22. sep. 2024

Fællesmøde om Fremtidens fagforening

Fremtidens fagforening skal bygge bro mellem nutidens udfordringer og fremtidige løsninger – også i Folkekirken. Derfor mødtes 9 fagforeninger for i fællesskab at sætte fokus på fremtidens fagforening og samarbejde på tværs.

Billede til nyheden Fællesmøde om Fremtidens fagforening
Deltagere fra 9 faglige organisationer mødtes for at drøfte fremtidens fagforening.

I fagforeningerne gør vi meget for vores medlemmer. Fremtiden peger på, at vi også skal gøre noget MED vores medlemmer.

Fremtidens fagforening er en deltagerorganisation, der ikke kun repræsenterer medlemmerne, men engagerer dem i at handle for fælles mål. Derfor mødtes 9 fagforeninger den 26. august 2024 for at løfte i flok og finde fælles løsninger på udfordringer, der går på tværs af faggrupperne.

Mødes på tværs af faggrupper

På mødet brugte vi tiden på at se, hvordan vi bygger bro over kløften mellem verden, som den er og verden, som den bør være. I en samtale om vores drømme for folkekirken som arbejdsplads havde vi særligt fokus på arbejdsmiljø, uddannelse af medarbejderrepræsentanter og menighedsråd.

De faglige organisationer udtaler efter dagens drøftelser

”Intet kommer af ingenting. Derfor er det vigtigt, vi mødes på tværs af vores organisationer. Vi bliver klogere på, hvad der fylder i de respektive faggrupper, og hvordan vi sammen finder løsninger for vores medlemmer, på tværs. Kirkefunktionærernes faglige organisationer ser frem til at arbejde tæt sammen med Folkekirkens Samarbejdsudvalg og Folkekirkens Arbejdsmiljøråd om at gøre Folkekirken til Danmarks bedste arbejdsplads.”

De deltagende organisationer

3F, Den offentlige gruppe 
Danmarks Kirketjenerforening
Dansk Kirkemusiker Forening 
Danmarks Kordegneforening
Dansk Organist og Kantor Samfund, DOKS
Foreningen af danske kirkegårdsledere, FDK
Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansatte, FAKK
Kirkekultur.nu
Organistforeningen

Relaterede nyheder