Landsbygraveren november 2011
Status på de årlige lønforhandlinger
Den 15. september var fristen for FAKK til, at indsende forslag til menighedsrådene til de kommende lønforhandlinger. Menighedsrådene har så frem til den 15. november til at fremkomme med deres accept, delvise accept eller afslag. Så snart vi får besked fra menighedsrådene vil du blive kontaktet af os, enten pr. mail, post eller telefonisk.
• Hvis der er tale om en accept af vores forslag, skriver vi en lønaftale under og sender en kopi til dig til orientering.
• Hvis det er en delvis accept, vil du blive kontaktet telefonisk og vi vil så sammen finde ud af, om vi skal lave en lønaftale på det grundlag.
• Hvis der er tale om et afslag, vil du få en skriftlig henvendelse fra os, hvor vi beder dig tage stilling til, om afslaget er rimeligt begrundet.
Menighedsrådene behøver ikke at vente til den 15. november med at fremkomme med deres stillingtagen til vores oplæg til lønforhandling. Vi modtager da også løbende en del svar fra menighedsrådene, som vi så bearbejder således at vi kan få ekspederet lønforhandlingerne i takt med vi får dem i hænde.
Landsbygraveren august 2011
Ansættelsesbeviser
Vi skal stadig opfordre til, at I sender jeres ansættelsesbeviser ind til sekretariatet, således at vi kan gennemgå det for eventuelle fejl og mangler. Både ved nyansættelser og ved nuværende ansættelser er opfordringen gældende. Vi opdager desværre fortsat en del fejl og mangler ved vores gennemgang af de indsendte ansættelsesbeviser, lige fra forkert pensionstillæg til uklare forhold omkring tjenestested.
Der er stadig mange spørgsmål i forbindelse med ansættelsesbeviserne. Spørgsmålene må ofte besvares konkret, så derfor er I selvfølgelig velkomne til at ringe til sekretariatet for at få dem afklaret.
Der hersker en del usikkerhed om hvor bindende beviset er og derfor om man kan skrive det under uden at det er blevet godkendt.
Ansættelsesbeviserne blev indført i Danmark i 1993 for at opfylde et EU krav om at arbejdsgiverne var forpligtet til at oplyse de ansatte om de væsentlige forhold vedrørende ansættelsen. Hvad der anses som væsentlige forhold kan ofte diskuteres, men loven opregner 10 punkter som skal omtales og det er bl.a. navn og adresse på arbejdsgiver og den ansatte, arbejdsstedet, titel, lønnen, ferierettigheder og opsigelsesvarsler. Det er med andre ord ikke alle forhold ved ansættelsen der skal oplyses i ansættelsesbeviset.
Ansættelsesbeviset må derfor ikke forveksles med en kontrakt i klassisk forstand, som man kender det fra f.eks. en købekontrakt. Kontrakter er indenfor lovens rammer bindende for parterne ved deres underskrift. Det gælder ikke for ansættelsesbeviserne. Ved ansættelsesbeviserne bekræfter den ansatte med sin underskrift kun, at han har modtaget beviset.
Har arbejdsgiveren givet fejlagtige oplysninger i beviset kan fejlen efterfølgende rettes, idet den fejlagtige oplysning er ugyldig. En forkert lønindplacering der ikke følger overenskomsten kan f.eks. altid rettes med tilbagevirkende kraft. Et overenskomstbrud er stadig et overenskomstbrud selvom den ansatte har skrevet under på ansættelsesbeviset.
Det er altid rart at tingene er i orden når man skriver under, men vil menighedsrådet have en underskrift før du har haft tid til at tjekke og regne på alle oplysningerne, kan vi efterfølgende altid rette op på fejlen.
Det er på den anden side vigtigt, at beviserne bliver lavet og arbejdsgiverne kan idømmes en bod hvis det ikke sker. Bodens størrelse afhænger af hvilken indflydelse det manglende ansættelsesbevis har haft på den ansattes forhold.
Landsbygraveren juni 2011
Lønforhandlingerne i efteråret 2011 og foråret 2012
ProcedurerDu har nu fået tilsendt et brev hvis du er omfattet af lønforhandlingerne i efteråret 2011 og foråret 2012. Brevet beskriver proceduren for de kommende lønforhandlinger og hvordan du kan komme i betragtning til mere i løn.
Elektronisk
Vi har besluttet at vi vil lave korrespondancen mellem forbundet og medlemmerne så elektronisk som muligt i forbindelse med lønforhandlingerne, derfor får du mulighed for, at få tilsendt et lønoplysningsskema via mail, som du herefter udfylder elektronisk og tilbagesender via mail til forbundet.
Horsens afd.
Medlemmerne i Horsens afdelingen, vil få mulighed for, via FAKKs hjemmeside, at udfylde og indsende via hjemmesiden. I første omgang gør vi dette kun for én afdeling for at prøve et nyt system af, på sigt kan forhåbentligt alle medlemmerne blive omfattet heraf. Medlemmerne i Horsens afdelingen vil få særskilt meddelelse herom.
Via Post
Der bliver naturligvis også mulighed for, som ved de seneste lønforhandlinger, at få tilsendt skemaet via post og udfylde det manuelt og sende det tilbage. Om dette vil du kunne finde flere oplysninger i det brev du modtager.
Benny Rosenqvist
Faglig sekretær
Samarbejde
Ledelsesret og pligt !
Desværre får vi mange henvendelse i øjeblikket vedrørende menighedsrådenes måde, at udføre deres ledelses ret på. Mange af henvendelserne går på, at graverne bliver pålagt flere og flere arbejdsopgaver og derfor føler sig meget presset i det daglige arbejde, eller føler at de normale kerneopgaver i graverarbejdet ikke kan udføres på samme måde som tidligere og det er utilfredsstillende. Mange af graverne giver udtryk for, at de føler beslutningerne bliver truffet hen over hovedet på dem og de ikke længere har indflydelse på deres arbejde.
Selvtilrettelagt arbejde
Forbundet skal gøre opmærksom på, at graveren har selvtilrettelagt arbejde og selvtilrettelagt arbejde ikke anfægter menighedsrådenes ledelses ret, men med ledelses ret følger os ledelses pligt og pligten til at lede sine medarbejder.
Hvis menighedsrådet træffer beslutninger som har betydning for dit arbejde som graver, bør de naturligvis spørge dig forinden de træffer en sådan beslutning – vi plejer at sige, at de skal træffe deres beslutning ud fra et oplyst grundlag, et oplyst grundlag som du som graver i forhold til pasning af kirkegården vil være den mest kompetente til at give menighedsrådet.
Årsnorm
Hvis menighedsrådet træffet beslutninger som pålægger dig, en anderledes måde at udføre arbejdet på, eller nye arbejdsopgaver, er det vigtigt at understrege, at du arbejder på en årsnorm på 1924 timer og med en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer i en fuldtidsstilling. Så tilføres du nye arbejdsopgaver, må det alt andet lige betyde, at andre arbejdsopgaver bortfalder, eller der tildeles flere timer til pasning af kirkegården, eller i sidste ende betyde, at områder af kirkegårdsarbejdet ikke længere kan udføres på samme niveau som tidligere. Hvis det sidste gøre sig gældende er det netop her at ledelses retten og dermed pligten gør sig gældende og menighedsrådet skal derfor træffe de nødvendige beslutninger om hvad der ikke længere skal passes på samme niveau eller hvilke opgaver der skal bortfalde. Det er ligeledes menighedsrådenes opgave at udmelde disse beslutninger til brugerne af kirkegården, fordi mange af beslutningerne, kan få den betydning, at kvalitet på kirkegården falder og det bemærkes naturligvis af den enkelte bruger.
Afslutningsvis er det vigtigt at understrege, at du som graver har selvtilrettelagt arbejde og du skal ikke arbejde hverken mere eller mindre end det antal timer du får løn for.
Med venlig hilsen
Benny Rosenqvist
Faglig sekretær
