk ret at takke nej tak til at sidde i bestyrelser o. lign. Men det er afgørende for gode resultater, både lokalt men i særdeleshed også på overordnet plan, at der er medlemmer der fremkommer med synspunkter og ønsker til ændringer i overenskomster m.m. Og netop det med overenskomster kommer jeg igen lidt nærmere ind på i løbet af 2023, for her fortsætter arbejdet med at indhente ønsker/forslag til krav til de kommende overenskomstforhandlinger. Allerede midt på sommeren skal vi indsende de overordnede krav/ønsker til Fællesoverenskomsten. Så derfor er det meget vigtigt, at såfremt du/I har nogle ideer til disse, at få sat gang i snakken om, hvilke ting vi prioriterer og hvilke forslag vi kan have til ændringer af de nuværende aftaler.

Så derfor er valget dit. Jeg håber at du vælger at engagere dig i vores fælles udfordringer, uanset om du mener at dine egne vilkår er OK eller ej.  Tag en snak med dine kollegaer og lad os sammen få sat dagsordenen.

Vi ses på vinterens generalforsamlinger - er det en aftale?

Rigtig god arbejdslyst i grandækningen som jo sikkert er i gang for os alle nu. Husk at passe på dig selv, sørg for god og fornuftig beklædning, (uanset om du står inde eller ude) Husk at variere din arbejdsstilling, så du undgår ensidige og gentagne arbejdsstillinger i længere perioder.  Gå en tur evt. efter pynteemner til dekorationerne, eller beundr dine kollegaers (og dit eget) arbejde. Husk du har selv stor indflydelse på hvordan dit arbejde udføres, og valget er også i dette tilfælde dit, så vælg at passe godt på dit eget helbred, det er ikke let at få nye ”reservedele” til en skadet krop.

Jeg glæder mig igen i år til at se den store kreativitet og faglige stolthed der lyser ud af de flot pyntede grave.  (og så håber vi da lige at vinteren lader vente lidt på sig)
 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

 

Landsbygraveren oktober 2022

Hvornår er arbejdsmiljøet godt eller skidt?

Efter den megen snak om dårligt psykisk arbejdsmiljø hen over sommeren, med diverse beretninger om hvor galt det kan gå på vores arbejdspladser når det knirker med samarbejdet, eller at bevare den gode tone parterne imellem, så kunne man godt få den opfattelse, at det generelt var/er meget galt fat med det psykiske arbejdsmiljø på vores arbejdspladser. Derfor har vi, som du sikkert har observeret, gennemført en lille undersøgelse hos alle vores medlemmer. Tak til alle jer der tog jer tid til at besvare spørgsmålene. (350 besvarelser ud af alt 1000 mulige) Også stor tak til dem af jer der har knyttet yderligere kommentarer til besvarelserne. Dem er vi nu i gang med at gennemgå, så vi får et konkret billede af ”virkeligheden”.

Hvad viser besvarelserne så?

På spørgsmålet ”Hvordan vil du bedømme det psykiske arbejdsmiljø på din arbejdsplads? ”Svarer:
70% Godt. 20% (20,61) Mindre godt, men tåleligt. 9,1% Dårligt.

Er det så tilfredsstillende? Nej 9.1% der svarer ”dårligt” er selvfølgelig ikke godt. Men samtidig giver det jo heldigvis også et billede af, at det ikke er alle, der har store problemer med det psykiske arbejdsmiljø. Det kunne man godt forledes til at tro, hvis man ser ind i de ulykkelige og dramatiske beretninger som pressen har kunnet bringe. Med de positive briller på kan man vel påstå, at langt størstedelen af os der arbejder som gravere/kirkegårdsledere ikke har nævneværdige udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø.

MEN!!! 10 % der beskriver deres psykiske arbejdsmiljø som dårligt. Det er og bliver for mange!! ingen tvivl om det. Og som vi har beskrevet det både i dette blad samt i vores nyhedsbreve, så arbejder vi i FAKK utrætteligt på at gøre vores indflydelse gældende alle tænkelige steder, således at vi sammen med de øvrige kirkefunktionærgrupper og arbejdsgiveren, kan få sat fokus på at finde løsninger de steder, hvor samarbejdet knirker. Som vi også har beskrevet, så rækker dette arbejde også helt ind på Kirkemisterens kontor, hvor vi sammen med de øvrige kirkefunktionærer er i direkte dialog med Kirkeministeren, som i den grad udviser samarbejdsvilje og imødekommenhed for vores synspunkter.

Der må altså ikke herske nogen som helst tvivl om, at vi ser med stor alvor på de udfordringer, som en del af vores medlemmer dagligt står i.

Jeg glæder mig dog over en positiv effekt hele denne presseomtale har medført, nemlig at ingen hverken i den ”brede offentlighed” eller op gennem hele det politiske apparat, i menighedsrådene, stifterne osv. osv. er i tvivl om, at der er udfordringer med arbejdsmiljøet på folkekirkens område, og dermed er der også skabt en større forståelse for at vi sammen skal have fundet en varig løsning. Der findes ingen hurtige og nemme løsninger, men derimod er der stort behov for, at vi alle bidrager med det vi kan.

Jeg tror nemlig på, at vi kan ændre på tingene, hvis vi står sammen og os der betegner vores psykiske arbejdsmiljø som godt, ikke kun glædes over vort eget held, men også bidrager gennem fællesskabet til at alle får opfattelsen af, at vores arbejdsplads er et godt sted at være.
 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

Landsbygraveren september 2022

Når Arbejdsmiljøet i folkekirken bliver til ”Breaking News”

Her midt i august måned bragte Danmarks radio en nyhedsserie om det dårlige psykiske arbejdsmiljø i folkekirken. Det er selvfølgelig glædeligt, at journalisterne har brugt tid og kræfter på grundigt at undersøge, hvordan de ansatte i folkekirken oplever hverdagen. Og jo mere fokus der bliver rettet mod mistrivsel og dårligt arbejdsmiljø jo bedre. Det gør jo bare, at vi bliver endnu mere målrettet på at finde de rette løsninger.

Af den megen presseomtale som undersøgelsen har fået, kunne man godt få den oplevelse, at det kom bag på alle, at der er problemer med det psykiske arbejdsmiljø visse steder på de folkekirkelige arbejdspladser. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Vi har som fagforening længe været opmærksomme på problemerne og via mange forskellige samarbejdsrelationer deltager vi løbende i at finde løsninger bl.a. ved at indgå i dialog med parterne. Det sker på mange forskellige niveauer. Lige fra provstitillidsrepræsentanternes lokale kontakter med medlemmerne og menighedsråd/ kontaktpersoner, og hele vejen op gennem systemet. Det omfatter både den direkte faglige hjælp til medlemmer der er blevet ramt at det dårlige arbejdsmiljø og skrantende samarbejde helt lokalt på den enkelte arbejdsplads. Men også mere overordnet, hvor vi bringer emnerne op både i Folkekirkens Samarbejdsudvalg (hvor alle fagforeninger og alle arbejdsgiverniveauer er repræsenteret) I Folkekirkens Arbejdsmiljøråd (FAR). Samt vores direkte kontakter med Kirkeministeriet.

Vi har også adskillige gange haft emnet på dagsordenen når de otte fagforeninger fra ”det kirkelige arbejdsmarked” mødes. Og herfra er der flere forskellige initiativer til at sætte samarbejdsklimaet i højsædet, bl.a ved at indgå i direkte dialog med Kirkeministeren. Vi er alle beviste om, at der ikke findes nogen hurtig og enkel løsning der over en dag kan sikre, at der ikke opstår dårligt arbejdsmiljø, og at der ikke findes en enkelt grund til, at det går galt af og til. Det ville jo ellers være så let, hvis vi bare kunne give folkekirkens struktur hele skylden. Jeg er af den overbevisning, at selvfølgelig er der eksempler på, at der er udfordringer i at få den tostrengede ledelse (den gejstlige og de øvrige kirkefunktionærer) der gør, at det bliver vanskeligere gribe ind lokalt inden ”problemerne vokser sig større”. For det er jo også sådan, at jo længere en uenighed får lov til at leve - jo vanskeligere er det at opnå enigheden igen.

Hvor vil jeg så hen med hele denne snak ?? jo min pointe er, at det ikke er nogen ”Breaking News” at vi har udfordringer med samarbejdet på arbejdspladserne rundt om i landet. Men derimod en problemstilling som vi allerede i lang tid har arbejdet med. Men jeg ser også den megen snak i pressen, som en hjælp til at det måske bliver endnu mere tydeligt især for arbejdsgiversiden, at det er nødvendigt, at der bliver ført bedre tilsyn med, hvordan arbejdsgiverrollen bliver taklet ude lokalt. Ikke nødvendigvis ved at flytte ansvaret, men i højere grad støtte menighedsrådene til at løfte opgaven.

Oplever du problemer med samarbejdet hos jer, så er det vigtigt at du inddrager os som din fagforening enten provstitillidsrepræsentanten eller lokalafdelingen, så vi så tidligt som muligt kan hjælpe jer til at undgå optrapning.

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

Landsbygraveren august 2022

"Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig"

Ja, jeg holder virkelig meget af sommeren, med lange lyse sommeraftner med hygge i have eller på terrassen. Hvad enten det nu er på en solseng, omkring grillen eller på ture i naturen. Skønt er det også at kunne nyde, at dagens længde giver mulighed for nye fritidsinteresser i ”dagslys” hvilket jo godt kan være lidt udfordret i vinterhalvåret. Hvor er det skønt at leve i et land hvor årstidernes skiften giver en sådan variation. Jeg besøgte for nogle år siden Madeira, som jo har sommer året rundt (i al fald set med en danskers øjne) og det slog mig, at selvom det ville være tillokkende, ikke at skulle tænke på sne og glatførebekæmpelse – så vil jeg ikke kunne undvære netop årstidernes skiften. Det at se naturen (og haven/kirkegården) vågne og spire frem.

Nu er det ikke fordi jeg føler, at sommeren 2022 har ”sveget mig” i år. Vejret, som vi jo alle taler om, har været meget varieret, med tilpas vekslen mellem regn, sol og varme. Selvom vi her i det nordlige Jylland godt kunne have brugt noget mere regn lige omkring grundlovsdag og de næste uger… Det er jo altid lidt af en udfordring at komme godt i gang med de nyplantede sommerblomster, og her har vi i al fald været nødsaget til at supplere med vandkande og haveslange. Nu kan vi så glæde os over det fantastiske blomsterflor, som kun kan gøre en glad og veltilfreds. Vist er der slanger i paradiset (læs: snegle og ukrudt) men hold da op, hvor jeg elsker den danske sommer.

Nu går vi så ind i august, og for nogle betyder det stadig ferie og afslapning. Men ellers begynder hverdagen også igen at banke på. Og før vi ved af det så skal vi i gang med efterårets gøremål og endelig granpyntningen som runder årets gang af på kirkegården. Selvom jeg efterhånden har oplevet det adskillige gange, så forundres jeg hvert år over, hvor hurtigt en sæson flyver af sted. Så det er vigtigt at huske at nyde nuet. At kunne glædes over hverdagen er en rigtig god evne at have. Vi er selv med til at præge vores opfattelse af virkeligheden, og for at bruge et efterhånden lidt fortærsket billede, at ”se glasset halvt fyldt, i stedet for halv tomt” Min pointe er også at, hvis vi selv har den positive tilgang til livet/hverdagen, så vil det smitte af på vores omgivelser.

Jeg håber at bladets læsere vil synge med på lovprisningen af den danske sommer.

God ferie/arbejdslyst
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

Landsbygraveren juli 2022

Sommerferie, tid til eftertanke og taknemmelighed.

Ja, nu går vi så ind i juli måned, en måned som for de fleste betyder, at den står på ferie og afslapning, hygge i familien, besøge fremmede himmelstrøg (hvad enten det er indenlands eller i det fjerne udland)

Og jeg ønsker jer alle en fantastisk ferietid. Og vil opfordre til at vi også bruger ferietiden til at tænke lidt tilbage.

For mig byder dette tilbageblik i al fald på mange glæder og stor taknemmelighed. Vist er hverdagen præget af travlhed og mange gøremål, men det betyder også udfordringer og opgaver som gør alle stærkere og bedre rustet.

Som du kan læse om andet sted i dette blad, så har vi i Forbundet netop afholdt delegeretmøde, det er forbundets øverste myndighed hvor delegerede fra alle lokalafdelingerne mødes for at drøfte forbundets mål og retning. I den forbindelse er et af punkterne på delegeretmødets dagsorden: Formandens beretning som sammen med den skriftlige beretning skal give et billede af forbundets mange gøremål.

Det var med stor taknemmelighed jeg kunne fremlægge beretningen ved dette års delegeretmøde. Når jeg kigger tilbage på hvor mange aktiviteter vi er involveret i, ja så kan man næsten tabe pusten...

Jeg skal ikke her på denne side forsøge at opremse dem alle, men blot konstatere, at vi har utroligt mange forskellige måder, hvorpå vores faglige fællesskab har indflydelse på det daglige liv på arbejdspladserne. Uanset om det er ude i lokalafdelingerne, hvor vi medvirker til et godt samarbejde på de enkelte kirkegårde, både når det drejer sig om arbejdet i erfagrupperne, samarbejde med arbejdsgiverne (menighedsråd, provsti og stift). Eller om det er i den lidt bredere sammenhæng i Folkekirkens Samarbejdsudvalg eller ved møder og forhandlinger i Kirkeministeriet. Jo vort lille forbund sætter bestemt sit aftryk på dagligdagen ikke mindst takket være vores optagelse i Serviceforbundet. Herigennem har vi fået ”flere muskler” på alle fronter. Samtidig med at vi kan bevare den unikke struktur med den lokale forankring gennem afdelingerne. Jeg vil her gentage min tak fra beretningen, til alle jer ude i afdelingerne, hvad enten du er bestyrelsesmedlem, tillidsrepræsentant eller med i erfagruppe eller aktivitetsudvalg. Jeres indsats er af uvurderlig betydning.

Men også ”legekammeraterne” i Serviceforbundet, hovedbestyrelsen, forretningsudvalg (ikke mindst John Lykkedal som en god og loyal næstformand) samt vores ansatte på sekretariatet. I skal alle have en kæmpe tak. I er alle medvirkende til at også delegeretmødet blev en god oplevelse, hvor beretning efter en god debat blev godkendt. Tak for en god debat om fremtidige ønsker til overenskomsten.

Formand og Næstformand blev genvalgt ligesom forretningsudvalget (dog med et nyt medlem, nemlig Christian Olsen fra Sorø). Tak for valget og velkommen til samarbejdet Christian.

Jeg er stolt over, at vi har fået opbakning til det fortsatte arbejde, og ser med fortrøstning frem til de mange forskellige opgaver og udfordringer.

Lad os nu sammen glædes over sommeren og med fornyede kræfter gå fremtiden i møde.

God Sommer.
Og endnu engang tak.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

Landsbygraveren juni 2022

Sommer = Ferie + meget andet!

Ja, egentligt så er det første mange tænker på, når der tales om sommer vel ferie, afslapning og hygge med familie og venner. Og det er da også en væsentlig del af sommeren i Danmark og dermed også hverdagen på de danske kirkegårde.  Jeg håber, at alle vil kunne nyde den velfortjente ferie, uden at den skal overskygges af bekymring om, man eventuelt vender tilbage til en arbejdsplads, som ikke er blevet passet under vores fravær. Vi får i forbundet hvert år henvendelser, som omhandler dette emne. Det er måske derfor på sin plads at bruge et par linjer i denne klumme til at minde (arbejdsgiverne og ansatte) om at planlægning af ferien for medarbejderne også indebærer et ansvar for, at det er nødvendigt med vikardækning, så arbejdet også bliver udført når de ”faste” medarbejdere holder ferie. Lad mig straks understrege, at det er arbejdsgiveren, og ikke den ansatte der bestemmer, hvad der skal udføres af arbejde i ferieperioden. Det er således ikke givet, at menighedsrådet finder det nødvendigt med vikardækning for alle timerne når en graver holder ferie. Men når det er sagt, så er det stadig også arbejdsgiveren/menighedsrådets ansvar, at der ikke møder graveren en kæmpe ”genopretningsopgave” efter endt ferie. Græs og ukrudt lader sig ikke styre af arbejdsgiverens planlægning, og derfor vil der selvfølgelig være brug for, at der også luges og rives gravsteder selvom de faste medarbejdere har ferie. Det er i mine øjne ”uforskammet” af et menighedsråd at forvente at graveren har tilrettelagt det således at alt er ny revet og luget når han/hun går på ferie, og når vedkommende så vender tilbage 3 uger senere, finde kirkegården og dens omgivelser forsømte. Vi har også oplevet, at arbejdsgivere i deres forsøg på at være ansvarsbevidst arbejdsgiver har sat skilte op ved kirke og kirkegård med følgende tekst: ”pga. personalets ferie, kan gravsteder og kirkegård ikke forventes at være i samme stand som vanligt”!! Heldigvis har nogle af disse kreative arbejdsgivere efterfølgende haft et forklarelsesproblem over for gravstedsejere der har indbetalt (ikke helt små beløb) for at kirkegården skulle passe deres gravsted.

Så kære menighedsråd, gravere /kirkegårdsledere, medhjælpere mm. For at ferietiden skal være en god oplevelse for alle, kræver det planlægning. Vel at mærke planlægning i form af dialog, så alle ved hvilke forventninger og rammer der er omkring feriens afvikling. Derved opnår vi flere fordele:

• Medarbejderen kan nyde sin velfortjente ferie, uden tanker om ”hvad der mon venter”
• Arbejdspladsen fungerer ”normalt” i ferieperioden
• Menighedsrådet har tilfredse ”kunder/brugere” af kirke og kirkegård - også i ferien.

Tilbage på arbejdet efter ferien, føler medarbejderen at arbejdsgiveren udviser respekt for det daglige arbejde.  Og en tilfreds medarbejder er mange gange mere værd, og er parat til at yde sit bedste.

Det må således ses som en investering i ”trivslen på arbejdspladsen” at udvise ”rettidig omhu” i planlægning (og ukrudtsbekæmpelse) mens medarbejderen afholder sin sommerferie.

Sommeren er også tiden, hvor vi så småt begynder at forberede os på de årlige lønforhandlinger. Så går du med planer om at søge om lønforbedringer i år, kan du passende bruge lidt af sommertiden på at overveje hvilke begrundelser vi skal fremføre over for din arbejdsgiver i den anledning. Du kan andetsteds på denne side læse om tidsfrister m.m.

Er du tjenestemand eller tjenestemandslign. Så husk at du også kan bede om en lønforhandling, det kan du også læse mere om her på siden under regler og vejledninger/ tjenestemænd.

God sommer til alle læsere.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.

Landsbygraveren maj 2022

Indviklet udvikling eller afvikling.

Af og til bliver vi som gravere og kirkegårdsfolk udfordret i vores dagligdag. Konkret tænker jeg på, at der på det sidste igen er dukket firmaer op, som tilbyder gravstedsejerne på landets kirkegårde, at hjælpe dem med pasning, pyntning m.m. af deres gravsteder på kirkegårdene. Det er ikke noget nyt, men det kan let kommet til at virke som om disse ydelser ikke er noget, som kirkegårdene kan tilbyde. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, og jeg er helt bevidst om at, det er alle læserne af disse linjer også godt klar over.

Hvorfor så nævne det her? Jo, fordi det jo giver os en oplagt mulighed for at kigge vores ”varekatalog” igennem og samtidig overveje, hvordan vi bedst muligt kan udbrede kendskabet til, hvilke ydelser kirkegårdene kan tilbyde, samtidig skal vi jo sammen med vores arbejdsgivere også være sikre på, at vi rent faktisk udbyder de efterspurgte ydelse til den rette pris. Et af argumenterne som disse udbydere bruger er, at priserne er urimeligt høje (de glemmer dog at lave direkte sammenligninger som dokumentation) Jeg vil hermed gerne opfordre alle både menighedsråd, provstiudvalg (som ofte godkender prislisten) samt gravere og kirkegårdsledere om at samarbejde om denne opgave. Det er i vores alles interesse, at vi kan holde så mange af disse opgaver ”hjemme på kirkegården” som muligt. Vi kan selvfølgelig ikke bestemme, hvem gravstedsejerne vælger at få til at hjælpe med vedligeholdelse, grandækning og øvrige ydelser. Men det skal ske på et ”ordentligt grundlag”. F.eks. har jeg hos nogle af disse firmaer set, at deres ydelser også omfatter ting som på rigtig mange kirkegårde allerede indgår i de obligatoriske ydelser som kirkegården er forpligtiget til at udføre. Det kan f.eks. være hækklipning m.m. Brugerne kan derfor blive vildledt til at tro, at de rent faktisk får mere end det er tilfældet.

Jeg har før på disse linjer, slået til lyd for at vi som gravere og kirkegårdsledere også skal se os selv som sælgere. Forstået på den måde, at vi jo er ”firmaets fremskudte medarbejdere” når det gælder kundekontakten, og dermed også dem som har muligheden for at oplyse ”kunderne” om hvilke varer og ydelser vi kan tilbyde. Vi skal nemlig huske på at indtægten fra salg af ydelser i den grad er nødvendige for at ”firmaet” /menighedsrådet har økonomi til vores løn.

En anden af grundende til at give ”varekataloget” et gennemsyn er, at kirkegårdene på lige med det øvrige samfund er under forandring. Kirkegårdenes gravsteder ser ikke ud som for 25 år siden, og brugernes behov ændres også. Måske er der behov for at vi følger med tiden, og tilbyder at tage billeder af gravstederne f.eks efter at vi har plantet sommerblomster eller pynten med gran til jul? (Det er en af de ydelser, som jeg har set, at et firma bruger som salgsfif.) Hvorfor er det ikke graveren/kirkegården der tilbyder dette?

Jeg indrømmer gerne, at overskriften på dette ”hjørne” kan virke lidt provokerende. Men det skal ses som en lille opfordring til, at vi tager udfordringerne op, og indser at alting udvikler sig, og at det er nødvendigt, at vi også følger med tiden. Også selvom vi af og til kan føle det som bøvlet og udfordrende, men min pointe er, at hvis vi ikke tager udfordringen op og selv bidrager til udviklingen, så kan vi ende med at blive overhalet og dermed i risiko for at blive afviklet.

Slutteligt vil jeg ønske jer alle en god 1. maj.

1. maj fejres hvert år som en markering af fagbevægelsens kampe og resultater gennem tiderne. Der er fortsat brug for et stærkt sammenhold, for at sikre gode og ordnede forhold på vores arbejdspladser. Derfor vil jeg også bruge denne anledning til at opfordre mine gode kollegaer over hele landet til, at vi står sammen om dels at styrke vores eget fællesskab, men også bidrage til udvikling både i fagforeningen og på den lokale arbejdsplads.

Rigtig god 1. maj!
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

Landsbygraveren april 2022

Sammen eller hver for sig

Med et trylleslag er vores fokus og hele opmærksomhed flyttet fra Covid-19 og alle dens udfordringer, til krigen i Ukraine. Fra den ene dag til den anden ændrede vi opmærksomhed til det frygtelige emne ”Krig i Europa” og pludselig er vi alle dybt berørt over at vores hverdag i den grad bliver påvirket, ikke af en ubestemmelig virus, men af det vi opfatter som rendyrket ”menneskelig ondskab”.

Vi var vel alle af den opfattelse at Europas befolkning havde lært så meget af historiske fejltrin, at det aldrig ville komme så langt, at der ligefrem ville udbryde krig mellem lande og befolkninger i vores ellers civiliserede verden.

Men nu, er det den ubarmhjertige sandhed: Krigen er brudt ud i vores del af verden, og vi ser alle nødvendigheden i at vi skal stå sammen om at bekæmpe denne ufattelige og helt umenneskelige krig, som rammer millionvis af uskyldige mennesker.

Mennesker som tilfældigvis befinder sig i et område som en anden statsleder føler behov for at indlemme i sit eget magtimperium. Det minder i den grad om dengang i 30´og 40érne, hvor en lille malersvend med storhedsvanvid ville være hersker over nabolande, ja hele Europa.

Er vi naive når vi stadig her i landet tror på, at fornuften og sammenholdet er det vi skal bygge vores samfund på? Nej ikke naive, men måske har vi taget vores frihed og demokrati lidt for selvfølgeligt. Men jeg tror også, at de seneste 2 kriser (som i øvrigt ikke tåler sammenligning) har vist os at udfordringer, dem kan enkeltpersoner ikke løse, men vi er alle afhængige af samarbejde og sammenhold.

I forrige weekend fik jeg lov at opleve den store fælleskoncert på Rådhuspladsen i København. ”Sammen for Ukraine” med omkring 30 tusinde tilskuere. Eller skal jeg i stedet sige deltagende. For når man kiggede ud over forsamlingen, så var det et meget ”broget” syn. Her var virkelig tale om en forsamling af alle aldersklasser, køn, hudfarve og sociale klasser. Der var en stemning af alvor og eftertanke, som talte stærkt til mig. En følelse af at godt nok er vi til koncert, men formålet er noget helt andet. Vi vil vise, at vi står sammen. Står sammen med de ulykkelige mennesker, som er jaget på flugt. Vi står sammen med hinanden for at værne om vores demokrati, og vi står sammen for helt konkret at hjælpe, hvor der er behov.

Oplevelsen på Rådhuspladsen har mindet mig om, at vi alle har behov for at være sammen med ”nogen”. Vi har brug for familie og venner. Men vi har også brug for dem, som ikke hører til familie/vennekredsen. Vi har brug for hinanden i lokalsamfundet og i hele vores land for at kunne føle os trygge.

Gennem Corona-tiden var der en talemåde som blev gentaget gang på gang : ”vi skal stå sammen – hver for sig.” (underforstået for at undgå smitte). Nu viser krigen i Ukraine, at der er et generelt behov for sammenhold. Både i det nære, men også på mere overordnet plan. Vi har en samfundsopbygning der beror på dialog og samspil. Problemer og udfordringer løser vi ved at tale sammen.  Forskellighed og meningsforskelle er grundlaget for et sammensat samfund, hvor der er plads til at være anderledes og, hvor den enkelte har ret til at tro og tænke og tale frit.

Her i landet har vi også et sæt spilleregler på vores arbejdsmarked som omtales som ”Den Danske Model”.  En model der bygger på, at dem der ellers må siges at være modparter med forskelligrettede interesser, har aftalt en model for, hvordan uenigheder håndteres og, hvordan aftaler indgås. (vi kalder det overenskomster) Egentlig et rigtig godt ord, en aftale der beskriver, hvad vi er kommet overens med. Som fagforeninger arbejder vi jo til stadighed på at sikre, at disse aftaler bliver så gode og velfungerende som muligt. Og jo flere der hjælper med at løse denne opgave, jo bedre er det. Derfor skal vi stå sammen. Også i fagforeningerne, for af den vej at bidrage til at stå sammen. Ikke kun for Ukraine, men for at vores samfundsmodel kan bevares.

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

Landsbygraveren marts 2022

Foråret er på vej!

Jeg var forleden til bestyrelsesmøde i den lokale afdeling, og snakken faldt på den kommende generalforsamling og udformningen af indbydelsen. I mange år har det været kutyme, at der på bagsiden af indbydelsen var trygt den sang, som skulle indlede generalforsamlingen-  nemlig Johan Skjoldborgs ”Når vinteren rinder”

Efterfølgende kunne jeg ikke rigtigt få den gamle sang ud af hovedet. Og selvom den har mange år på bagen, og man i den grad kan sige, at tiden er løbet lidt fra den. Så kom jeg alligevel til at tænke på, hvad det er ved sangen der får tankerne i gang.

Forfatteren Johan Skjoldborg var socialt engageret og brændte for at forbedre den fattige landbefolknings livsvilkår. Det gjorde han blandt andet gennem sine bøger og sange, som beskriver forholdene for datidens underklasse på landet. I ”Når vinteren rinder i grøft og i grav” kædes naturen og mennesket sammen i bondens arbejdsglæde.

Selvom vi i dag jo ikke kan genkende meget af datidens arbejde med ”hakke, skovl og spade”, så har den vel stadig en kobling til vort arbejde som graver på kirkegården. Det at gå og arbejde med jord og planter, efter en lang vinter, som måske ikke bød på så meget vintervejr, er det alligevel stort at kunne se og glædes over, at planterne retter sig i solen og vi mærker en indre trang til at gå i gang med arbejdet. 
 
1.Når vinteren rinder i grøft og i grav,
og rugens krøllede blade
sig ranker i solen som spejles i hav,
jeg griber med længsel, knap véd jeg deraf,
min hakke, min skovl og min spade!

2. Jeg hvæsser på stenen den rustnede æg
og retter den bøjede plade,
så springer jeg uden for mur og for væg,
hvor marken har klumper, og mosen har klæg,
med min hakke, min skovl og min spade!

3. Jeg lytter til vårens syngende kor,
til lærken, den jublende glade,
vi kender hinanden fra som'ren i fjor,
den kvidrer, jeg grøfter og graver min jord
med min hakke, min skovl og min spade!

4. Når solen går ned i et luende bål
bag lynghedens vidtstrakte flade,
jeg retter min ryg, og jeg skimter et mål,
da blåner og blinker det blankslidte stål
i min hakke, min skovl og min spade!
 
Jeg holder meget af foråret, og glæder mig hvert år til de første forårsblomster, duften af nyslået græs og fuglenes glade sang (jeg opfatter den i al fald som glad). Der er nu noget over at arbejde udendørs og mærke naturen tæt på. Arbejdsglæden og glæden over tilværelsen generelt har gode vilkår i foråret. Lad den sprede sig og forhåbentlig kan vi smitte hinanden med den (ikke et ord om Covid-19)

Godt forår og god arbejdslyst, også med hakke, skovl og spade.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

Landsbygraveren februar 2022

Er vores batterier ved at være lidt flade??

Jeg var sammen med gode kirkefolk her forleden og vi kom til at tale om, at der efterhånden kunne mærkes en vis træthed både i samfundet generelt (især nok over den efterhånden længevarende Corona-snak), men også i kirkerne er der en vis mathed over at forberede diverse arrangementer, for derefter at opleve at de aflyses, eller der kommer meget få deltagere. Simpelthen fordi der er en generel forsigtighed for ikke at samles med flere end absolut nødvendigt. Vi trænger alle til at kunne mødes med andre mennesker uden altid at være nødsaget til at ”holde afstand”, bruge mundbind eller visir osv. osv. Hvor bliver det dejligt når vi igen kan færdes frit og møde medmennesker og ikke ”mulig smitte”. Vi får alle en opgave med at genetablere alle de kontakter og fællesskaber vi nu i snart 2 år har været nødsaget til at sætte på ”lavt blus”.

Heldigvis er der i skrivende stund tegn på, at vi snarligt kan begynde at lempe på restriktionerne. Og det er så her at jeg mener vi hver især skal være medvirkende til, at vi hver især får tanket vores mentale batterier op igen.

Vi har behov for igen at mærke det gode fællesskab mellem kollegaer i både erfagrupper, på kursus/efteruddannelse, til generalforsamlinger osv.  Vi er her i landet kendt for vores mange foreninger, hvor vi samles om en fælles interesse. Disse foreninger er meget vigtige for vores generelle trivsel. At vi kan stå sammen om en interesse, uanset om det er frimærkesamling, fodbold, sjældne potteplanter eller noget helt andet.

For at vende tilbage til min snak med kirkekollegaerne, som jeg nævnte i starten, så var der en generel bekymring over, at det nok kom til at vare lang tid inden vi igen (om over hovedet) kom tilbage til aktivitetsniveauet før Corona.  Og det var så her, jeg kom til at tænke på de ”halvflade batterier”.  Vi har alle et medansvar for, at vi igen får ”energien tilbage”. Både min egen - men bestemt også i endnu højere grad for at vores fællesskaber - igen kommer til at trives.

Det gælder også på arbejdspladsen, hvor vi i mange sammenhæng også har kørt på reserverne, og fået den nødvendige hverdag til at fungere. Nu skal vi huske at pleje samarbejdet, huske at vi ikke er ene om at være lidt ”Corona trætte”.  Jeg tror det vil være godt hvis vi alle starter med at takke hinanden for, at vi har vist at vi sammen kan klare endog meget store udfordringer. Huske at vi - selvom vi af og til har været meget udfordret af restriktioner og regelsæt (under hastig forandring) – nu er ”på vej videre” og vise vi sammen ser fremad i vores bestræbelser for at skabe samarbejde og arbejdsglæde.

Jeg kan i al fald mærke, at når en ven/kollega/samarbejdspartner møder mig med positivitet og påskønnelse, ja så bliver mine indre batterier fyldt med energi. Så får jeg lyst og energi til at bidrage til samarbejdet.

Så lad os her midt i det mørke februar, gøre en ekstra ind sats for at ”lade energi” på hinanden. Så bliver det snart forår med ”Fuld Power”.
 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

Landsbygraveren januar 2022

Godt nytår

Det er en hilsen som vi bliver mødt af utallige gange i denne tid. Og det er selvfølgelig ikke sikkert, at der ligger de helt store og dybe tanker bagved de udtalte ord. Men jeg tror det vil være gavnligt, hvis vi af og til satte lidt flere ord på, hvad vores ønsker går på!

For nogle er ønsket måske, at ”alt bliver ved det gamle” altså, at der ikke sker de store forandringer, hverken arbejdsmæssigt, politisk eller på den helt private front. Mange har også benyttet årsskiftet til at fremsætte nytårsforsætter, det i sig selv er vel en slags erkendelse af, at ikke alt det gamle skal med over i det nye år. Og uden at jeg nu skal til at gøre mig klog på, hvor fornuftigt det er at udtrykke sådanne ønsker/ løfter for tiden der kommer, så tror jeg det vil være klogt at lytte lidt til en klog mand (ikke mig) der engang sagde:

”Lev livet som du kører bil.”

Og herefter kommer så forklaringen. Når du kører bil, kigger du fremad, og orienterer dig om, hvor vejen går, hvad der er af forhindringer og medtrafikanter. Og tænk engang over, hvorfor spejlene er betydeligt mindre end forruden: Det er fordi det er vigtigere at vide, hvor vi skal/vil hen end det er at se på det som er passeret, dog er det vigtigt af og til at kaste et blik i spejlene for at få erfaringer m.m. med.

Nu tager vi fat på året 2022. Vores erfaringer, gode som mindre gode, kan vi tage med som en hjælp til, at vi sammen fylder dette nye og ubrugte år med alle de planer som vi tror på kan sikre, at år 2022 bliver et godt år. Vi skal (heldigvis) ikke gennemleve 2021 igen. Og da vi heller ikke ved præcist, hvad der kommer til at ske, må vi hver især forsøge at ”holde fast i rattet”

Vi har alle forskellige grader af ansvar. Regering og folketing med alle politikerne har deres ansvar og opgave, og sådan har vi alle i vort dejlige demokratiske land, hver vores grad af ansvar for, at fremtiden bliver bedre. Til den opgave har din fagforening en vigtig rolle, idet det jo heldigvis er sådan her i landet, at vi laver aftaler (overenskomster) der beskriver spillereglerne for vort daglig samspil på arbejdspladserne.

Det bliver benævnt som ”Den danske Model” og det er af usandsynlig stor vigtighed, at vi kan bevare den ordning. Det faktum, at vi aftaler os ud af udfordringerne og ikke er underlagt nogle magthaveres forgodtbefindende må vi ikke undervurdere og vi skal være parate til at kæmpe for, at ingen kommer i klemme i systemerne. Til det job er fagforeningerne vigtige, også fordi vi jo netop bygger på det grundprincip, at vi ved at stå sammen, kan være stærke. Det gælder altså også i det år vi nu er startet på.

Din fagforening har brug for dig og her tænker jeg ikke kun på økonomi. Nej, det er mindst lige så vigtigt, at du bidrager med din mening og deltager i fællesskabet med dine kollegaer. Så når du måske snart får indbydelse til generalforsamling i din lokale afdeling, så mød op og giv din mening tilkende (det behøver ikke at ende med at du sidder i bestyrelsen) men dine lokale tillidsfolk har brug for at vide, hvilke ønsker medlemmerne tænker på, når vi ønsker hinanden GODT NYTÅR.
 

Vi ses i 2022
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

Landsbygraveren december 2021

December

Ja, så skriver vi igen december, og dermed kan vi snart gøre status på endnu et travlt år. Og jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der ønsker mig tilbage til ”de gode gamle dage”, hvor der ikke var noget der hed Coronapas, vaccinationer, PCR- test osv. Men jeg er samtidig også forberedt på, at vi ikke sådan lige med det første slipper for at skulle udvise ekstra forsigtighed i vores omgang med hinanden.

I skrivende stund (medio november) stiger smitten flere steder i landet og der er indført begrænsninger med krav om coronapas alt efter forsamlingernes størrelse (gælder også i kirkerne).

Det er selvfølgeligt ærgerligt, nu hvor vi lige var begyndt at håbe på ”normale tider”. Men vi må stå sammen og tage de forholdsregler som vi kan. Samtidig er det vigtigt at vi tør leve vort liv sammen. Jeg håber bestemt ikke, at julen 2021 kommer