Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet

og Offentligt Ansattes Organisationer –

Det Statslige Område
(OAO-S-fællesoverenskomsten)
2008
Cirkulære af 15. oktober 2008 Perst. nr. 066-08
J.nr. 08-333/16-4
2
3
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger ........................................................................................... 5
Ikrafttræden ................................................................................................................. 6
Fællesoverenskomst
Kapitel 1. Overenskomstens område mv. ............................................... 7
§ 1. Dækningsområde ................................................................................................ 7
§ 2. Ansættelse ............................................................................................................ 8
Kapitel 2. Løn mv. ................................................................................... 9
§ 3. Løn ........................................................................................................................ 9
§ 4. Lønanciennitet (fælles regelsæt) ........................................................................ 9
§ 5. Resultatløn .........................................................................................................10
§ 6. Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt) ......................................11
§ 7. Pension ...............................................................................................................11
§ 8. Gruppeliv og kritisk sygdom ...........................................................................14
Kapitel 3. Arbejdstid mv. .......................................................................15
§ 9. Arbejdstid ...........................................................................................................15
§ 10. Konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage ...........15
§ 11. Arbejdstidsbestemte tillæg mv. .....................................................................16
Kapitel 4. Fravær ....................................................................................17
§ 12. Sygdom (fælles regelsæt) ................................................................................17
§ 13. Tjenestefrihed (fælles regelsæt) .....................................................................17
§ 14. Barns 1. sygedag (fælles regelsæt) .................................................................18
§ 15. Militærtjeneste mv. .........................................................................................19
Kapitel 5. Opsigelse og afsked .............................................................. 20
§ 16. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt) ........................................................20
§ 17. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt) .......................22
§ 18. Indbringelse for faglig voldgift (fælles regelsæt) ........................................23
§ 19. Bortvisning (fælles regelsæt) ..........................................................................24
4
Kapitel 6. Øvrige bestemmelser ............................................................ 26
§ 20. Flyttegodtgørelse .............................................................................................26
§ 21. Funktionærbolig ..............................................................................................26
§ 22. Arbejdstøj .........................................................................................................26
§ 23. Efterindtægt .....................................................................................................26
Kapitel 7. Timelønnede ........................................................................ 27
§ 24. Anvendelse af timeløn ...................................................................................27
§ 25. Søgnehelligdagsbetaling .................................................................................27
§ 26. Lønberegning ..................................................................................................27
§ 27. Opsigelse ..........................................................................................................28
§ 28. Øvrige vilkår ....................................................................................................28
Kapitel 8. Elever .................................................................................... 29
§ 29. Område ............................................................................................................29
§ 30. Prøvetid ............................................................................................................29
§ 31. Løn mv. ............................................................................................................29
§ 32. Arbejdstid .........................................................................................................30
§ 33. Befordring ........................................................................................................30
§ 34. Refusion af erhvervsuddannelseselevers udgifter under skoleophold ....30
§ 35. Uoverensstemmelser ......................................................................................31
Kapitel 9. Forhandlingsregler mv. ........................................................ 32
§ 36. Hovedaftale .....................................................................................................32
§ 37. Lokal uoverensstemmelse .............................................................................32
§ 38. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten ............................................33
Bilag 1. Generelle aftaler .........................................................................................35
Cirkulære
5
Cirkulære om fællesoverenskomst mellem
Finansministeriet og Offentligt Ansattes
Organisationer – Det Statslige Område (OAOS-
fællesoverenskomsten)
Generelle bemærkninger
1. Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige
Område har indgået vedlagte fællesoverenskomst af 14. oktober 2008 der erstatter
fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel
af 22. august 2006.
2. Fællesoverenskomsten udgør sammen med organisationsaftalerne det samlede
overenskomstgrundlag. Organisationsaftalerne supplerer og/eller fraviger
således fællesoverenskomsten. Fællesoverenskomsten kan derfor kun benyttes
for en personalegruppe, hvis der er indgået en organisationsaftale for personalegruppen.
3. Det er aftalt mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer
– Det Statslige Område, at fællesoverenskomsten har umiddelbar virkning
fra 1. april 2008 for samtlige personalegrupper, der er omfattet af fællesoverenskomsten
af 22. august 2006.
4. For at lette overblikket er cirkulærebemærkninger, der relaterer til en enkelt
bestemmelse, nu opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger
er opført i cirkulæret under ”Generelle bemærkninger”. Denne
redaktionelle ændring medfører ikke nogen ændringer i bestemmelsernes, hhv.
bemærkningernes retlige status.
5. De ansatte er omfattet af en række generelle aftaler mellem Finansministeriet
og centralorganisationerne. Disse aftaler er oplistet i bilag 1. Dette udelukker
dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem
de samme parter. Aftalerne mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
i bilag 1 er en del af det samlede overenskomstgrundlag.
Cirkulære
6
6. Finansministeriet og centralorganisationerne har aftalt en række tværgående
og fælles bestemmelser for de ansatte. Ved tværgående og fælles bestemmelser
er paragraffen efterfulgt af ”(fælles regelsæt)”.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2008. Samtidig ophæves cirkulære af 23.
august 2006 om fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Statsansattes
Kartel (StK) (Perst. nr. 043-06).
Finansministeriet, Personalestyrelsen
Den 15. oktober 2008
P.M.V.
E.B.
T.T.Lind
Kapitel 1. Overenskomstens område mv.
7
Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet
og Offentligt Ansattes Organisationer –
Det Statslige Område (OAO-S)
Kapitel 1. Overenskomstens område mv.
§ 1. Dækningsområde
Denne overenskomst er indgået i henhold til hovedaftalen mellem Finansministeriet
og Statsansattes Kartel (StK). Den har bindende virkning for
1. de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en organisationsaftale
indgået i henhold til denne overenskomst af, eller efter bemyndigelse
fra Finansministeriet, og OAO-S eller en organisation, der er medlem
af OAO-S, og for
2. organisationer, der er tilsluttet OAO-S, og som har indgået organisationsaftale.
Stk. 2. Overenskomsten suppleres og/eller fraviges af de organisationsaftaler,
der er tilknyttet overenskomsten, jf. stk. 1.
Stk. 3. Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige
Område kan optage drøftelse om delegationsoverenskomsters inddragelse under
fællesoverenskomsten.
Stk. 4. Overenskomsten omfatter ikke
1. tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension
i
a) staten, folkeskolen og folkekirken
b) kommuner
c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner
d) statsfinansierede virksomheder
e) virksomheder på tilskudsområder
f) koncessionerede virksomheder
g) aktieselskaber.
Kapitel 1. Overenskomstens område mv.
8
2. pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. fra de
områder, der er nævnt i nr. 1
3. personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de områder,
der nævnt i nr. 1
4. personer, der får understøttelse eller egenpension fra en pensionsordning,
som det offentlige har ydet tilskud til, og
§ 2. Ansættelse
Ved annoncering skal fællesoverenskomsten og den relevante organisationsaftale
oplyses.
Kapitel 2. Løn mv.
9
Kapitel 2. Løn mv.
§ 3. Løn
De ansattes lønninger og eventuelle tillæg fremgår af den enkelte organisationsaftale.
§ 4. Lønanciennitet (fælles regelsæt)
Ved ansættelsen indplacerer ansættelsesmyndigheden den ansatte på lønskalaens
1. trin, medmindre den ansatte opnår anciennitet efter stk. 2-5. Lønancienniteten
regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2. Ved ansættelser, hvor der forudsættes en afsluttet uddannelse, fastsætter
ansættelsesmyndigheden lønancienniteten på grundlag af det tidsrum, den
pågældende har været beskæftiget med arbejde betinget af uddannelsen. Lønancienniteten
kan tidligst regnes fra udgangen af den måned, hvor uddannelsen
er afsluttet. Eventuel værnepligtstjeneste efter afsluttet uddannelse regnes
med i lønancienniteten.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan i ganske særlige tilfælde forhøje lønancienniteten
ved nyansættelse, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan
regnes med efter stk. 2. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes
tidligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til
stillingen giver grundlag herfor.
Stk. 4. Ved ansættelser, hvor der ikke forudsættes en uddannelse, kan ansættelsesmyndigheden
forhøje lønancienniteten, hvis den pågældende forud for ansættelsen
har erhvervet en særlig arbejdsmæssig erfaring eller særlige kvalifikationer
af betydning for arbejdets udførelse.
Stk. 5. Hvis en lønmodtager, der tidligere har været beskæftiget ved ansættelsesmyndigheden,
genansættes inden for samme arbejdsområde inden 3 år efter
den tidligere beskæftigelses ophør, regnes tidligere optjent lønanciennitet ved
ansættelsesmyndigheden med. Det gælder dog kun, hvis den tidligere beskæftigelses
ophør var begrundet i sygdom, graviditet og fødsel, adoption eller et
forhold, der ikke kan tilregnes den pågældende.
Kapitel 2. Løn mv.
10
Stk. 6. De ansatte optjener fuld lønanciennitet ved mindst 15 timers beskæftigelse
pr. uge i gennemsnit. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15 timer pr.
uge i gennemsnit optjener de ansatte halv lønanciennitet.
Stk. 7. Lønancienniteten kan i ganske særlige tilfælde begrænses efter forudgående
aftale mellem parterne i organisationsaftalen.
Cirkulærebemærkninger til § 4:
Bestemmelserne i § 4 gælder tilsvarende for medregning af beskæftigelse i lønancienniteten for
perioder med tjenestefrihed uden løn.
Bestemmelsen om tillæggelse af forhøjet lønanciennitet gælder alene ved nyansættelser. Ansættelsesmyndigheden
kan således ikke foretage omberegning af lønanciennitet i medfør af § 4
for allerede ansatte.
Ved nyansættelse er ansættelsesmyndigheden ikke bundet af den forhøjede lønanciennitet,
som den pågældende måtte have fået i henhold til stk. 3 eller stk. 4 hos en anden ansættelsesmyndighed.
§ 5. Resultatløn
Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke
der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det
omfang de på forhånd definerede mål er opnået.
Stk. 2. Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der er omfattet af særlige regler
om resultatløn.
Cirkulærebemærkninger til § 5:
Resultatlønsbestemmelsen giver samme grundlag for at etablere resultatløn for ansatte på
gamle lønsystemer som for ansatte på nye lønsystemer.
Resultatløn er forhåndsaftaler, som indebærer, at løntillæg bliver tildelt og udmøntet på baggrund
af en række på forhånd definerede (kvantitative og kvalitative) resultatmål. Ledelsen
og vedkommende organisation/tillidsrepræsentant indgår aftaler om resultatløn. Resultatløn
udmøntes som engangsvederlag.
Kapitel 2. Løn mv.
11
Resultatløn er et frivilligt supplement til det almindelige lønsystem.
Bestemmelsen gælder ikke for ansatte, der er omfattet af særlige regler
om resultatløn, f.eks. aftalen om chefløn.
§ 6. Lønudbetaling, lønberegning mv. (fælles regelsæt)
Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag sker månedsvis
bagud.
Stk. 2. Månedslønnede følger de til enhver tid gældende regler om tjenestemænds
lønfradrag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om
lønfradrag/lønberegning for tjenestemænd. De nævnte beregningsfaktorer i
aftalens afsnit I, pkt. 2.a) udgør dog nu henholdsvis 1/1924 af årslønnen pr.
arbejdstime og 7,4 timer pr. arbejdsdag.
§ 7. Pension
De ansatte er omfattet af den pensionsordning for ikke-pensionssikrede overenskomstansatte
under Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige
Område (StK:Pension), der blev etableret pr. 1. april 1990. Navnet
StK:Pension (kreditorkode 1111) erstattes pr. 10. oktober 2008 med
SAMPENSION.
Stk. 2. For ansatte, der
1. er fyldt 25 år og
2. har mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter
det 25. år og
3. har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit
indbetales et pensionsbidrag på 12,50 pct. af de pensionsgivende løndele.
Med virkning fra 1. oktober 2008 indbetales et pensionsbidrag på 15,00 pct.
af de pensionsgivende løndele. Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden
til SAMPENSION, anses 1/3 for at være den ansattes eget
bidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom
Kapitel 2. Løn mv.
12
Stk. 3. For ansatte, der
1. er fyldt 20 år og
2. har mindst 9 måneders sammenlagt beskæftigelse i det offentlige og
3. har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit
indbetales et pensionsbidrag på 10,28 pct. af de pensionsgivende løndele. Af
pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden til SAMPENSION,
anses 1/3 for at være den ansattes eget bidrag. Lønspecifikationen skal
indeholde oplysning herom.
Stk. 4. Ansatte, der er omfattet af stk. 3, overgår til pensionsbidrag efter stk. 2,
når de opfylder de deri fastsatte betingelser.
Stk. 5. For ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, der opfylder
overenskomstens betingelser i øvrigt, indbetales - når ansættelsen har
varet 6 måneder - pensionsbidrag efter stk. 3, henholdsvis stk. 2, med
tilbagevirkende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige
betingelser i stk. 2 henholdsvis stk. 3 er opfyldt.
Stk. 6. For ansatte, der overgår til ansættelse i staten direkte fra en privat ansættelse
eller fra en ansættelse i en kommune eller region, og som under denne
har været omfattet af en pensionsordning som led i ansættelsen, indbetales
pensionsbidrag efter reglerne i stk. 3, indtil de pågældende opfylder betingelserne
i stk. 2.
30 kalenderdages afbrydelse eller derunder betragtes som direkte overgang.
Stk. 7. Der indbetales pensionsbidrag af deltidsansattes betaling for tjeneste ud
over den nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for den fuldtidsnorm, der måtte
være fastsat i den pågældende organisationsaftale.
Stk. 8. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til
pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen. Den etablerede
overgangsordning for ydelse af supplementsunderstøttelse omfattes ikke
af denne bestemmelse.
Kapitel 2. Løn mv.
13
Stk. 9. Til ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales det efter overenskomsten gældende
pensionsbidrag som løn, medmindre den ansatte ønsker bidraget indbetalt
på en pensionsordning. Pensionsbidraget kan endvidere anvendes til køb
af frihed.
Den ansatte retter henvendelse til ansættelsesmyndigheden, hvis pensionsbidraget
ikke ønskes udbetalt som løn, men i stedet ønskes indbetalt til en efter
den ansattes eget ønske anvist pensionsordning eller til køb af frihed. Hvis den
ansatte senere, dog tidligst efter et år, ikke længere ønsker pensionsbidraget
indbetalt til en pensionskasse eller anvendt til køb af frihed, retter den ansatte
på ny henvendelse til ansættelsesmyndigheden.
Ved udbetaling som løn gælder følgende:
a) Der beregnes ikke særlig feriegodtgørelse af beløbet
b) Beløbet er ikke pensionsgivende
c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling
For så vidt angår betaling og andre vilkår for køb af frihed gælder samme regler
som for seniordage.
Cirkulærebemærkninger til § 7:
Stampersonel og andre ansatte i forsvaret mv., der har ansættelse med pensionsdækning i
medfør af civilarbejderloven (lovbekendtgørelse nr. 254 af 19. marts 2004) er ikke omfattet
af bestemmelsen.
Pensionsbidrag indbetales fra den 1. i måneden efter at betingelserne er opfyldt - eventuelt fra
førstkommende lønudbetaling.
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 2 og 3:
Ved udtrykket ”det offentlige” i stk. 2 og 3, forstås staten, folkeskolen, folkekirken, tilskudsområder,
(amts)kommuner, regioner, kommunale værker, koncessionerede selskaber
o.l. Fravær på grund af tjenestefrihed med løn, barsel, sygdom og ferie uden løn medregnes
ved opgørelse af karenstiden. Anden tjenestefrihed uden løn medregnes ikke i karenstiden.
Kapitel 2. Løn mv.
14
Cirkulærebemærkninger til § 7, stk. 9:
Hvis den ansatte ønsker pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, kan det ske til en
pensionsordning efter den ansattes eget valg. Der er ikke krav om, at pensionsordningen skal
opfylde bestemmelserne i Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger
i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse med jobskifte),
Perst. nr. 015-05.
Opmærksomheden henledes på, at ikke alle pensionsordninger optager medlemmer eller modtager
pensionsbidrag fra medlemmer, der er fyldt 70 år.
§ 8. Gruppeliv og kritisk sygdom
For ansatte, der ikke er omfattet af en pensionsordning med gruppelivsforsikring,
betaler ansættelsesmyndigheden præmie til gruppelivsforsikringen for
statsansatte i Forenede Gruppeliv (aftale nr. 85034).
Cirkulærebemærkninger til § 8:
Ansatte der er omfattet af SAMPENSION, og for hvem der indbetales pensionsbidrag i
henhold til § 7, stk. 2 eller 3, er omfattet af SAMPENSION’s gruppelivsordning og er
derfor ikke omfattet af statens gruppelivsordning (aftale nr. 85034). Ansatte, som ikke
opfylder karensbestemmelserne i § 7 stk. 2 eller 3, er omfattet af statens gruppelivsordning
(aftale nr. 85034).
Ansatte, der ikke er omfattet af SAMPENSION, er omfattet af statens gruppelivsordning
(aftale nr. 85034), hvis der ikke er en gruppelivsordning i den pensionsordning, som de
pågældende er omfattet af.
Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning for gruppelivsforsikring
og kritisk sygdom. Aktuel forsikringsoversigt med oplysninger om præmie, forsikringssummer
og begunstigelse mv. findes på Forenede Gruppelivs hjemmeside - www.fg.dk -
under aftale nr. 85034.
Kapitel 3. Arbejdstid mv.
15
Kapitel 3. Arbejdstid mv.
§ 9. Arbejdstid
De ansatte er omfattet af bestemmelserne i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd
i staten, medmindre andet fremgår af den enkelte organisationsaftale.
Stk. 2. For ansatte, hvis arbejdstidsregler er fastsat i den enkelte organisationsaftale,
suppleres disse med bestemmelserne i § 10.
§ 10. Konvertering af ikke-afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage
Hvis over-merarbejde ikke har kunnet afvikles inden for de afspadseringsfrister,
der måtte være fastsat i den pågældende organisationsaftale eller ved lokal
aftale, kan den ansatte i stedet for over-/merarbejdsbetaling vælge at få den
ikke-afviklede frihed godskrevet som omsorgsdage/-timer.
Stk. 2. Tilsvarende gælder for eventuel opsparet frihed for arbejde på ubekvemme
tidspunkter, som ikke er blevet afholdt inden afspadseringsfristens
udløb.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden registrerer sådanne omsorgsdage/-timer
sammen med eventuelle omsorgsdage, som den ansatte måtte have opnået i
forbindelse med barsel og adoption, jf. Finansministeriets og centralorganisationernes
aftale om barsel, adoption og omsorgsdage. Den ansatte afvikler
omsorgsdagene/-timerne i overensstemmelse med reglerne i nævnte aftale.
Stk. 4. Afspadseringsfrihed, der efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 er konverteret
til omsorgsdage/-timer, kan ikke senere tilbageføres og godtgøres med
over-/merarbejdsbetaling.
Stk. 5. Ansættelsesmyndigheden kan fastsætte et maksimum for antallet af
over-/merarbejdstimer, som den enkelte ansatte kan konvertere til omsorgsdage/-
timer. Den enkelte ansatte skal dog som minimum kunne konvertere et
timetal svarende til 10 omsorgsdage i hvert kalenderår. Ansættelsesmyndigheden
kan fastsætte et maksimum for den til enhver tid værende opsparing af
omsorgsdage. Dette maksimum kan dog ikke være mindre end 10 dage.
Kapitel 3. Arbejdstid mv.
16
Cirkulærebemærkninger til § 10:
Adgangen til at konvertere over-/merarbejde gælder også for ansatte, der ikke opfylder betingelserne
for at opnå omsorgsdage i henhold til barselsaftalen.
§ 11. Arbejdstidsbestemte tillæg mv.
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet
og centralorganisationerne om natpenge mv.
Stk. 2. Natpenge kan ikke ydes samtidig med overarbejdsbetaling/afspadsering
på områder, hvor overarbejdstillægget udgør mere end 50 pct. for nogle eller
alle overarbejdstimer.
Stk. 3. På områder, hvor der efter organisationsaftalen er mulighed for at optjene
betalt frihed for arbejde i aften- og nattimerne, kan de lokale parter indgå
aftale om, at den optjente frihed udbetales kontant ved optjeningsperiodens
udløb, eller at frihedsopsparingen konverteres til et timebaseret procenttillæg
til lønnen for arbejde i aften-og nattimerne.
Cirkulærebemærkninger til § 11, stk. 3.
Bestemmelsen indebærer, at de lokale parter kan indgå aftale om at konvertere frihedsoptjeningen
til kontant godtgørelse
enten således, at de opsparende timer altid bliver honoreret ved optjeningsperiodens
udløb med et beløb svarende til timeantallet gange timelønnen på udbetalingstidspunktet,
eller således, at der løbende bliver udbetalt et procenttillæg til timelønnen for arbejde i
aften- og nattimerne svarende til værdien af den optjente frihed (ved 3 timers opsparing
for hver 37 timer eksempelvis et tillæg på 8,1 pct.)
Cirkulærebemærkninger til § 11:
For ansatte, der omfattes af bestemmelserne i aftalen om arbejdstid for tjenestemænd i staten,
gøres opmærksom på, at disse bestemmelser med virkning fra 1. oktober 2006 indeholder
fravigelser fra natpengeaftalen.
Kapitel 4. Fravær
17
Kapitel 4. Fravær
§ 12. Sygdom (fælles regelsæt)
Funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer får fuld løn under sygdom,
herunder fravær på grund af tilskadekomst i tjenesten. I grundlaget for
beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige
ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003.
§ 13. Tjenestefrihed (fælles regelsæt)
De ansatte har ret til tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansministeriets
bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd
til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, jf. Finansministeriets
cirkulære af 3. juli 1991.
Stk. 2. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed uden løn, når
det ikke strider mod ansættelsesmyndighedens interesser.
Stk. 3. Ansættelsesmyndigheden kan give en ansat tjenestefrihed med hel eller
delvis løn og evt. pensionsbidrag til uddannelsesformål efter reglerne i Finansministeriets
bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets
cirkulære af 8. marts 1990.
Stk. 4. Det er ansættelsesmyndighedens ansvar, at der er en stilling ledig til den
pågældende, når tjenestefriheden ophører.
Stk. 5. Finansministeriet og vedkommende organisation kan aftale, at ansættelsesmyndigheden
og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den
hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen
for tjenestemænd.
Cirkulærebemærkninger til § 13:
De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed og lønafkortning for
tjenestemænd, der varetager ombud o.l., for tiden cirkulære af 25. november 1985.
Kapitel 4. Fravær
18
De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsens cirkulæreskrivelse
nr. 113 af 23. juni 1971 om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkekirken
ansatte personale.
§ 14. Barns 1. og 2. sygedag (fælles regelsæt)
Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til
pasning af et sygt barn, når:
1. det er barnets første sygedag
2. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
3. forholdene på tjenestestedet tillader det
4. barnet er under 18 år og
5. barnet er hjemmeværende.
Stk. 2. Med virkning fra 1. oktober 2008 erstattes stk. 1. med følgende:
Ansættelsesmyndigheden kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til
pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når:
1. hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt
2. forholdene på tjenestestedet tillader det
3. barnet er under 18 år og
4. barnet er hjemmeværende
Cirkulærebemærkninger § 14, stk. 2:
Den 2. sygedag er den kalenderdag, der ligger i umiddelbar forlængelse af 1. sygedag, uanset
om det er en arbejdsdag eller en fridag.
Den 1. og 2. sygedag kan holdes uafhængigt af hinanden, dvs. at en ansat kan holde fri på
barnets 2. sygedag, selv om den pågældende ikke har holdt fri på barnets 1. sygedag.
Forældre kan derfor også dele de to dage imellem sig, sådan at den ene af forældrene holder
fri den 1. dag, og den anden holder fri den 2. dag.
Muligheden for frihed med løn på barnets 2. sygedag gælder i de tilfælde, hvor barnets 2.
sygedag er den 1. oktober 2008 eller senere.
Kapitel 4. Fravær
19
Stk.3. Den ansatte får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn,
som den ansatte ville have fået under sygdom. I grundlaget for beregningen af
løn i disse fraværssituationer indgår dog ikke visse fast påregnelige særlige
ydelser, jf. Finansministeriets cirkulære af 1. december 2003.
Stk. 4. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed
efter stk. 1 for den enkelte ansatte.
§ 15. Militærtjeneste mv.
Funktionærlovens § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse gælder tilsvarende
for månedslønnede ikke-funktionærer.
Kapitel 5. Opsigelse og afsked
20
Kapitel 5. Opsigelse og afsked
§ 16. Opsigelsesvarsler mv. (fælles regelsæt)
For funktionærer og månedslønnede ikke-funktionærer gælder funktionærlovens
regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodtgørelse.
Stk. 2. Med virkning fra 1. april 2009 ydes fratrædelsesgodtgørelsen også i tilfælde,
hvor den ansatte ved fratræden vil oppebære alderspension fra arbejdsgiver.
Cirkulærebemærkninger til § 16, stk. 2:
Bestemmelsen er gældende for afskedigelser, hvor fratrædelsestidspunktet ligger den 1. april
2009 eller senere.
Stk. 3. Månedslønnede ikke-funktionærer kan ansættes tidsbegrænset til sæsonbetonet
arbejde. Ansættelsen ophører i så fald på det aftalte tidspunkt uden
yderligere varsel.
Stk. 4. Hvis ansættelsesperioden for en sæsonansat forlænges kortvarigt på
grund af forhold, som ikke kunne forudses ved ansættelsen kan opsigelse i
forbindelse med forlængelse af ansættelsesforholdet finde sted med 1 uges
varsel til udgangen af en uge. De medarbejdergrupper, der kan omfattes af
forkortet opsigelsesvarsel, fremgår af organisationsaftalen.
Stk. 5. Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted.
Stk. 6. Ansættelsesmyndigheden skal meddele enhver afskedigelse til den ansatte
skriftligt med begrundelse for afskedigelsen. Hvis den pågældende har
været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden i mere end 5 måneder,
skal ansættelsesmyndigheden samtidig give skriftlig meddelelse om afskedigelsen
til organisationen.
Kapitel 5. Opsigelse og afsked
21
Cirkulærebemærkninger til § 16, stk. 6:
Den meddelelse om afskedigelse, henholdsvis bortvisning, som ansættelsesmyndigheden skal
give til organisationen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved, at ansættelsesmyndigheden
fremsender kopi af opsigelses-/bortvisningsbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt,
der følger af forvaltningsloven og straffeloven, herunder tavshedspligten med hensyn
til personlige forhold.
Ansættelsesmyndigheden sender meddelelse til den forhandlingsberettigede organisation.
Skriftlig meddelelse om afskedigelse kan ske til såvel den forhandlingsberettigede organisations
lokalafdeling som hovedkontor. Det er ikke tilstrækkeligt alene at orientere den lokale
tillidsrepræsentant. Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på 25.000 kr. i
Arbejdsretten.
Ved OK08 er beskæftigelsesperioden i stk. 6 nedsat fra 6 til 5 måneder. Ændringen gælder
for alle afskedigelser, der meddeles på datoen for overenskomstens udsendelse og derefter.
Cirkulærebemærkninger til § 16:
Statslige arbejdspladser har en forpligtelse til at udvise social ansvarlighed og gøre en indsats
for at fastholde sygemeldte ansatte.
Ansættelsesmyndigheden skal i det enkelte tilfælde konkret vurdere, om den skal opsige en
ansat begrundet i fravær på grund af sygdom eller arbejdsulykke. Før ansættelsesmyndigheden
afskediger den ansatte, bør den overveje muligheden for at iværksætte personalepolitiske
foranstaltninger, og herunder anvende aftale om job på særlige vilkår (socialt kapitel). Eventuel
opsigelse er ikke afhængig af et bestemt antal sygedage.
Det henstilles til institutionerne, at ansatte, der er blevet afskediget på grund af sygdom, og
som mod forventning på ny er blevet arbejdsduelige, bliver genansat, hvis forholdene i øvrigt
tillader det.
Endvidere henstilles det, at institutionerne i forbindelse med ansættelse af personale overvejer
at genansætte personer, som uden egen skyld er blevet afskediget, f.eks. på grund af rationaliseringer,
omlægninger eller udflytning.
Kapitel 5. Opsigelse og afsked
22
Månedslønnede, der tidligere har været ansat på timeløn, medtager den optjente opsigelsesanciennitet
under timelønsansættelse ved umiddelbar overgang til månedsløn ved samme institution.
Det samme gælder ved optjening af anciennitet i forbindelse med fratrædelsesgodtgørelse.
Personalestyrelsen henstiller til selvejende institutioner, at der sker høring af den ansatte,
forinden der træffes beslutning om afsked/bortvisning, i de tilfælde, hvor partshøring ikke
følger af andre bestemmelser.
§ 17. Forhandlingsprocedure ved afskedigelse (fælles regelsæt)
Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles efter stk. 2-5. Sager om
bortvisning behandles efter reglerne i § 19.
Stk. 2. Klager over påstået urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt.
Hvis organisationen kræver, at afskedigelsen underkendes, er parterne forpligtet
til at søge sagen fremmet mest muligt, så den så vidt muligt kan være afsluttet
inden udløbet af den pågældendes opsigelsesvarsel. Øvrige sager bør
som hovedregel søges afsluttet senest 9 måneder efter, at opsigelsen er afgivet.
Stk. 3. Hvis den pågældende har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden
i mere end 5 måneder, og organisationen skønner, at afskedigelsen
ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller ansættelsesmyndighedens
forhold, kan organisationen kræve spørgsmålet forhandlet med
den lokale ansættelsesmyndighed. Fristen for at kræve lokal forhandling er senest
14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter opsigelsens afgivelse. Forhandlingen
skal finde sted senest 14 dage efter, at organisationen har anmodet
om den.
Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 3:
Ved opgørelse af frister angivet i dage indgår antallet af kalenderdage ekskl. søgnehelligdage.
Ved opgørelse af fristerne medregnes dagen, hvor opsigelse afgives/anmodning om forhandling
fremsættes/forhandling finder sted/klageskrift afgives.
Kapitel 5. Opsigelse og afsked
23
Afgiver ansættelsesmyndigheden således opsigelsen en onsdag, skal organisationen anmode
om forhandling tirsdag i den anden uge (under forudsætning af, at der ikke i perioden er
søgnehelligdage), for at 14-dages fristen er overholdt.
Har ansættelsesmyndigheden afgivet opsigelsen til en månedslønnet f.eks. den 27. i en måned,
skal organisationen anmode om forhandling senest den 26. i følgende måned.
Afholder overenskomstens/organisationsaftalens parter forhandling en tirsdag, skal organisationen
afgive klageskrift senest mandag i den 8. uge.
Overskridelse af de nævnte frister indebærer, at organisationen ikke kan videreføre sagen i
henhold til overenskomstens bestemmelser.
Ved OK08 er beskæftigelsesperioden i stk. 3 nedsat fra 6 til 5 måneder. Ændringen gælder for
alle afskedigelser, der meddeles på datoen for overenskomstens udsendelse og derefter.
Stk. 4. Bliver organisationen og ansættelsesmyndigheden ikke enige, kan organisationen
senest 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter forhandlingen
skriftligt kræve sagen forhandlet mellem overenskomstens/organisationsaftalens
parter. Forhandlingen skal ske senest 1 måned efter, at organisationen
har anmodet om det.
Cirkulærebemærkninger til § 17, stk. 4:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk.. 3 vedr. opgørelse af frister.
Stk. 5. De respektive parter kan fravige fristerne i stk. 3-4 ved aftale.
§ 18. Indbringelse for faglig voldgift (fælles regelsæt)
En sags behandling ved faglig voldgift sker efter stk. 2-11. Sager om bortvisning
behandles efter reglerne i § 19.
Stk. 2. Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingen efter § 17, stk. 4,
kan organisationen kræve, at sagen behandles ved faglig voldgift.
Kapitel 5. Opsigelse og afsked
24
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 2:
Parterne i vedkommende organisationsaftale nedsætter voldgiftsretten, jf. hovedaftalen.
Stk. 3. Sagen indbringes for faglig voldgift ved, at organisationen afgiver klageskrift
senest 8 uger efter forhandlingen. Voldgiftsretten sammensættes efter
reglerne i hovedaftalen.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 3:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk.. 3 om opgørelse af frister.
Stk. 4. Er parterne ikke blevet enige om at udpege en opmand senest 14 dage
efter, at klageskriftet er afgivet, kan Arbejdsrettens formand anmodes om at
udpege opmanden.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 4:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk.. 3 om opgørelse af frister.
Stk. 5. Der afgives svarskrift senest 8 uger efter, at klageskriftet er afgivet.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 5:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk.. 3 om opgørelse af frister.
Stk. 6. Opmanden fastsætter frister for eventuel yderligere skriftveksling. Fristerne
bør normalt ikke overstige 4 uger.
Cirkulærebemærkninger til § 18, stk. 6:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 17, stk.. 3 om opgørelse af frister.
Stk. 7. Parterne kan fravige fristerne i stk. 3-6 ved aftale. Aftaler parterne ikke
at fravige fristerne, kan opmanden dog efter anmodning fra en af parterne
undtagelsesvis udsætte en frist. Ved beslutning om udsættelse tages der navnlig
hensyn til, om anmodningen om udsættelse må antages at være begrundet i
lovligt forfald, eller om der i øvrigt antages at foreligge særlige omstændigheder,
der kan begrunde udsættelsen.
Kapitel 5. Opsigelse og afsked
25
Stk. 8. Overskrides fristerne i stk. 3-6, anvendes principperne i retsplejeloven
om udeblivelse. Det gælder dog ikke reglerne om genoptagelse.
Stk. 9. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at
afskedigelsen er urimelig og ikke begrundet i den ansattes eller ansættelsesmyndighedens
forhold, kan den pålægge ansættelsesmyndigheden at afbøde
virkningerne af afskedigelsen.
Stk. 10. Hvis den pågældende og ansættelsesmyndigheden ikke begge ønsker
at opretholde ansættelsesforholdet, kan voldgiftsretten pålægge ansættelsesmyndigheden
at betale den pågældende en godtgørelse. Voldgiftsretten fastsætter
godtgørelsens størrelse under hensyn til sagens omstændigheder og pågældendes
anciennitet i staten mv.
Stk. 11. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand
om, at en afskedigelse er urimelig, og den afskedigede efter lovgivningen har
en bedre retsstilling end efter bestemmelserne i stk. 9 og 10, lægger voldgiftsretten
denne lovgivning til grund ved afgørelsen af sagen.
§ 19. Bortvisning (fælles regelsæt)
Hvis den bortviste har været uafbrudt beskæftiget hos ansættelsesmyndigheden
i mere end 3 måneder, giver ansættelsesmyndigheden samtidig skriftlig
meddelelse om bortvisningen til organisationen. Organisationen kan inden for
en frist af 14 dage (for månedslønnede 1 måned) efter bortvisningen kræve, at
berettigelsen af bortvisningen forhandles mellem overenskomstens/
organisationsaftalens parter.
Cirkulærebemærkninger til § 19, stk. 1:
Jf. cirkulærebemærkningerne til § 16, stk. 6 om meddelelse til organisationen samt til § 17,
stk. 3 om opgørelse af frister.
Stk. 2. Bliver overenskomstens/organisationsaftalens parter ikke enige ved
forhandlingen, kan organisationen kræve bortvisningens berettigelse behandlet
ved faglig voldgift. Bestemmelserne i § 18, stk. 2-8 gælder også ved bortvisning.
Kapitel 5. Opsigelse og afsked
26
Stk. 3. Voldgiftsretten afsiger en begrundet kendelse. Finder voldgiftsretten, at
bortvisningen ikke er begrundet i den ansattes forhold, kan retten pålægge ansættelsesmyndigheden
at afbøde virkningerne af bortvisningen.
Stk. 4. Voldgiftsretten kan herved pålægge ansættelsesmyndigheden at betale
den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse voldgiftsretten fastsætter, og
som skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet
i staten mv.
Stk. 5. Hvis organisationen indbringer en sag for voldgiftsretten med påstand
om, at en bortvisning er uberettiget, og den bortviste efter lovgivningen har en
bedre retsstilling end efter bestemmelserne i denne paragraf, lægger voldgiftsretten
den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.
Kapitel 6. Øvrige bestemmelser
27
Kapitel 6. Øvrige bestemmelser
§ 20. Flyttegodtgørelse
Hvis ansættelsesmyndigheden forflytter en ansat til et andet tjenestested inden
for ansættelsesområdet, og den ansatte i den anledning bliver nødt til at flytte
husstand og bohave, betaler ansættelsesmyndigheden godtgørelse efter de regler,
der gælder for statens tjenestemænd.
Cirkulærebemærkninger til § 20:
Ansættelsesmyndigheden kan kun yde flyttegodtgørelse ved uansøgt forflyttelse eller forflyttelse
i forbindelse med forfremmelse.
§ 21. Funktionærbolig
Hvis der til en stilling er knyttet en funktionærbolig, som det af tjenstlige
grunde er nødvendigt at den ansatte bor i, er den pågældende forpligtet til at
flytte ind i boligen. Lejevilkårene følger de regler, der gælder for statens tjenestemænds
tjenesteboliger.
§ 22. Arbejdstøj
Ansættelsesmyndigheden kan udlevere arbejdstøj i overensstemmelse med de
lokalaftaler mv., der er gældende på institutionerne.
§ 23. Efterindtægt
De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.
Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den
måned, hvor dødsfaldet sker, regnes ikke med i efterindtægten.
Kapitel 7. Timelønnede
28
Kapitel 7. Timelønnede
§ 24. Anvendelse af timeløn
Ansættelse på timelønsvilkår sker, enten når det er bestemt i organisationsaftalen,
eller når ansættelsen er af midlertidig, forbigående karakter (f.eks. vikariater,
sæson-, tids- eller opgavebestemt arbejde).
Stk. 2. Overgang til månedsløn sker normalt efter 1 års ansættelse, medmindre
andet er aftalt i organisationsaftalen. Ved overgang til ansættelse på månedsløn
ved den samme institution indgår ansættelsen på timeløn som anciennitetsgivende.
Stk. 3. Fortsat ansættelse på timelønsvilkår ud over 1 år fra ansættelsestidspunktet
kan ske i ganske særlige tilfælde, f.eks. hvor der er tale om en løs beskæftigelse
på arbejdspladsen.
Stk. 4. Timelønnen beregnes som 1/1924 af årslønnen i henhold til organisationsaftalen.
§ 25. Søgnehelligdagsbetaling
På søgnehelligdage betaler ansættelsesmyndigheden løn ekskl. særlige ydelser
for det antal timer, som den timelønnede skulle have udført, hvis søgnehelligdagen
havde været en normal arbejdsdag.
§ 26. Lønberegning
Ved til- og fratræden på andre tidspunkter end ved en normal lønudbetalingsperiodes
begyndelse og afslutning beregner ansættelsesmyndigheden lønnen
for de timer, for hvilke den timelønnede er berettiget til løn, som 1/1924 af
årslønnen for en fuldtidsbeskæftiget. Samme beregningsmetode anvendes:
1. i tilfælde, hvor en ansat er fraværende fra tjenesten i enkelte dage under
omstændigheder, hvor der skal foretages lønfradrag
2. i tilfælde, hvor der skal foretages lønberegning for enkelte dage.
Kapitel 7. Timelønnede
29
§ 27. Opsigelse
For timelønnede ikke-funktionærer, der har været uafbrudt ansat ved institutionen
i de anførte tidsrum, gælder følgende opsigelsesvarsler:
Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte
Under 6 mdr. 3 dage 3 dage
Efter 6 mdr. 1 uge 3 dage
Efter 1 år 3 uger 1 uge
Efter 3 år 2 måneder 1 måned
Efter 5 år 3 måneder 1 måned
Stk. 2. Varslerne i stk. 1 bortfalder, hvis der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse
på grund af arbejdsmangel.
§ 28. Øvrige vilkår
Timelønnede er ud over bestemmelserne i §§ 24-27 omfattet af overenskomstens
§§ 1-7, 9-12, 14, 16-22, 36 og 37. Timelønnede med mindst 15 timers
beskæftigelse er tillige omfattet af § 8.
Cirkulærebemærkninger til § 28:
Ved sygdom er timelønnede ikke-funktionærer omfattet af reglerne i dagpengeloven.
Aftalerne i bilag 1 gælder også for timelønnede.
Kapitel 8. Elever
30
Kapitel 8. Elever
§ 29. Område
Bestemmelserne i kapitel 8 gælder for elever, der indgår uddannelsesaftaler i
henhold til loven om erhvervsuddannelser med tilhørende uddannelsesbekendtgørelser
inden for overenskomstens dækningsområde, jf. i øvrigt organisationsaftalerne.
Cirkulærebemærkninger til § 29, stk. 1:
Der henvises til den til enhver tid gældende lov om erhvervsuddannelser, for tiden lovbekendtgørelse
nr. 183 af 22. marts 2004.
Stk. 2. Elever er omfattet af overenskomstens §§ 1-2, 5-9, 11-12, 14-15, 22-23,
36 og 37. Også aftalerne nr. 1-7-9-16, 20, og 24 i bilag 1 gælder for elever.
§ 30. Prøvetid
Prøvetiden er 3 måneder. Eventuelle skoleophold medregnes ikke i prøvetiden,
der forlænges tilsvarende.
Stk. 2. I prøvetiden kan begge parter hæve uddannelsesaftalen uden begrundelse
og uden varsel.
§ 31. Løn mv.
Lønnen for elever i staten fremgår af den enkelte organisationsaftale.
Stk. 2. Elever, som tidligere har været i et uddannelsesforløb i henhold til erhvervsuddannelsesloven
og har gennemgået relevante fag i forhold til det nye
uddannelsesforløb, kan medtage dette, når lønancienniteten beregnes.
Stk. 3. For elever, hvis løn er fastsat som en procentdel af et skalatrin (og som
omfattes af de anførte pensionsordninger i organisationsaftalerne), beregnes
den pensionsgivende løn som følger:
Kapitel 8. Elever
31
Den pensionsgivende løn på det pågældende skalatrin reduceres med 37.600
kr. (1. oktober 1997-niveau), inkl. procentregulering heraf, og multipliceres
med elevlønsprocenten. Hertil lægges beløbet på 37.600 kr., inkl. procentregulering.
Stk. 4. Med virkning fra 1. april 2009 har elever ret til tjenestefri med løn til
deltagelse i session (”Forsvarets dag”).
§ 32. Arbejdstid
Elevers arbejdstid er den normale ugentlige arbejdstid, jf. organisationsaftalen.
Stk. 2. Elever kan ikke deltage i overarbejde.
§ 33. Befordring
Elever er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorganisationerne
om befordringsgodtgørelse, jf. Finansministeriets cirkulære af 15. december
1995 om vilkår ved ansættelse af erhvervsuddannelseselever og
erhvervsgrunduddannelseselever (Fmst. nr. 54/95).
Cirkulærebemærkninger til § 33:
Den befordring, der efter det nævnte cirkulære ydes en særlig befordringsgodtgørelse for, og
som arbejdsgiveren modtager tilskud til fra Arbejdsgivernes Elevrefusion, kan aldrig udgøre
en tjenesterejse.
Hvis en elev imidlertid er på tjenesterejse, er den pågældende herunder omfattet af reglerne i
tjenesterejseaftalen.
§ 34. Refusion af erhvervsuddannelseselevers udgifter under
skoleophold
Under elevens erhvervsskoleophold refunderer institutionen elevens udgifter
til bøger og andet undervisningsmateriale, der ikke udleveres af erhvervsskolen.
Dokumentation for udgifterne skal attesteres af erhvervsskolen.
Kapitel 8. Elever
32
Stk. 2. Under elevens eventuelle ophold på et skolehjem refunderer praktikstedet
elevens udgifter til den forholdsmæssige betaling for opholdet, som
skolehjemmet har fastsat, herunder omkostningerne til kost og logi mv.
§ 35. Uoverensstemmelser
Uoverensstemmelser mellem elev og praktiksted søges forligt ved forhandling
under organisationsaftaleparternes medvirken, før uoverensstemmelserne indbringes
for tvistighedsnævnet.
Stk. 2. Parterne er enige om, at reglerne genforhandles, hvis der sker ændringer
i lov om erhvervsuddannelser og ferieloven.
Kapitel 9. Forhandlingsregler mv.
33
Kapitel 9. Forhandlingsregler mv.
§ 36. Hovedaftale
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende hovedaftale mellem Finansministeriet
og Statsansattes Kartel (nu Offentligt Ansattes Organisationer – Det
Statslige Område).
§ 37. Lokal uoverensstemmelse
Repræsentanter for institutionen og forbundets lokale afdeling for vedkommende
aftaleområde skal holde møde, før der i en sag om lokal uenighed om
forståelsen eller anvendelsen af fællesoverenskomsten og tilhørende bilag og
organisationsaftalen holdes mæglingsmøde, jf. hovedaftalens § 7, stk. 1.
Stk. 2. Mødet skal holdes inden for en frist af 2 uger. Institutionen og forbundets
lokale afdeling kan aftale at forlænge fristen. Hvis en part ikke overholder
fristen, kan den anden part forlange sagen behandlet direkte på mæglingsmøde.
Stk. 3. Hvis en af parterne ønsker det, udarbejdes der skriftlige mødereferater,
der bør indeholde:
1. en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om
2. hvem der deltog i mødet
3. hvor og hvornår mødet fandt sted
4. parternes stilling til uenigheden
5. parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem
på den ene side Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige
Område/vedkommende organisation og på den anden side Finansministeriet,
jf. hovedaftalen
6. de lokale parters underskrift.
Stk. 4. Ved lokale forhandlinger kan parterne ikke træffe aftale, som strider
mod overenskomstens og/eller organisationsaftalens bestemmelser.
Kapitel 9. Forhandlingsregler mv.
34
§ 38. Ikrafttræden og opsigelse af overenskomsten
Overenskomsten har virkning fra 1. april 2008. Samtidig ophæves overenskomsten
af 22. august 2006.
Stk. 2. Overenskomsten kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel
til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2011.
Stk. 3. En opsigelse af overenskomsten medfører, at de indgåede organisationsaftaler
er opsagt fra samme tidspunkt.
København, den 14. oktober 2008
Offentligt Ansattes Organisationer Finansministeriet
- Det Statslige Område P.M.V.
Flemming Vinther E.B.
T.T. Lind
Bilag 1. Generelle aftaler
35
Bilag 1
Generelle aftaler
De ansatte er omfattet af de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet
og centralorganisationerne i pkt. 1-25. Ansatte, der følger arbejdstidsaftalen
for tjenestemænd er dog ikke omfattet af pkt. 7.
Ved overenskomstforhandlingerne 2008 er der indgået ny aftale eller aftalt
ændringer til de aftaler, der er markeret med *.
1. Arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet,
for tiden Fmst. cirk. 14/6 2002 (Perst.nr. 029-02).
2. *Rammeaftalen om nye lønsystemer, for tiden Fmst. Cirk. 19/11 2003
(Perst.nr. 076-03).
3. *Lokalløn, for tiden Fmst. cirk. 23/10 2006 (Perst.nr. 053-06).
4. *Chefløn, for tiden Fmst. cirk. 13/8 2003 (Perst.nr. 070-03).
5. * Protokollat II om ydelse af udligningstillæg til tjenestemandslignende ansatte
og overenskomstansatte ved institutioners flytning til lavere stedtillægsområde
til aftale om justering af tjenestemandslønninger, for tiden
Fmst. cirk. 2/6 2005 (Perst.nr. 028-05).
6. Aftale om generelle krav til indhold af bidragsdefinerede pensionsordninger
i staten mv. (ydelsessammensætning, tilbagekøb og overflytning i forbindelse
med jobskifte), for tiden Fmst. cirk. 27/5 2005 (Perst.nr. 015-05)
7. Decentrale arbejdstidsaftaler, for tiden Fmst. cirk. 6/10 1999 (Fmst.nr.
064-99).
8. Konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbestemte ydelser mv. til faste
tillæg, for tiden Fmst. cirk. 26/1 1996 (Fmst.nr. 13/96).
9. Visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden, for tiden
Fmst. cirk. 18/7 2003 (Fmst.nr. 055-03).
10. Tjenesterejser, for tiden Fmst. cirk. 30/6 2000 (Perst.nr. 057-00).
11. *Ferie, for tiden Fmst. cirk. 11/11 2005 (Perst.nr. 053-05).
12. *Barsel, adoption og omsorgsdage, for tiden Fmst. cirk. 9/6 2008
(Perst.nr. 014-08).
Bilag 1. Generelle aftaler
36
13. Orlov til børnepasning, for tiden Fmst. cirk. 30/5 2001 (Perst.nr. 020-01).
14. Opsparing af frihed, for tiden Fmst. cirk. 17/6 2002 (Perst.nr. 011-02).
15. Tjenestefrihed af familiemæssige årsager, for tiden Fmst. cirk. 10/6 2008
(Perst. 015-08).
16. *Tillidsrepræsentanter, for tiden Fmst. cirk. 30/9 2008 (Perst.nr. 058-08).
17. Job på særlige vilkår (Socialt Kapitel), for tiden Fmst. cirk. 14/6 1997
(Fmst.nr. 33/97).
18. *Senior- og fratrædelsesordninger, for tiden Fmst. cirk. 7/10 2005
(Fmst.nr. 050-05).
19. Rammeaftale om distancearbejde, for tiden Fmst. cirk. 6/7 2005 (Fmst.nr.
039-05)
20. Implementering af deltidsdirektivet, for tiden Fmst. cirk. 2/9 1999
(Fmst.nr. 051-99).
21. *Fonden til udvikling af statens arbejdspladser, for tiden Fmst. cirk. 27/6
2008 (Perst.nr. 021-08).
22. *Kompetencefonden, for tiden Fmst. cirk. 27/6 2008 (Perst.nr. 022-08).
23. Kompetenceudvikling, for tiden Fmst. cirk. 27/6 2008 (Perst.nr. 019-08).
24. *Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner,
for tiden Fmst. cirk. 8/5 2008 (Perst.nr. 012-08).
25. Oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger, for tiden
Fmst. cirk. 29/6-2005 (Perst.nr. 036-05).
Cirkulærebemærkninger:
Aftalerne mellem Finansministeriet og centralorganisationerne i bilag 1 er en del af det samlede
overenskomstgrundlag.
Ad Pkt. 2
Rammeaftalen omfatter de personalegrupper, for hvilke der indgås aftale om nye lønsyst