Forbundet af Kirke-og kirkegårdsansattE
Her er du:
Forside >  Nyheder > Forbundsformand

 

 

Formandens hjørne






 



Landsbygraveren august 2019

Tilbage på job efter ferie: Hurra!!

 
Mange har sikkert allerede på nuværende tidspunkt afholdt sommerferie, eller måske er der stadig en lille rest der har ferie lidt endnu (heriblandt undertegnede). Men alle kan sikkert genkende følelsen af, at sidde den sidste aften i sin ferie og se tilbage på dejlige feriedage, med afslapning, gode oplevelser med familie og venner, rejser eller måske er ferien brugt på havearbejde, husvedligeholdelse, oprydning eller andet, der ikke lige er blevet tid til i en travl hverdag.
 
Følelsen af at ferien er brugt og at hverdagen nu igen melder sig, kan jo nok på sin måde være lidt vemodig, men samtidig håber jeg også at de fleste oplever, at når så først man er mødt ind på sin arbejdsplads så ”falder der ro på” og man kan glædes over en god hverdag, på en god arbejdsplads. 
Jeg tror det er meget vigtigt at vi har et job, som i hverdagen kan give mening og indhold. Vi er jo heldigvis mange der kan sige, at vi har et dejligt og meningsfyldt job med mange forskellige opgaver og udfordringer, som vi i fællesskab med kollegaer og arbejdsgiver kan medvirke til bliver løst.
Sidder du nu og tænker, ”ja tak, bare det var sådan for mig også”, så vil jeg opfordre dig til at overveje hvad der kan ændres, så det også bliver tilfældet på din arbejdsplads. Vi har alle et medansvar for at arbejdspladsen fungerer og i de allerfleste tilfælde, så kan der ændres rigtig meget hvis vi bare tør sætte ord på de ting, som vi ikke syntes er helt i orden. Det er så let at give skylden for dårlig trivsel videre til andre (kollegaer, menighedsråd, osv. osv.), men prøv engang at bruge 5 minutter på at tænke lidt over, hvordan du ville have det med dig som kollega. Jeg påstår ikke at du er problemet, slet ikke, men øvelsen kan godt give os et indblik i hvad der er der gør at menighedsråd, præst eller kollega reagerer som de gør. Jeg tror nemlig der i rigtigt mange tilfælde er tale om at vi misforstår hinanden, eller måske ikke har fået aftalt/beskrevet hvem der gør hvad og hvorfor.
Både til dig der tænker at der var ting der kunne være bedre og til dig der føler, at du har en dejlig arbejdsplads og et indholdsrigt arbejdsliv, vil jeg gerne sige: Der er hjælp til/brug for dig i det kollegiale samspil der er i en ERFA-gruppe. Hvis du ikke allerede er med i en sådan, så kontakt din lokale afdeling for at høre hvor der er en gruppe, som du kan være med i og hvis ikke den findes, så må vi ved fælles hjælp sørge for at den bliver skabt. Det er nemlig meget vigtigt at vi har gode kollegaer, som vi kan spørge til råds og derfor er der brug for dig i en ”ERFA-gruppe nær dig”.
Det er det der gør en faggruppe stærk, at vi står sammen i arbejdet for at gøre det hele lidt bedre.
 
Fortsat god ferie og derefter
God arbejdslyst
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand


Landsbygraveren juli 2019

”Et underholdende opkald”

Telefonen ringer pinselørdag midt på eftermiddagen og en ”overfrisk stemme” siger, Hej Bjarne, mit navn er Børge. (lad mig være ærlig, jeg fik ikke fat i navnet) Undskyld at jeg forstyrrer Bjarne, Jeg vil gerne tale lidt med dig Bjarne om fagforening og A-kasse. Jeg ringer fra ”Det Faglige Hus” Jeg ved ikke om du kender os Bjarne, men vi vil gerne fortælle dig om vores fagforening og a-kasse. Har du lyst til det Bjarne? (den friske fyr havde da i hvert fald fået fat i mit fornavn).
Jeg tænkte: Det kunne da være interessant, og siger derfor. ”Ja lad mig høre mere om, hvilke overenskomster I har indgået på mit fagområde”. Det spørgsmål fik han tilsyneladende ikke fat på, men fortalte lystigt videre om, hvorledes ”det faglige hus” kunne være behjælpelige med alle slags problemer og spørgsmål, både faglige og A-kasse spørgsmål.
Jeg spørger derfor igen: Hvilke overenskomster har I indgået? Og jeg kan næsten mærke Børges irritation over at blive afbrudt, men forklare at jeg da må forstå at ”vi i Det faglige Hus altid tager udgangspunkt i den enkeltes sag og forhandler derudfra”.
Jeg må derfor for 3 gang stille spørgsmålet, ”hvilken overenskomsts har i indgået”???
Nu er den friske Børge tæt på at lyde opgivende, ” Jamen det lader vi fagforeningerne om og henviser så til deres aftaler.”
Mit næste spørgsmål bliver derfor, når jeg ikke kan bruge jer til at forhandle og aftale overenskomster, hvad skulle så få mig til at vælge Jer ??  Det jeg har brug for er en fagforening der kender mit fag, og som derfor er i stand til at lave fornuftige overenskomster, som er tilpasset netop mit fagområde og jeg mener det er forkert, at du forsøger at give mig indtryk af at du kan forhandle og aftale på mine vegne, hvilket du jo indrømmer at I lader fagforeningerne om at slås for, den form for salgsarbejde syntes jeg ligner bondefangeri og at I snylter på fagforeningernes arbejde og…..
Her slutter vores samtale så med at ”Børge” kort siger:  Kan du ha´ en fortsat god dag farvel!!!
Det var næsten en skam, at den gode telefonsælger ikke blev klar over hvor god resten af min dag blev.
Hvor har jeg tit haft lyst til at fortælle disse ”discount fagforretninger” om mit syn på at de snylter på seriøst arbejdende fagforeninger, som dag ud og dag ind bestræber sig på at være i god kontakt med medlemmerne, for at altid at være opdateret på hvilke udfordringer der er på de konkrete arbejdspladser.
Jeg er stolt over at være med i en lille god fagforening der: ”ved hvad vi snakker om”. Dem der sidder ved forhandlingsbordet kender jobbet på egen krop.
Tak til ”Det faglige Hus” for en underholdende samtale. (den har jeg moret mig over mange gange J)
Jeg er bare ikke tryk ved at I forsøger at vildlede mine kollegaer, til at tro at jeres ”forretning” kan sammenlignes med en fagforening.
Med ønske om en god sommer til alle læsere af dette blad.
Med venlig hilsen
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 


Landsbygraveren juni 2019

”Jeg er på rekreation, og jeg vil ikke bytte for en million… ”

 
Her på vej ind i sommerens ferietid, med forhåbentlig mange solskinstimer og frihed, til at være sammen med venner og familie, eller måske helt alene med tid til eftertanke, kom jeg til at tænke på sangen som Troels Trier for år tilbage gjorde landskendt, om den trætte og forjagede arbejder der nu endelig var kommet væk fra ræset.
 
Vi bruger jo mange kræfter på at skabe os en fornuftig hverdag, uden for meget stress og den moderne dansker har på trods af travlhed, dog også tid og mulighed for at ”holde pauser” i den fortravlede hverdag. Som med så meget andet så er fritid også noget der er bedst, hvis vi føler at den kommer når vi trænger til det og ikke kun presset sammen til nogle få uger om året, hvor man så kobler fuldstændig af og glemmer alle pligter. Tænk engang på hvordan tidligere tiders generationer, har levet med at arbejdsdagen var fra solen stod op og til den igen gik ned, alle ugens 7 dage, uden ret/mulighed for at bruge tid og kræfter på, hvad den enkelte nu havde lyst til.
 
Vi har i Danmark skabt os et arbejdsmarked, hvor der bliver mere og mere fart på hverdagen, uanset om det er direktøren eller lagermanden, om det er højtlønnede eller dem på mindstelønnen, så mærker alle forventningspresset, om at effektivisere og præstere resultater.
 
I den (når disse linjer læses) snart afsluttede valgkamp, har der været talt meget om ”tilbagetrækning” og ”nedslidning” samtidig med, at der er drøftet pensionsalder, efterløn, dagpenge til ledige osv. og jeg kan ikke lade være med at tænke lidt over, hvad det er der gør at vi vælger at indrette os sådan, at når man først er trådt ind på arbejdsmarkedet, så skal hele livet leves ”i overhalingsbanen,” for så muligvis at kunne forlade arbejdsmarkedet og derefter forhåbentlig nyde livet igen. Det må da være bedre, at arbejde og fritid kunne fordeles mere jævnt ud over et menneskeliv.
 
Når Troels Trier synger at han: ”Ikke vil bytte for en million”, så kommer jeg til at tænke på, om det netop ikke er det vi let kommer til at vælge: at bytte om, ikke for en million, så i hvert fald for kroner og ører?  At vi følger med strømmen og jager afsted for at nå frem til målet.
 
Derfor skal det være min lille opfordring her ved indgangen til ferieperioden: Nyd dine feriedage, men brug lidt af din tid til overvejelser over, om hvad du ”ikke vil bytte for en million”.
God sommer
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 
Landsbygraveren maj 2019

 

”Et flag er smukkest i modvind”

 
Jeg kom til at tænke på dette gamle ordsprog og funderede lidt over, om det mon ikke også gælder fagforeningsfaner?
Her et år efter, at vi alle efter et (skal vi sige det mildt) ”turbulent forår”, først med sammenbrud i overenskomstforhandlingerne, dernæst fagforeningernes strejkevarsel efterfulgt af arbejdsgivernes massive lockoutvarsel og efter nogle særdeles langtrukne forhandlinger i Forligsinstitutionen, kunne der endelig ”landes” en overenskomst, som også blev vedtaget i urafstemning, endda med et meget klart resultat. Jeg kan stadig glæde mig over, at vi udover at vi undgik en strejke/lockout der ville hà kostet hele samfundet og ikke kun fagforeningskasserne, rigtigt mange penge og at vi i kraft af CFU forliget, både fik sikret en reel reallønsstigning til alle, men at der også for første gang i mange år, blev afsat midler til ”vores” forhandlinger med Kirkeministeriet, hvilket gav os mulighed for netop, at sætte vort ”fingeraftryk” på vores aftale og jeg er stolt af, at vi som en af de få fagforeninger på kirkens område, kunne levere et konkret resultat der netop afspejledes i de krav og ønsker, som medlemmer og hovedbestyrelse havde fremsat. Vi fik blandt andet hævet mindstelønnen med 20. tusind kroner! samtidig med, at alle gravere med gartnerisk uddannelse nu skal aflønnes i løngruppe 2. Det er for mig at se fagforenings arbejde, når det er bedst.
 
Men tilbage til det med modvinden… Vi har jo gentagne gange fået skudt i skoene at FAKK var for lille og at vi ikke var stærke nok til at levere resultater. For at tage det sidste først, så taler sidste års OK resultat vist sit eget tydelige sprog, om hvorvidt vi er i stand til at levere resultater. Selv meget store fagforeninger var ikke i stand til at sætte et så tydeligt aftryk.
Med hensyn til det med at være for lille, ja så kan det måske være rigtig på nogle punkter, derfor er det også skønt at det arbejde som vort delegeretmøde sidste sommer satte i gang, med at undersøge mulighederne for samarbejde med andre, nu er resulteret i at Hovedbestyrelsen på sit sidste møde kunne vedtage en hensigtserklæring og en tidsplan, som betyder at der indkaldes til et ekstraordinært delegeretmøde i dette efterår, for at godkende at FAKK indgår et samarbejde med Serviceforbundet. Sandsynligvis fra årsskiftet 19/20. I den model opnår vi ”det bedste fra 2 verdner” nemlig, at vi beholder vores velkendte og afprøvede struktur med lokale afdelinger, som arbejder tæt på hvor medlemmerne bor og arbejder, vi bevarer vores Forbund med hovedbestyrelse, forretningsudvalg og formandskab. Samtidig bliver vi en del af ”en større familie” med den sikkerhed og opbakning det vil give, bl.a vil vi fremadrettet: være omfattet af Serviceforbundets strejkekasse, kunne trække på SEF´s jurister og socialrådgivere m.m. ligeledes vil det være Serviceforbundet der leverer medlemssystem og datasikkerhed. (En opgave der ellers ville koste os mange penge). Vi kan beholde vores nuværende ansatte, bl.a. vil det fortsat være Benny og Helle der forhandler og sagsbehandler som hidtil. 
 
Vi vil altså også fremover være en stærk lille fagforening, som er tæt på medlemmernes hverdag og dermed kender til udfordringerne, på samme tid vil vi være en del af noget meget større og stærkere.
Så for at slutte min snak om flag i modvind. Så er jeg overbevist om, at vi fordi vi var ude i ”blæsevejret” sidste forår, så gav det en bevidsthed hos os alle om, at vi skal stå sammen for i fællesskab, at sikre gode arbejdsforhold for vort fag. Så i stedet for at ”give op” og lade os opsluge (af dem der gerne vil det) Hvis vi gør som Storm P´s vagabond der sagde: ”det er nu bedst at have modvinden i ryggen” og løber med ”som vinden blæser” så ændrer vi intet. Lad os derfor stå fast også selvom det af og til rusker lidt.
 
 Ja, så derfor holder vi FAKK ´s fane højt og går sammen med Serviceforbundet ind i fremtidens ”blæsevejr” som et stærkere FAKK. Til gavn for vores medlemmer.
 
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 
Landsbygraveren april 2019
 

Forår

 
Så blev det april og sæsonen begynder sådan for alvor, selvom der nok er mange der har benyttet sig af den ”grønne vinter” til, at smug starte lidt med at tage gran af og gøre kirkegården rigtig forårsklar og så snart solens stråler for alvor får magt og varmer jorden, vil vi kunne glæde os over at alt begynder at spire og gro. Både det vi gerne vil hà til at gro: Blomster, træer og buske, men desværre også ukrudtet.  Men hvor er det dejligt at kunne gå ude og nyde dette fantastiske under hvert forår. Alt det grå og visne forsvinder. Snart stå træerne klar med saftspændte knopper og før vi ved af det, så er foråret gået over i sommeren.
 
Netop sommeren betyder, at vi også snart skal til at planlægge ferien og uanset om du skal ha bestilt rejse til fjernere himmelstrøg, eller du har tænkt dig at blive hjemme i ”Costa del baghave” så er det vigtigt, at du sammen med din arbejdsgiver får planlagt hvornår ferien afholdes. Så skynd dig at give din arbejdsgiver dine ønsker om ferie, således at både arbejdsgiver og du, så hurtigt som muligt, ved hvornår du er væk. (For vi er jo ikke til rådighed når vi har fri… vel J)
 
Du har sikkert hørt, at der er vedtaget en ny ferielov og selv om den først træder i kraft den 1. september 2020. (Altså næste år) ja, så kan der være ting, som det vil være klogt at tænke på allerede nu. Til det brug er der udarbejdet en pjece med vejledninger, til hvordan overgangsordningen bliver i perioden fra ”den gamle ferielov” og til ”den nye” træder i kraft. Der kan f.eks. være ting, som har betydning hvis man overvejer at fratræde sin stilling i overgangsperioden eller umiddelbart efter.
Den ferie som ”optjenes” i perioden 1. sept. 2019 til 31. august 2020 bliver indefrosset og vil først kunne udbetales, når du enten når folkepensionsalderen eller forlader arbejdsmarkedet. Pengene bliver indsat i en særlig fond ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler”.
Det er på det statslige område (som folkekirken følger), aftalt at reglerne om de 5 særlige feriefridage videreføres (også dette kommer der mere om senere).
Du kan finde hele vejledningen på vores hjemmeside: WWW.FAKK.dk og bl.a. finde forklaringer på hvad forskellen på forskudt ferie og så det nye begreb ”samtidighedsferie”.
Vi vil løbende opdatere hjemmesiden i takt med at vi modtager mere konkret materiale om emnet. Men for lige at forhindre unødig uro, så lad os slå fast: den ferie som du har optjent i 2018, kan/skal afholdes som hidtil i ferieåret der starter den1.maj. 2019. 
 
Jeg vil også benytte disse linjer til at sige ”tak for sidst” til alle Jer, som jeg har mødt rundt om i landet til diverse generalforsamlinger her i løbet af februar og marts. Det har hver gang været utroligt dejligt, at møde jer og få lov til at forsøge at svare på jeres altid aktuelle spørgsmål (jeg ved at John Lykkedal har samme oplevelse).
 
I år har det jo været ekstra spændende, idet dagsorden mange steder har indeholdt en drøftelse af afdelingernes holdning til eventuelt fremtidig samarbejde. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med at finde den helt rigtige model, som kan sikre at der også fremadrettet er et stærkt FAKK, som stadig kan sikre ordentlige arbejdsforhold for graverne.
 
God arbejdslyst til os alle
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren marts 2019

Udvikling og fornyelse – er det noget der er
brug for på kirkegårdene?

 
Umiddelbart kan man vel sige, at på kirkegården er alting som det plejer at være, her begraver vi de døde og medvirker til, at mindet om de afdøde kan bestå på en måde der viser respekt for såvel afdøde som efterlevende.
 
Der har i den forløbne vinter været en del debat om, hvorvidt det skal være lovligt at have afdøde familiemedlemmers urner til at stå hjemme på ”kaminhylden” eller hvor nu familien syntes det kunne passe. Ligeledes har der været en del medieomtale af det faktum, at flere og flere ønsker i forbindelse med flytning, f.eks. til en anden landsdel, at få flyttet urner med deres afdøde slægtninge med til en kirkegård i nærheden af deres nye bopæl. I og for sig et meget forståeligt ønske, men jeg syntes også at det rejser et spørgsmål om, hvorvidt vores begravelsesskik passer til de ønsker og behov som ”moderne” danskere har. Er den nye tendens et udtryk for, at vi har svært ved at acceptere døden som en adskillelse, men gerne vil have ”vores afdøde inden for rækkevidde”. Jeg tror der er meget stor forskel på, hvordan den enkelte har behov for både sorgbearbejdning og hvordan man mindes sine afdøde.
Men som både lovgivning og tradition altid har haft som hovedoverskrift: at bevare ”gravfreden” dvs. respekten for at en kiste eller urne, får lov til at stå uforstyrret i den tid det tager naturen at nedbryde resterne. Derfor kan det også være vanskeligt at efterkomme alle ønskerne om at kunne ”flytte de afdøde med”. Her er det så heldigvis ikke hverken mig, fagforeningen, bedemændene eller andre interessenter, der skal bestemme hvad der er rigtigt og forkert. Den opgave må vi alene overlade til lovgivningen.
 
Grunden til jeg tager dette emne op her på disse linjer er, at jeg gerne vil understrege (hvad I selvfølgelig ved) vigtigheden af en grundig overvejelse i forbindelse med valg af begravelse/bisættelse og efterfølgende nedsættelse.  Det er for mig at se meget vigtigt, at vi som gravere/kirkegårdsledere kan hjælpe de pårørende til at vælge den begravelsesform og gravstedstype, som passer til deres ønsker, således at der ikke efterfølgende kommer ønsker om ændringer. Der er jo som bekendt allerede mange forskellige valgmuligheder, både hvad angår kiste og urnebegravelser og der vil helt sikkert komme flere til.
Her på det seneste er ønsket om at dele asken og derefter nedsætte i gravsted, eller strø asken over åbent hav (Prins Henrik effekten) blevet oftere fremsat.
Det kan godt være at du nu tænker: ja fint nok, men den opgave tager bedemanden sig nok af. Men vi skylder både de pårørende, respekten for mindet og gravfreden, at vi sikre så god en vejledning som overhovedet muligt. Bedemanden er ude af billedet igen efter begravelsen/bisættelsen, hvorimod vi møder de efterladte i mange år frem og det er altid trist at erfare, når efterlevende måske ville have valgt anderledes, hvis de havde kendt til mulighederne.  
Det bliver spændende, at følge den videre debat og så må vi se om det ender med en ny lovgivning. Umiddelbart lyder det ikke til at der er den store politiske oppakning til forslaget.
 
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 



Landsbygraveren februar 2019

” Hallooo… Hvor skal vi hen du… ?” (Citat Hugo)

 
Når man skal fra et sted til et andet, uanset om det drejer sig om et konkret geografisk sted, eller et mere tænkt sted i vores tilværelse, så er det altid godt at starte med at fastlægge hvor man vil hen, hvad/hvor er målet. Derefter undersøger man så: rutemuligheder, rejsetid, og måske også rejsens omkostninger og eventuelt også, om der er mulighed for at foretage rejsen sammen med venner eller bekendte, som vil samme vej.
 
Som jeg har skrevet om før i dette blad, så vedtog vort delegeretmøde i sommers, at hovedbestyrelsen skulle undersøge mulighederne for samarbejde med andre fagforbund, for at sikre at vi også fremover kan være en stærk og slagkraftig fagforening.
 
På Hovedbestyrelsens møde her først i det nye år, kunne Forretningsudvalget så komme med resultatet af de foreløbige undersøgelser. Alle er enige om, at det er vigtigt at ruste sig til fremtiden og at vi skal sikre os, mod at være sårbare f.eks. i en konfliktsituation.
Der blev derfor fremlagt forskellige modeller (rutebeskrivelser) for, hvordan vi kan stå så stærkt rustet som overhovedet muligt: Skal vi fortsat være 100% uafhængige, men med et øget samarbejde med andre, i lighed med vort samarbejde med kirketjenerne om sekretariatet? Skal vi lade os opsluge af en større organisation? (Og i givet fald hvem??) eller skal vi finde en samarbejdspartner, som måske kan sikre at, vi fortsat har vores egen velkendte struktur og forhandlingsret/ ejerskab over egne overenskomster og som samtidig kunne sikre os et godt bagland, der f.eks. kom til undsætning ved optræk til problemer, det være sig store fagretslige sager, eller en konflikt, med deraf følgende behov for strejkekasse el.lign.
 
På hovedbestyrelsesmødet aftalte vi, at de enkelte afdelinger nu vil tage spørgsmålet med på den næste tids generalforsamlinger, så vil Hovedbestyrelsen drøfte sagen igen på mødet i april.
 
Derfor er det mere vigtigt end nogensinde, at du kære medlem møder op på generalforsamlingen i din afdeling, enten for at bekræfte og støtte til din bestyrelse i deres arbejde og give dem et rygstød og et mandat til, at bringe netop jeres afdelings synspunkter ind i hovedbestyrelsen. Men det kan jo også ske, at du har en helt anden holdning til hvilken vej vi skal gå fremover, i det tilfælde er det absolut mindst lige så vigtigt, at du møder op og giver din mening til kende. Jeg håber at der bliver rigtig god gang i debatten og at vi får alle muligheder belyst, således at vi kan vælge den helt rette vej for vort forbund.
 
Skal vi blive hvor vi er? Eller vil vi gerne være et andet sted? Hvordan kommer vi derhen? og hvem vil vi følges med på rejsen? Lad os nu tænke os godt og grundigt om, få det drøftet godt og grundigt igennem og derefter træffe et valg om rejens mål. For mig er der dog en ting der er meget vigtig og det er at vi gør det her sammen, således at der også fremover er nogle der taler vores (læs: gravere og kirkegårdsledere) sag og som er i stand til, fortsat at sikre overenskomster der bærer tydeligt præg af at fagforeningen kender medlemmernes vilkår.
 
Vi ses til generalforsamlingerne og husk at tage din kollega med.

Jeg glæder mig meget til høre netop din mening.

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand 

 

Landsbygraveren januar 2019

Godt nytår

 Så er vi (igen) klar til at tage fat på et helt nyt år.
Tænk på følelsen af, at stå med en helt ny (og tom) kalender i hånden.
8.760 helt nye timer, 365 ubrugte dage, 52 helt friske uger, 12 måneder med hver deres charme. Alt sammen uden at vi ved hvad timerne, dagene, ugerne og månederne vil bringe.
 
 Men at forestille sig det som et helt blankt lærred, inden kunstmaleren giver sig til at sætte streger og farver på, er måske nok lidt naivt. For mange ting er jo ”givet på forhånd” eller måske nærmere, vi tror det bliver sådan fordi vi alle har en forventning om, hvad der sker på bestemte dage og tider og vi er sikkert mange, der aldrig helt får den oplevelse af at kalenderen er helt tom for aftaler og det er vist også godt det samme.
Men uanset om der på nuværende tidspunkt står meget eller lidt i din kalender for 2019, så håber vi jo alle på at ”det nye år” bliver godt, med mange gode oplevelser. Det være sig på arbejdet (der for øvrigt beslaglægger under en fjerde del af årets 8.760 timer) med faglige udfordringer, gode samarbejdsrelationer på og omkring vores arbejdsplads. Måske går I på jeres arbejdsplads med planer om noget nyt, noget der fremover skal gøres på en anden måde.  Måske skal der tænkes i nye arbejdsmetoder, eller måske nye samarbejdspartnere. Uanset hvad! så må vi også huske at minde os selv (og andre) om, at vi jo netop plejer at ønske hinanden et:” Godt NYTår” altså ikke bare en gentagelse af de tidligere år, men et år, som i sagens natur bliver anderledes end det foregående og at vi ønsker os at det bliver godt, ikke kun for os selv, men for alle dem vi omgås.
 
Hvordan bliver det så et Godt Nyt år? 
Det er der sikkert mange gode bud på, men jeg er overbevist om, at vi alle har et stort medansvar for at vi om cirka et årstid, kan sidde og se tilbage på 2019 og tænke, at det blev et godt år. Det gælder både i de større sammenhænge, hvor politikerne der styrer vort samfund, skal enes om at ”styre vort lille kongerige”.  Det gælder arbejdsgiverne som har ansvaret for arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet er godt. Medarbejderne på de enkelte arbejdspladser har selvfølgelig også både en interesse og en forpligtigelse, til at medvirke til gode arbejdsvilkår og godt arbejdsmiljø.
 
Erfaringerne (bl.a. fra foråret 2018 omkring OK) viser, at der også i dagens Danmark er behov for en stærk fagforening, som kan hjælpe medlemmerne med gode generelle aftaler, samt være der som bisidder når uenighederne opstår. I den forbindelse vil jeg gerne opfordre alle medlemmer til at møde op til vinteren/forårets generalforsamling i den lokale afdeling af FAKK. 

”Generalforsamling” betyder jo ikke en forsamling af generaler, men at det er det enkelte medlem der er ”generalen” forstået på den måde, at vi alle der har den direkte indflydelse på hvilken vej vores fagforening skal gå, hvem der skal være ”talerør” på afdelingens vegne. Samt drøfte hvilke forbedringer der skal arbejdes på. Kom og vær med i den spændende drøftelse, om hvilken vej vores lille gode fagforening skal gå, for fortsat at stå stærkt.
Kom nu afsted, også for at vise din opbakning til dem der bliver valgt.

 
Det er selvfølgelig også vigtigt, at huske at prioritere familie og fritid. Måske har du også allerede planlagt en ferie i det nye år. Eller du har planer om noget spændende, du vil bruge din fritid til. Uanset hvad, så vil jeg håbe for dig og alle øvrige læser af disse linjer, at vi alle må få et:
 

Godt nytår
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren december 2018
 

Hva´så graver?
 

Er du kommet på ”nettet” ?
Hænger du i ”tovene”?
Stikker du ”en plade”?
Eller ligger du stadig ”på knæ”?

 
Ja, man skal jo nok være inkarneret graver, for at kunne se meningen med ovennævnte spørgsmål. Men mon ikke det giver lidt mere mening for flertallet, hvis jeg i samme sætning siger ”grandækning”. Når dette blad udkommer er de fleste af os nok ved, at kunne se til ende af dette års ”gransæson”.
Netop grandækningen har de sidste år givet grundlag for mangen god diskussion, os graverkollegaer indbyrdes. Det hele starter med at Arbejdstilsynet på nogle tilsyn på kirkegårde rundt om i landet, kom med vejledninger der gik på vigtigheden af korrekte og afvekslende arbejdsstillinger, også i forbindelse med grandækning.
Traditionelt har dette arbejde været udført, ude på de enkelte gravsteder og i en stor del af tilfældene liggende på knæ. Derfor har der været meget fokus på, at sikre korrekte og afvekslende arbejdsstillinger. Det har så bevirket, at vi har haft den største og mest gennemgribende faglige diskussion i lange tider, om hvordan dette så kan udføres. Her er meningerne mange, lige fra synspunktet der går på, at det helt er ”forbudt at ligge på knæ” og derfor skal al grandækning nu foretages stående, måske endda indendørs, på net, plade eller tov og til dem der argumenterer for at man sagtens kan variere sine arbejdsstillinger ved den traditionelle grandækning (også selv om det indbefatter nogen tid på knæ).
Jeg skal ikke her gøre mig til dommer over hvilken metode der er den bedste, også fordi jeg er af den mening, at vi altid kan forbedre og udvikle vort job. Men for mig er det meget vigtigt, at vi også har fokus på resultatet og især brugernes tilfredshed. Nej jeg siger ikke at vi skal gå på kompromis med vores arbejdsmiljø, for at tilfredsstille kundernes behov, men vi skylder både os selv og vores arbejdsgivere at levere et godt resultat, som kunderne er villige til at betale prisen for. Uanset om vi kan lide det eller ej, så har såvel ansatte som arbejdsgivere, en stor og fælles interesse i at ”forretningen løber rundt”. 
Jeg ved at der rundt omkring på landets kirkegårde de seneste år (og måske især dette efterår), er blevet afprøvet mange forskellige metoder og der er sikkert draget mange gode erfaringer, som jeg vil opfordre dig/jer til at dele med os alle. Har du erfaringer som kan bruges af andre, så send dem til os, så vil vi lave en artikel i bladet som samler op på både godt og skidt. Så uanset om du grandækker på traditionel vis, eller du har fundet en helt ny måde, så del det med os andre.
Det vil også være interessant hvis nogle af jer har tænkt økonomi, tids og materialeforbrug ind og hvad siger brugerne?
Jeg glæder mig til at høre om alle jeres erfaringer.
Jeg har sagt det før og gentager det gerne her, grandækningstiden er for mig et af årets højdepunkter. En af grundene er, at vi med grandækningen virkelig kan få lov at udvise vores kreativitet og bliver bedømt på det arbejde vi udfører. Her er der et synligt resultat, som vi bliver direkte bedømt på af alle kirkegårdens brugere. Samtidig er det en god måde at ”lukke kirkegården ned” til den kommende vinter og julefreden kan indfinde sig.
Vi starter nu på december måneds ”juletravlhed” og jeg ønsker alle god arbejdslyst med de mange forskellige forberedelser og arrangementer, der hører med til vores gode og traditionsrige julehøjtid. Husk nu i al travlheden at give dig tid til dig selv og dem du holder af.

God december og glædelig jul.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand

 

 

Landsbygraveren november 2018

”Jeg kan altså ikke forstå at det hedder månedsløn, når den allerede er væk efter fjorten dage! ” 


Hold øje med din lønseddel!
Vi kan vel alle bruge at der står så stort et tal som muligt på vores lønseddel og jeg tror let vi kan blive enige om, at tallet er for lille. Jeg skriver ikke dette for at skabe utilfredshed med lønnens størrelse, men for at opfordre til at vi alle tjekker lønsedlen for at sikre, at det er den ”aftalte løn” der udbetales.
Hvornår har du sidst lagt dit ansættelsesbevis og din lønseddel ved siden af hinanden og kontrolleret, at det faktisk er den aftalte løn der udbetales.
Nu ved jeg godt, at det er lettere sagt end gjort, for det der er aftalt er jo grundtal, som så bliver brugt til at regulere ud fra. Typisk vil din løn på ansættelsesbeviset være angivet 31.3 2012 tal og for at komme frem til det tal, som så er aktuelt i dag, skal der tillægges en procentsats, som her pr. 1.10.2018 er fastsat til 7,4972 %. Ændringen i tillægsprocenten sker som oftest pr. 1.april og 1.oktober. Det er her de generelle lønforbedringer er aftalt i forbindelse med overenskomsten udmøntes.
(der skal altså lægges 7,4972% oveni det aftalte 31.3.12 tal. Eksempel: intervalløn aftalt til kr. 275.239.- + procenttillæg 20.365,21 =  kr. 295.874,21)
 
I forbindelse med OK18 er der også sket nogle ændringer, langt de fleste ændringer sker automatisk, men der er også enkelte ændringer der kan kræve lidt mere opmærksomhed bl.a.:
 
Hvis du er graver og ansat i løngruppe 1, så hæves ”mindstelønnen” fixpunktet med kr. 20.000.-  fra kr. 249.025,- til kr. 269.025,-  (alle tal i 2012 niveau), denne ændring sker automatisk fra løncenteret.
 
Hvis du er graver og ansat i løngruppe 1, men har uddannelse som gartner (altså med svendebrev), skal du nu aflønnes i løngruppe 2. Indplaceringen sker på samme intervalløn som hidtil, eller på fixpunktet i løngruppe 2, hvis dette overstiger hidtidig indplacering. Det er menighedsrådets ansvar at få dig indplaceret korrekt. Alle menighedsråd har fået direkte besked om denne ændring. Men måske er din arbejdsgiver ikke klar over (eller har glemt), at du har svendebrev som gartner.
 
Hvis du er tjenestemandsansat graver, sker der også en lille ændring, idet rådighedstillægget bliver reguleret lidt opad, til hhv. 11 og 20 tusinde årligt i 31.3.2012 tal. Jeg vil gerne i den forbindelse slå et lille slag for, at du som tjenestemand husker, at du året rundt har mulighed for at få os til at starte en lønforhandling med dit menighedsråd. Du skal blot udfylde et skema og indsende det til os, så retter vi henvendelse til din arbejdsgiver for at få startet en lønforhandling op. Du finder skemaet på vores hjemmeside.
 
Her til sidst vil jeg gerne ønske alle god arbejdslyst med grandækningen.
Husk at tænke arbejdsmiljøet ind i dit arbejde, så vi alle undgår unødige skavanker på grund af forkerte eller mange gentagne bevægelser. Husk det er dit helbred det drejer sig om og det er stadigt ikke let at få reservedele til vores kroppe, så vi må passe på den krop vi har ”fået udleveret”.

 Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 

Landsbygraveren oktober 2018


 

Lidt om sammenhold og samarbejde

Står man alene, ja, så kan man måske opleve, at det kan være vanskeligt at møde udfordringer og modgang. Hvorimod det straks føles meget bedre, når et fællesskab står sammen om en opgave/udfordring. Her i landet har vi jo også forskellige mundheld, der beskriver dette:
”Kæden er ikke stærkere end det vageste led… ” , ”Når vi løfter i flok….” og ”sammenhold gør stærk.”
Tænk på en æske tændstikker, tag en enkelt tændstik og knæk den, let ikke?
Prøv så at tage et bundt på f.eks. 10 tændstikker og prøv at knække dem, se det er straks meget vanskeligere og tager man så et bundt på 20, ja så er det nærmest umuligt.
 
Jo, når vi står sammen og støtter hinanden, så er det til gavn for den enkelte.
 
Netop derfor er sammenhold og samarbejde vigtigt også i dansk fagforeningsliv. Vi har jo alle oplevelserne omkring OK18 i frisk erindring. Hvilket resultat tror du vi ville side med nu, hvis ikke netop alle fagforeningerne havde stået sammen. Netop sammenholdet gjorde at vores forhandlere ”ved stort bord” kunne stå fast på vores fælles krav, vel vidende at de (vores forhandlere) havde fuld opbakning hos medlemmerne af de mange forskellige fagforeninger.
 
Vi i vort forbund, fik stor støtte og opbakning af fællesskabet, men også ved vores egne forhandlinger med ministeriet viste det sig, at det har sin berettigelse, at det netop er vores fagforening der forhandler og indgår aftaler.
Aftaler som kan gøre en forskel for hverdagen for den enkelte. Jeg er stolt over at vi kunne lande et godt resultat, som bl.a. betyder at ”startlønnen” i løngruppe I kan hæves med 20.000,- Kr.!! samt at gartnere nu har ret til indplacering i løngruppe II.
 
Disse erfaringer viser netop hvor vigtigt det er, at vi både er med i de ”store fællesskaber” som kan sikre aftaler på de generelle områder og at vi i FAKK har den nære kontakt til netop vores fag og dermed kender, hvilke ønsker og behov vi som medlemmer kan have til en overenskomst.
På vort delegeretmøde i juni måned, behandlede vi et forslag om yderligere samarbejde med en eller flere fagforeninger og hovedbestyrelsen fik til opgave, at undersøge mulighederne for et øget samarbejde, for også i fremtiden at kunne stå som en stærk fagforening. Disse undersøgelser er allerede i gang og der venter mange interessante drøftelser, som forhåbentligt kan vise vejen til et stærkt og slagkraftigt samarbejde. Der afsøges nu bredt: Kan der bygges videre på vort samarbejde med kirketjenerne, således at dette kunne omfatte flere af vores ”søsterorganisationer” indenfor det kirkelige felt? Eller findes der måske andre modeller, som vi kan/vil passe ind i?  Målet må bestemt være, at vi skal bevare en stærk fagforening, som kan sikre at medlemmerne får den bedst mulige hjælp og at vi fortsat kan forhandle gode overenskomster hjem til gavn for medlemmerne og hvem ved, måske bliver resultatet af disse undersøgelser og drøftelser, at vi får det bedste resultat ved at fortsætte i vor nuværende struktur. Det bliver et spændende arbejde og sidder du som medlem med en god ide, så lad den endelig gå videre til jeres hovedbestyrelsesmedlem.
 

Bjarne Rødkjær
Forbundsformand



 

Landsbygraveren september  2018                           


                                          Høst

 
Nu er jeg ikke så naiv at tro du/I kære læsere af disse linjer, kan huske hvad jeg skrev om for et år siden, trods det vil jeg dog tillade mig at følge lidt op på mine tanker, om forberedelserne til høst fra dengang, derfor dette lille udklip:
 
” Som alle landmænd ved, er en god høst afhængig af, at forarbejdet er udført korrekt, at kornet kom i jorden til rette tid, at der blev tilført tilpas mængde gødning, vand, sollys og at ukrudtet bliver holdt i lave osv. osv.
På samme måde er arbejdet i gang for at sikre ”et fornuftigt udbytte” i lønningsposerne, for de næste år, her tænker jeg selvfølgelig på de kommende overenskomstforhandlinger. Vi har længe været i gang med, at indsamle og behandle ønsker og krav fra jer medlemmer og afdelinger og hovedbestyrelsen behandlede dem alle sammen, på vort møde i juni. Vi er altså godt på vej med det arbejde, men for at det skal lykkes at få en ”god høst” = (Læs: En overenskomst der imødekommer ønsket om gode og retfærdige forhold på arbejdspladsen, med en acceptabel løn, og arbejdsglæden i behold). 
Som med avlen på marken, er et godt overenskomstresultat afhængig af flere ting.  Der skal være ”grobund” for vores ønsker, der skal tilpas med solskin (økonomi), være gode vækstforhold (forståelse fra arbejdsgiverside) og godt høstvejr (velvilje på begge sider af forhandlingsbordet). ”
citat slut.
 
Nu kan vi så gøre op på ”Høstudbyttet” for denne overenskomstforhandling og selv med almindelig beskedenhed, kan vi vist godt sige, at det blev et udbytte ”over forventning” selvom der flere gange i løbet af forhandlingerne var optræk til både ”storm og haglskade” på udbyttet. (For nu at blive i landbrugssproget)
Takket være et utroligt sammenhold på arbejdstagersiden, lykkedes det at bjerge en rigtig god overenskomst i hus.
En aftale der sikre, at alle får en reallønsfremgang på godt 1 % (udover forventet prisstigning), en fastholdelse af reguleringsordningen som sikre, at vi ikke sakker bagud i forhold til det private arbejdsmarked og for første gang i meget lang tid, blev der aftalt midler til organisationernes forhandlinger.
Her mener jeg bestemt også, at vi kan være tilfredse med udbyttet: En hævelse af mindstelønnen for løngruppe 1 (fixpunktet) med 20. tusind kroner. En aftale om at faglærte gartnere skal indplaceres i løngruppe II. (Nuværende ansatte i løngruppe I som er faglærte rykkes til løngruppe II). Plus en lille stigning i beløbet til tøj.
På tjenestemændenes område blev det til forbedringer af rådighedstillægget, en forhøjelse af pensionsprocenten med 2.5% (af tillæg) samt samme stigning i tøjpengene, som for dem på organisationsaftalen.
 
Endvidere blev det aftalt, at vi skal arbejde videre med, at udforme en fælles vejledning om medarbejderrepræsentantens rolle og ansvar i forbindelse med deltagelse i menighedsrådsmøder.
 
Så jo, Jeg syntes vi har fået en ganske god” høst i hus”. Som vi også skal give os selv lov til at være glade for.
 
Selvfølgelig vil der altid være plads til forbedringer og det er der bestemt også stadig på vort område og ingen skal være i tvivl om, at vi fortsat arbejder på at forbedre arbejdsvilkårene for os alle. Til det arbejde kræves fortsat sammenhold og der er brug for alle kræfter lokalt, som på landsplan.
Vi vil fortsat kunne bringe gode resultater i hus.
God eftersommer
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.
 

 

Landsbygraveren august 2018
 

Godt arbejdsmiljø og ferietid

 
Der er meget fokus på det gode arbejdsmiljø og der er mange faktorer der har indflydelse på, at det lykkes med at skabe et godt arbejdsmiljø, på de enkelte arbejdspladser. Også i ferietiden er det vigtigt vi alle er beviste, om det fælles ansvar for trivslen på arbejdspladsen, jamen hvordan kan ferie have indflydelse på arbejdsmiljøet??
Ferien er jo tænkt som frihed og mulighed for, at beskæftige sig med lige det vi har lyst til og for den sags skyld også at rejse hvorhen vi har lyst til. Dermed også retten/muligheden for helt at glemme, alt om den daglige trædemølle og her tror jeg at vi er en ikke helt lille flok, som skal lære at tage den del mere alvorligt.
 
Arbejdspladsen kan og skal kunne klare sig uden os i en given periode, også uden at vi står ”stand by” ved telefon, mail m.m.  Jeg har mange gange hørt kollegaer (og måske også mig selv) sige ”men hvis der bliver noget, så kan du/I jo bare ringe”.
 Det kan jo godt være at vi gerne vil have ”styr på det hele” i dagligdagen, men dertil hører altså også, at vi (arbejdspladsen) har en plan for hvordan dagligdagen klares, også uden en given medarbejder. Det giver jo ingen mening at holde fri/ferie og så hele tiden skulle ha` sin arbejdsplads i baghovedet. Hverken medarbejderen eller arbejdspladsen, har nytte af dette. Medarbejderen får ikke rigtigt ”koblet af” og det kan let give det resultat, at arbejdsgiveren får en medarbejder tilbage på jobbet, uden at vedkommende nogensinde fik muligheden for at glemme dagligdagens mange gøremål og dermed ikke har det fornødne overskud og energi, som ellers kunne være resultatet.
Så husk det nu: både dit eget og dine kollegaers arbejdsmiljø er afhængig af, at vi giver os selv og hinanden lov til at holde helt fri. Vel mødt efter en god fortjent ferie.

Med varm sommerhilsen
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand.



Landsbygraveren juli 2018

 

Sommer

 Her midt i sommertiden, hvor vi jo allerede har haft en masse fantastiske solrige og varme sommerdage, ja allerede mange flere end vi fik hele sidste sommer, må vi glæde os over, at solen skinner på vort skønne lille land. Efter et forår, (som jeg personligt håber aldrig vil gentage sig), kan vi nu gøre status på forløb og resultat af overenskomstforhandlingerne, både hvad angår vores egne forhandlinger med Kirkeministeriet, men også det meget langstrakte og turbulente forløb omkring forhandlingerne ”ved de store borde”.
 
Det var derfor en dejlig dag, da vi mandag den 4. juni kunne offentliggøre resultatet af vores urafstemning, med en stemmeprocent på 48,9 (42,8 i 2015) og 92,7% ja, af alle afgivne stemmer. Tak for den opbakning og tillykke med en god overenskomst til os alle. Der er nu sat punktum for et langt og nervepirrende forløb. Nu kan vi så igen koncentrere os om at få dagligdagen til at fungere på kirkegården, i forbund, bestyrelser og diverse udvalg.
Forbundet har netop afholdt det ordinære delegeretmøde på Nyborg Strand, det foregik den 12. juni hvor de delegerede var samlet for at drøfte forbundets anliggender. Vi fik et godt møde med gode og saglige debatter.
Nogle af de faste punkter på delegeretmødets dagsorden er valg af hhv. formand, næstformand og forbundskasserer. Resultatet blev genvalg til formand og næstformand og jeg vil gerne sige tak for tilliden.
Jeg glæder mig til et fortsat godt samarbejde med John Lykkedal som næstformand og efter at hovedbestyrelsen har konstitueret sig, kan vi også konstatere, at det blev til genvalg til hele forretningsudvalget. Disse genvalg ser jeg som et skulderklap og en tillidserklæring, som vi alle vil gøre vort til at opfylde.
 
Et enkelt valg på delegeretmødet blev dog ikke til genvalg, idet vores forbundskasserer gennem de sidste 16 år, Kurt Henriksen, havde meddelt at han ikke ønskede genvalg.
Stor tak til dig Kurt, for et trofast og samvittighedsfuldt udført arbejde. Du har med stor omhu passet på vores penge og vi ønsker dig alt godt fremover.
Der skulle således vælges en ny forbundskasserer og efter indstilling fra forretningsudvalget, blev Jan Bjergene Christensen (Vrejlev kirke i Nordjylland) valgt til opgaven. Jan har de sidste 4 år været med i forretningsudvalget og har bl.a. opgaver som webmaster, dataansvarlig, samt lønforhandler for tjenestemænd. Vi vil gerne byde dig velkommen også til opgaven som forbundskasserer, vi er sikre på at du også vil varetage denne opgave med stor omhu og at vi også her får stor glæde af dine evner med regneark m.m.
Nu vil vi alle nyde velfortjente ferier og derefter kan hverdagen forhåbentlig indfinde sig. Vi har mange opgaver som skal løses. Men når vi står sammen og støtter hinanden så kan meget lykkes.
 
God sommer til alle bladets læsere.
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren juni 2018 

ENDELIG SOMMER

 
”Efter sådant et forår så fortjener vi da vist en god sommer”.

Ja, nu hentyder jeg ikke til vejret, for det vil vist være urimeligt at klage over. Nej, jeg tænker på det temmelig turbulente forår, vi har gennemlevet ved diverse forhandlingsborde.
Efter at forhandlingerne om overenskomstfornyelse brød sammen midt i februar, og det stod klart at vi for første gang i forbundets historie var ”tvunget” ud i den situation at vi skulle afsende strejkevarsel for 10% af vores medlemmer. Det er klart at en sådan beslutning ikke er populær, og lige så indlysende er det, at dem som bliver udvalgt til at være dem der må strejke på alles vegne, bestemt også fik deres at tænke på.
Mange er spørgsmålene og kommentarerne fra Jer alle sammen og det skal ikke være nogen hemmelighed, at der af og til har været for lidt timer i vores døgn. Vi har alle måttet forholde os til helt nye ting. Ting som jeg i hvert fald ikke havde forestillet mig, at skulle bruge så megen tid på og lettere blev det bestemt heller ikke, da vores ”kære minister for offentlig innovation” med tårevædede øjne stod frem på TV og beklagede, at hun var nødsaget til at svare igen på fagforeningernes urimelige varsel af hele 10 % i strejke, så nu var hun tvunget til at sende resten hjem i lockout !! ( hvis 10 % er urimeligt hvad er så 90% ?).
 
Såvel strejkevarsel som det efterfølgende lockoutvarsel, stillede os med nogle nye udfordringer, for hvad med støtte til i første omgang de strejkende og efterfølgende resten, når de blev sendt hjem uden løn? hvad kunne forbundet gøre i en sådan situation??
Ja, set i bagklogskabens ulideligt klare lys (som Thorsen sagde), så ville det jo nok ha` været fornuftigt, hvis vi for flere år siden var begyndt at ”lægge til side” til hvis vi røg ud i konflikt. Men det var altså ikke tilfældet og så måtte vi jo tænke kreativt. Det stod hurtigt klart for os, at vi af ”egne midler” kunne sikre de strejkende kompensation for den mistede lønindtægt.
I den forbindelse må jeg sige at sammenholdet i vort lille forbund virkelig stod sin prøve og jeg kan stadig blive helt rørt ved tanken om, at det lykkedes at rejse midler til både de strejkende og til en vis grad de lockoutede. F.eks. at stort set alle afdelingerne gav tilsagn om, at ville låne forbundet tilsammen godt 1 million rentefrit. Disse midler kunne så, sammen med forbundets ”egenkapital” sikre en fornuftig løsning. Men som jeg omtaler andet sted i dette blad, så var det utroligt dejligt at jeg på samme hovedbestyrelsesmøde kunne meddele, at en unavngiven forening havde tilbudt os støtte, således at vi kunne klare udfordringen. Disse ”VENNER” sikrede os en ro og sikkerhed for, at medlemmerne ikke kom til at lide økonomisk overlast i tilfælde af konflikten. Jeg må sige at det jo meget hurtigt rygtedes rundt om, at vi havde haft besøg af ”manden med papkassen” eller ”Vennerne” som jeg valgte at omtale dem og mange er dem, som er kommet med gæt på hvem man troede disse ”Venner” var. Ja, nogle gav endda udtryk for, at de godt vidste hvem det var og at det var en del i en plan, om at ”overtage/ lukke” FAKK og jeg kan roligt sige at ingen af dem der gættede ramte plet!!
Nej der lå ingen skjult dagsorden bag, der var ingen bagtanke om at ”opkøbe os” og det er derfor en stor glæde, at jeg nu kan løfte sløret for hvem disse ”Venner” var/er. En forening som vi har en del samarbejde med, også af og til udfordringer. Men det er simpelt hen så dejligt at erfare, at det ikke kun er ord fra prædikestol og fagforeningstalerstol, når der tales om sammenhold og solidaritet. Den danske Præsteforening tør også at sætte handling bag ordene. Det er vi nogle der er meget taknemmelige for, det tjener Jer til stor ære at I på ingen måde har forsøgt at slå politisk mønt af jeres tilsagn.
Jeg vil også gerne på denne plads sende en stor tak til alle Jer medlemmer, der har bakket op om forbundet, det er i modgangstider man mærker vigtigheden af at stå sammen. Takken skal også gælde hovedbestyrelsen, som på helt fantastisk vis har bakket op, så vi i enighed kunnet vedtage det fornødne.
God sommer
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 
 

Landsbygraveren maj 2018
 

Første maj
Først mig

Ja, jeg har brugt den før, men lige nu er det jo så aktuelt som aldrig før…
Er det fællesskabet vi vil? eller er det kun mit behov der skal sætte dagsordenen?
 
Vi mødes af og til med synspunkter som:
 
”Jeg kan godt klare mig selv, jeg har ikke brug for nogle til at forhandle og aftale på mine vegne”
 ”Jeg ved bedst selv hvad jeg har behov for”
 ”Nu siger jeg mit fagforeningsmedlemsskab op, og derved giver jeg mig selv en lønforhøjelse i form af sparet kontingent”
”Fagforeningerne har alligevel udspillet deres rolle og der er ikke behov for dem i det moderne samfund”!!
Osv. osv……..
 
Heldigvis har jeg gennem de sidste par måneder også hørt rigtig mange udtalelser som:
”Det er i tider som disse, at fællesskabet(fagforeningen) viser sin store berettigelse”
”Hvis ikke vi står sammen, bliver det jo modparten der sætter dagsordenen”
”Det er trygt at vide, at vi er mange der står sammen, og at jeg ikke skal tage denne kamp alene”
”Jeg er ikke omfattet af en eventuel strejke/lockout(tjenestemand), men hvor er jeg taknemmelig for at der er nogle der er villige til at gå i konflikt, for at forsvare os alle mod de urimelige krav, samt sikre at overenskomster indgås ved forhandlinger ikke lovgivning”
”Jeg troede egentlig at FAKK var en hyggelig klub, men nu ser jeg at det er den rigtige fagforening, der varetager mine interesser, tak for det!”
”Hvordan bliver jeg hurtigst mulig medlem hos Jer? Nu har jeg stået i XX fagforening i flere år, fordi de sagde at de sagtens kunne varetage mine interesser og nu viser det sig så, at jeg nærmest bliver betragtet som værende ukollegial og strejkebryder, af de selv samme som gerne vil have mine penge, men ikke kan forhandle for mig. Føj for ……..! Jeg vil ikke være der 1 minut længere”
 
Det skal derfor være mit budskab i denne lille ”1. maj tale”: Lad os fokusere på fællesskabet og alle dets styrker, lad os hjælpes ad med at skabe den slagkraftige fagforening, som vort fag fortjener. Vi har brug for hvert enkelt medlem, ikke kun for kontingent kronernes skyld. Men i langt højere grad fordi vi kan støtte og opmuntre hinanden i hverdagens forskellige udfordringer, gennem erfagrupper, kursusdage, udflugter, generalforsamlinger m.m. Det er jo netop utroligt vigtigt at vi som medlemmer føler at vores fag og udfordringer bliver hørt og forstået.
Den seneste tids ”optakt til konflikt” har gjort det meget tydeligt, at der er forskel på hvilken fagforening man står i og jeg vil gerne her opfordre alle medlemmer til at overveje hvor ”kollegial” nabograveren, der ikke vil være medlem af FAKK, egentlig er ?? Mon han/hun siger pænt ”nej tak” til de forbedringer der er skabt af fællesskabet?  Afleverer han/hun mon eventuelle lønstigninger til arbejdsgiveren og siger ”dem må du godt beholde, for det var ikke min fagforening der aftalte det”??
 Måske skal den næste ”snak over diget” gå på, hvilken fagforening der reelt kan forhandle på graverens vegne.
Måske kan snakken også falde på den ganske tankevækkende nyhed som ”de gule fagforeninger” var på banen med allerede dagen efter, at der var varslet lockout, hvor de direkte var ude for at fortælle, at de jo ingen andel havde i denne konflikt og derfor havde deres medlemmer ”ret” til at møde på arbejde under lockouten og, må man vel formode, samtidig frasige sig retten til at få andel i resultatet.
Jo, der er stor forskel på om man står i en ”rigtig fagforening” eller ej. Både hvad angår loyalitet overfor kollegaer, såvel som forståelsen for hvad en fagforening egentlig er. Vi har alle en opgave med at invitere disse ”fejlorganiserede” kollegaer indenfor i vort fællesskab. Vi har brug for hinanden.
God første Maj
Bjarne Rødkjær
Forbundsformand
 


Landsbygraveren april 2018
 

Strejke------- Lockout!!!
 

Strejke:

FAKK har for første gang nogensinde sendt strejkevarsel for 10% af vores medlemmer på overenskomst (det mindst mulige antal) og dem som er udtaget har fået brev direkte og vi forsøger at holde kontakt med jer løbende med diverse info.
Det var bestemt ikke med stor glæde og lyst, vi måtte træffe den beslutning, men det er nu engang vilkårene for at være ansat på overenskomst: Lykkes det ikke at forhandle en aftale på plads, ja så skal der varsles strejke, for at blive ”frigjort” af den gamle overenskomst. Det er selvfølgelig ikke sjovt at blive udtaget, som dem ”det kommer til at gå ud over”, men jeg vil gerne takke for den store forståelse og opbakning, som vi har modtaget fra jer.
Mange har udtrykt accept af ”at sådan er spillets regler”. Og ”Nok er nok” som en af jer sagde: Hvis ikke vi skulle strejke nu, hvornår så?
Og til alle dem som ikke blev ”peget på”. Husk nu at dem der er sendt i konflikt, har brug for vores støtte og opbakning. De påtager sig at ”slås for os alle” og for, at vi alle kan få en god aftale. Dette gælder også tjenestemænd, det er også vores sag der kæmpes for.
Vi arbejder i hovedbestyrelsen på højtryk på at finde en model for, hvordan vi i fællesskab kan sikre at ”de strejkende” ikke også skal miste penge på at ”slås for fællesskabet” Så snart der er truffet en endelig beslutning om dette, vil det blive meldt ud til de enkelte.
 

Lockout:!!!!

Efter at de faglige organisationer havde afsendt strejkevarslet, som ville betyde at 10% af medlemmerne vil strejke fra døgnets begyndelse den 4.april, ventede vi alle spændt på hvad modtrækket ville være og det kom så den 7. marts, hvor vi på TV kunne se en Minister for offentlig innovation, stå med alvorstung mimik og nærmest tårevædede øjne og fortælle om ”de slemme fagforeninger” der nu havde truet med ”at lamme det danske samfund” og at hun derfor var ”tvunget” til at svare igen. Snøft snøft.. 
 Og svare igen, må vi sige hun gjorde: Hun varslede nærmest 100% loc
Til top